Mægtige Middelalder er en podcast, hvor middelalderforskere taler om den magiske, mystiske, mærkelige og frem for alt mægtige middelalder. I modsætning til andre historiepodcasts, så er kilderne - altså tekster, billeder, bygninger osv. i centrum. Her præsenterer og fortolker forskerne kilder, de selv arbejder med. I podcasten inviterer vi altså lytteren med ind i det et af historiefagets fædre, Kristian Erslev, kaldte historikerens laboratorium.Vært: Thomas Heebøll-Holm, lektor i Middelalderhistorie på CML, Syddansk Universitet - SDU
Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more
Godt nytår 2026 og velkommen til podcastens første cross-over! I dette afsnit taler jeg nemlig med Ole-Albert Rønning Nordby, der er den ene af to værter på den norske podcast, “Strid” (link nedenfor). Den handler om Norge i 1100-tallet, og på podcasten fortæller Ole-Albert og hans medvært historien om Norges samling og i særdeleshed den blodige historie om kong Sverres vej til magten. Men Ole-Albert er ikke bare podcaster, han er også forsker og ansat ved det norske nationalbibliotek. Hans fors...
Hvad er det egentlig for en middelalder vi får præsenteret, når vi tager på middelaldermarkeder? Hvordan genopliver man middelalderen i dag? Det skal dagens gæst, Andreas Bonde Hansen, hjælpe os med at blive klogere på. Andreas var med i afsnit 3, hvor han fortalte om formidlingen af middelalderen på museerne. Dengang underviste han på professionshøjskolen Absalon, men sidenhen er Andreas blevet direktør for Middelaldercentret ved Nykøbing Falster. Dermed er han gået fra at forske i middelaldero...
3 november 2025 afholdt vi et symposium til ære for Brian Patrick McGuire med titlen "Helgenkulten i Norden. Liv og efterliv". Vi har optaget to af foredragene, hhv. Martin Wangsgaard-Jürgensens om valfart og Vilhelm af Æbelholt og Thomas Heebøll-Holms om Erik Plovpennings fama sanctitatis . Så lyt med når vi taler om Danmarks ofte oversete helgener. På podcastens sociale medier kan man se billeder fra symposiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information....
Meget trofaste lyttere vil måske huske at en af de første til at gæste podcasten var Helle Vogt, professor i retshistorie på Københavns Universitet. Dengang fortalte Helle om et projekt, hun netop havde påbegyndt: en nyoversættelse af de danske stadsretter og et studie af de danske byer i middelalderen. Nu nærmer projektet sig sin fuldbyrdelse, og nu har vi ikke blot Helle med til at fortælle om dets resultater. Vi har også en anden gammel kending med - Bjørn Poulsen, professor emeritus på Aarhu...
Sommerferie er slut og vi er parat til igen at fordybe os i middelalderen. I slutningen af august begyndte BBC tv-serien ”King and Conqueror” at rulle over skærmen i England, og i Danmark kan man se den på HBO. Den handler om optakten til hertug Vilhelm af Normandiets erobring af England i 1066. Det er desværre en ret dårlig serie, hvis man spørger mig. Men kære lyttere, I skal ikke fortvivle, for dagens gæst, Anders Lundt Hansen, har netop udgivet en aldeles fremragende bog om netop Vilhelm Ero...
I dette forår har vi på podcasten interesseret os for middelalderen som periode. Hvilket forhold er der mellem antikken og middelalderen? Hvordan benyttes middelalderen i den romantiske litteratur og skal vi simpelthen omdøbe middelalderen til riddertiden? I dette afsnit vil Lars Boje Mortensen og jeg samle lidt op på temaet ved at tale om, hvorvidt termen “middelalder” overhovedet er særligt god til at beskrive perioden 500-1500? Vi tager udgangspunkt i en artikel Lars har skrevet, og vi vender...
Når vi normalt taler om middelalderen, så handler det typisk om perioden mellem år 500 og år 1500. Men som enhver der interesserer sig for perioden vil vide, så er middelalderen i hvert fald i kulturel øjemed meget mere end det. Middelalderen lever videre i litteraturen, på film og i computerspil. Men hvornår og hvordan opstod denne moderne interesse for fortolkning af middelalderen? Det taler jeg om med Lis Møller, professor i Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Hun er en af forfatterne t...
