Du Burde Ingenting - podcast cover

Du Burde Ingenting

Nadja Vienbergwww.spreaker.com
Du burde ingenting er podcasten, der hjælper dig med at bryde den burde-mentalitet der har inficeret sundhedsområdet. Det gennemgående emne er sundhedspsykologi, hvordan mennesket fungerer og hvorfor vi konstant forsøger at leve op til alt det vi tror vi burde. Lyt med, og få ro på din indre burde-mager, og du kan jo passende starte med at spørge dig selv, hvad dit forhold til ordet burde er?
Din vært: Nadja Vienberg, aut. Klinisk diætist, med speciale i sundhedspsykologi.
Last refreshed:
Follow this podcast in the Metacast mobile app to refresh it and see new episodes.
Download Metacast podcast app
Podcasts are better in Metacast mobile app
Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more

Episodes

#74 Den om følelsesmæssig underspisning

Kender du det at være så ked af det, at følelserne sætter sig som en klump i halsen, der gør det nærmest umuligt at presse blot en krumme ned forbi dem? Eller kender du det at føle dig så euroforisk forelsket, at du føler dig helt mæt af alle de sommerfugle der danser rundt i din mave. Ligesom følelser kan få os til at mærke sult, som ikke er en fysioligisk sult, men en psykologisk sult. Så kan følelser også have den omvendte effekt, at vi føler os mætte, selvom vi ikke er fysiologisk mætte. I d...

Jan 24, 20241 hr 9 min

#73 15 grunde til at slankekuren ikke virker

Du ved det jo godt. Der er rigtig god evidens for at vægttabsforsøg mislykkedes. Alligevel så tror du, håber du, tænker du, at det kan jo være. Det kan jo være, at det lykkes denne gang. Det kan jo være, at du bare ikke har fundet den rigtige kur endnu. Så du prøver lige igen. Du prøver samme metode, i ny indpakning, med et inderligt håb om, at den vil give dig et andet resultat. Men skæbnen vil ikke noget andet, og du ender igen med følelsen af at være forkert, en fiasko en fejl, måske, når det...

Jan 17, 20241 hr 40 min

#72 "Husk nu at passe på dig selv"

Alle kan se det på dig. Alle undtagen dig, eller hvad. Du (over)ser det måske, eller også ser du det slet ikke. Men du er drænet. Du kan ikke give mere af dig selv og spørger dig selv "Hvornår er nok, nok?". Søger efter et svar, som efter min overbevisning er nær umuligt at finde selv. Dem omkring dig siger "Husk at passe på dig selv" eller "Jeg håber du passer på dig selv" og du tænker bare "Ja, men hvordan". Det her var mig i efteråret 2023. Det her var mig inden, men også under min omsorgsmel...

Jan 10, 20241 hr 21 min

#71 "Du taber dig jo aldrig" med Lisa Rehr (session 4)

Nu er der gået lidt længere mellem session 3 og 4, og det har både skabt mulighed for massere af refleksion hos Lisa, men også lidt uro. Vi starter ud med at tale om hvordan Lisa oplever denne proces, og hvordan det er for hende at være i da det ikke altid er til at se, at det rent faktisk går fremad. Som altid deler Lisa også en masse udviklingspunkter, hun har observeret siden sidst. Vi taler for eksempel om tøj, og en overbevisning Lisa har opdaget, om ikke at have fortjent pænt eller dyrt tø...

Oct 09, 20231 hr 26 min

#70 "Og så kom Wegovy" med Lisa Rehr (session 3)

Lisa og jeg er tilbage og i denne episode taler vi først og fremmest om hvad der har udfordret Lisa siden sidst. Lisa oplevede nemlig at have en særlig svær periode efter vores sidste samtale, og vi taler om hvordan hun var med de svære følelser, hvad der triggede perioden og hvad hun tog med derfra. Vi taler også om at finde tillid til processen, og hvordan man kan finde roen i, at alt nok skal falde i hak, selvom man føler man står midt i orkanens øje, og bare gerne vil have det godt NU! Derud...

