Episode description
Selvom Donald Trump først nu formelt er blevet amerikansk præsident igen, kan det føles, som om han aldrig rigtig har været væk fra magtens hovedscene i Washington.Som en vildfaren nytårsraket satte han ild i mediernes breakingbjælker med sit hidsige ønske om at rende af med Grønland, Canada og Panamakanalen - og en dertilhørende tordentale om straftold, hvis ikke det skulle lykkes.
Alle øjne er rettet mod Trump. Igen.
Så hvordan gør han det? Og er den 78-årige republikaner ligefrem en slags misforstået geni, når det kommer til at stjæle vores opmærksomhed og sætte en dagsorden?
Det forsøger Videnskab.dk at svare på i denne artikel.
Mikkel Bækby Johansen tøver først i telefonen. Han er postdoc ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i medier, værdikampe og debat- og onlinekultur.
"Jo, på en måde kan man vel godt kalde ham et misforstået geni," siger han så.
"Spørgsmålet er bare, hvornår den bevidste strategi starter, og hvornår det er det tilfældige, der driver det, og det ved vi jo i sidste ende ikke."
Uanset hvad man helt præcist skal kalde Trump, er han ikke rigtig til at komme udenom, medgiver Hanne Jørndrup, der er lektor på Roskilde Universitets Center for Nyhedsforskning:
"Om han er et geni, ved jeg ikke. Han er i al fald dygtig til at komme i medierne. Jeg kan ikke erindre andre, der har sat dagsordenen i så voldsom grad i sin tid som ekspræsident," siger hun til Videnskab.dk.
Trumps succes har mange årsager, men én af de mere ligefremme kommer her:
Siden 1960'erne har man i medieforskningen sat fokus på at forstå, hvad der gør visse begivenheder nyhedsværdige fremfor andre. Mest velkendt i dansk kontekst er nyhedsværdierne aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.
Og netop de kriterier formår Trump at sætte fut i igen og igen.
"Han leverer bare big time på kriterierne. Især identifikation, konflikt og sensation," fortæller Hanne Jørndrup:
"Selvom hans udsagn er rabiate, og de måske aldrig bliver til noget, får han rettet vores opmærksomhed hen imod de punkter, som han gerne vil tale om."
Et eksempel på det er den bebudede grænsemur mod Mexico, der blev en enorm mediehistorie under Trumps første periode som præsident.
Muren skulle ifølge Trump være "gigantisk" og dække hele grænsen på 3.145 kilometer, men han endte med blot at opføre 64 kilometer mur under sin tid som præsident.
At Trump har en tendens til at overdrive og ligefrem lyve, har man set flere eksempler på.
Men larmen er et led i en strategi, der netop handler om at holde sig evigt aktuel i medierne og derigennem styre den offentlige samtale, fortæller flere forskere:
"Det drejer sig om at oversvømme debatten, og det gør han ved at være aktiv konstant og sige noget ekstremt," siger Mikkel Bækby Johansen fra Københavns Universitet.
"Det er måske ikke så ideologisk tungt eller intellektuelt gennemtænkt, men det er heller ikke så vigtigt, for det er synligheden i sig selv, der er nøglen til succes," fortsætter han.
Som Hanne Jørndrup anfører, har Trump "gennemskuet" teorien om det, som forskere i kommunikation og journalistik kalder for agenda-setting. En betragtning, der er skrevet flere videnskabelige artikler om.
"En grundsætning i teorien går på, at medier ikke kan bestemme, hvad vi skal mene, men medier kan bestemme, hvad vi skal mene noget om," fortæller Hanne Jørndrup.
Når Trump får immigration på dagsordenen ved at tale om gigantiske grænsemure mod Mexico, er det altså underordnet, hvor grotesk forslaget er. Sensationen er i sig selv nok til at kuppe samtalen, der nu handler om immigration.
"Det med at overdrive og at opføre sig på en uortodoks måde bringer ham i medierne igen og igen. Og han fodres af den opmærksomhed. Det er hans ilt," siger lektor Suthan Krishnarajan fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet:
"Trump har selv nævnt, at den værste periode i hans politiske liv var i årene mellem 2020 og 2022, hvor han lige havde tabt valget og var i eksil i Florida, fordi folk var ligeglade med ha...