Episode description
Danmarks sikkerhed og beredskab skal øges og forbedres - og det skal det blandt andet med rumbaseret infrastruktur.Sådan lyder en af intentionerne bag Danmarks nye rumstrategi, som blev præsenteret i november 2024.
Men hvilken rolle spiller rummet for dansk sikkerhed i dag? Og hvilke uudnyttede potentialer er der?
Det har Videnskab.dk spurgt Jakob Clod Asmund, militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet, om.
Den måde, det danske forsvar bruger rummet på, adskiller sig faktisk ikke fra den måde, almindelige, civile borgere gør, forklarer Jakob Clod Asmund.
I militære operationer bruger Forsvaret nemlig GPS- og satellitkommunikation fra rummet, ligesom civile bruger GPS, når de skal finde vej, og via satellitkommunikation kan have kontakt med mennesker fra hele verden.
"Den måde, vi i Vesten fører krig på, er centreret om, at alle ved, hvad hinanden gør. Satellitkommunikation gør det nemt at dele information hurtigt," siger han.
"Rummet gør det muligt for fly og skibe at anvende meget præcise våben, da GPS hele tiden giver dem viden om, præcis hvor de er," tilføjer han.
Som det er i dag, køber Danmark rumtjenester ude i verden - enten fra kommercielle virksomheder eller allierede som USA. Sagt med andre ord er Danmark afhængig af andre lande, når det kommer til at bruge rummet.
"Med den nye rumstrategi vil man gerne blive mere selvstændig inden for rumtjeneste og gøre sig uafhængig af udenlandske kommercielle udbydere og stormagter, som tænker på sig selv," fortæller Jakob Clod Asmund.
"Med strategien tager regeringen første skridt ved at sige, at der skal sendes danske satellitter op," tilføjer han.
Satellitterne skal kommunikere med stationer på Jorden, der kan behandle dataen - sådanne stationer kan man dele med lande som Norge og Sverige, forklarer Jakob Clod Asmund.
Ligesom i Danmark har man også i EU et mål om, at man vil frigøre sig fra amerikanske tjenester. Men hvorfor?
"Rumtjenester, vi får fra USA, virker uden problemer, men det er kun, indtil at de vælger at prioritere at bruge det andre steder. Vælger USA for eksempel at overvåge andre steder som det kinesiske hav for eksempel - så mister vi potentielt adgangen til data fra amerikanske overvågningssatellitter," siger Jakob Clod Asmund og fortsætter:
"Som almindelig dansker kan man hurtigt glemme, hvor afhængige vi er af rummet, men står vi uden GPS-signal, så kan man for eksempel ikke lave banktransaktioner, og banksystemet vil bryde sammen."
Er der en risiko for, at fjender vil skyde satellitter ned, som Danmark får data fra?
"Risikoen er meget lille, og jeg tror ikke, at det kommer til at ske. Hvis en fjende skyder en satellit ned, vil fragmenterne påvirke satellitter omkring den og få uoverskuelige konsekvenser."
Selvom Jakob Clod Asmund ikke vurderer, at det er sandsynligt, at det sker, mener han alligevel, at man skal sørge for at have en plan for, hvis det sker. Hvordan gør vi os uafhængige af præcis tid, som vi får via satellitternes GPS-systemer?
"Der er endnu ikke noget svar, men man forsker i alternativer på Jorden og i rummet," siger han.
Et andet sted, man med fordel kunne sætte ind, er i Arktis og Grønland, forklarer Jakob Clod Asmund.
"Danmark har et unikt geografisk område, hvor vi lige nu har svært ved at overvåge, hvad der foregår," siger han.
"For at vide hvad der sker og kunne kommunikere mellem enheder, skal man bruge satellitter, der leverer data - og det er der ikke tilstrækkeligt mange af over Arktis lige nu," tilføjer han.
Det er dog ikke uden udfordringer at sende satellitter op, der skal overvåge Arktis og Grønland, forklarer Jakob Clod Asmund og fortsætter:
"Der er mørkt halvdelen af året, så det kræver nogle særlige kameraer, der kan filme i mørke. Derudover bruger man normalt ækvators energi, når man sender satellitter op, og det kan man ikke i det her område."
Han nævner, at danske virksomheder allerede er i gang med at undersøge mulighederne.
"Vi kan gøre noget særligt unikt for rummet, fordi vi h...