Sep 25, 20231 hr 9 min

#69 "Jeg har omskrevet min voldtægtshistorie" med Lisa Rehr (session 2)

Lisa og jeg er tilbage, og denne gang taler om hvordan Lisa er kan kommet på overarbejde efter vores første samtale, fordi hun bare gerne vil forstå det hele, og have det bedre NU. Vi taler om hvordan hun kan finde en balance i at arbejde med sig selv, og bruge energi på dét, men også være til stede i livet, som fortsætter sideløbende. Lisa deler hendes hjemmeopgaver fra sidst, hvor hun blandt andet fik til opgave at undersøge hvordan hun ofte kommer til at pseudomentalisere, og dermed pakke egn...

Sep 18, 20231 hr 7 min

#68 "Jeg vil gerne slutte fred med min krop" med Lisa Rehr (session 1)

TRIGGERWARNING I episoden taler vi om voldtægt som kan være et særligt sårbart emne for nogle mennesker. I januar fik jeg en mail fra Lisa, Lisa som i har mødt i podcasten to gange før. Lisa som har været så modig at dele sin historie med det at have BED, at mangle nogle at spejle sig i og sorgen over aldrig at blive slank. Den mail Lisa sendte indholdte en ide om at lave et forløb og optage det. I mailen skrev Lisa blandt andet til mig: "Hej Nadja... Mht. min BED – så VED jeg, at vi faktisk sle...

Sep 11, 20231 hr

#67 Den om at være et -ste menneske

Kender du det, at stræbe efter at være den -ste. Den bedste, den smukkeste, den hurtigste, den stærkeste, den klogeste, den tyndeste. Eller du kender måske det hele tiden at have høje krav til dig selv, krav som ikke kun er svære at opnå, men som også kan skifte på et øjeblik. I denne episode gennemgår jeg nogle af de teorier jeg har i forhold til hvorfor mange konstant stræber efter at være den -ste. Jeg kommer ind på mine forklaringer på tendensen, og hvad der motiverer mønstret. Det kommer je...

Sep 04, 20231 hr 54 min

#66 Så kan det også bare være lige meget! med Mette Fuglsang

Kender du det at gå 2 skridt frem og 1 tilbage, og ”så kan det hele også bare være lige meget”? Det kan for eksempel være at du har aftalt med dig selv, at du ikke skal spise chokolade, men pludselig lokkes du, og spiser et lille-bitte stykke. Det lille stykke kan give en følelse af at have ødelagt det hele, og kort efter har du spist en hel plade. Dit forhold til mad er præget af en ’alt eller intet’-tendens, som du simpelthen ikke kan, eller tør, bryde ud af. For hvis du skal tillade dig selv ...

Aug 28, 20231 hr 22 min

#65 ”Hvor er du blevet pæn” med Cindie Hemmingsen

Langt før sommer, faktisk helt tilbage i starten af maj var jeg på besøg hos skønne Cindie for at tale om hvordan vi kan, og om vi skal, kommentere på hinandens kroppe. Cindie har nemlig mærket på egen krop (bogstavelig talt), hvordan kommentarer som er velmente kan gøre rigtig ondt. I mange år har hun været i krig med sin krop, talt grimt til den, været hård ved den og ikke haft tillid til den. Dog har hun arbejdet meget med sig selv og sit forhold til kroppen, og forener sig igennem det arbejd...

Aug 21, 20231 hr 12 min

#64 Sådan bliver du sommerklar (indeni) med Celine Sofie Jensen

Juni måned puster os i nakken, og det ved vi jo alle godt hvad betyder. Overskrifter som "Bliv strandklar" og "Kom i bikiniform" begynder stille og roligt at præge billedbladenes forsider. Derfor har jeg i dette afsnit inviteret Celine Sofie Jensen ind til en snak om hvordan du kan blive sommerklar indeni. Celine og jeg centrerer os om emnerne kropsstress og kropsro og besvarer spørgsmål som hvordan du kan arbejde med tankerne om din krop, hvis du oplever at de fylder for meget i forhold til det...

