Episode description
Claus & rødderne #2:
Tæmmede hveden os, eller var det os, der tæmmede hveden? Og hvorfor blev hveden så vigtig for udviklingen af den moderne civilisation?
Hveden har hovedrollen i denne samtale, hvor miljøarkæolog og seniorforsker på Nationalmuseet Morten Fischer Mortensen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger kornsortens vej fra uundværlig næringskilde i bronzealderen og frem til nyttig ingrediens i vores dages surdejsboller, weissbier og svinefoder.
’Claus & rødderne’ er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst fremtidens jordbrug.
Samtalen er optaget under Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.