Genstart - podcast cover

Genstart

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Last refreshed:
Download Metacast podcast app
Podcasts are better in Metacast mobile app
Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more

Episodes

Et rigtigt håndbold-hit

"For Evigt" gjalder igen og igen, når de forsvarende verdensmestre danser håndbolden i mål. Stemningen er elsket af mange, og hånet af næsten lige så mange, for at lugte af provinsiel folkelighed, saltskruer og øredøvende klappepølser. I årtier har Poul-Erik Jensen været DJ til danske landskampe, og i dag taler vi med ham om den særlige danske håndboldkultur. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 28. januar 2026.

Feb 01, 202626 min

Beckhams upassende dans

Internettet går i selvsving, da Brooklyn Beckham for nyligt deler en Instagram-story, hvor han anklager sine forældre for at have forsøgt at ødelægge hans forhold til sin kone, og for at sætte brandet Beckham over familien. Det er en alvorlig ridse i lakken på det brand, som Victoria og David Beckham har bygget op om dem selv og deres familie gennem tre årtier. Så kan det overleve kritikken fra deres ældste søn? Nathalie Larsen, kreativ direktør i Lead Agency, fortæller om det Beckhamske familie...

Jan 30, 202623 min

Eksperimentarium Grønland

For en lille, ekstremt magtfuld tech-elite er Grønland meget mere end sikkerhedspolitik. Øen kan blive et eksperimentarium for fremtidens teknologi. Her mødes drømme om AI, satellitter og nye frizoner uden regulering. Donald Trump? Han er med på idéen. Hvorfor peger Silicon Valley mod Arktis? Genstart med forsker Vibeke Schou Tjalve. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 26. januar 2026.

Jan 29, 202625 min

En usexet Gud

Hvis man først begynder at kigge efter det, er de overalt: Kendte mennesker, der taler, skriver og synger om Gud. Politiken har endda konkluderet, at det nu er 'de seje', der er blevet kristne: Casper Christensen, Rosalía, Lily Allen. Samtidig viser tallene, at flere unge tror på noget i dag, end deres forældre gjorde, og i England slår bibelsalget rekord. Er tro blevet moderne igen? Og hvad er det, den lover? Det spørger vi digter, sanger og præst Nikolaj Zeuthen om. Vært: Simon Stefanski. Prog...

Jan 28, 202625 min

Døgnet i Davos

Først talte Trump i en time om Europas uduelighed. Få timer efter blev alt vendt på hovedet i et døgn, der har efterladt de fleste rundtossede. Efter mødet med NATO-generalsekretær Mark Rutte ved vi, at der forhandles skitser om Grønland, sikkerhed og mineraler og at toldtruslerne er droppet. Alligevel hænger det hele og dirrer i luften. I Genstart spørger vi seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard: Var Trumps Davos-besøg et lettelsens suk eller fortsætter urolighederne? Vært: Simon Stefanski. ...

Jan 27, 202625 min

Det dyrebare drikkevand

I 27 år har skiftende regeringer vidst, at vores drikkevand er truet, men fejlet i forsøget på at rette op på problemet. Nu advarer Miljøministeriet i en ny, opsigtsvækkende analyse: Hvis vi ikke tager landbrugsjord ud omkring sårbare vandboringer nu, kan regningen ende på flere milliarder kroner om året. Rapporten bliver hyldet for sin klare konklusiom, men i landbruget er man efterladt i chok. Klima- og miljøjournalist Agnete Finnemann Scheel fortæller om kampen om det danske drikkevand. Vært:...

Jan 26, 202623 min

Hvor bor Sikandar Siddique?

Sikandar Siddique er valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, men myndighederne tvivler på, om han overhovedet bor i byen. Ekstra Bladet, Københavns Kommune og politiske modstandere stiller det samme spørgsmål: Er hans flytning reel eller proforma? Genstart konfronterer Sikandar Siddique med anklagerne, dokumentationen og mistanken om en smædekampagne. Er han offer for et komplot eller for sine egne valg? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 21. januar 2026.

