Episode description
Episode description
Handelspolitik, toldmure og protektionisme er igen blevet en del af diskussionen i rige, vestlige lande.USA's nyvalgte præsident, Donald Trump, har indledt en handelskrig mod både Kina og nabolandene Canada og Mexico.
Han har også truet EU, hvor en række politikere har plæderet for, at unionen skal gengælde med lignende foranstaltninger. Det er derfor igen blevet vigtigt at forklare, hvorfor international handel er vigtig, og hvad den gør.
Mange borgere - og mange politikere - tror ligesom Trump, at toldmure og handelsbarrierer kan beskytte job og skabe økonomisk udvikling.
Men 250 års indsigter i økonomi og statskundskab viser det stik modsatte. Så hvorfor starter Trump alle de handelskrige?
Gennemgangen af forskningen nedenfor viser, hvorfor frihandel ikke bare er godt for et land, men også for den enkelte lønmodtager og forbruger.
Den giver os også et bud på, hvad der foregår i Det Hvide Hus (og i mange andre lande med høje toldsatser).
Vi starter med at spole tiden godt 250 år tilbage.
Før midten af 1700-tallet handlede handelspolitik om at producere meget til eksport og forhindre import af varer, man selv kunne lave.
Det er grundtanken i teorien 'merkantilisme', hvor man mener, at den bedste handelspolitik er den, der fremmer eksport og sætter høje barrierer op for import.
I midten af 1700-tallet begyndte engelske og skotske samfundstænkere at forstå, at merkantilismen tog fuldstændigt fejl.
Den skotske filosof David Hume og hans nære ven, filosof og økonom, Adam Smith indså, at måden, et land blev rigt på, var ved at bruge de ressourcer, landet nu engang har - arbejdskraft, andre menneskelige ressourcer, jord og andre naturressourcer, og finansielle ressourcer - på at producere de varer, som landets indbyggere er gode til fremstille.
Smith formulerede det klart i sin bog 'The Wealth of Nations' fra 1776, at eksport gavner hvert lands industri, og import afhjælper hvert lands nød.
Smith, Hume og deres kollega Adam Ferguson havde dermed indset, at international handel tillader, at et land udnytter sine ressourcer bedst muligt, ligesom handel mellem by og land gør begge rigere.
De skotske oplysningsfilosoffers vigtige indsigt var med moderne ord, at international handel gør alle lande mere produktive.
Alligevel var der store bidder af forklaringen, der ikke helt virkede.
Vi skal helt frem til 1817, før den tidligere børshandler og økonom David Ricardo udgav bogen 'Principles of Political Economy'.
Ricardo forklarede her den teori, som al grundlæggende handelsteori i dag bygger på: Teorien om såkaldte 'komparative fordele'.
I dag ville man nok kalde dem relative fordele, fordi Ricardos forståelse af handel betød, at jo mere et land handler med resten af verden, des mere kan det bruge sine ressourcer på at producere varer, som dets borgere er 'relativt' gode til at lave.
Han løste derfor en gåde, som Smith havde efterladt: Hvad sker der, hvis et lands borgere ikke er særligt gode til at producere noget som helst?
Ricardos pointe er, at selvom land A er bedre end land B til at producere alt, får begge lande en gevinst ud af at fokusere på at producere dén ting, som de hver især er bedst til, så de kan handle med hinanden, fremfor at producere alting selv (se faktaboksen herover for et illustrativt eksempel med vin og tøj).
Man kan naturligvis - som mange har gjort - fremhæve, at handelspolitik der forhindrer ny teknologi i at blive eksporteret til en fjende, kan give god mening.
Men derudover er Ricardos og senere økonomers konklusion, at frihandel er den bedste handelspolitik: Alle barrierer forhindrer landet i at få det meste ud af sine ressourcer - og dermed også i at producere uden unødvendigt spild.
Efter Ricardo er der kommet en lang række andre teorier, der bygger videre på hans teori om de komparative fordele.
Det sidste skud på stammen af teorier og forståelse er Marc Melitz' forklaring fra 2003 af, hvordan international handel både gavner nogle virksomheder og slår andre ihjel.
Melitz udgangspunktet er, at det ik...