Hvordan kan det være, at mennesker kan tale, mens hunde gør og fugle kvidrer?
Et nyt studie kan gøre os klogere på netop det, skriver New York Times.
Ifølge den nye forskning skete der en mutation i et gen kaldet NOVA1 hos vores forfædre for mellem 250.000 og 500.000 år siden.
Og når forskere tilføjede det menneskelige gen hos mus, blev de i stand til at lave mere komplekse lyde end tidligere.
Forsker i hjernevidenskab Erich Jarvis fra Rockefeller University og medforfatter på det nye studie mener ikke, at man alene kan give NOVA1-genet skylden for, at vi i dag har sproget.
"Jeg vil ikke kalde det for 'sproggenet," uddyber han over for New York Times.
Vores sprog muliggøres af hundredvis af gener, fortæller han.
"Men hvor passer NOVA1 ind i den kombination?," spørger hjerneforskeren retorisk.
Normalt producerer mus ultralydspiben, der ligner stavelser i menneskelige sprog.
Altså 'piv, piv'.
Men mus, der bar den menneskelige, muterede version af NOVA1 lavede en mere unik piben, opdagede forskerne.
Særligt når mandlige mus brugte deres stemme overfor deres kvindelige modstykke, kunne forskerne høre, at stemmen havde mere komplekse lyde, og at musene skiftede mellem disse lyde i mere indviklede mønstre.
Så hvem ved? Måske får vi en 'live-action'-udgave af familiefilmen om den talende mus Stuart Little indenfor en årrække.
Forskere giver mus menneskeligt tale-gen: Pludseligt får piben en anden lyd | Videnskab.dk - Automatisk oplæsning podcast - Listen or read transcript on Metacast