Venskaber har fået samme status som kærlighedsforhold - hvorfor? - podcast episode cover

Venskaber har fået samme status som kærlighedsforhold - hvorfor?

Jan 16, 20256 minTranscript available on Metacast
--:--
--:--
Listen in podcast apps:

Episode description

Vi ser flere og flere eksempler på, at venskab har fået samme status som et kærlighedsforhold.
I TV, film, litteratur og podcasts vinder venskabet frem som tema og en livsstil, der skubber det monogame parhold ned fra piedestalen til fordel for et liv med seriøse og forpligtende venskaber.
Hvad er det nye syn på venskab et udtryk for?
Artiklen her giver dig tre mulige grunde til, at venskabet er blevet tiltagende hot.
Når vi i dag tænder for radioen, fjernsynet eller samler en avis eller bog op, er det svært at komme uden om venskab.
TV-programmer som eksempelvis 'Venner igen', podcasten 'Vennepunkt' og nyere bogtitler som 'Min Fine Ven', 'Livslang Ærlighed' og 'Venskabets Kunst' kredser alle om venskabets betydning i vores moderne liv.
Den irske stjerneforfatter Sally Rooney er desuden dybt optaget af venskab, og hendes bøger 'Normale Mennesker' og 'Samtaler med Venner' er blevet solgt og læst i store oplag og desuden omsat til TV.
Amerikanske medier som 'The New York Times' har igennem en årrække også stillet skarpt på venskab som en vigtig kilde til sundhed og personlig udvikling.
De har blandt andet udviklet venskabstests og venskabsudfordringer (friendship challenges), som man kan stille sig selv i en voksen alder.
Udfordringerne inkluderer for eksempel, at man skal tage mod til sig og forsøge at få en ny ven.
Venskab er en vigtig del af menneskelivet og har selvfølgelig altid nydt interesse. Tænk bare på de amerikanske TV-serier 'Friends' og 'Beverly Hills' fra 1990'erne.
I filosofihistorien har venskab også været et tema helt tilbage fra Aristoteles over Immanuel Kant til Hannah Arendt.
Alligevel er det min påstand, at venskab fylder mere i dag end tidligere. De nævnte eksempler (og listen kunne være meget længere) tyder kort sagt på, at det optager os i stigende grad.
Der er dog ikke nogen entydig grund til, at venskab er begyndt at fylde mere i vores bevidsthed og i kulturen.
I min forskning undersøger jeg skildringer af venskab i moderne litteratur, og i den forbindelse har jeg identificeret tre mulige grunde til, at venskabet er blevet 'hot':
Udbredt ensomhed gør venskaber eftertragtede
Venskab er blevet et statussymbol
Venskaber kan være rammen om ens liv frem for parforhold og familie
Den første mulige grund er, at mennesker i den vestlige verden er mere isolerede og ensomme end tidligere: Amerikanske studier viser, at flere mennesker bor alene end nogensinde før.
For eksempel steg antallet af husstande med kun én person med mere end det dobbelte i perioden 1960-2018, nemlig fra cirka 13 procent af alle husstande til omtrent 28 procent. Det samme ser vi også i Danmark.
Unge mennesker føler sig desuden i stigende grad ensomme, især unge mænd.
I et amerikansk studie svarede 65 procent af respondenterne (mænd mellem 18-24 år), at de ikke føler, 'at nogen rigtigt kender dem.'
Statistikker som disse har medført, at forskningen er begyndt at undersøge, om vi befinder os i en såkaldt 'venskabsrecession.'
På grund af den stigende grad af ensomhed, ikke mindst blandt unge, er venskabet blevet tiltagende interessant - simpelthen fordi venskaber er tiltagende sjældne.
Ligesom mennesker altid har været interesserede i historier i stil med prinsen på den hvide hest - altså ubetinget kærlighed fra første blik - fordi det er sjældent, det faktisk sker i virkeligheden, er vi interesserede i historier om dybe og loyale venskab af samme grund:
Fordi de ikke forekommer så ofte og dermed er mere eftertragtede.
En anden grund til, at venskab i stigende grad fylder i mediebilledet, er, at venner er statussymboler og er en slags valuta man kan vise frem for andre - især i en tid præget af sociale medier.
I 1979 udgav den berømte franske sociolog Pierre Bourdieu værket 'Distinktionen. En sociologisk kritik af dømmekraften' (fransk: 'La Distinction. Critique sociale du jugement').
I værket taler han om forskellige former for kapital - det vil sige værdier, vi hver især kan besidde - og her fremhæver han symbolsk, kulturel, økonomisk og...