
Episode description
For ikke så længe siden troede Yura Dvizohn, at hans værste fjender var de mennesker, der jagtede ham og hans venner på gaderne i Kyiv. Dem, som slog hans ven ihjel på en burgerbar, fordi han var homoseksuel.
Nu har Yura fået en ny værste fjende. Han hedder Vladimir Putin og er præsident i Rusland. Og manden bag angrebet på Ukraine og den frihed, Yura kæmper for.
Som medstifter af Ukraine Pride har han set sit land tage små forsigtige skridt væk fra homofobi - mod åbenhed og tolerance. Men vinder Rusland krigen, og bliver Putins ord lov i Ukraine, frygter Yura, at de mørke tider vender tilbage.
Derfor har krigen både givet Yura nye fjender og venner – eller i hvert fald allierede. Derfor støtter han nu en milits fra Ukraines højrenationale miljø. For intet er værre end Putin.
See omnystudio.com/listener for privacy information.