Episode description
Episode description
"Som dansker kan du gå et helt liv uden at tænke på Grønland".Sådan lyder det fra Ulrik Gad Pram, der er seniorforsker og blandt andet forsker i Grønlands sikkerhedspolitik og relation til Danmark på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Han præciserer:
"I hvert fald ind til for nylig".
For der er sket en vild bevægelse fra, at et fåtal af danskere har interesseret sig for relationen mellem vores to lande til, at emnet nu er hot.
Alle følger med i det nært forestående grønlandske valg.
For i princippet kan grønlænderne lade sig skille fra Danmark og i stedet gå hånd i hånd med amerikanerne. Og acceptere Trumps tilbud om alliance og handel.
Men hvordan er vi kommet hertil?
Hvad er Danmarks og Grønlands relation idag?
Og hvilke historiske begivenheder har gjort, at man kan sammenligne vores to lande med et parforhold, der mildest talt har været præget af gnidninger og misforståelser?
Det dykker Videnskab.dk ned i her i vores 6. kapitel om Grønlands og Danmarks historie.
Siden danskerne begyndte koloniseringen af Grønland i 1700-tallet, har Danmark ønsket at dominere handlen og økonomien i Grønland.
Omkring 1921 blev Grønland officielt anerkendt som en del af det danske kongerige af verdenssamfundet (på nær i Norge, der først accepterede Grønlands status som dansk i 1933).
"På det her tidspunkt er grønlænderne trætte af at blive kigget på som et frilandsmuseum," lyder det fra Kirsten Thisted, der er lektor i minoritetsstudier med stor viden om danske og grønlandske relationer på Københavns Universitet.
De bliver set på som et slags vindue ind til fortiden, uddyber hun.
"I Danmark så man det som en mulighed for at forstå, hvordan man levede i stenalderen, når man kiggede på Grønland".
Men grønlænderne kæmper videre for at blive accepteret som en ligeværdig og værdifuld partner for Danmark.
Og efter Anden Verdenskrig blæser verdens vinde på en måde, der giver grønlænderne mulighed for at filtre sig lidt mere ud af kolonitidens spændetrøje.
FN fordømmer kolonimagter, og det presser Danmark ud i en grundlovsændring i 1953. Grønlænderne bliver danske statsborgere med samme rettigheder som etniske danskere.
"Det myldrede op med danske sygeplejersker, håndværkere og lærere, der skulle gøre Grønland til et velfærdsland," fortæller Ulrik Gad Pram.
Danmark var fast besluttet på at vise FN, at vi tog budskabet alvorligt. Grønland skulle have flere veje og større byer med skoler, hvor man kunne lære dansk.
Det traditionelle fiskeri og hvalfangsten skulle gøres moderne og afvikles på fabrikker i større byer. Og der skulle være hospitaler med dygtige sygeplejersker og læger.
"Alle de her danskere fortalte grønlænderne, at de ikke længere var en koloni. Men det ironiske er, at de i de kommende år, skulle føle sig mere koloniserede end nogensinde," beretter Ulrik Gad Pram videre.
For inden 1953 havde grønlænderne ønsket at vise Danmark, at de var ligesom danskerne, lyder det fra Kirsten Thisted, der laver samme pointe i et studie fra 2022.
"De ønskede de samme betingelser som os, så de kunne bevise, at de kunne præcis lige så meget som os i forhold til at skabe et moderne velfungerende samfund," forklarer hun.
Det danske blik var i stedet med udgangspunkt i et fugleperspektiv. Ovenfra og ned.
"For danskerne var det mere: 'årh stakkels naturfolk. I er jo helt forskellige fra os og kan ikke klare jer selv. Lad Moder Danmark hjælpe'," lyder det fra Kirsten Thisted.
Og ligesom i parforholdet, hvor man kan se tingene på helt forskellige måder, fortsatte Danmark og Grønland med at være ude af sync i tiden efter 1953, hvor grønlænderne blev danske statsborgere.
Danmark begyndte at dyrke lighederne og referere til Grønland som en del af Danmark, og grønlænderne begyndte i stedet at mærke forskellene på det at være dansk og grønlænder.
Det var nemlig ikke let at have boet i små bygder med flere hundrede kilometers afstand og så pludselig skulle være moderne fisker i en større by. Identiteten blev udfordret hos flere grønlændere.
"Så grønl...