Episode description
Episode description
Et nyt studie fra Syddansk Universitet (SDU) og Helsinki Universitet rejser nu spørgsmål om tatoveringers langsigtede konsekvenser for helbredet.Ved hjælp af data fra mere end 5.900 danske tvillingepar fandt forskerne, at tatoverede personer oftere får diagnosticeret hud- og lymfekræft end ikke-tatoverede.
Ud fra dette studie kan de dog ikke sige, præcist hvor meget større risikoen er for de tatoverede.
Forskerne kan heller ikke sige, at det faktisk er tatoveringerne, der forårsager kræftsygdommene. Det kommer vi tilbage til senere i artiklen.
Deres teori er dog, at tatoveringsblæk kan fremkalde kronisk inflammation i hudens lymfeknuder, hvilket over tid kan føre til unormal cellevækst og øge risikoen for kræft.
"Vi kan se, at blækpartiklerne samler sig i lymfeknuderne, og vi mistænker, at kroppen opfatter dem som et fremmedlegeme," forklarer Henrik Frederiksen, klinisk professor ved SDU, overlæge i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og medforfatter på studiet, i en pressemeddelelse fra SDU.
"Det kan betyde, at immunforsvaret konstant forsøger at reagere på blækket, og vi ved endnu ikke, om denne vedvarende belastning kan svække lymfeknudernes funktion eller have andre sundhedsmæssige konsekvenser."
Resultaterne viser, at sammenhængen mellem tatoveringer og kræft er tydeligst hos personer med store tatoveringer - defineret som større end en håndflade.
"Det kan tyde på, at jo større en tatovering er, og jo længere man har haft den, desto mere blæk ophobes i lymfeknuderne," siger Signe Bedsted Clemmensen, adjunkt i biostatistik ved SDU og førsteforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.
"Graden af indvirkning på immunsystemet (som lymfeknuderne er en del af, red.) bør undersøges yderligere, så vi bedre kan forstå de mekanismer, der er på spil," siger hun.
Det er vigtigt at tilføje, at selvom forskerne i dette studie har fundet et sammenfald mellem det at være tatoveret og en øget forekomst af kræft, så kan de ikke med sikkerhed sige, at det er tatoveringerne, der forårsager kræften.
For selvom de har fundet et sammenfald - det man i videnskabens verden kalder en korrelation - så betyder det ikke nødvendigvis, at der er en årsagssammenhæng, eller en kausalitet, som forskere kalder det.
Ulrikke Lei, overlæge og hudkræftansvarlig på hudafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, forklarer nærmere:
"Problemet er, at vi ikke ved, om personer med tatoveringer for eksempel også har en tendens til at sole sig mere - måske for at vise deres 'flotte' tatoveringer frem," fortæller overlægen, der ikke har været involveret i dette studie.
"Vi ved, at solbadning øger risikoen for hudkræft, og det kan være netop den adfærd, der forklarer, hvorfor tatoverede oftere får kræft. Hvis det er tilfældet, er tatoveringerne i sig selv uden skyld," siger hun til Videnskab.dk.
Indenfor forskning er det meget vigtigt at sondre mellem korrelation og kausalitet. Det kan du læse endnu mere om ved at klikke her.
Ulrikke Lei påpeger, at hun dog stadig fraråder at få en tatovering:
"Overordnet mener jeg, at det er en dårlig idé at blive tatoveret," fortæller hun til Videnskab.dk.
"Vi ved simpelthen ikke nok om, hvad der sprøjtes ind i kroppen, og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det kan have. Der er risiko for, at kroppen reagerer på blækket, og vi ser blandt andet tilfælde af sygdomme som sarkoidose, hvor patienter kan få systemisk sygdom og sygdom i huden. I nogle tilfælde så slemt, at de må have opereret huden væk."
Samme budskab lyder fra lektor ved Videncenter for Hudkræft og Dermato-venerologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, Catharina Margrethe Lerche, som også kender til det nye studie uden selv at have været involveret:
"Inden dette studie ville jeg også anbefale, at man aflyser sin tid hos tatovøren, da jeg har set, hvordan disse kemikalier kan cirkulere i kroppen og farve lymfeknuder," siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:
"Ud over hudkræft og lymfekræft ser vi også en del patienter, der får allergi over for deres tatoveringer. Nå...