Episode description
Verdens to rigeste mænd, Elon Musk og Jeff Bezos, har opsendt hver deres raket.Ingen af de to opsendelser gik helt efter planen, men de er et symbol på, at rumfarten er ved at gå nye veje, som også vil få betydning for Europas fremtid i rummet.
Men lad os først se på opsendelserne.
Den første opsendelse var af raketten New Glenn, bygget af firmaet Blue Origin, som er ejet af Jeff Bezos.
Det skete den 15. januar, og raketten gik fint i bane om Jorden, men det lykkedes ikke at generhverve første trin.
Det havde man nu heller ikke regnet med på denne første prøveflyvning, men at det alligevel blev forsøgt viser, hvor vigtigt det er at kunne genanvende raketter, for rumfarten er ved at ændre sig.
Man er ved at gå bort fra at opsende nogle få store satellitter, og i stedet opsende konstellationer af mindre satellitter, der samarbejder om at løse en bestemt opgave.
Vi kender det allerede fra Starlink (små satellitter, som SpaceX har opsendt i stort tal for at sikre en global adgang til internettet), og nu vil Amazon følge efter med et system, der kaldes for Kuiper og omfatter mere end 3.000 satellitter.
For at kunne være med i dette nye store marked, skal der foretages mange opsendelser, og der kræves to ting af de anvendte raketter:
Raketten skal være i hvert fald delvis genanvendelig for at holde prisen nede.
Raketten skal være så stor, at man med én raket kan opsende et stort antal satellitter.
De krav opfylder New Glenn, der kan sende 45 ton i bane om Jorden, til fulde.
Hertil kommer, at lastrummet i rakettens næse er bygget ekstra stort. Det har nemlig en diameter på hele syv meter, hvor de fleste raketter har et lastrum med en diameter på fem meter eller mindre. Det store lastrum vil gøre det meget lettere at opsende mange satellitter på en gang.
Til sammenligning kan den meget anvendte Falcon 9-raket kun opsende 23 ton, og den har desuden et mindre lastrum end New Glenn.
Det ekstra store lastrum har også betydning for videnskabelige satellitter - således var det et stort problem at folde James Webb rumteleskopet så meget sammen, at det kunne være i lastrummet på Ariane 5, der havde den normale diameter på fem meter.
Nu bliver det meget lettere at opsende de astronomiske satellitter med store spejle, som er under planlægning.
Når Starship er klar, vil SpaceX igen komme i førertrøjen med et lastrum med en diameter på 9 meter og mulighed for op til 100 ton last.
En af de første opgaver for Starship bliver netop at fortsætte og udvide opsendelserne af Starlink og den militære udgave Starshield.
Nu gik det jo ikke så godt denne gang, da andet trin simpelthen eksploderede 8 minutter og 27 sekunder efter opsendelsen, på vej mod en bane der en time senere ville have sendt raketten tilbage mod det Indiske Ocean ud for Australiens vestkyst.
Meningen var ellers, at der på denne flyvning skulle frigøres 10 test-satellitter uden elektronik, men med samme vægt og størrelse som den næste generation af Starlink.
Musk var hurtigt ude at sige, at årsagen var, at der blev skabt et overtryk i motorerne, men at det skulle være simpelt at rette, så de er klar igen om et par måneder.
Til gengæld lykkedes det at generhverve første trin, der helt efter planen blev indfanget af starttårnet, da det vendte tilbage bare syv minutter efter opsendelsen.
Både for Bezos og Musk gælder, at de har så mange penge, at de kan klare et par uheld undervejs. Begge firmaer regner med mindst 5-10 opsendelser i løbet af 2025 - og det understreger en stor og måske afgørende forskel mellem amerikansk og europæisk rumfart.
Europa har to raketter til rådighed, nemlig Ariane 6 og den noget mindre Vega. Ariane 6 har været på en prøveflyvning i juli 2024, men der viste sig tekniske problemer, som har ført til at der nu kun er planlagt fem opsendelser i 2025. Desuden er der planlagt fem opsendelser af Vega.
Disse ni planlagte opsendelser skal sammenlignes med, hvad der ellers foregår i verden: I 2024 gennemførte SpaceX 145 opsendelser, det lille Firma Rocket Lab 13 opsende...