Jan 25, 202628 min

Trump tester Europa

Kan EU stå imod Trump, når det virkelig gælder? Med præsident Trumps trusler om ekstra told på de europæiske lande, der støtter Grønland og Danmark, tester Trump Europas rygrad: Står vi sammen, eller slår unionen sprækker? Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, analyserer magtspillet, presset og Europas svar. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 20. januar 2026.

Jan 23, 202622 min

Ørsteds sejr over Trump

Vindmøllegiganten Ørsted har vundet en sjælden sejr over Donald Trump. En amerikansk dommer giver grønt lys til havvindmølleparken Revolution Wind - stik imod Trumps vilje. Men sejren er dyr, skrøbelig og langt fra endelig. Hvor meget kan vi egentlig glæde os? DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing gør status i Genstart. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 19. januar 2026.

Jan 22, 202626 min

Førstedamen er ikke en mand

Er Frankrigs førstedame i virkeligheden en mand, og hvorfor tror folk på internettet på det? Et absurd rygte om Brigitte Macron bevæger sig fra youtube til amerikansk højrefløj og QAnon-miljøer. Macron-parret svarer igen med retssager, der nu har ført til domme. DRs Stephanie Surrugue svarer i dag på, om løgnene mon stopper ved at give dem en retssal - eller om den bare gør dem større? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 18. januar 2026.

Jan 21, 202627 min

Skæbnetimen i Washington

Onsdag aften går Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt ind i Eisenhower Executive Building, mens Trump igen siger højt, at han vil have Grønland. Samtidig arbejder den grønlandske folketingspolitiker Aaja Chemnitz på højtryk for at tage del i den diplomatiske kamp mod amerikanerne. Men kan Grønland overhovedet stille noget op mod Trump, hvis han stadig ønsker at besidde Grønland? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 16. januar 2026.

Jan 20, 202624 min

Tavshed fra Teheran

Det sidste, Marjan Ganjjou hører fra sin mor over telefonen, er håb. Siden er der tavshed fra Teheran. Iran slukker for internettet. Man taler om en spirende revolution i Iran. Er det her øjeblikket, hvor præstestyret mister grebet? Eller er håbet farligere end frygten? En personlig fortælling fra kanten af et land i oprør. Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 15. januar 2026.

Jan 19, 202627 min

Skud gennem forruden

En agent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE skyder tre gange og dræber en 37-årig kvinde. Nogle ser det som et voldsomt magtovergreb, et brutalt drab på en tilfældig kvinde. Andre kalder offeret en terrorist, der forsøgte at påkøre en lovlydig ICE-agent. I dagens Genstart fortæller DR's USA-journalist, Lasse Engelbrecht, om de drabelige skud, der bliver forstået vidt forskelligt. Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 14. januar 2026.

Jan 18, 202623 min

Lille Marco og den store ø

Marco Rubio, Trumps udenrigsminister, er en central arkitekt bag operationen i Venezuela, drevet af en dybfølt anti-socialistisk ideologi formet af hans cubanske familiehistorie. På trods af en fortid som Trumps præsidentrival har Rubio opnået sin post ved at tilpasse sig Trumps America First-politik, hvilket han gør ved at indramme interventioner som migrationskontrol. Nu rettes fokus mod Grønland, hvor Rubio skal forhandle om øens fremtid, men spørgsmålet er, om hans diplomatiske facade skjuler en mere aggressiv dagsorden, eller om hans ultimative mål fortsat er Kuba.

Jan 16, 202623 min

Køer der dratter om

Bovaer bliver hyldet som et vidundermiddel, der kan gøre køernes bøvser og prutter mindre klimabelastende. Men i staldene lyder en helt anden historie. Landmænd fortæller om køer, der bliver syge, giver mindre mælk og endda falder om. Ingen kan bevise en sammenhæng. Alligevel er mistanken massiv. I Genstart fortæller Informations journalist Otto Lerche om tilsætningsstoffet, der deler landet og skaber frygt i staldene. Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 12. januar 2026.