May 21, 20231 hr 43 min

#63 Kroppen lyver ikke, men kan du høre den? med Sille Kløvedal

Hvordan lærer du at øge kontakten til din krop, en krop som du måske lige nu har et anspændt forhold til? Mange tror, at kropskontakten, -respekten og -accepten vil komme, hvis de bare ændrer på deres krop. ”Når først jeg har [indsæt ændring af krop], så vil jeg mærke den bedre”. Desværre vil den tilgang ofte trække dig endnu længere væk fra kroppen, og endnu mere op i hovedet. I dette afsnit har jeg inviteret Sille Kløvedal ind til en snak om kropsbevidsthed og kropskontakt. Vi taler om hvad de...

Mar 26, 20231 hr 45 min

#62 Sorgen over aldrig at blive slank med Lisa Rehr (lytterdilemma)

Lisa har opdaget at det hun længe har mærket som noget ubehag, i virkeligheden er en sorg forbundet med tanken ”Jeg bliver aldrig slank”. Sorgen er udfordrende for Lisa at acceptere og komme videre fra, da noget dybere står i vejen. Noget, eller nogen. Det viser sig nemlig, at hvis Lisa skal acceptere sorgen, går det udover hendes værdighed, for hvad så med dem der stadig tror, at vægttab er lige til, at vægttab er muligt for alle og at tykhed er forbundet med dovenskab og mindreværd? Hvad hvis ...

Mar 12, 20231 hr 27 min

#61 Mennesket er ikke skabt til diversitet med Henrik Tingleff

Har du nogensinde tænkt: ”Årh, jeg burde vide bedre” eller ”Hvorfor gjorde jeg nu det, IGEN” eller ”Hvorfor kan jeg ikke bare stå ved mine valg?”. Mon ikke vi alle har det? Altså, tænkt A men gjort B. I denne episode har jeg inviteret psykolog og forfatter Henrik Tingleff ind til en snak, som måske giver dig svaret på hvorfor vi ikke altid agerer som vi tænker, eller som vi gerne vil. Vi taler om flokdyret, altså dig og mig. Mennesket.Vi taler om hvordan noget så fundamentalt, som at være flokdy...

Feb 26, 20231 hr 17 min

#60 "Mit liv er mit ansvar" med Alberte Stengaard

Hvordan genfinder man sig selv efter at have været syg med anoreksi, angst, OCD og selvskade i rigtig mange år? Hvordan finder man sin plads i et samfund, som er fløjet forbi en, mens sygdommen har raset? Det virker måske som store fjerne spørgsmål, at skulle stille sig selv, men det har Alberte Stengaard måtte. Alberte står i dag på den anden side af psykisk sygdom, indlæggelser og identitetsforvirring, og nu vil hun dele sin vej tilbage til den madglæde og livsglæde der fylder hendes hverdag i...

Feb 12, 20231 hr 22 min

#59 Jeg er sådan en der…. med Mia Wulff

I dette afsnit har jeg inviteret Mia ind til en snak om hvordan burde-tanker kan overtage vores adfærd. Mia fortæller, at hun har levet med 90% burde-tanker hele sit liv, hvoraf der især er én af tankerne der hæmmer hende: ”Det burde nytte noget…”. Alt Mia gør burde nytte noget, og sammen finder vi ud af, at det især hænger sammen med, at hun altid er blevet set som ”Hende der stræber”. Så hvis hun giver slip på nytte-tanken, hvis hun ikke længere er den hvor al adfærd nytter noget, hvem er hun ...

Jan 29, 20231 hr 27 min

#58 "Hej, jeg er 51 år, og jeg har BED" med Lisa Rehr

Det anslås at 40.000-50.000 mennesker har BED (Binge eating disorder), alligevel oplever mange med BED følelsen af at være alene, og det er præcis den følelse Lisa og jeg har som mission at italesætte i denne episode. Lisa er 51 år, har BED og savner nogle af spejle sig i, i sin egen aldersgruppe. Derfor har hun taget skeen i egen hånd, og vil nu være det forbillede for andre, som hun selv har manglet. Lisas BED er dog ikke enig i hendes beslutning om at tale højt om den, hvorfor den kommer kraf...

