Køn og alder spiller en central rolle i synet på hjemmearbejde - podcast episode cover

Køn og alder spiller en central rolle i synet på hjemmearbejde

Jan 20, 20254 minTranscript available on Metacast
--:--
--:--
Listen in podcast apps:

Episode description

Synet på hjemmearbejde ændrer sig. For nylig har store virksomheder som amerikanske Amazon, Twitter, banken Morgan Stanley droppet hybridarbejde og kræver, at alle medarbejdere fremover møder op på arbejdspladsen fra nytår.
Forventningen er, at også danske arbejdspladser følger trop. Det står i kontrast til undersøgelser, som viser, at de fleste, der arbejder hjemmefra en del af tiden, er glade for det. Faktisk er tilfredsheden nu højere end nogensinde siden COVID-19, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik.
Hidtil har vi ikke vidst meget om, hvordan vores oplevelse af hjemmearbejde har ændret sig, siden danskerne blev hjemsendt for at undgå smitte.
I et igangværende forskningsprojekt har vi spurgt danskerne om netop det, og der har vist sig at være et mønster i betydningen af alder og køn, som vi finder relevant at dele nu.
Unge mellem 18-30 år er meget optaget af balancen mellem arbejde og privatliv, og de er især begejstrede over den fleksibilitet, hybridarbejde giver. Samtidig er det den gruppe, der er hårdest ramt af de udfordringer, der stadig kan være ved hjemmearbejde.
Især de yngste grupper føler sig pressede af de krav, der følger af at skulle tilrettelægge og løse opgaver hjemmefra. De fortæller om manglende kommunikation, når man arbejder hjemmefra og manglende sparring med andre kolleger. Så fleksibiliteten forsvinder.
De oplever også større vanskeligheder med at indrette sig på en hensigtsmæssig måde, når de arbejder på hjemmekontoret - for yngre kvinder handler det især om den fysiske indretning for eksempel lys, skærme og justerbare kontormøbler, hvor yngre mænd lettere bliver distraheret af andre i husholdningen når de arbejder hjemmefra, for eksempel roomies.
Det står i modsætning til aldersgruppen 50+, der trives bedre med den nye arbejdsform. De nyder i højere grad fleksibiliteten og har færre bekymringer om sparring end de yngre medarbejdere. Alder og erfaring spiller altså en rolle i synet på hjemmearbejde.
Kort efter COVID-19 var mænd og kvinders syn på hjemmearbejde meget forskelligt. Men det har udlignet sig med årene.
Tilbage i 2021 så kvinder generelt flere fordele ved hjemmearbejdet, end mænd gjorde. Kvinderne havde lettere ved at tilpasse sig nye rutiner og arbejde fokuseret.
De følte sig også bedre rustet til at løse opgaver hjemmefra. Og ikke mindst gav de udtryk for, at de var bedre til at fastholde gode relationer med kolleger - både fagligt og socialt.
Mænd havde derimod sværere ved at holde fokus på arbejdet, og de savnede kollegerne og fællesskabet på arbejdspladsen mere, end kvinder gjorde.
I dag ser det anderledes ud. Igennem de sidste fire år har forskellene udlignet sig. Faktisk er forskellene mellem mænd og kvinders eget syn på udfordringerne ved hjemmearbejdet i dag næsten væk.
Nu oplever både mænd og kvinder, at hjemmearbejde har sine fordele. Det er mindre udfordrende nu, hvor de fleste kun arbejder hjemme nogle dage om ugen i stedet for hver dag, som det var tilfældet under COVID-19. Udviklingen er mest markant for kvinder, der under COVId-19, oplevede flere udfordringer end mænd.
Overordnet set er danskerne glade for at have mulighed for at arbejde hjemmefra, men kvinder og mænd og unge og ældre vurderer fordelene forskelligt.
Den nye viden er et vink til arbejdspladser om, at trivsel og produktivitet i hjemmearbejdet i praksis kan løftes ved at forberede og støtte især unge mere i løsningen af opgaverne. Og der skal skabes plads til at pleje det kollegiale fællesskab - især blandt de unge og mændene.
Så før virksomhederne opgiver hjemmearbejdspladserne og trækker alle tilbage til kontoret, kunne det være oplagte steder at sætte ind og udvikle en ny arbejdskultur og nå bedre resultater og trivsel for alle.
Studiet er ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift endnu, men er godkendt af Europa-Kommissionens arbejdsgruppe SAAGE, som beskæftiger sig med fremtidens arbejde med fokus på køn.