Det er sommer og en god årstid at pürsche svenske grise på - lige indtil det ikke er det længere. Henrik prøver det hele af og øser ud at sine tanker om den rette camo til grisejagt... og om det overhovedet har nogen betydning overfor et svagseende dyr.
Jul 23, 2025•46 min•Season 6Ep. 137
Når Davids datter siger "far - vi skal på jagt", så er det bare om at komme afsted. Endelig lykkes det for David at nedlægge en buk på en jagt, hvor han har sin datter Barbara med. Bestemt kke Davids første buk, men alligevel en "første" og en mindeværdig en af slagsen. Nemlig første buk nedlagt sammen med med arvingen.
Jul 10, 2025•24 min•Season 6Ep. 136
Henrik har ikke været ude og svinge haglgeværet i mange år og er helt på det rene med, at skydningen ikke kvalificerer sig til at være rettet mod levende fugle. Det skal der laves om på og det kræver træning og hjælp. Skydeinstruktør Julie Hey har taget opgaven på sig og deler ud af gode tips så du, såvel som Henrik, kan nå at komme i form med skydningen, når sæsonen starter.
Jun 30, 2025•51 min•Season 6Ep. 135
De skal lære at sige tak, lære at overholde aftaler og for de flestes vedkommende også at spise med bestik. Der er meget vi lærer vores børn og der er meget vi selv har lært som børn - noget af det giver vi måske endda videre. Jagt er en udemærket ting at give videre, dels for hvad det er, men også for at dele det rum med sine børn. Man skal bare lige sørge for at jagten også er børnevenlig. David har taget sin datter Barbara med ud for at finde en buk.
Jun 14, 2025•36 min•Season 6Ep. 134
David har lige udset sig lidt tid til at snige sig ud efter en buk og man må tage den tid man kan få. Han har dog ikke mere travlt med at jage buk end at han også giver lidt tips fra sig. Han har også tid til lidt grejsnak som vi ikke må glemme. Knæk og bræk derude
Jun 09, 2025•23 min•Season 6Ep. 133
Aldrig har en gris været så svær at få ram på for Henrik. Selvom problemgrisens hærgren i skov og på mark har fortaget sig, så har han ikke givet op. Vi kan godt afsløre, at dette her er den sidste episode om problemgrisen som nu har fundet sit endeligt.
May 31, 2025•37 min•Season 6Ep. 132
Henrik og Mark har begge ladet op til den danske bukkepremiere og nu er det nu. Afsted er de i hver sit revir, Mark på en morgen premiere og Henrik på en aftentur... og efterfølgende morgentur. David har gang i andre spændende ting her under premieren - og hvad det er, det kan du snakke lytte med på. Afsted på bukkejagt...
May 17, 2025•38 min•Season 6Ep. 131
Problemgrisen spøger stadig i skoven omkring Henriks hus i Sverige. Godt nok er den stoppet med at ødelægge de omkringliggende marker og lever en mere anonym tilværelse i nattens mulm og mørke. Men når den først er kommet på Henriks radar, så er der ingen vej tilbage - jagten bliver ved indtil grisen ligger stille.
Apr 22, 2025•38 min•Season 6Ep. 130
Alle med jagttegn der har befundet sig i Dyrehaven nord for København må have tænkt tanken "her gad jeg godt gå på jagt". Der skydes over 800 stykker vildt årligt, men ikke under jagt - de skydes ved regulering og Mark var med ude og relgulere (uden riffel) sammen de dygtige folk der står for det.
Mar 26, 2025•47 min•Season 6Ep. 129
Alle med jagttegn der har befundet sig i Dyrehaven nord for København må have tænkt tanken "her gad jeg godt gå på jagt". Der skydes over 800 stykker vildt årligt, men ikke under jagt - de skydes ved regulering og Mark var med ude og relgulere (uden riffel) sammen de dygtige folk der står for det.
Mar 26, 2025•38 min•Season 6Ep. 128
Dette er et kæmpe nørde afsnit om grej. Henrik bruger marts måned til at holde en lille bitte pause fra jagten og få styr på grejet så det er klar til en ny sæson. Hvad er med og hvorfor? Lyt med og få lidt tips og tricks til hvad du skal bruge og hvad du kan få brug for. Du kan også bare lytte med hvis du skal have tiden til at gå indtil det bliver bukkejagt.