Jan 22, 20231 hr 30 min

#57 Er det (u)muligt at ændre vaner? med Anette Borgen

I denne episode har jeg inviteret Mastercoach og underviser, Anette Borgen, ind til en snak om vaner. Vi er midt i årets mest populære måned for vaneændringer, ja man kan vel næsten sige, at det er blevet en vane at ville lave en vaneændring i januar. Men hvorfor har vi så svært ved, at lykkes med vaneændringer? Hvorfor finder vi os selv, i de samme, ubrudte vaner, kort efter vi har sat en intention om at gøre noget andet? Og hvordan påvirker det os egentlig, når vores automatreaktion er, at beb...

Jan 15, 20231 hr 19 min

#56 "Jeg tabte mig selv i spiseforstyrrelsen" med Elisabeth

Elisabeth og jeg var i kontakt i foråret 2020 da hun var interesseret i mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro. Hun kunne mærke der var noget galt, som hun ikke helt kunne sætte ord på. Elisabeth startede op efteråret samme år, men stoppede allerede efter første mødegang, da det her blev tydeligt for hende at hun havde brug for mere hjælp end forløbet kunne tilbyde. Hun gik herefter til egen læge og fik en henvisning til Ballerup, hvor hun kort efter blev indlagt med en BMI under 14. Gruppefor...

Jan 08, 20231 hr 26 min

#55 Året der gik 2022 (fraklip)

I dette afsnit kommer du, bogstaveligt talt, bagom podcasten, da min producer (og min kæreste) Kevin har skaffet 8 minutters ren fraklip til dig fra årets optagelser. Tusind tak for i år, tak fordi du lytter med og tak til Kevin, for at producere Du burde ingenting sammen med mig.

Jan 01, 20238 min

#54 Den om jul og overspisninger med Marie Steenberger (genudgivelse)

Denne episode er en genudgivelse fra 2020. Rigtig mange mennesker oplever at overspise i december, få dårlig samvittighed og derefter planlægge en ny kur til januar. Det vil vi meget gerne undgå. Derfor har jeg, endnu engang, inviteret Marie Steenberger ind i podcasten, til en snak om hvordan vi bedst muligt håndterer julens mad uden overspisninger og dårlig samvittighed som kan medføre at vi sætter os selv på en restriktiv kur i starten af det nye år. Jeg har spurgt jer hvilke udfordringer i op...

Dec 18, 20221 hr 22 min

#53 Tager du særligt på af julemad? Og hvordan håndterer du julens mange sociale arrangementer uden overspisninger? (Julelytterdilemmaer)

I denne episode svarer jeg på jeres spørgsmål og dilemmaer relateret til december og julen. Første dilemma kommer fra Cathrine, som oplever svære familiedynamikker som får hende til at overspise før, under eller efter familiesammenkomster. Hun ønsker at vide hvordan hun kan lære at håndtere de følelser der opstår når hun er sammen med familien, uden overspisningerne. Andet dilemma kommer fra Janne som har svært ved at sige nej tak til mad, som særligt hendes mor tilbyder hende. Moderens kærlighe...

Dec 11, 20221 hr 23 min

#52 Den om at være sukkerspiser med Marie Steenberger

Marie og jeg er tilbage med føljetonen om de 5 spisetyper Marie har skrevet om i bogen "Spis efter din kvindetype". Denne gang skal det handle om sukkerspiseren, som på mange områder minder om kontrolspiseren. Men hvor kontrolspiseren kontrollerer de fleste af sine måltider, får sukkerspiseren fornuftige måltider dagen igennem, men oplever kontroltab især om eftermiddagen og aftenen i sukkerholdige fødevarer. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: • Hvad det vil sige, at være sukkerspiser...

Dec 04, 20221 hr 18 min

#51 Hvordan adskiller du vås og videnskab? med Theiss Bendixen

Skepsis, kritik, realisme kært barn har mange navne, og til at belyse forskellene og lighederne, har jeg i denne episode inviteret Theiss Bendixen, ind i podcasten. Theiss er psykolog og forfatter til bogen SKEPTISK, og er virkelig klog på hvordan man kan lære at adskille vås fra videnskab, eller fup fra fakta. Netop det er en utrolig vigtig kunnen, for dig der forsøger at navigere i sundhedsverdenen, da den er forpestet med blandt andet pseudovidenskab, usund skepsis og utrolig mange synsninger...

