Episode description
Episode description
Som gravid skal man helst både spise sundt, motionere, holde sig fra alkohol, rygning, medicin og skadelig kemi fra eksempelvis maling eller gulvlakering.Listen med ting, man skal huske på og kan bekymre sig om, er altså lang. Men for nylig blev den ifølge et nyt studie fra Københavns Universitet lidt længere.
Forskerne bag konkluderede nemlig, at gravide, der spiser en typisk vestlig kost, som består af mere fedt og sukker end frugt, grønt og fisk, har en markant øget risiko for at få børn med autisme og ADHD.
Et budskab, der i de seneste dage er blevet delt heftigt i flere medier - blandt andet hos Danmarks Radio.
Studiet er baseret på selvrapporteringer om kost fra blandt andet 500 danske gravide, der er blevet fulgt 10 år efter deres børns fødsel. Derudover trækker studiet på 3 andre undersøgelser med mere en 60.000 deltagere i alt.
"Vores fund understreger potentialet for målrettede kostinterventioner under graviditeten for at forebygge neurologiske udviklingsforstyrrelser," skriver forskerne i studiet.
I en pressemeddelelse beskriver studiets førsteforfatter David Horner fra KU desuden, at studiets fund rejser spørgsmål om, hvorvidt de nuværende kostråd til gravide følges, og om de "har den ønskede effekt på barnets sundhed".
Men det er at tage konklusionerne alt for langt.
Det mener Lotte Lauritzen, der er professor i ernæring og sundhed og blandt andet forsker i børn med ADHD på Københavns Universitet.
"Nej, det mener jeg slet ikke, der er grundlag for at konkludere," siger hun.
Lotte Lauritzen påpegede allerede nogle af sine kritikpunkter, da hun var opponent på David Horners ph.d.-forsvar om samme emne.
Hun vurderer, at studiet er et klassisk og "superfint" korrelationsstudie. Men heller ikke mere end det.
"Studiet finder en sammenhæng mellem gravide, der spiser en mindre sund vestlig kost og en forekomst af ADHD og autisme hos børnene. Men hvad den sammenhæng skyldes, er endnu uvist," siger hun og tilføjer:
"Der er ingen beviser for, at det er maden, der har en effekt på risikoen for at få børn med diagnoser som autisme og ADHD".
Du kan læse KU-forskernes svar på kritikken i bunden af artiklen.
Samme pointe går igen hos Dorthe Corfitzen Pedersen, der forsker i mødre og børns sundhed ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.
"Vi kan ikke ud fra det her studie sige, at det er maden, der er problemet. Det kunne lige så vel være andre livstilsfaktorer som motion, rygning eller alkoholvaner," forklarer hun.
Hvis man skulle have kunnet skabe en mere velunderbygget kobling mellem kost og risiko for at udvikle diagnoserne, skulle man have lavet det, der på fagsprog kaldes randomiserede kontrollerede forsøg.
"Så kunne man have bedt en gruppe gravide spise normalt - det vil sige vestlig kost - og en anden gruppe om at spise mere sundt," lyder det fra Dorthe Corfitzen Pedersen, der tilføjer:
"Derefter kunne man have undersøgt, om dem, der spiser vestlig kost med mere sukker og fedt, også får flere børn med neurologiske lidelser sammenlignet med dem, der spiser mere sundt."
Hun anerkender dog, at gravide er svære at lave kontrollerede forsøg med, fordi der er etiske overvejelser i spil, i forhold til hvordan man kan påvirke mødre og børn.
Det nye studie "rejser næsten flere spørgsmål, end det besvarer".
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Dirk Lund Christensen, der er lektor i global sundhed på Københavns Universitet, og som har lavet flere studier om overvægt og komplikationer for mødre og børn i Mexico og Tanzania.
Han undrer sig blandt andet over, hvorfor forskerne har valgt, at de gravide har skullet svare på et enkelt meget overordnet spørgeskema om kost midt i graviditeten.
"De skal i uge 24 huske en måned tilbage og beskrive, hvad de har spist i ret overordnede termer. Det er der godt nok mange usikkerheder ved," siger han.
Ud over at det kan være svært at huske, hvad man har spist længere tid tilbage (prøv du bare at tænke tilbage et enkelt døgn), er der generelt mange faldgrub...