Episode description
Episode description
Det er tirsdag ved frokosttid i buffetens højborg, Dalle Valle, i storcenteret Field's på Amager i København.Stolene bliver i en lind strøm fyldt op i den kæmpemæssige restaurant, og gæsterne traver fokuseret rundt i cirkler om den bugnende buffet.
"Den eneste lærdom fra coronapandemien var, at folk er, som vi regnede med, at de ville være."
Sådan lyder den umiddelbart lidt kontante konklusion fra Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker fra Roskilde Universitet, fra den anden side af bordet i den højlydte og højloftede restaurant.
"Så godt som alt endte med at vende tilbage til normalen med det samme igen."
Da coronapandemien lukkede landet ned for knap fem år siden, flød det over med forudsigelser. Krisen ville vende bøtten op på vores hverdag, adfærd og vaner, også på den lange bane, lød det.
Men blev det så håndtrykkets endeligt? Blev vi pligtopfyldende ved med at vaske hænder og spritte af? Droppede vi flyveren i frygt for smittespredning i kabinerne og fremmede landes virusser?
Pelle Guldborg vil gerne have en cæsarsalat serveret ved bordet, og Videnskab.dk's journalist går lidt modvilligt ombord i buffetens salatsektion. Humus, olieret pasta med feta og oliven og lidt grønt ved siden af.
Øseskeer og tagtøj skifter hænder mellem fremmede, og der er særligt rift om rejerne. Knap så meget om de pizzaslices, der sveder i en varmemontre for enden af den meterlange buffetanretning.
"Der var den her idé om, at nu ville danskerne droppe udlandsrejserne og i stedet 'opdage Danmark' og ville på 'staycation'. Men så fandt man ud af, at det jo egentlig er et ret grimt land. Du kan ikke stole på vejret. Og så begyndte vi at rejse til udlandet igen," konstaterer Pelle Guldborg, da undertegnede vender retur til bordet.
Allerede i 2021 spåede forskeren fra RUC, at vores vaner og adfærd hurtigt ville vende tilbage til status quo.
Undersøgelser viser da også, at vi hurtigt glemte de gode hygiejnevaner fra coronatiden som øget håndvask og afspritning. Vi flyver stadig på livet løs, har for længst smidt maskerne i skraldespande, og håndtrykket blev ikke erstattet med et 'fist bump' eller albuehilsen.
"Et håndtryk har en funktion, det skal løse, i den givne situation. Det er ikke blot kultur, men et adfærdsmønster, som er underkastet det samme forhold som evolution."
Vi giver hånd, fordi det er en nem måde at lave, hvad adfærdsforskeren kalder en "masssiv informationsoverførsel". Der ligger en masse i håndtrykkets anatomi; hvem er overhånd? Hvor længe varer det?
Det kan et 'fistbump' ikke slå.
Det er nemlig en af forskerens centrale pointer.
Vi ændrer kun adfærd eller vaner, hvis det er belejligt for os. En teori, der i adfærdsforskningen kaldes 'metrochokeffekten'. Efter en nedlukning af Londons metro skulle de vanlige passagerer finde en anden måde at komme på arbejde på.
De, der fandt en smartere rute, vendte ikke tilbage til deres gamle rejsemønstre igen, viste analysen.
"Hvis vi skal fortsætte med at gøre noget anderledes på den anden side af eksempelvis en pandemi, så skal det være bedre end det, vi plejer at gøre. Som vi bare hang fast i, fordi vi ikke har prøvet eller er tvunget til at gøre noget andet."
Her tvang nedlukningen af samfundet os til at lave om på vores adfærd. En tur i storcentret blev skiftet ud med onlinehandel, og arbejdspladsen med hjemmekontoret.
Én ting har nemlig ændret sig.
Hjemmearbejdet er kommet for at blive, fortæller Pelle Guldborg.
"Folk fandt ud af, at man kunne være sammen med sine børn og familie og stadig lave sit arbejde."
Det førte til et andet arbejdsmønster. I hvert fald for den del af befolkningen, i høj grad middelklassen, der havde muligheden for at klare opgaverne fra hjemmet.
Storcentrene gik ikke rabundus, og denne tirsdag i vinterferien glider skarer af småbørn, deres småpaniske forældre eller assisterende bedsteforældre i en lind strøm forbi Dalle Valle i storcentret Field's i København.
Shoppingcentre har fundet ud af, at de skal tilbyde hele pakken og mere til, hvis de skal klare kampen...