![TikTok: Din bedste ven og din værste fjende - podcast episode cover](https://www.omnycontent.com/d/programs/87e48115-d0ce-4e9b-83f0-ae5b01244e0a/8ebf283e-6f42-4edd-83fa-b17f00f7df44/image.jpg?t=1716994951&size=Large)
Episode description
De har fået tusindvis af følgere ved at dele alt fra makeup-tutorials til lynhurtige historielektioner. Og for TikTok-kreatørerne er det ikke bare underholdning. Det er en levevej.
Det stod klart for journalist Lars Eriksen, da han rejste til London for at deltage i årets TikTok Awards. Her mødte han en helt ny medievirkelighed, der kun går i en retning: fremad. For kinesiskejede TikTok er et af verdens hurtigst voksende sociale medier. Og det er på trods af, at platformen ofte er genstand for kritik.
I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Lars Eriksen, hvorfor vi bliver så opslugte af TikTok. Om TikTok-skabernes eget forhold til platformen. Og om mediet risikerer at blive forbudt i USA, hvor kritikerne er bekymrede for, om brugernes data kan ende i hænderne på den kinesiske stat.
See omnystudio.com/listener for privacy information.