Episode description
Episode description
Hvad tænker du på, når du hører ordet landbrug?Du tænker måske på store marker med én afgrøde og meget lidt biodiversitet i kanterne. Du tænker muligvis også på pesticider og vandmiljøet i vores fjorde og åer. Og måske tænker du også, opgivende, at det virker umuligt at finde en balance mellem klima, miljø og landbrug.
Men hvad hvis jeg fortalte dig, at der faktisk er en global bevægelse, som allerede praktiserer og kæmper for et landbrug, som både kan brødføde verden og passe på klimaet?
Et landbrug, hvor gårdene gror mere end én afgrøde og derfor både kan brødføde deres lokalområde og er bedre sikrede overfor klimaforandringernes luner.
Et landbrug, der ikke bruger pesticider og giver plads til biodiversitet. Et landbrug, hvor der er flere små landbrug, og som derfor skaber flere jobs på landet.
Og et landbrug, som sørger for at flere får adgang til jorden, og at der er en mere demokratisk kontrol med madproduktionen.
Det er, hvad en af verdens største sociale bevægelser kæmper for.
La Vía Campesina, som betyder 'bondens vej', på spansk, er en social bevægelse som består af primært bønder, fiskere, oprindelige folk, landløse arbejdere og migrant arbejdere, som blandt andet kæmper for det, der går under betegnelsen 'madsuverænitet'. Hvad det betyder, vender jeg tilbage til om lidt.
Bevægelsen blev skabt i 1993 af bønder fra Latinamerika, Centralamerika, Nordamerika, Caribien og Europa som reaktion på, at madvarer blev en del af det globale marked igennem GATT, som i dag hedder WTO. Denne ændring bragte bønder på tværs af grænser sammen, da det ville påvirke deres levebrød.
I dag er La Vía Campesina til stede på alle 7 kontinenter og består af 182 medlemsorganisationer i 80 lande med omkring 200 millioner individuelle medlemmer. Det er altså en bevægelse af bevægelser.
Hovedsædet roterer mellem kontinenterne og er lige nu i Europa (Frankrig). Der afholdes regelmæssigt regionale konferencer og en international konference hvert fjerde år.
La Vía Campesina bruger flere forskellige strategier til at nå deres mål: De laver rapporter og lobbyarbejde, de laver protester og aktioner, de laver undervisning og folkeoplysning, og de praktiserer det landbrug, de drømmer om.
De er, hvad vi kalder en 'prefigurativ' bevægelse, som betyder, at de skaber den fremtid, de drømmer om i dag (læs mere her, her og her.)
Bevægelsen har også skabt begrebet madsuverænitet, som er blevet en paraply for flere bevægelser på tværs af kloden, og som jeg beskriver i det følgende.
I 1996 præsenterede La Vía Campesina på et topmøde i FN begrebet madsuverænitet som modsvar til begrebet madsikkerhed.
Madsikkerhed fokuserer udelukkende på, at folk får kalorier nok uden tanke på, hvilken mad det er, eller hvor maden kommer fra. Madsuverænitet har fokus på, at hele madproduktionen er bæredygtig og demokratisk. Mad skal ikke blot være en vare, men en rettighed.
Madsuverænitet defineres i Nyéléni Deklarationen fra 2007 som "[…]et folks ret til sund og kulturel passende mad, som produceres gennem miljømæssigt og kulturelt forsvarlige metoder, og retten til selv at definere deres madsystemer. Det sætter behovene og ønskerne for dem, der producerer, distribuerer og spiser maden i centrum af madsystemet og lovgivningen, i stedet for at prioritere markedet og virksomheder."
Siden 1996 har Bolivia, Nepal og Ecuador skrevet madsuverænitet ind i deres forfatning, mens Brasilien, den Dominikanske Republik, Indonesien, Nicaragua, og Venezuela har skrevet det ind i deres lovgivning.
Det er også et begreb som fylder meget i forskningen, og det diskuteres heftigt om begrebet, som er født blandt aktivister, udvandes og fortyndes, når det skrives ind i lovgivningen.
Alligevel blev det generelt anset som en stor sejr for bevægelserne, da retten til madsuverænitet blev skrevet ind i UNDROP (United Nations Declaration on the Rights of Peasants and Other People Working in Rural Areas) og vedtaget i FN's generalforsamling i 2018.
La Vía Campesina og andre madsuverænitetsbevægelser h...