Det har længe været et mysterium for arkæologerne.
For forskellige steder i det nuværende Catalonien, Spanien, har forskere fundet syv kranier fra jernalderen med en morbid detalje. Nemlig en række kranier, adskilt fra resten af skelettet, med store jernnagler eller søm banket ind gennem panden og ud på den anden side af baghovedet.
Teorierne om den morbide tradition har været forskellige. Nogle studier har indikeret, at de mishandlede kranier har været brugt som et slags krigstrofæ. En anden teori har været, at hovederne tilhørte velansete individer i lokalsamfundet.
De to teorier holder sandsynligvis begge to stik, lyder det nu fra forskere fra Universitat Autònoma de Barcelona på baggrund af isotopanalyser af knoglerne, skriver ScienceAlert.
Med analyserne har de kunnet bestemme, hvad de afdøde har spist, hvor de har levet, og hvordan de har flyttet sig i løbet af deres levetid.
Resultaterne tegner et billede af flere forskellige rejsemønstre og oprindelse til hovedernes ejermænd. Nogle kranier var formentlig placeret på byens ydermure for at skræmme ubudne gæster væk. Andre blev hængt op midt i fortidens byer, hvilket kunne tyde på, at kraniet var til ære for den afdøde og pynt for de lokale.
Altså tyder forskernes fund på, at der ikke kun er én årsag til jernalderfolkets (u)skik med at pierce afhuggede hoveder. Som med alt andet, når det gælder mennesker, er virkeligheden ikke nagelfast.
Hvorfor hamrede jernalderfolk søm gennem de dødes kranier? | Videnskab.dk - Automatisk oplæsning podcast - Listen or read transcript on Metacast