Episode description
Episode description
I år er det 150 år siden, kvinder fik adgang til at studere på universitetet.Det blev et opbrud med en mangeårig tradition forbeholdt mænd, og flere danske kvinder kunne endelig bevæge sig ind på de støvede universitetsgange og tage en uddannelse.
En af dem, der cementerede sin plads i den nye æra, var astronomen Julie Marie Vinter Hansen (1890-1960).
Hun blev i 1917 uddannet som den første kvindelige astronom i Danmark, fik en asteroide opkaldt efter sig og blev ovenikøbet den første kvinde, der blev officielt ansat på Københavns Universitet.
Så hvem var Julie Vinter Hansen, og hvorfor er hun vigtig for historien? Det har vi på Videnskab.dk spurgt en historiker og astrofysiker om.
"Hun er et forbillede for, at selv dengang kunne kvinder være dygtige videnskabsfolk. Hele myten om, at kvinder er dårlige til videnskab, vil jeg gerne have aflivet," indleder astrofysiker Lars Occhionero, der er museumsinspektør på Kroppedal Museum og har skrevet en kommende artikel om den kvindelige astronom.
Julie Vinter Hansen var datter af politiker Jørgen Hansen-Ølstykke, der var medstifter af Radikale Venstre, og lærerinden Rasmine Sophie Vinter, som var en del af kvindebevægelsen. Hun havde derfor både et "stort økonomisk og kulturelt råderum", forklarer Lars Occhionero.
Den kvindelige stjernepioner var dygtig til matematik og havde oprindeligt planer om at blive aktuar (en, der beregner risici i forsikringsbranchen), ligesom mange andre kvindelige akademikere dengang.
"Vi kan se fra hendes karakterbog fra N. Zahles Skole, at hun fik ret gode karakterer i alting," siger Lars Occhionero.
Som studerende fik hun et job som beregner på Københavns Universitets observatorium på Østervold, hvor hun lavede beregninger af stjerner og planeter.
Her fik astronomiprofessoren Elis Strömgren øje for, at hun havde talent, forklarer Bente Rosenbeck. Hun er historiker og professor emerita ved Københavns Universitet og har også skrevet en kommende artikel om astronomen.
I 1917 blev Julie Vinter Hansen den første kvindelige mag.scient i astronomi.
Professor Elis Strömgren ville gerne holde på hende, men på det tidspunkt måtte kvinder ikke ansættes i embedsmandsstillinger, så hun kunne ikke forske på lige fod med mændene og ville få mindre løn end sine mandlige kolleger, forklarer Lars Occhionero.
Derfor blev hun i stedet ansat som videnskabelig assistent på observatoriet, hvor hun havde arbejdet som studerende.
Det var først med den såkaldte 1921-lov, at kvinder kunne bruge deres uddannelse til stillinger i det offentlige. Før loven blev vedtaget, kunne kvindelige læger ikke arbejde på et offentligt hospital, og kvinder kunne ikke blive ansat på universitetet, selv hvis de havde en doktorgrad.
Da det 'betonloft' blev fjernet, blev det unge stjerneskud ansat som observator på universitetet, hvor hun skulle udføre beregninger af kometers baner, siger Lars Occhionero.
Dermed blev hun den første kvindelige embedsmand på Københavns Universitet og samtidig den første kvindelige observator i Europa.
Selvom kvinder fik adgang til at studere i 1875, var det langtfra sikkert, at de havde de samme vilkår som mændene.
Bente Rosenbeck, der har undersøgt kvindelige akademikere, fremhæver et jubilæumsskrift for kvinders adgang til universitetet fra 1925. Her udtaler fem kvinder, at de blev godt modtaget ved universitetet.
"Ikke desto mindre er der også fem mandlige professorer, der efterfølgende stiller sig op og siger, at kvinderne ikke egner sig til forskning. Så der er jo et eller andet, der skurrer," siger Bente Rosenbeck.
I flere interviews taler Julie Vinter Hansen om barriererne ved at være kvinde i naturvidenskaben og på universitetet.
"Hun siger, at man skal være lidt hårdhudet, og at man skal indrette sit sociale liv efter det. For når der er klart på himlen, og stjernerne kan ses, skal man sådan set bare være der," siger Bente Rosenbeck.
Astronomen blev ikke gift og fik heller ikke børn i løbet af sit liv.
I et interview udtaler hun, at når kvinder i akademia ...