Middelalderen og Antikken står som hinandens modsætninger. Ja, det var faktisk netop med det in mente at italienerne i senmiddelalderen "opfandt" renæssancen netop som antikkens genfødsel og som et opgør med "mellemtiden" - middelalderen. Men er de to perioder virkelig så forskellige? Det taler jeg med Christian Ammitzbøll Thomsen om. Christian er forskningsprofessor i antikkens historie på Nationalmuseet, og så er han bogaktuel med værket "Stemmer fra antikken". https://www.facebook.com/Maegtig...
Hvad ved vi egentlig om riddere og ridderturneringer i middelalderens Danmark? Ikke så lidt efter at Hans Bondes bog Den danske riddertid udkom tidligere på året. I denne episode diskutere Hans og værten derfor forskellige aspekter af dansk riddervæsen, f.eks. hvorfor moderne sport har sin oprindelse i ridderturneringerne, og hvilken betydning de havde for udvikling af sportsånd. https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder https://www.instagram.com/maegtige_middelalder email: maegtigemiddelalde...
Vi er nu nået afslutningen på serien om Ingeborg, dansk prinsesse og fransk dronning. I dette afsnit behandler vi de sidste 25 år af Ingeborgs liv som retmæssig dronning af Frankrig. Hvad foretog hun sig? Var hun blot gemt væk i la France profonde eller var hun en aktiv spiller ved det franske hof? Og hvad med hendes forhold til broren, kong Valdemar II Sejr og til hendes søstre? Disse ting og meget mere tager vi under behandling i dette afsnit. https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder https...
Dette afsnit handler om højmiddelalderens vigtigste slag: Slaget ved Bouvines i 1214. Her besejrede den franske kong Filip II Augustus en tysk-engelsk-flamsk hær. Denne sejr blev skelsættende for Europas historie de næste århundreder - også i Danmark. Men det havde betydning for Ingeborgs stilling og liv. Året før havde Filip nemlig pludseligt anerkendt hende som sin legitime hustru og dronning af Frankrig. I dette afsnit knytter vi således bånd mellem krigsførelse i højmiddelalderen, Magna cart...
Vi er nået til afsnit 3 om Ingeborg, men denne gang tillader vi os at lave en afstikker. Et spørgsmål, der ofte har plaget historikerne er nemlig, hvad danskerne foretog sig mens Ingeborg gennem 20 år kæmpede for sin ret. Det falder så heldigt, at Lars Kjær netop har udgivet en bog om Valdemar II Sejr, og i den bog bliver bl.a. det spørgsmål behandlet. Så i denne episode dykker vi ned i Valdemar-familien - sønner såvel som døtre - og deres handlinger i perioden 1192-1213. Litteratur: Lars Kjær V...
I dette andet afsnit om Ingeborg af Danmark, dronning af Frankrig, taler vi om perioden 1193-1204, og i særdeleshed diskuterer vi Ingeborgs liv og livsvilkår i Frankrig. Var hun virkelig isoleret, fattig og fængslet, som hun selv hævder og som historieforskningen ofte har tendens til at mene? I afsnittet argumenterer vi for, at mens Ingeborg ikke som sådan lyver, så skal denne fremstilling kontekstualiseres og nuanceres. Korrektion: Jeg fik sagt, at Flips søn hedder Filip. Det passer selvfølgeli...
Efter en lang ferie og opstart på universitetet er Mægtige Middelalder nu tilbage! Vi åbner efteråret med første afsnit i en føljeton om dronning Ingeborg af Frankrig. Ingeborg blev gift med kong Filip II Augustus af Frankrig i 1193, men umiddelbart efter brylluppet ville Filip skilles. Ingeborg nægtede, og nu fulgte 20 års juridiske og menneskelige kvaler, før Ingeborg i 1213 kunne kalde sig den retmæssige dronning af Frankrig. I dette afsnit taler Lars Kjær og jeg om forløbet op til brylluppet...
Som opfølger på afsnittet om Nibelungerne taler vi om danskere i franske ridderviser før år 1200. Vi kommer naturligvis forbi Holger Danske, men vi taler lige så meget om kong Godfred og om danskerne som hedenske, saracenske barbarer, der sværger ved Mahomet. Og så kommer vi ind på, hvordan en fransk abbed bruger danskernes vikingefortid til at afpresse kong Knud VI. Emnet giver nemlig et vigtigt indblik ikke blot i fransk forståelse af Danmark, men ligeledes i dansk selvforståelse og historiesk...
