Episode description
I medierne er de her, der og alle vegne. I Grønland er de godt gemt i undergrunden:Kritiske råstoffer - naturressourcer, der på den ene side er vigtige for vores produktion og økonomi, men på den anden side har en sårbar forsyningskæde.
Det er for eksempel lithium til batterier, grafit til batterier og stålproduktion og stofferne under fællesbetegnelsen 'sjældne jordartsmetaller', som er vigtige elementer i magneter til generatorer i vindmøller og elmotorer - altså afgørende for den grønne omstilling.
Og efter at den både tidligere og kommende amerikanske præsident Donald Trump og folkene omkring ham har udvist interesse for kontrol over Grønland, er de kritiske råstoffer for alvor kommet på alles læber.
Men hvor udbredte er de kritiske råstoffer egentlig i Grønland? Hvad skal der til for at udvinde dem - og hvorfor sker det ikke allerede?
Det har Videnskab.dk bedt en af de førende forskere på området om hjælp til at finde svar på.
Igennem adskillige årtier har man kortlagt, hvilke materialer Grønlands undergrund gemmer på. Blandt andet har man fundet smykkesten som rubiner, og der er sågar åbnet en guldmine.
Men det er især de kritiske råstoffer, der er i fokus - ikke mindst hos EU, der i marts 2024 vedtog en forordning, der skal føre til bedre og sikrere adgang til i alt 34 råstoffer.
"De her råstoffer har været i fokus gennem længere tid, men de seneste år er forbruget af dem røget kraftigt i vejret, blandt andet på grund af den grønne omstilling," forklarer Jakob Kløve Keiding, der er geolog og chefkonsulent ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
"Vi har undersøgt Grønland for 38 råstoffer, herunder de 34 der er på EU's liste over kritiske råstoffer."
Man ved med sikkerhed i dag, at Grønland indeholder 22 af dem, og navnlig de sjældne jordartsmetaller bliver fremhævet i en rapport fra GEUS.
"Men det er vigtigt at sige, at en del af vores viden er baseret på historiske data, og nogle af estimaterne er forbundne med stor usikkerhed," påpeger Jakob Kløve Keiding.
"For en del forekomster mangler der stadig yderligere forundersøgelser, som er afgørende for at udvikle projekter til at tiltrække mineselskaber, som kan være interesserede i at udvinde de her råstoffer."
Der er altså rigeligt med kostbare materialer i Grønlands undergrund - så hvad laver de stadig dernede?
"Det er typisk en investering på flere milliarder kroner at opstarte en mine. Der skal måske bruges flere hundrede millioner kroner på forundersøgelser, og alligevel er du ikke sikker på, at projektet kan realiseres, fordi forekomsten ikke er så rig eller stor som forventet," lyder det fra Jakob Kløve Keiding.
"Herefter er der behov for lønsomhedsanalyser, som vurderer kapital- og driftsomkostninger. Etablering af infrastruktur til mineprojektet såsom veje, energienergiforsyning og så videre er meget bekosteligt, særligt i Grønland som har en begrænset eksisterende infrastruktur."
Det er det grønlandske selvstyre, der udsteder licenser til at drive miner og lave forundersøgelser. Men de kan vælge at træde på bremsen, hvis det for eksempel viser sig, at der er særlig risiko for forurening.
"Endelig uddeling af udnyttelseslicenser kræver en del miljøundersøgelser. Det er positivt, for det bidrager til at minimere potentiel negativ påvirkning fra minedrift. Men det kræver omfattende dokumentation, og lever den ikke op til kravene, godkendes projektet ikke."
For eksempel er en grønlandsk bekymring for uranudslip kommet i vejen for et australsk mineselskabs drømme om at drive en mine i Grønland: Efter mange års dyre forundersøgelser fik de nemlig et afslag på at opstarte selve minen, hvilket de ifølge DR kan ende med at kræve 76 milliarder kroner i erstatning for fra Grønland og Danmark.
"Alt det her skal investorere have med i deres overvejelser. Kan et så stort projekt overhovedet betale sig? Og er der aftagere til produkterne?" lyder det fra Jakob Kløve Keiding.
EU og Grønland har dog i 2023 indgået et strategisk partnerskab om...