Episode description
EU’s forsvarspolitik omtales ofte i meget ukonkrete termer. Nogle snakker en ”europahær”, og nogle siger, at EU kan erstatte NATO. EU-tilhængere kalder EU et fredsprojekt, og i Folkebevægelsen hævder vi det modsatte. I afsnittet her forsøger vi at afmystificere EU’s forsvarspolitik samt redegøre for, hvorfor Folkebevægelsen er så kritisk til den.
Den første gæst er Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet. Han vil gøre os klogere på, hvad EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik helt præcist er for noget, samt hvad det danske forsvarsforbehold indebærer.
Anden gæst er Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU, som vil fremlægge Folkebevægelsens syn på EU’s forsvarspolitiske udvikling, og hvorfor vores forbehold er vigtigt og værd at kæmpe for.
Programmet er tredje afsnit i EU-analysen, Folkebevægelsen mod EU’s podcast om den europæiske union. I hvert afsnit tager vi fat i et nyt emne, der fylder i den danske EU-debat. Kommentarer og ideer sendes til podcast@folkebevaegelsen.dk.
Afsnittet er produceret og første gang publiceret i 2021.
EU-analysen er lavet med støtte fra Europa-Nævnet.
Følg os på SoMe:
Facebook: Folkebevægelsen mod EU
Instagram: folkebevaegelsen_mod_eu
Twitter: @Folkebevagelsen