Jan 15, 202624 min

Projekt Mamdani

Zohran Mamdani er 34 år, muslim, selverklæret socialist og pludselig demokraternes mest omtalte eksperiment mod Trump. Mamdani er officielt New Yorks nye borgmester. Kan hans velfærdsløfter gøre verdens dyreste storby til at leve i, eller knækker virkeligheden projektet? Forfatter, journalist og New York-kender Sara Maria Glanowski fortæller om manden, hans møde med Trump og hvorfor alle kigger på ham nu. Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 11. januar 2026.

Jan 14, 202624 min

Stemplet som gammel

Hvornår blev alder et tabu? Forfatter og samfundsdebattør Hanne-Vibeke Holst nægter at kalde sig pensionist og spørger, hvad der sker, når et samfund begynder at skubbe sine ældre udenfor. Vi taler om alderisme, værdighed og om de ældre også selv bærer en del af ansvaret. Genstart i dag om at blive ældre i en verden, der helst vil være ung. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 9. januar 2026.

Jan 13, 202626 min

Grønland næste gang?

Denne episode udforsker den pludseligt alvorlige situation omkring USA's interesse i Grønland, især efter Venezuela-operationen. Den analyser den danske regerings skiftende reaktioner, fra afvisning af Trumps købstilbud som "absurd" i 2019 til statsminister Mette Frederiksens hårde retorik om, at "alting ophører", hvis USA angriber et NATO-land. Eksperter diskuterer konsekvenserne af Trumps "mafia-lignende" diplomati, Grønlands egne perspektiver på situationen, og Danmarks begrænsede muligheder, der efterlader håbet som den primære strategi.

Jan 12, 202621 min

Netflix and no chill

Netflix vil købe Warner Bros og HBO, mens Hollywood holder vejret. Er det enden på biografen, kreativiteten og det gamle filmsystem, eller bare snobberi forklædt som kulturkritik? Filmredaktør Jacob Ludvigsen tager os med ind i magtspillet mellem Silicon Valley og drømmefabrikken. For er det her filmens død eller bare næste akt? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 7. januar 2026.

Jan 11, 202624 min

Trump tager Venezuela

Episode handler om Donald Trumps militæroperation i Venezuela, hvor præsident Maduro blev fanget. Operationen, kaldet "Absolute Resolve", var militært imponerende, men dens efterfølgende plan for Venezuela er kritiseret for at være ugennemtænkt og i strid med folkeretten. Trump retfærdiggør handlingen med henvisning til narkoterrorisme og Venezuelas olie, og den afspejler en ny, unilateral fortolkning af Monroe-doktrinen, der prioriterer amerikansk dominans i den vestlige halvkugle.

Jan 09, 202626 min

Nyt år, nyt arbejdsliv

Hjertebanken, søvnløse nætter og følelsen af at drukne i kalenderen. Forfatter og Zetland-medstifter Hakon Mosbech rammer muren og tvinges til at gentænke hele sit forhold til arbejde. Jagten på svar fører ham forbi Niels Bohrs og et moderne michelinmirakel. Er der i virkeligheden en vej til et mere bæredygtigt arbejdsliv? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 5. januar 2026.

Jan 08, 202623 min

Hitlers lille penis

En ny DNA-analyse af Adolf Hitler, foretaget af professor Ditte Demontis, afdækker sandsynligheden for, at han havde en mikropenis og en høj genetisk disposition for skizofreni og autisme. Disse fund har udløst stor debat om genetikens rolle i at forstå historiske personer, risikoen for stigmatisering af nulevende med lignende diagnoser, og etik i genetisk forskning. Episoden diskuterer også den bredere anvendelse af genteknologi og dens potentiale for både personlig medicin og misbrug.

