Episode description
Episode description
Film og bøger for børn er fulde af dyr.Fra klassikere som 'Dyrene i Hakkebakkeskoven' og 'Bamse og Kylling' via megapopulære tv-serier som 'PAW Patrol' til biograffilm som 'Paddington' og 'Kong Fu Panda'.
Ifølge et nyt studie er disse historier formentlig lettere at forstå for yngre børn, netop fordi hovedrolleindehaverne er dyr.
Studiet taler om 'Vinden i piletræerne-effekten' (The Wind in the willows effect') opkaldt efter den klassiske børnebog med fire antropomorfe (som ligner et menneske eller har menneskelige egenskaber) dyrekarakterer: hr. Tudse, hr. Grævling, hr. Muldvarp og hr. Rotte.
Forskerne ville teste, om alle dyrene i historierne for børn er der, bare fordi børn kan lide dem, eller om de også har en anden funktion.
100 børn i alderen 5-10 år blev testet på, hvor gode de var til at læse den sociale situation i en række fortællinger.
Når historierne blev fortalt og vist med menneskekarakterer, var de ældste børn klart bedst til at forstå, hvad der skete.
Når de samme historier blev fortalt med dyrekarakterer, var de yngste lige så gode som de ældre.
De britiske forskere ved University of Plymouth testede, hvor gode børnene var til det, der kaldes 'Theory of Mind Skills', som handler om at forstå sociale rammer og forandringer ud fra menneskers stemmebrug, tonefald, brug af ord og ansigtsudtryk.
Det er færdigheder, som bliver skabt allerede i børnehaven, og som er vigtige at få på plads, hvis man vil klare sig godt i livets sociale aspekter.
De lidt over hundrede børn blev præsenteret for 40 historier - halvdelen med dyr, halvdelen med mennesker.
I halvdelen af historierne skete der ikke noget særligt, men i den anden halvdel begik én af karaktererne en social bommert. Børnene blev testet på, om de fangede fadæsen, og om de forstod, at det var en brøler.
For eksempel handlede en historie om en person på en restaurant, der tror, at en anden gæst er ansat og derfor beder vedkommende om at tørre noget op, gæsten har spildt.
De 5-årige forstod ikke nødvendigvis, at det var forkert og pinligt, hvis historien blev fortalt med mennesker. Men med dyr forstod de det lige så meget som de 10-årige.
Forskerne mener, at deres resultater viser, at læring gennem dyrekarakterer kan være godt for børns psykologiske udvikling.
"Vores resultater viser, at både menneskelige og ikke-menneskelige karakterer er vigtige for at hjælpe børn med at forstå verden omkring dem, og at de spiller forskellige roller på forskellige udviklingsstadier," siger Gray Atherton, som er én af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Han mener, at det kan være en god idé for både børnehaver og skoler, især i de første skoleår, at være opmærksomme på, at dyrekarakterer kan være nemmere at forstå for de mindste børn.
For børn, der kæmper for at udvikle denne type social kompetence, kan det gøre en forskel.
"Vi mener, at dette studie kan være særligt vigtigt for mennesker med autisme eller andre tilstande, der kan påvirke indlæringen," siger Liam Cross, som også var forsker på det nye studie.
Andre forskere har spekuleret på, om grunden til, at børn tilsyneladende forstår dyrekarakterer så godt, er, at der er så mange dyrekarakterer i børnelitteraturen.
Dyrekaraktererne er desuden baseret på mennesker og opfører sig ikke nødvendigvis som dyr.
Professor og børnepsykolog Ella Maria Cosmovici Idsøe ved Universitetet i Oslo mener, det handler mere om dyrene.
Forskerne mener, at deres resultater viser, at læring gennem dyrekarakterer kan være godt for børns psykologiske udvikling.
"Børnelitteraturen har forandret sig meget gennem årene, men ét tema har står tilbage helt fra gamle dage, og det er, at du finder historier om dyr," siger hun.
Hun fortæller, at der også altid har været en tendens til at give dyr menneskelige egenskaber.
Der er kulturelle forskelle, påpeger Cosmovici Idsøe. I Norge bruges ræven for eksempel til at personificere en persontype, der snyder folk. I lande uden ræve kan det være andre dyr.
"Men dyrene har altid været der, i fabler og ...