Får vi 3D printede huse, biodiversitet og vindmøller i 2025? - podcast episode cover

Får vi 3D printede huse, biodiversitet og vindmøller i 2025?

Jan 17, 202540 minTranscript available on Metacast
--:--
--:--
Listen in podcast apps:

Episode description

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech Henrik Vinther Nielsen, redaktør WasteTech Morten Madsen, redaktør GridTech Jakob Lau Hjort-Svendsen, redaktør EcoTech I denne uges Transformator Da vi rundede 2024 i Transformator, samlede vi op på året inden for kystsikring, trafik, beredskab og kunstig intelligens. Inden vi kommer for godt i gang med det nye år, kan vi vist lige nå at tage et kig i krystalkuglen inden for en række af de områder, vi dækker i mediehuset. Hør, hvordan vi skal få gang i de vindmølleprojekter, der sidste år mavelandede uden en eneste møllevinge til havs. Til gengæld er der ved at komme godt gang i geotermien. Statsstøtte kan blive et centralt begreb i elforsyning i 2025. Hør om de kollosale mængder spild af materialer, der foregår på byggepladserne – som nu skal stoppes med nye krav til bæredygtighed. Krav, der også sætter gang i nye og spændende byggerier i træ. Klimakrav bliver et nøgleord for byggeriet i 2025. Hør, hvordan affald på grund af nye regler køres land og rige rundt i store lastbiler, selv om det fint kunne brændes af på det lokale varmeværk. Regler, der stik imod hensigten stopper nye miljøinitiativer som eksempelvis røgrensning. Hvis det da ikke ligefrem lukker en række varmeværker. Konkurrenceudsættelse bliver årets nøgleord i affaldsbrancen 2025. Og hør hvordan Den Grønne Trepart nu skal udmøntes i ny natur og stenrev rundt omkring i landet for at bremse arternes uddøen. Biodiversitet bliver et nøgleord i 2025. Links Det forventer vi af 2025: Energi-fagfæller giver deres bud på det kommende år Et kig i krystalkuglen: 2025 byder på biodiversitetslov, fiskeriforhandlinger og grønne treparter Krystalkuglen: De her spørgsmål går affaldet ind i 2025 med Krystalkuglen i byggeri: 3D-gennembrud og klimakrav