Episode description
Trump holder vågent øje med Grønland, og det arktiske område er igen genstand for opmærksomhed på grund af klimaforandringer. For når isen i Arktis smelter, kan det få store konsekvenser for klimaet.Men der er også andre, som ser muligheder i et isfrit Arktis. For med afsmeltningen af Arktis ligger potentialet for kortere handelsruter i Ishavet, som kan give nye muligheder for stormagterne Rusland, USA og Kina - og potentielt for Grønland og Danmark.
Et andet studie fra Brown University har forsøgt at forudsige, at Arktis i 2065 kan blive så farbart, at der kan komme nye internationale sejlruter - men også hvilket geopolitisk spindelvæv, det kan skabe.
Så hvorfor er de arktiske handelsruter i stormagternes søgelys?
"Det Arktiske Ocean er et helt nyt hav, der åbner sig, i takt med at isen forsvinder," fortæller ph.d.-studerende Lin Alexandra Mortensgaard til Videnskab.dk.
Hun forsker i international politik i Arktis ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Københavns Universitet.
Man taler om tre handelsruter i Ishavet:
Nordvestpassagen
Nordøstpassagen (herunder Nordsøruten)
Den transpolare sørute (en hypotetisk rute i fremtiden, da ruten i dag ikke har isfri forhold)
De arktiske ruter bruges ikke hele året rundt, eftersom regionen er frosset til det meste af året, men siden 2007 har både Nordvestpassagen og Nordsøruten (Nordøstpassagen) været midlertidigt isfrit om sommeren. Til gengæld har man fortsat til gode at se isfri forhold ved den hypotetiske transpolare isrute.
Men klimaforandringer kan ændre på, hvor stor en del af havet der bliver isfrit.
Med afsmeltningen af Arktis bliver de tre handelsruter primært interessante af tre årsager, ifølge Lin Alexandra Mortensgaard:
Økonomiske muligheder
Strategisk kontrol
At udfordre international havret
Det har længe været Ruslands præsident Vladimir Putins ønske at ændre Nordøstpassagen langs den russiske kyst til en 'polar silkevej' i form af Nordsøruten. Det er den eneste af de tre ruter, hvor der lige nu er økonomisk aktivitet eller en form for sejlads igennem, forklarer hun.
Det er dog ret begrænset, hvor meget trafik der sejler igennem i løbet af året, siger hun. Men en isfri rute vil bane vejen for, at Rusland kan opkræve afgifter fra skibe, der skal sejle igennem.
Derudover ville russerne nemmere kunne transportere egne mineraler og råstoffer videre fra Sibirien og ud i verden.
Eftersom store dele af verdenshandlen foregår gennem skib, kan sejlruterne blive en lukrativ forretning.
Nordøstpassagen kan samtidig være et "geopolitisk magtmiddel".
"Hvis Rusland kan kontrollere den her rute, er der en form for magt, da man har styr på, hvem der sejler igennem," siger Lin Alexandra Mortensgaard.
Som arktisk stat vil Rusland gerne fortolke FN's havretskonventionen - også kendt som havets grundlov - til Ruslands størst mulige fordel, forklarer hun:
Lige nu bruger Rusland en særlig paragraf til at retfærdiggøre sin kontrol med ruten. Det drejer sig om Artikel 234 i havretskonventionen, der giver kyststaterne særlige beføjelser i isdækkede områder.
"På den anden side har Rusland også behov for at forankre sin argumentation i havretskonventionen på en måde, hvor man ikke undergraver konventionen. Den er nemlig også en beskyttelse af kyststaters rettigheder og muligheder," tilføjer Lin Alexandra Mortensgaard.
Derudover har Rusland udvidet sin tilstedeværelse i Nordøstpassagen, hvor man sammen med Kina planlægger at bruge ruten hele året rundt.
For Kina handler det dog mindre om kontrol af ruten, forklarer Lin Alexandra Mortensgaard.
Den kinesiske stormagt er interesserede i at kunne sejle deres kommercielle skibe igennem så gnidningsfrit og nemt som muligt, forklarer hun. Derfor er man også mere interesseret i det Arktiske Ocean som et internationalt farvand og ikke et russisk farvand.
Men når isen smelter, kan det med de nye ruter blive muligt at omgå lovgivningen, da man kan sejle udenfor de områder, hvor Rusland har sin magt, ifølge studiet fra Brown University.
"Jeg...