Introduktion til Blockcast.dk - podcast episode cover

Introduktion til Blockcast.dk

Mar 18, 20215 minEp 1Transcript available on Metacast
--:--
--:--
Listen in podcast apps:

Episode description

Blockcast.dk er en podcast som vil omhandle blockchainrelaterede emner. 

Ideen er udsprunget af min interesse for blockchainteknologien hvor jeg ofte bliver spurgt om jeg vil lave noget materiale på dansk. Der er rigtig mange gode ressourcer at finde på internettet men meget er på engelsk og findes typisk i engelsksprogede bøger, artikler, podcasts eller på YouTube. Min interessere for blockchainteknologien går tilbage til slutningen af 2016 hvor jeg skulle igang med at skrive mit speciale. Det endte i et undersøgende projekt hvor blockchainteknologi bruges til at løse nogle af de udfordringer som forbrugere og virksomheder har i forhold til at administrere digitale identiteter samt sikre overholdelse af gældende lovgivning som f.eks. *GDPR, *AML, *KYC mv. 

Siden da har jeg afholdt enkelte workshops, og stadig flere henvender sig for at høre om jeg vil fortælle om forskellige emner som relatere sig hertil. Derfor vil jeg nu prøve at lave nogle afsnit i et podcastformat og ellers samle noget materiale på blockcast.dk, ligesom jeg vil ligge links til andre ressourcer som jeg selv har været glad for igennem tiden. Dette gør det også nemmere for mig at kunne henvise til materiale. Blockchain er et ret stort felt hvor man kan dykke ned i mange nye emner og områder. Jeg har ofte fundet mig selv sidde og læse, lytte eller se på materiale som jeg måske i første omgang ikke lige havde troet det skulle føre til den dag. 

blockcast.dk forestiller jeg at lave en slags katalog med information på dansk samt opstille links med lidt beskrivelser til forskellige eksterne ressourcer hvor mange dog nok vil være på engelsk. Udover forhåbentlig at komme godt omkring hvad blockchain er, måder hvorpå det fungerer og hvad man kan bruge blockchains til, så håber jeg at vi senere vil komme til at tale om mange andre ting som f.eks. samfundshistorie, penge, makroøkonomi, den teknologiske udvikling, fordele og ulemper ved eksisterende og nye teknologier mv. Min erfaring er at det er de færreste der har -eller vælger at bruge den tid som det kræver at forstå flere af disse relativt komplicerede emner -også selvom de måske finder det interessant. Derfor er tanken at en lille podcast kan hjælpe med en grundforståelse når man f.eks. kan lytte lidt i bilen til -og fra arbejde eller når der skal fejes blade ude i haven -og så vil jeg helt sikkert også selv lære en masse undervejs. 

Jeg har absolut ingen erfaring med at lave en podcast men mon ikke det også bliver sjovt og lærerigt. Vi tager den stille og roligt og forsøger at lave nogle programmer med humor hvor man måske samtidigt kan blive lidt klogere. Husk at subscribe hvis det kunne være noget for dig. 

Kort om mig: Jeg har en kandidat i økonomi, forretningsadministration, ledelse og informationsstyring fra Aarhus Universitet og er tidligere udannet sælger. Jeg har arbejdet indenfor salg og konsulentbranchen hvor jeg har beskæftiget mig med bl.a. softwaresalg, onlinebetalinger og senest compliance og informationssikkerhed. 

Vi høres ved.

*GDPR - General Data Protection Regulation
*AML - Anti Money Laundering
*KYC - Know Your Customer