Episode description
Episode description
Den røde planet.Sådan kender vi Mars. For den skiller sig ud fra de andre planeter på nattehimlen, netop fordi den har så karakteristisk en farve.
Vi ved takket være en flåde af rumfartøjer, der har studeret Mars i løbet af de sidste årtier, at den røde farve skyldes, at jernmineraler i stenene på Mars ruster og bliver til rødt støv.
Teorien har været, at eftersom Mars er en tør ørken uden flydende vand, så dannes støvet ved nedbrydning af stenene. For i løbet af den nedbrydning sker der en såkaldt oxidering, hvor det jern, der er i stenene, ruster, og danner nogle rustforbindelser kaldet hæmatit.
Det har Mars-forskeren Kjartan Kinch tidligere forklaret i en artikel på Videnskab.dk: 'Hvorfor er Mars rød?'
Men nu peger et nyt studie, publiceret i Nature Communications, på, at Mars' ikoniske rustne støv har en meget vådere og tidligere historie end før antaget. Det tyder nemlig på, at Mars rustede tidligt i planetens gamle fortid, da flydende vand var mere udbredt.
Det betyder ifølge studiet, at det må være en anden type rustforbindelse kaldet ferrihydrit, der gør Marsstøvet rødt, uddyber Adomas Valantinas, der er studiets hovedforfatter.
Det ændrer ikke på, at Mars stadig er den røde planet, påpeger han:
"Men det gør det på vores forståelse af, hvorfor Mars er rød," siger Adomas Valantinas, der er postdoc ved Brown University i USA, i en pressemeddelelse sendt ud af Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA).
"Fordi ferrihydrit kun kunne være dannet, da vand stadig var til stede på overfladen, rustede Mars tidligere, end vi troede. Desuden er ferrihydrit stabil under de nuværende forhold på Mars."
Den danske marsforsker Morten Bo Madsen har læst studiet igennem for Videnskab.dk og er begejstret:
"Jeg bliver simpelthen så glad for, at vi gennem dette arbejde er kommet et godt stykke videre, med hensyn til hvilke kemiske forbindelser som har hovedansvaret for præcis den farve, støvet på Mars har," siger Morten Bo Madsen, der forsker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Han er enig i de nye resultater, for studiet er "yderst grundigt og overbevisende".
"Det har simpelthen været en kæmpe fornøjelse at læse det."
"Mars har ændret sig til at være en utrolig tør planet, men har alligevel bevaret spor fra dengang, der flød vand på overfladen," siger Morten Bo Madsen.
"Og det, der er så fedt er, at dette arbejde nu har vist, at der måske stadig er spor af dette vand - også i de allermindste partikler - som blæser rundt i Mars-atmosfæren den dag i dag."
Studiet kan ikke fortælle os noget direkte om, hvorvidt der måske har været liv på Mars, men det er en yderligere brik i det puslespil, som viser, at Mars engang har opfyldt alle de betingelser, som kræves, for at liv har kunnet eksistere, trives og formere sig, forklarer Morten Bo Madsen.
Tidligere studier har allerede antydet, at ferrihydrit kan være til stede i marsstøv. Men det er først i dette studie, at forskere har leveret det første omfattende bevis gennem den unikke kombination af rummissionsdata fra både ESA og NASA og helt nye laboratorieeksperimenter.
De har nemlig forsøgt at lave en kopi af Marsstøv i laboratoriet ved hjælp af forskellige typer mineraler - herunder ferrihydrit. Og på den måde fandt de frem til, at ferrihydrit blandet med basalt, en vulkansk stenart, passer bedst til de data, man har observeret med rumfartøjer på Mars.
"De mange kilder til data kan de bruge til både at skelne mange mulige mineraler fra hinanden - og til at vurdere, hvor udbredte de er over hele planeten," siger Morten Bo Madsen og understreger:
"Det er superflot arbejde."
Forskerne venter nu spændt på resultaterne fra kommende Marsmissioner. De vil nemlig give dem mulighed for at blive endnu klogere på, hvad der gør Mars rød.
De fleste af de prøver, der allerede er indsamlet af NASA's Perseverance-rover og venter på at blive sendt tilbage til Jorden, er boreprøver fra udvalgte klipper, men to af prøverne er jordprøver, som med sikkerhed også omfatter støv.
"Nogle af boreprøv...