Mar 16, 2025•41 min•Season 6Ep. 127
Han er mangeårig politimand og tidligere drabschef. Han blev for alvor kendt, da han stod i spidsen for opklaringen af udbådssagen, men Jens Møller er også en ivrig og erfaren jæger - foruden at være en utrolig behagelig person og god fortæller. Derfor var det også en fornøjelse at have Jens på besøg som gæst i Jagtradio Live.
Mar 07, 2025•50 min•Season 6Ep. 126
Mark er taget med fætter på jagt efter rålam og gris. Derfor er grejet pakket og turen er gået til de svenske skove som rummer begge dele. OBS! Vi holder iøvrigt næste omgang Jagtradio Live den 6. marts hvor tidligere drabschef Jens Møller er gæst og vi laver den store jagt quiz (du kan også skyde bagefter for en flad pris da det bliver afholdt hos Vaabenfabrikkens skydebiograf. Se mere på vores instagram eller på vaabenfabrikken.dk).
Feb 17, 2025•36 min•Season 6Ep. 125
De sidste dage af januar betyder afslutningen for jagt på rådyr for denne sæson. Henrik sætter jagten ind på et rålam i Nordsjælland, men det skal ikke være for let. Rålammet skal pürsches, hvilket plejer at være en overkommelig opgave. Men nogle gange er det også bare stolpe ud.
Feb 09, 2025•38 min•Season 6Ep. 124
Har du nogensinde stået på en drivjagt hvor alle andre end dig nedlægger det ene stykke vildt efter det andet? Hvad fylder så mest - glæden over andres succes eller frustationen over eget manglende held? Tag med Mark på drivjagt hvor han ender med ikke at være så uheldig endda.
Feb 02, 2025•32 min•Season 6Ep. 123
Cervus Nippon er det fine navn for Sikahjorten. Den blev indført i Danmark omkring 1900 tallet og er de fleste steder en sjælden gæst. Skovens grå spøgelse bliver den sky hjort også kaldt - tag med David på jagt efter sika.
Jan 28, 2025•44 min•Season 6Ep. 122
David er taget på jagt med hagl i bøssen. Hundene er også med. Både hans egen labrador og Frederiks ruhår (som David fik en god jagt for i et tidligere afsnit). Nu er de på den igen og det bliver både til mårhund og pibe and.
Jan 20, 2025•32 min•Season 6Ep. 121
Problemgrisen der ødelægger markerne hos Henriks svenske nabo er stadig på spil. David og Henrik lykkedes ikke med at finde den og siden har den vist sig for snu de gange Henrik har forsøgt alene. En galt bliver ikke så stor hvis den er dum og uforsigtig, men nu skal jagten sættes ind i de sidste dage af 2024. Den gris skal findes... men den er jo ikke det eneste vildsvin i de svenske skove.
Jan 03, 2025•48 min•Season 6Ep. 120
Den blev engang kaldt for tykkejagten og er en traditionsrig jagt i Davids familie. Den foregår på familiens gård og omkringliggende skov i Mariager. Til årets første bevægelsesjagt samles familie og venner i en skøn blanding samt altid nye ansigter. Der er masser af jagt og masser af traditioner, velkommen indenfor.
Dec 18, 2024•46 min•Season 5Ep. 119
Henriks årlige store tyske julejagt er aflyst i år. Men så alligevel ikke helt, for selvom det store selskab udebliver, så er det alligevel lykkedes at samle folk nok til et par fine jagtdage. Den står på gris, ræv og råvildt. Det hele kommer i spil og mest spektakulært er nok det vildsvin som jagtlederen nedlægger med sin glock 9 mm pistol, da en flok grise tager stand foran ham i det tætte krat der drives igennem.
Dec 12, 2024•33 min•Season 5Ep. 118
Kan jægere lære noget af konkurrenceskydning? Mads og Rene fra PRS Copenhagen har inviteret David ud for at prøve den populære skydediciplin. Men kan man overhovedet være med, når ens riffel er en let jagtriffel? Vi kaster os ud i mærkelige skydestillinger og små mål på lange afstande og har det virkelig sjovt!
