Episode description
Forestil dig et samfund, hvor kvinden er i centrum, hvor manden flytter for at bo med kvindens familie, mens kvinden bliver boende i sin egen fødeby med sin egen familie - hvor jord nedarves fra kvinde til kvinde og ikke fra mand til mand.Det lyder måske som et bud på et fremtidsscenarie, men faktisk er det lige det modsatte.
Forskere fra Trinity University i Dublin har analyseret DNA fra en engelsk jernaldergravplads og fundet ud af, at samfundet var centreret omkring kvindernes afstamning - et fund, der udfordrer traditionelle opfattelser af jernalderens sociale normer.
Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Nature.
"Det fortæller os, at det var mændene, der flyttede sig for at blive en del af deres koners fællesskaber ved ægteskabets indgåelse," fortæller Lara Cassidy, der er adjunkt i Trinitys afdeling for genetik og som ledte undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
"Det er første gang, at man har dokumenteret den slags system i den europæiske fortidshistorie, og det er en forløber for kvindens sociale og politiske empowerment," konkluderer hun.
Forskerne bag har analyseret 50 gamle genomer fra en gravplads i Dorset i det sydlige England, hvor en stor familiegruppe er blevet begravet sammen.
Skeletterne stammer fra den britiske jernalder, som vi herhjemme kalder den sene bronzealder og den førromerske jernalder - nemlig perioden omkring 1100 år f.v.t. til år 0.
Ud fra DNA-analyserne kan de udlede, at ægtemænd flyttede for at tilslutte sig deres koners samfund. Den bevægelse bliver kaldt 'matrilokalitet'.
"Vi rekonstruerede et stamtræ med mange forskellige grene og fandt ud af, at de fleste medlemmer sporede deres moderlige slægt tilbage til en enkelt kvinde, som ville have levet århundreder før. Derimod var relationer gennem faderens linje næsten fraværende," fortæller Lara Cassidy ifølge pressemeddelelsen fra Trinity University.
De viser altså, at kvinderne har boet det samme sted i flere generationer, mens mændene er flyttet til fra andre steder.
Forskerne fandt desuden ud af, at matrilokalitet har været udbredt flere steder i Storbritannien. De undersøgte data fra tidligere genetiske undersøgelser af jernaldersamfund og fandt det samme mønster - blandt andet i Yorkshire.
"Over hele Storbritannien så vi gravpladser, hvor de fleste individer var nedstammet fra et lille sæt kvindelige forfædre," fortæller Dan Bradley, der er professor i befolkningsgenetik i Trinity's afdeling for genetik, ifølge pressemeddelelsen.
Mads Ravn, der er leder ved Afdeling for Lokal Kulturarv på Moesgaad Museum og ikke har været involveret i studiet, synes, det er spændende:
"Det er interessant, at man gennem et genetisk studie har påvist et 'matrilokalt' samfund, hvor kvinder bliver boende, mens det i mange andre samfund ofte er kvinderne, der flytter til mandens samfund."
Man kender kun til få andre samfund i dag, der har haft sådan en struktur, forklarer han.
"Man har blandt andet set noget lignende hos Cherokee- og Iroquis-indianerne, hvor kvinder havde stor indflydelse på beslutningstagning og i et vist format kunne deltage i krige," fortæller han.
Ole Thirup Kastholm, der er museumsinspektør og seniorforsker på Roskilde Museum, mener ikke, at det er selve resultatet - altså tilstedeværelsen af et matrilokalt samfund - der er opsigtsvækkende.
Han mener derimod, at det sensationelle findes i vores syn på fortiden, fordi det er baseret på normer fra vores egen kultur.
"Vi har svært ved at forstå andre verdener end vores egen," fortæller han og fortsætter:
"Men det er jo netop derfor, at vi skal udforske fortiden, for at udfordre vores eget verdensbillede."
Ole Kastholm mener desuden, at studiet og påvisningen af det matrilokale samfund står stærkt.
"Det hviler på et casestudie af et ganske afgrænset område - et sogn - hvorfra det er lykkedes at DNA-sekventere relativt mange individer inden for en ret snæver periode," siger han.
Ofte, når man har med genetisk kortlægning af gravpladser at gøre, får man få brugbare resultater ud af det, forkl...