Hvad er forholdet mellem Saxo Grammaticus og det tyske Nibelungenlied? Ja først og fremmest er Saxo en af de første - hvis ikke den første - til at referere til dette tyske storværk. Men hvorfor benytter den ellers normalt germanofobe Saxo dette værk? Og hvad fortæller det om Valdemar Sejrs Danmark? Det taler vi om i dette afsnit. Litteratur: Lars Kjær "Valdemar 2. Sejr - Imperiebyggeren", udkommer efteråret 2024. William T. Whobrey "The Nibelungenlied with the Klage", Indianapolis: Hackett Publ...
Det er snart påske, og derfor er det passende at vi skal en tur til Rom. Vi skal dog ikke fejre påske. I stedet skal jeg snakke med Iben Fonnesberg-Schmidt, Professor MSO på Aalborg Universitet, om hvordan Rom har set ud omkring år 1215, året for et af de vigtigste kirkekonciler nemlig 4. Lateran koncil. Der var ærkebiskop Anders Sunesen givetvis med, og gennem ham, og andre, får vi et indblik i den Evige Stad omkring år 1200. Så lyt med, hvis du vil vide lidt mere om, hvordan pavepaladset så ud...
Har Danmark egentlig et nationalepos og i så fald hvilket? I dette afsnit taler jeg med Lars Boje Mortensen om det spørgsmål, og Lars’ forslag er selvfølgelig Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. Men hvorfor er det egentlig Saxo? Svaret ligger bl.a. i 1800-tallets første del med kulturpersoner som Grundtvig og Ingemann som drivkraft. Så lyt med, når vi taler om Saxo, ikke så meget i middelalderen, som i Romantikken, og hør hvorfor vi (for jeg er enig med Lars) mener, at Saxo’s krønike er selvskrevet...
Den 31/12 2023 annoncerede Dronning Margrethe II, at hun abdicerer og overlader tronen til kronprins Frederik (d. X). Men det er ikke første gang, en dansk monark abdicerer. Den første var kong Erik Lam (1137-1146). I dette afsnit snakker jeres vært og Lars Kjær om denne konge, og om hvorfor han abdicerede. Det var nemlig ganske uhørt i Vesteuropa på det tidspunkt, og som det skal vise sig i podcasten, så var Erik Lams regeringstid højdramatisk og abdikationen gådefuld. Litteratur: Thomas K. Hee...
I årets sidste afsnit dykker vi ned i historien om den angelsaksiske kong Harold Godwinsons søster, Gunhild og hendes liv efter den normanniske invasion af England i 1066. Vi kommer vidt omkring og taler om Gunhild, de dansk-engelske forbindelser og om Knud den Hellige. Og så løfter vi sløret for noget af det 2024 bringer. Glædelig jul og godt nytår! Elisabeth van Houts " King Harold’s Sister Gunhild (d. 1087), a Royal Exile in Flanders" https://academic.oup.com/ehr/article/138/590-591/1/7197513...
Modsat hvad mange tror, så spillede hekseforfølgelser ikke nogen specielt stor rolle i middelalderen. Mens kætteri – altså afvigelse fra fundamentale doktriner i den kristne tro – så afgjort var genstand for stigende opmærksomhed og undertrykkelse, så var trolddom frem til omkring midten af 1400-tallet mest noget, der enten omhandlede problematisk, men relativt ufarlig, folkeovertro, eller det var noget, der foregik i samfundets elite og blandt højlærde gejstlige. I begge tilfælde var det ikke n...
Dansk selskab for Oldtids- og Middelalderforskning – DSOM -har til huse på Nationalmuseet, og seks gange om året er der foredrag ved forskellige forskere. Mandag d. 4 september var arrangementet en samtale mellem Markus Hedemann, ledende redaktør ved Diplomatarium Danicum, og mig om Erik af Pommern. Nærmere bestemt handlede samtalen om, hvorvidt Erik af Pommern virkelig var så elendig en konge, som eftertiden synes at mene, eller om Erik i virkeligheden blot var en uheldig regent. Kunne Erik, hv...