Dec 08, 2024•46 min•Season 5Ep. 116
Fornøjelsen ved at spise, koge og tilberede det vildt vi selv skyder er stor. I denne episode har Henrik taget 3 harer med til kokken og jægeren Thomas Rode for at få nogle friske bud på andre retter end de sædvanlige gryderetter en hare tit ender i. Der er gang i køkkenet, masser af tips og inspiration at hente og så er det bedste krydder et par friske jagthistorier fra Thomas Rode som har været på jagt i Irland efter kronhjort og sika. Velbekommen.
Dec 01, 2024•1 hr 1 min•Season 5Ep. 117
David er blevet inviteret til Nordjylland hvor Bo og hans ven Ronnie har arrangeret jagt med naboerne. Det er blevet til 18000 ha. Der er god plads og masser af erfaringer at hente fra Danmarks største drivjagt.
Nov 26, 2024•38 min•Season 5Ep. 115
Er et rødpunktsigte på haglgeværet et kæmpe no go eller en spændende hjælp? Det skal der nørdes frem til i dette afsnit hvor Henrik, Mark og David er taget på skydebanen for at få det testet. Mark og Henrik er rustne med haglskydningen og har derfor et godt udgangspunkt for at se, om det kan noget eller ej. Det gøres bedst med et tur på skydebanen og en masse skud efter lerduer.
Nov 20, 2024•26 min•Season 5Ep. 114
Mark er kommet med i et nyopstartet konsortie på Midtsjælland. Medlemmerne har længe gået og forberedt den første bevægelses jagt, og nu er dagen kommet hvor den løber af stablen. Der er mange ting man kan finpudse og tilpasse efterhånden som man lærer sin skov at kende, men sådan er det ikke i et ny opstartet konsortie. Der skal både erfaringer og traditioner bygges op fra bunden. Henrik er så heldig at være inviteret med til den store debut som gæst og skytte.
Nov 13, 2024•44 min•Season 5Ep. 113
David har den vildeste morgen på dåvildtjagt i Mariager. Men hvad gør man, når man skyder den største hjort i skoven? Så må man igang med kniven. Heldigvis får David hjælp af sin storesøster og en stor ATV. Og det går bestemt ikke stille af sig.
Nov 06, 2024•27 min•Season 5Ep. 112
Agerhønen er måske Danmarks fineste jagtfugl. Især hvis man jager den for stående hund. Dansk ruhår klub har inviteret jagtradio på jagt for at vise os hvordan det det gøres. Vi har så sendt vores bedste mand til den opgave, nemlig David der både har den rette tweed at trække i og en side by side til lejligheden. Men lykkes det endelig Jagtradio at få en agerhøne på tasken? Det kan du høre i dette afsnit.
Oct 29, 2024•45 min•Season 5Ep. 111
Der er en problem gris løs i de svenske skove. Der er sikkert mange, men særligt en gris ødelægger markerne hos Henriks svenske nabo. David tager med til Sverige for at se om de i fællesskab kan finde problem grisen. Det bliver for ham også den længe ventede debut med nat pürsch efter vildsvin. Det går bare ikke altid så let som man kunne ønske sig - sådan er vildsvinejagt.
Oct 23, 2024•51 min•Season 5Ep. 110
Sæsonen er for alvor skudt igang og Henrik har en plan om at få nedlagt nogle rålam på sin jagt i Nordsjælland. Allerhelst skal det foregå under pürsch, da terrænet egner sig godt til det. Det skal helst blæse eller regne for at kunne komme helt tæt på. Dog falder sæsonens første lam på et skud på 120 meters afstand og i 2. forsøg, men det gør ikke oplevelsen mindre.
Oct 16, 2024•38 min•Season 5Ep. 109
Henrik og David svarer på spørgsmål fra lyttere af jagtradio. Hvordan kommer man på jagt når man lige har fået jagttegn? Hvordan kan man gøre skydetræning sjovt og hvad skal man vælge når man skal købe jagttøj? Det bliver der snakket om og svaret på selvom de ikke er enige om alt.
Oct 10, 2024•35 min•Season 5Ep. 108