Episode description
Episode description
For tre år siden strømmede ukrainske flygtninge til Danmark og resten af Europa. I alt bor der nu omkring 36.000 ukrainske flygtninge i landet, og de ser ud til at trives i det danske samfund.Mødet med det danske velfærdssystem - jobcentre, sprogskoler, folkeskoler og børnehaver - er nemlig gået rigtig godt for ukrainerne, ifølge en ny norsk-dansk rapport, der snart udgives som studie.
Forskerne har ikke kun kigget på de ukrainske flygtninge, men sammenlignet denne gruppe af flygtninge fra særligt 2022 med de omkring 35.000 syriske flygtninge, der kom fra 2015 og frem. Rapporten har særlig fokus på disse to flygtningegruppers oplevelser og holdninger til det samfund, de er kommet til.
"Både syrere og ukrainere oplever ret stor tilfredshed med det danske samfund," siger Karen Nielsen Breidahl, der er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og medforfatter til den nye rapport, til Videnskab.dk.
Samlet set ser de ukrainske flygtninge ud til at have klaret sig bedre, og det afspejler sig for eksempel afspejler sig på arbejdsmarkedet.
Det er der en lang række mulige forklaringer på, mener Karen Nielsen Breidahl. Den mest centrale er særloven, der gav ukrainerne nogle åbenlyse fordele sammenlignet med andre flygtningegrupper.
De ukrainske flygtninge - der består af 75 procent kvinder - er kommet langt hurtigere ud på det danske arbejdsmarked end andre flygtninge.
Relativt hurtigt fandt det vej til arbejdsmarkedet inden for hotelbranchen, restauration, landbrug og rengøring, hvor der har været hårdt brug for arbejdskraft, forklarer Karen Nielsen Breidahl.
Kommunikationen med forskellige offentlige myndigheder - jobcentre, skoler, chefen på arbejdspladsen - har ifølge rapporten også været relativt uproblematisk for de ukrainske flygtninge.
"Det kan være, at ukrainerne generelt set har haft bedre engelskkundskaber. Det kan også have noget at gøre med, at kommunerne opjusterede ressourcer til tolkebistand i foråret 2022," siger hun og forklarer, at kommunikation skal forstås bredere end bare at tale samme sprog, det handler også om at kunne kommunikere på tværs af de kulturelle skel.
De fleste ukrainske flygtninge slap for at skulle opholde sig i et asylcenter som følge af særloven. Da de kom til landet, fik de direkte adgang til en bolig, arbejde samt forskellige velfærdsydelser.
Generelt oplever ukrainerne en større tillid til det danske samfund særligt i forhold til det politiske system, udlændingemyndighederne og integrationssystemet. Det er også et generelt billede, at de er en smule mere tilfredse med deres møde med de forskellige dele af det offentlige system i Danmark sammenlignet med syrerne.
"Ukrainske flygtninge har en høj forventning om at blive behandlet på lige fod med danskere," tilføjer Karen Nielsen Breidahl.
Faktisk oplever ukrainere at blive behandlet bedre end andre immigranter. Den oplevelse deles ikke af syrerne, der i stedet oftere oplever diskrimination på baggrund af deres nationalitet end ukrainerne og ikke har samme forventning om ligebehandling.
Rapporten og det kommende studie er udsprunget af den flygtningedebat, der foregik i 2022. Nogle vil formentlig huske, hvordan politikerne blev beskyldt for at være dobbeltmoralske i deres tilgang til ukrainske flygtninge, forklarer Karen Nielsen Breidahl:
På den ene side føres der generelt en hård udlændinge- og integrationspolitik, der endda har til formål at afskrække andre flygtninge fra at komme til landet.
På den anden side var der en politisk samt folkelig velvilje til at hjælpe de ukrainske flygtninge, da krigen brød ud i februar 2020, fordi mange opfattede Ukraine som en del af vores nærområde.
"De er blevet modtaget under andre betingelser. De har for eksempel ikke skullet vente på at søge opholdstilladelse, hvilket for mange flygtninge indbefatter længere ophold i asylsystemet, hvor de ikke har adgang til arbejdsmarkedet," siger Karen Nielsen Breidahl og konkluderer:
"Det var et helt andet system, der blev sat i værk, da krigen ...