Episode description
Episode description
Når små børn får vaccinen med det forkortede navn MFR, er de godt beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde - det er de fleste forskere enige om.Men kan stikket i armen også styrke helbredet på et mere generelt plan?
Dét spørgsmål er en del af en årtier lang debat om vacciners såkaldte 'uspecifikke effekter'. En debat om mere eller mindre skjulte effekter, som en række nye danske studier nu sætter fut under.
Debatten er i forvejen på kogepunktet og blotlægger en betændt strid mellem forskere, hvor ord som "skandaløst" og "vidensfornægterne" fyger frem og tilbage.
"Fortællingen om vacciners uspecifikke effekter ser ud til at være en fortælling uden rigtig hold i virkeligheden," siger Lone Graff Stensballe til Videnskab.dk.
Hun er professor, underviser og forsker i vacciner ved henholdsvis Københavns Universitet og Rigshospitalet, og så står hun bag et nyt forsøg, som ikke finder nogen utilsigtede effekter ved MFR-vaccinen.
Hun har faktisk ændret mening i forhold til det her emne.
Tidligere havde hun den opfattelse, at godkendte vacciner godt kan have effekter udover de tilsigtede. Som hun i 2015 sagde om et nyt studie af mæslinger til Videnskab.dk:
"Det understreger, hvorfor det er så vigtigt, at børn bliver vaccineret, da de dermed får en beskyttelse, der rækker ud over sygdommen selv."
Så hvad har fået Lone Graff Stensballe til at ændre holdning?
"Jeg blev klogere," siger hun i dag og fortæller, at hun tidligere var en del af en forskergruppe ledet af tilhængere af de uspecifikke effekter - og at "det samarbejde stoppede i 2016".
Men hvad er forskerne uenige om? Og hvem har ret?
Her gør vi et forsøg på at finde de videnskabelige svar.
Først til en afklaring af, hvem der er uenige.
Den forskergruppe, som Lone Graff Stensballe forlod, er ledet af det danske forskerpar Peter Aaby og Christine Stabell Benn, som begge i dag er professorer ved Syddansk Universitet.
Stabell Benn og Aaby står i spidsen for Bandim Health Project, et forskningsprojekt med udgangspunkt i det afrikanske land Guinea-Bissau, hvor de undersøger vacciners påvirkning af folkesundheden.
Gruppen laver også studier blandt danske børn og med forskere fra blandt andet Aarhus Universitet, men flere af kollegaerne henviser til forskerparret fra SDU - og her er det Stabell Benn, som udtaler sig.
I et telefoninterview med Videnskab.dk siger hun sådan her om Stensballe-gruppens nye studier af uspecifikke effekter:
"Der er bred konsensus om, at vacciner kan have uspecifikke effekter, og at forsøge at modbevise det faktum svarer til, at man vil vise, at vand ikke glider ned ad et bjerg."
Vacciner kan påvirke helbredet ud over de tilsigtede effekter, både i negativ og positiv forstand, mener Stabell Benn og henviser til "den nyeste udgave af verdens største lærebog i vaccinologi", som hun fremhæver "har et helt kapitel om uspecifikke effekter".
I en mail henviser hun også til en udgivelse fra det amerikanske institut for sundhedsforskning NIH, som omtaler emnet som et felt med en "stor potentiel indvirkning på folkesundheden".
Så hvem har ret? Kan vacciner have uspecifikke effekter, som enten gavner eller skader helbredet udover hensigten?
For at finde svaret mener flere vaccineforskere, som Videnskab.dk har talt med, at man med fordel kan se på en række nyere danske studier af mæslingevaccinen.
Lone Graff Stensballes gruppe har for nylig udsendt nye studier, som gransker de uspecifikke effekter af MFR-vaccinen.
Studierne er baseret på et lodtrækningsforsøg, en metode, som bliver betragtet som 'guldstandarden' inden for klinisk forskning.
I alt 6.540 spædbørn er med i forsøget. Her er de blevet inddelt i to tilfældige grupper, alt efter om de har fået vaccinen eller ej, og så har forskerne fulgt deres symptomer efter indsprøjtningen.
"Vi har lavet en meget grundig undersøgelse af, om der er uspecifikke effekter fra MFR-vaccinen, og vi finder ikke nogen," siger Stensballe.
Hendes gruppe har både set på umiddelbare bivirkninger - rødme, udslæt, hovedpine - og så h...