Episode description
Episode description
Da den amerikanske præsident Donald Trump leverede sin tale til Kongressen natten til onsdag dansk tid, gentog han sit budskab om "på den ene eller den anden måde" at få Grønland på amerikanske hænder:"Vi vil sørge for jeres sikkerhed. Vi vil gøre jer rige. Og sammen vil vi tage Grønland til et niveau, I aldrig havde forestillet jer muligt."
Det er ikke første gang, at USA har både ønsket og gjort alvor af at overtage territorier. I 1867 var det Alaska, som landet købte af den russiske zar.
Hvad er Alaskas historie, og hvilke konsekvenser havde opkøbet for det oprindelige folk, der allerede boede i regionen, da amerikanerne overtog? Det har Videnskab.dk spurgt to forskere om.
Allerførst var det russerne, der kom i kontakt med den oprindelige befolkning i 1700-tallet, som primært bestod af de oprindelige folk inuit, yupik og aleut.
Deres hjemstavn bugnede af naturressourcer som tømmer, pelsdyr og fisk - og hvad der skulle vise sig at være et ægte gas- og olieeventyr.
Da Rusland i 1867 solgte besiddelsen til USA, for hvad der i dag svarer til godt 1 milliard danske kroner, skulle der gå knap 100 år, før Alaska i 1959 blev indlemmet som USA's 49. og største delstat.
Anne Merrild, professor og institutleder ved Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet, har studeret minebyer i Arktis og er selv opvokset i Narsaq, Grønland.
Hun har også beskæftiget sig med olie- og gasudvinding i det nordligste Alaska. I det arbejde har hun oplevet konsekvenserne af udvindingen for de oprindelige folk og samfund.
"Mange steder kigger man faktisk i retning af Alaska og har sådan en idé om, at det er den gode måde at regulere udvindingen på. Men det var ikke det, jeg så."
Efter et kæmpestort oliefund blev gjort i den nordlige såkaldte North Slope-region på nordkysten i 1968, vedtog man i 1974 en lov. Den såkaldte Alaska Native Claims Settlement Act (ANCSA).
Den skulle sørge for, at oprindelige folk også fik gavn af produktionen, da skatter og afgifter gik til den føderale regering i Washington.
"Den oprindelige tanke var virkelig at sikre, at det oprindelige folk fik adgang til rigdommen genereret af den her aktivitet," siger hun og fortsætter:
"Men der var stadigvæk en følelse af, at den primære indtægt røg til Washington. Det har jeg oplevet rigtig mange steder som i Grønland til Nuuk eller Danmark. Det er en generel arktisk udfordring, at de bliver reguleret af nogle regeringer uden for deres områder."
"Hele Alaskas historie er et kæmpe kludetæppe af love, regler og interventioner fra føderalstaten og senere fra Alaskastaten selv," lyder det fra Frank Sejersen, lektor ved grønlandske og arktiske studier ved Københavns Universitet.
"Og i de her kampe gennem tiden har inuit og andre oprindelige folk været fanget som lus mellem to negle."
Mellem en kamp om selvbestemmelse, samfundsudvikling og Alaskas fremtid. Fra føderalt, til statsligt, kommunalt og helt lokalt niveau.
"Der er myriader af forskellige institutionelle modeller, hvor man forsøger at løse denne her grundlæggende problematik med; hvordan kan vi få mulighed for at bestemme over vores eget liv, fremtid og samfund?" siger Frank Sejersen.
Et kludetæppe, der helt konkret kan gøre det svært at finde ud af, hvem der egentlig bestemmer over laksen i floderne eller forvalter territorierne, når man er ude at fiske eller på jagt.
"Men det er jo noget, rigtig mange oprindelige folk i Arktis kæmper med, nemlig at de kigger ud ad vinduet og ser ud i deres meget, meget ressourcerige land, men også ser, at ressourcerne flyder sydpå," siger Frank Sejersen.
"Når man udefra hører om ANCSA-loven, kan man jo godt tænke, jamen det er da en god idé. At de oprindelige folk får økonomisk del i det her. Men det er stadig andre, der driver investeringerne, udvindingen og tager beslutningerne."
Med ANCSA oprettede man nemlig en række regionale selskaber, der blandt andet skulle beskatte alt det, der er over jorden i forbindelse med udvindingen, som eksempelvis boreplatforme, boretårne, infrastruktur...