#7 2022
Fra et af verdens største pattedyr – kaskelothvalen – til et af verdens mindste pattedyr – flagermusen. Peter Teglberg Madsen har viet sit liv til at studere to svært tilgængelige dyrearter, der enten befinder sig på bunden af dybhavet eller på sikker afstand af mennesker i nattens mulm og mørke.
Selvom forskellen mellem de to arter er stor, har de ét til fælles: de bruger begge ekkolokalisering til at jage med.
For at kunne undersøge deres jagt på byttedyr og øvrige færden i naturen har Peter Teglberg Madsen brugt mange år af sit forskerliv på at udvikle minicomputere, så de nu er nede på en vægt af 3 gram – og dermed også kan sættes på flagermusene, så man kan følge deres færden.
Vært er Nynne Bjerre Christensen