Jan 07, 202624 min

Nytårsknald

Det ser smukt ud, når fyrværkeriet lyser den sorte nattehimmel op i alle regnbuens farver. Men det glitrende krudt har også en slagside. Hvert år kommer hundredvis af børn og voksne til skade. Så hvorfor tager vi ikke bare raketterne ud af hænderne på fulde amatører og overlader det til de professionelle? Genstart i dag med Gunnar B. Knudsen, professionel festfyrværker. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 30. december 2025.

Jan 06, 202627 min

Et forsvar for løgnen

Vi lægger lidt til, tager lidt fra, farver anekdoter med bittesmå, nærmest ubetydelige usandheder - og når man først får øje på det, er det som om, løgnen lige pludseligt er over det hele. Nogle hævder, at vi bliver løjet for mellem 10 og 200 gange i døgnet. I dagens Genstart slår Lasse Lavrsen et slag for den lille løgn, som en uundgåelig hverdagskomponent, som får alt for meget skældud. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 29. december 2025.

Jan 05, 202625 min

Kultlederens spøgelsesby

Jonestown er for længst opslugt af jungle, men ekkoet fra kultleder Jim Jones' dødsbånd hænger stadig i luften. Nu, næsten 50 år efter at 900 mennesker mistede livet i et massemord, åbner Guyana for guidede ture til stedet. Beslutningen splitter både overlevere og lokalbefolkning. Simon Stefanski rejser ind i den grønne spøgelsesby sammen med Jonestown-ekspert Rikke Wettendorf for at spørge, om man kan mindes en tragedie uden at gøre den til underholdning. Vært: Simon Stefanski. Program publicer...

Jan 04, 202630 min

Rig og ulykkelig

Da der tikkede 50 millioner kroner ind på Søren Faulis konto, blev det begyndelsen på en nedtur. Pengene isolerede ham, rev op i gamle sår og gjorde livet tungere. Hvordan kan rigdom ødelægge det, den lover at løse? Genstart i dag om prisen for at få alt. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 23. december 2025.

Dec 30, 202528 min

Kampen om rummet

Mens vi i denne tid synger og taler om fred på jord, rykker magtkampen ud i rummet. Stormagterne fylder kredsløbene med satellitter, der kan afgøre fremtidens krige. Europa opruster og Danmark investerer milliarder i himmelrummet. Er vi på vej mod en ny kold krig over vores hoveder? Genstart i dag med militæranalytiker Jacob Clod Asmund om udsigten til stjernekrig. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 22. december 2025.

Dec 29, 202526 min

Bøssemusik

For 50 år siden udgav Bent Jacobsen "Bøssepladen" som en svirper til det samfund, der betragtede ham som psykisk syg. Vi rejser med Bent tilbage til en tid med onanipatruljer og danseforbud for at undersøge, om oprøret stadig er nødvendigt i dag, hvor hver femte dansker har homofobiske holdninger. Er vi overhovedet kommet i mål, eller er pladen stadig lige så farlig i 2025? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 21. december 2025.

Dec 28, 202522 min

Plus moms

Det lyder som den perfekte løsning på dyre indkøb: Sænk momsen. Politikerne står i kø for at foreslå det, men landets økonomer kalder det en "virkelig dårlig idé". For hvis du tror, at lavere moms er den smarte vej til en billigere indkøbskurv for dem, der har mindst, så kan du godt tro om igen. Genstart undersøger i dag hvorfor med Ann Lehmann, forbrugerøkonom hos AL Sydbank. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 19. december 2025.

Dec 23, 202521 min

Katos kæmpehit

Efter 15 år i dvale vågner et dansk hit pludselig op til dåd. Mens hverdagens rod og bilkøer maser sig på, lukker verden øjnene og drømmer sig væk til lyden af 'Turn the Lights Off' med Kato og Jon Nørgaard. Fra glemte arkiver til millioner af visninger på TikTok og en dansende Jon Hamm fortæller Kato i dagens Genstart om at ramme tidsånden uden at røre en finger, og om hvordan internettet kan vække fortiden til live. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 18. december 2025.

Dec 22, 202529 min
For the best experience, listen in Metacast app for iOS or Android