I slutningen af august begyndte et nyt kuld historie studerende på SDU. Jeg fik æren af at holde en af to introduktionsforelæsninger med temaet "krig". Jeg valgte at holde en forelæsning om Valdemar I’s sejr over venderne i 1100-tallet. Den forelæsning jeg har udvalgt til septembers afsnit af podcasten, og den omhandler så forskellige emner som vikinger, korstog, imperier og 1864. Så vi blænder op for podcasten på en solbeskinnet august dag på SDU. Til forelæsningen havde jeg en PowerPoint-præse...
Skat. Hvad var det egentlig for en størrelse i senmiddelalderens Danmark – var det beskyttelsespenge mod skatteopkræveren selv eller fik skatteyderen noget igen? Var kongernes skatteopkrævning en voldelig og skånselsløs affære? Hvad betalte man egentlig i skat og hvor meget? Alle disse spørgsmål taler min gæst, Frederik Lynge Vognsen og jeg om i dagens episode. Frederik har nemlig skrevet bogen Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536 , og her spiller s...
Fredag den 16. juni på det Kongelige Bibliotek fejrede Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) lanceringen af Diplomatarium Danicum online. Det betyder, at alle officielle dokumenter fra dansk middelalder nu er online tilgængelige på såvel originalsproget – typisk latin – som i dansk oversættelse. Det er en milepæl i middelalderforskningen, og en stor hjælp for alle os middelalderentusiaster. Værten ved begivenheden var direktøren på DSL, Karen Skovgaard-Petersen, og ordstyrer var Mia Münst...
Mægtige Middelalder er taget på konferencen La Hanse et l’Atlantique. Commerce, acteurs, conflits 1300-1500 (”Hansaen og Atlanterhavet. Handel, aktører og konflikter mellem 1300-1500”) i La Rochelle på den franske atlanterhavskyst. I denne episode interviewer jeg konferencens to arrangører, nemlig Tobias Boestad og Philipp Höhn. Vi skal tale lidt om hvad Hansaen er for en størrelse, og så skal vi berøre nogle af de episoder af Hansaens historie, der involverer Danmark. Så lyt med og bliv klogere...
Årets Dies Medievalis løb af stablen 22 maj. Dies Medievalis – Dies blandt venner – er blevet til i samarbejde mellem historie på SDU og Nyborg Slot, og det er vores fælles årlige middelalderdag, hvor landets middelalderforskere mødes for at fremlægge deres forskningsresultater for offentligheden. Desværre er der et begrænset antal pladser, og de blev hurtigt solgt. Dermed gik mange glip af årets Dies. Det vil vi gerne råde bod på, og derfor optog jeg et par af årets foredrag, Det første er af L...
I denne episode tager vi fat på den første danske helgenkonge, nemlig Knud den Hellige. Men hvordan blev han overhovedet en helgen? Det taler jeg med Kim Esmark, lektor i middelalderhistorie på RUC om. Vi runder det at blive helgengjort omkring år 1100, og i særdeleshed skal vi tale om ildprøven - det ritual, der afgjorde og beviste om en person nu virkelig var en helgen. Og så runder vi spørgsmålet om, hvor vigtig Roms og pavens godkendelse egentlig var for, om man var "en rigtig helgen". Artik...
Værten Thomas Heebøll-Holm og historiker Mia Mønster Svendsen diskuterer den problematiske tilgang i TV-serien "Gåden om Odin". De påpeger seriens manglende kildekritik, dens tendens til at "digte imod kilderne" ved fortolkningen af Jellingstenen og Adam af Bremens beskrivelser af Uppsala. Episoden udforsker, hvordan moderne fascination af Odin er formet af nutidig nationalromantik og en misforståelse af hedensk kult som en systematiseret religion, og understreger vigtigheden af videnskabelig historieforskning frem for identitetspolitiske fortællinger.
Denne episode dykker ned i Kristusfiguren på Jellingstenen og diskuterer dens betydning i lyset af Carolingisk kristendom i perioden 800-1000. Martin Wangsgaard-Jürgensen forklarer, hvordan den triumferende Kristus, der symboliserer sejr over døden frem for lidelse, var en konventionel fremstilling, der var afgørende for mission og etablering af en kristen identitet i Europa og Norden. Episoden udforsker også synkretisme mellem kristne og lokale nordiske trostraditioner samt misforståelser omkring missionærbilledet.
