Episode description
Episode description
Det kan være svært at skabe engagement i undervisning i klima og miljø både i folkeskolen, på gymnasiet og universitetet.Hvordan får man klimakrisen 'ned på jorden' og præsenteret som et nært problem og ikke et fjernt, 'fluffy' fænomen?
Det mener Martin Hauberg-Lund Laugesen, postdoc og forsker i blandt andet uddannelse og bæredygtig udvikling på Syddansk Universitet, at have fundet en mulig løsning på.
Sammen med kolleger i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet har han introduceret en særlig pædagogisk gren kaldet 'dunkel pædagogik', som han for nylig har undersøgt i klimaundervisning i folkeskolen og på gymnasiet.
"Nogle elever er udfordret på deres engagement i klimaet. De synes, det er kedeligt at høre om, og nogle oplever undervisningen som en moralsk løftet pegefinger. Hvis man gerne vil undgå den reaktion, er det en god idé at få aktiveret kroppen og sanserne," forklarer Martin Hauberg-Lund Laugesen.
Det lyder måske ikke så banebrydende, at eleverne skal aktiveres med alle deres sanser. Men det nye handler om, at eleverne skal opleve intense negative følelser ved at sanse konsekvenserne af menneskers påvirkning på klimaet.
Undervisningen foregår "i spændingsfeltet mellem chok og mening," som Martin Hauberg-Lund Laugesen formulerer det.
Et eksempel på dunkel pædagogik i folkeskolen kan være, at underviseren tager eleverne med ud til Vejle Fjord og ser de døde fisk, der ligger med bugen opad i vandet. Eleverne får måske lov til at indsamle nogle af fiskene i net, så de kan mærke på dem, lugte til dem og undersøge dem.
"Det er nemlig vigtigt, at alle sanser aktiveres, så det også bliver en intens kropslig oplevelse. Det gør forståelsen af klima- og miljøkonsekvenserne mere konkret frem for abstrakt," forklarer Martin Hauberg-Lund Laugesen.
Derefter kan man tale med eleverne om iltsvind og præsentere dem for naturfaglige fakta om årsagerne til, hvorfor det står så skidt til med de indre danske farvande.
"Og så slutter man af med at samle op og tale med eleverne om, hvad man kan gøre for at undgå udledning af kvælstof til danske fjorde og vandmiljøer. Og bliver konkret i forhold til, hvad eleverne i fællesskab kan gøre," pointerer Martin Hauberg-Lund Laugesen.
Eleverne kan eksempelvis skrive breve til lokalpolitikere om, hvad de har oplevet af problemer med iltsvind i Vejle Fjord og opfordre til handling, uddyber han.
Der er grader af dunkel pædagogik.
Èn ting er, at nogle elever måske kan væmmes ved lugten af en død fisk. Noget andet er at se og lytte til forbrændte koalabjørne i naturbrande i Australien.
Ikke desto mindre kunne det også være et eksempel på, hvordan dunkel pædagogik kan anvendes i en 6. klasse i folkeskolen, ifølge Martin Hauberg-Lund Laugesen.
Her kunne et undervisningsforløb starte med, at man taler med eleverne om de stigende temperaturer, og hvordan de påvirker kloden og blandt andet resulterer i voldsomme skovbrande flere steder i verden.
"Som et led i den undervisning, kunne man godt forestille sig, at man afspiller et videoklip, hvor man kan se og høre de her koalabjørne, mens de forsøger at undslippe menneskeforværrede skovbrande," siger han.
Dog handler det om at kende sin målgruppe, før man udsætter eleverne for den type skræmmende videooptagelser. Koalabjørne i brand ville tidligst kunne bruges i undervisningen fra 6. klasse, uddyber Martin Hauberg-Lund Laugesen, der også nævner andre forbehold.
"Hvis der sidder nogle i klassen med klimaangst, skal de selvfølgelig ikke være med til det her. Og der er det op til underviseren at kende sine elever og tilrettelægge undervisningen, så den er tilpas skræmmende, i forhold til hvad eleverne kan klare," siger han.
Dunkel pædagogik, som Martin Hauberg-Lund Laugesen beskriver som "grænsesøgende, men ikke grænseoverskridende", kan i princippet bruges i grundskolen og op til studerende på universitetet.
Men det kan være svært at vurdere, hvor grænsen går for den enkelte elev, påpeger Guido Makransky, der er professor i pædagogisk psykologi på Københa...