Massefyringer og nedskæringer på milliarder af dollars. Politisk diktering af 'god' og 'dårlig' forskning.
Trump-administrationen 2.0 har også ramt forskere og videnskabelige institutioner i USA hårdt og med sådan en fart, at mediet Science overvåger udviklingen løbende gennem en såkaldt 'Trump Tracker' for at kunne overskue situationen, som mediet kalder for "et kaos".
Et par eksempler på institutioner, der ramt af nedskæringer eller politisk styring:
National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA, der overvåger og varsler mod ekstremt vejr (amerikanske svar på DMI). Her forventes over 800 medarbejdere at blive fyret ifølge The New York Times.
Centers for Disease Control and Prevention, CDC, (amerikanske svar på Seruminstituttet). Her forventes 1.300, svarende til 10 procent af alle ansatte, at blive fyret. Derudover er institutionen blevet pålagt ikke at dele data og rapporter, der bruger andet end to køn.
The National Science Foundation, NSF, (amerikanske svar på Danmarks Frie Forskningsfond). Også her er 10 procent (168 ansatte) af arbejdsstyrken blevet fyret. NSF støtter dansk forskning.
National Institutes of Health, NIH (amerikansk svar på det medicinske forskningsråd). Rådet skal skære deres støtte til forskning ned med milliarder af dollars. 1.200 ansatte er fyret. NIH støtter også dansk forskning.
USA er derudover allerede skrevet ud af store internationale forskningssamarbejder som Parisaftalen og verdenssundhedsorganisationen WHO.
I en mindre, men alligevel sigende, sag: USA har nu også droppet at måle luftforureningen fra over 80 af deres ambassader rundt omkring i verden. Det var ellers en praksis, der gav vigtig viden om globale sundhedsrisici, skriver Washington Post.
"Det er en katastrofe. Og det er konsekvensen af at få folk, der tror på konspirationsteorier, ved magten," siger Derek Beach, professor på Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i amerikansk politik, til Videnskab.dk.
"Det, vi ser, er uden fortilfælde i USA's historie," lyder det fra en talsperson i en pressemeddelelse fra The UCS Science Network, et amerikansk netværk af forskere med over 25.000 medlemmer, som reaktion på de voldsomme nedskæringer.
Argumentet bag at skære så betydeligt på støtten, har Derek Beach svært ved helt at gennemskue:
"Personer som Elon Musk har en blind tiltro til, at bare det offentlige kommer væk, så vil forskningen i det private være så effektiv, at det er ligegyldigt med det, man har mistet," siger AU-professoren.
De voldsomme nedskæringer af støtten til forskning rammer især i samfundsvidenskab, klima og sundhed. Men generelt går strategien på, at der skal være mindre støtte fra staten og bedre plads til private kræfter i amerikansk forskning, nævner Derek Beach.
Med Elon Musk og nedskæringsorganet DOGE (Department of Government Efficiency) i spidsen har man forsøgt at nedlægge det offentlige organ for udviklingsbistand, USAID. De støtter for eksempel forskning i malaria og HIV økonomisk. Der var 10.000 ansatte i organet. Nu skal der være omkring 300.
Politikker indført for at sørge for mere mangfoldighed, lighed og inklusion - kaldet DEI - i offentlige institutioner som på forskningsinstitutioner skal også fjernes igen.
Nature kan berette om, at føderale organer er blevet pådbudt ikke at bruge flere end to køn. US Centers for Disease Control and Prevention har på den baggrund trukket manuskripter til studier tilbage, så de kunne fjerne ord som køn og transkønnet, inden de bliver publiceret i tidsskrifter.
Støtte fra NIH til forskning i køn møder konkret udfordringer lige nu, hvor 14 bevillinger er trukket tilbage til forskningsprojekter om transkønnede, ifølge Science.
Forskere spekulerer ifølge The Economist i at ændre ord fra deres forskning, som kan forbinde deres forskningsprogrammer med DEI eller klimaforskning af frygt for at få Musk og DOGE efter sig.
"Det er direkte angreb fokuseret på bestemte fagområder, som Trump-administration mener er fup-videnskab," siger Derek Beach.
Det går helt i...
Trump angriber videnskaben i USA: "Det er en katastrofe" - men kan være godt for Europa | Videnskab.dk - Automatisk oplæsning podcast - Listen or read transcript on Metacast