Episode description
Episode description
Det er en udbredt opfattelse, at ældre personer er mere utrygge end yngre personer.Sådan var det da også tidligere, og Det Kriminalpræventive Råd lavede kampagner, der skulle mindske frygten for kriminalitet blandt ældre borgere.
Nu er situationen imidlertid en anden.
Undersøgelser fra blandt andet TrygFonden og Justitsministeriet har de seneste år dokumenteret, at de yngre aldersgrupper i dag ikke bare er mere utrygge end tidligere generationer - de er også markant mere utrygge end alle andre aldersgrupper.
Men hvorfor hænger det sådan sammen?
Det har vi undersøgt i et nyt forskningsprojekt, hvor vi har kigget nærmere på sammenhængen mellem alder og utryghed.
Og svaret ligger blandt andet i kriminalitetsstatistikker - og i unges generelle trivsel.
Vores undersøgelse er baseret på analyseinstituttet YouGovs Danmarkspanel. Her har vi spurgt over 4.000 danskere, og deres svar viser, som du kan se i figuren her, at frygten for kriminalitet er størst i de yngre aldersgrupper.
De svarer blandt andet, at de er utrygge ved at færdes ude om aftenen og ved at være alene hjemme. Her er det især de yngre kvinder, der er mere utrygge.
Hvis vi skal prøve at dykke ned i mekanismerne bag, hvad der får os til at føle os utrygge, så er begrebet sårbarhed centralt.
Individuelle forskelle i utryghed kan vi nemlig ofte forklares med forskelle i, hvor sårbare vi oplever at være.
Man skelner inden for den kriminologiske litteratur mellem tre forskellige såkaldte sårbarhedsindikatorer:
1) den forventede risiko for at blive udsat for kriminalitet,
2) de forventede negative konsekvenser, hvis man bliver udsat for kriminalitet samt
3) den forventede mulighed for at kunne kontrollere, om man bliver udsat for kriminalitet.
Vores undersøgelse viser, at jo yngre man er, jo mindre oplever man at have indflydelse på eller kontrol over ens risiko for at blive udsat for kriminalitet.
Det betyder, at yngre personer føler, at de har mindre evne til at kontrollere eller gøre noget for at undgå at blive udsat for kriminalitet. De føler sig således i højere grad magtesløse i forhold til at beskytte sig imod kriminalitet.
Derudover er der særligt tre forhold, som har betydning for de unges høje grad af utryghed.
Det første forhold handler om eksponering.
Unge oplever ganske enkelt langt mere af det, som vi ved i almindelighed skaber utryghed: uorden, normbrydende adfærd og at blive udsat for kriminalitet, blandt andet vold.
Det skyldes blandt andet, at de unge færdes mere de steder, der bliver begået vold - for eksempel i nattelivet.
Derudover beskæftiger yngre personer sig mere med historier om kriminalitet på sociale medier end andre aldersgrupper.
På den måde er de unge både direkte, men også indirekte mere eksponeret for kriminalitet.
Mediernes omtale af kriminalitet og særligt historier på de sociale medier kan være med til at skabe utryghed, fordi det kan øge den oplevede risiko for at blive udsat for kriminalitet.
Med andre ord: Jo mere vi ser om vold, indbrud og skyderier i nyhederne eller i vores Facebook-feed, jo mere bekymrede bliver vi typisk for, at vi selv kan blive ofre for kriminalitet.
Forskning peger desuden på, at hvis forbrydelserne virker tilfældige og uforudsigelige, så er de mere utryghedsskabende.
Men at unge oplever flere utryghedsskabende hændelser, forklarer ikke hele forskellen i utryghed mellem unge og andre aldersgrupper.
Det andet forhold handler om, hvordan unge håndterer kritiske livsbegivenheder.
Hvis vi kigger dybere ned i tallene, finder vi, at yngre personer ikke bare er mere udsatte for utryghedsskabende oplevelser (såsom kriminalitet). De bliver også mere negativt påvirkede af hændelserne end andre aldersgrupper.
Det at være udsat for kriminalitet har således en større utryghedsskabende effekt på de unge aldersgrupper end på de ældre.
Samme tendens er fundet i andre undersøgelser og afspejler sandsynligvis, at midaldrende personer har flere erfaringer med kritiske livsbegivenheder og har mere træning i at håndtere den type ...