Nov 27, 20221 hr 28 min

#50 Jeg ville bare gerne have min menstruation tilbage med Isabella Rothschild (lytterhistorie)

I denne episode taler jeg med Isabella, som har kæmpet med anoreksi i flere år. Isabella ønsker at dele den barske historie med en spiseforstyrrelse og hvordan hendes vej ud af spiseforstyrrelsen så ud. Hun deler for eksempel hvordan hun har skulle lære at håndtere og forstå sine angsttanker, hvorfor det at sætte grænser i relationer også var vigtigt for hende at lære, for at kunne slippe fri fra sin spiseforstyrrelse og hvordan det at få sin menstruation tilbage blev en stor del af hendes motiv...

Nov 20, 20221 hr 18 min

#49 Onani som terapi med Melissa Hartelius

Kan onani hjælpe til større kropsglæde og kontakt med kroppen? Det kan det, i hvert fald hvis du spørger Melissa Hartelius. Melissa har tidligere været i klørene på en spiseforstyrrelse, og oplevede hvordan onani kunne hjælpe hende til at genfinde kontakten til kroppen. I dag bruger Melissa sin egen historie, til at nedbryde tabuer om krop, sex og onani, og skaber derudover pleaser produkter til alle kroppe i hendes virksomhed Klub Venus. Jeg tog modet til mig, og inviterede Melissa ind til en s...

Nov 13, 20221 hr 43 min

#48 Hvorfor gøre noget, hvis vægten alligevel bare stiger? med Astrid Gravesen (klienthistorie)

Astrid var i forløb hos mig fra 2018-2020, hendes helt store ønske dengang var at blive glad for sig selv og sin krop. I dag er det 2 år efter vores sidste samtale, en samtale vi begge tydeligt husker, da Astrid var et sted hvor alle hendes gamle tanker blev trigget. Hun var blevet gravid, og pludselig meget nervøs for hendes vægt og krop. Nu mødes vi igen, for at tale om hvor Astrid er i dag, hvad hun lærte under forløbet, hvad hun stadig kæmper med og hvordan hun håndterede sine vægt-tanker un...

Nov 06, 20221 hr 30 min

#47 Skamalarm med Krista Korsholm

I denne episode skal det handle om skam, en følelse mange forsøger at pakke væk, og det er med god grund forklarer Krista Korsholm, som er psykolog med speciale i skam. Krista er ikke bange for at tale om skam, i hvert fald ikke på papiret, men Krista holder også skam tilbage, og selvom vi siger, at skam skal deles, så mener Krista at det bør være med forbehold. Lyt med, og bliv klogere på skam, hvordan du kan håndtere skam, hvad den gode intention med skam egentlig er og hvordan jeg oplevede sk...

Oct 30, 20221 hr 57 min

#46 Har Sophie givet slip på sin spiseforstyrrelse? med Sophie Birch Olsen (lytterhistorie)

For lige omkring et år siden var Sophie forbi podcasten, for at dele hendes dilemma som dengang var, om hun skulle give slip på sin spiseforstyrrelse (episode #24). Nu er der altså gået et år, og Sophie er tilbage for at fortælle hvad der er sket siden sidst, og, ikke mindst, om hun har givet slip på sin spiseforstyrrelse. Lyt til en autentisk samtale om vejen ud af en spiseforstyrrelse som både byder på opture, nedture og massere af tvivl. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: • Hvordan...

Oct 23, 20221 hr 30 min

#45 Jeg var i kløerne på en online coach (lytterdilemmaer)

Så er det igen tid til jeres lytterdilemmaer. Husk du altid kan sende dit dilemma ind til mig på diaetist@nadjavienberg.dk . Det første dilemma kommer fra Iben, som er i tvivl om hun har forstået det her med madro, og varieret spisning korrekt. Hun synes det er svært at gå efter det hun har mest lyst til, da både tilgængelighed og evner i køkkenet, ofte præger hendes valg. Kan man spise efter madro-principperne, selvom man ikke altid følger sin lyst, og hvordan ved man egentlig, om man har madro...

Oct 16, 202256 min
For the best experience, listen in Metacast app for iOS or Android