Episode description
Episode description
Har du siddet og set film og TV fra 60'erne og tænkt over, hvor meget det danske sprog har ændret sig på 60 år?Så forestil dig lige, hvor meget det har ændret sig på 6.000 år!
Den tanke har Tobias Søborg taget til ekstremerne. Han har nemlig som sprogkonsulent på den nye stenalder-spillefilm 'Fremmed - Det første opgør' udviklet ikke bare ét, men to forskellige sprog fra bunden.
"Til at starte med måtte jeg nok skuffe instruktøren lidt, da jeg fortalte, at vi ved meget lidt om sproget for så længe siden," siger han til Videnskab.dk og griner.
"Så uanset hvad er de sprog, vi har fået skabt, mest af alt gætværk."
Men gætværket er nu yderst kvalificeret - for som sproghistoriker har han viet sit professionelle liv til at forske i glemte oldtidssprog.
Videnskab.dk har fået en snak med ham om, hvordan i alverden man skaber et nyt (gammelt) sprog.
Filmen 'Fremmed - Det første opgør' tager udgangspunkt i det, som stenalderforsker ved Nationalmuseet Lasse Vilien Sørensen betegner som 'en stor omvæltning i menneskets historie' for cirka 6.000 år siden.
"Indtil da havde man på de her kanter levet som jæger-samlere, der bevægede sig i små grupper fra sted til sted. Men pludselig kommer det her bondefolk sydfra med en helt anden måde at leve på og et andet syn på livet," fortæller forskeren, der har været historisk konsulent på filmen.
"Bondefolket bosatte sig faste steder, fik flere børn, tilbad formentlig Solen, fordi deres afgrøder afhang af den, og vi kan se på skeletter, at de var mere voldelige, formentlig fordi de i sagens natur var mere territoriale."
Og det er altså de to folkefærd - de 'oprindelige' jæger-samlere og de indvandrende bønder - filmens instruktør, Mads Hedegaard, manglede sprog til.
Og sådan kom Tobias Søborg ind i billedet.
"Mads og jeg kendte hinanden lidt igennem en fælles ven. Han vidste godt, hvad jeg går og forsker i, så han tænkte vel, at jeg var oplagt at hive fat i," fortæller Tobias Søborg, der er ekstern lektor i sproghistorie ved Københavns Universitet.
Nu måtte sprogforskeren på jagt i historien efter inspiration.
Normalt er det nogle meget ældre medier end filmmediet, Tobias Søborg er forbruger af, i hvert fald når han er på arbejde:
"Jeg forsker især i uddøde sprog, som blev skrevet ned i det nuværende Tyrkiet. Så jeg sidder ofte og analyserer oldgamle gravsten, mønter og skriftlige kilder," fortæller han.
Og det er faktisk i et af de tyrkiske sprog, at han fandt sin inspiration til stenalderbøndernes sprog - altså dem, der kom til Danmark sydfra.
"Jeg kiggede meget på sproget hattisk, der er cirka 3.500 år gammelt og ser ud til at være det oprindelige sprog i Tyrkiet," fortæller han.
"Vi kender det, fordi et andet folk, hittitterne, gerne ville skrive religiøse tekster fra området ned på deres originalsprog, herunder hattisk, for at falde i god jord hos så mange guder som muligt. Det er heldigt for os, for hatterne skrev ikke selv noget ned."
Selvom hattisk er flere tusinde år yngre end den periode, filmen foregår i, brugte han blandt andet det som udgangspunkt.
"Det er stadig begrænset, hvad vi kender til hattisk, men de ord og den grammatik, vi kan genskabe fra de begrænsede kilder, har jeg lånt gavmildt af til bondesproget. For vi ved fra den genetiske forskning, at bønderne oprindeligt kom til Europa igennem Tyrkiet."
Derudover lånte han gamle landbrugsord fra mere lokale kanter.
"De sprog, der i dag tales i Europa, det nordlige Indien, Iran og Afghanistan - de kommer alle sammen fra den indoeuropæiske sprogstamme. Og vi kan faktisk se i sproghistorien, at nogle ord er unikke kun for den germanske sprogstamme, som dansk hører under," forklarer han og uddyber:
"Det er ord som 'ged', 'ært' og 'bønne'. Så de ord, mener vi sprogforskere, stammer fra bønder, der har levet i det nordeuropæiske område, som de tidlige germanere kom ind i. Så det inkorporerede jeg også i bondesproget."
Det er næppe nogen stor spoiler, at bondekulturen i sidste ende vandt over jæger-samler-kulturen - og det samme gjord...