Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more
Danmark har fået en ny postmester. Efter 400 år med statslig brevomdeling har DAO, Dansk Avis Omdeling, overtaget det enorme ansvar med at få brevposten ud. Men startproblemer og sækkevis af uheldige historier om forsinkede breve, har skabt bekymring i Folketinget, for kan danskerne sætte deres lid til DAO, når valgkortene skal frem til tiden? Det spørger vi administrerende direktør for DAO, Hans Peter Nissen, om i dagens Genstart. Vært: Simon Stefanski.
Iran er under angreb. I en enorm militæraktion har USA og Israel siden lørdag bombet landets flåde, flyvevåben - og den øverste religiøse leder: Ayatollah Khamenei, der nu er død. Men selvom mange både i og uden for Iran glæder sig over, at den autoritære despot er væk, så hersker der stadig tvivl, om angrebet virkelig vil gøre Iran til et bedre sted. I Genstart i dag taler vi med Mozhdeh Ghasemiyani, der flygtede fra Iran som barn, og spørger om hun fejrer eller frygter udviklingen i sit hjemla...
Ved sidste valg sad Martin Lidegaard og Radikale Venstre med ved regeringsforhandlingerne, men rejste sig i sidste øjeblik og gik. Et brud, der gjorde ondt på et parti, som altid har levet af at være tæt på magten. For Radikale har i årtier været kendt for at presse maksimal indflydelse ud af få mandater. Men gælder den fortælling stadig - er Radikale stadig Danmarks afgørende midterparti? Vært: Anna Ingrisch.
Alternativet blev født for at forandre dansk politik og sætte klimaet øverst på dagsordenen. Til dette valg går partiet til kamp for grisenes velfærd. Midt i en tid med krig og store sikkerhedspolitiske beslutninger holder Franciska Rosenkilde fast i, at klima og dyrevelfærd stadig er afgørende valgtemaer. Er det muligt for Alternativet at holde fast i idealerne? Vært: Anna Ingrisch.
Morten Messerschmidt vil føre Dansk Folkeparti i regering. I årevis har partiet haft indflydelse uden ministeransvar, men nu vil de ind i magtens centrum. Men partiets ultimative krav i blå blok, EU-skepsis og Messerschmidts egen tur til Donald Trumps Florida-palæ rejser spørgsmål. Er Dansk Folkeparti klar til regeringsansvar i en mere urolig verden? Vært: Anna Ingrisch.
Lars Boje Mathiesen ser sit politiske projekt som Davids kamp mod Goliat. Som stifter og leder af Borgernes Parti udfordrer han magtens inderkreds og det etablerede system; Han vil have mindre stat, mindre offentligt fråds og især mindre Mette Frederiksen. Men når han nu går efter sit tredje folketingsvalg som partiformand og peger på sig selv som statsminister - kan han stadig kalde sig den lille mand mod eliten? Vært: Anna Ingrisch.
Mette Frederiksen har udskrevet valg - men hvilken Mette går til valg? I Folketinget kalder hun Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen for elefanter og kameler og trækker en klar rød linje med sine politiske udspil. Men i partilederdebatten siger hun, at hun er klar til at samarbejde med alle. Så i dagens Genstart spørger vi politisk kommentator Kristian Madsen, hvilken Mette Frederiksen der går til valg denne gang? Vært: Simon Stefanski.
Da en norsk skiskytte ved vinter-OL står med sin bronzemedalje om halsen og indrømmer utroskab, skaber det global forargelse. Men en dansk undersøgelse viser, at knap halvdelen af os har været utro mindst én gang. Så dømmer vi utroskab for hårdt? Det mener sexolog Jakob Olrik, som selv har mødt massiv kritik efter at have fortalt om sin egen utroskab. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 24. februar 2026.
De er vant til kolde, barske og lange vintre. Men nu, fire år inde i krigen i Ukraine, er den ubarmhjertig. Ikke mindst fordi Rusland går nærmest målrettet efter vand, varme og elektricitet og bomber igen og igen. Hvordan undgår man at give op, når kulden sætter sig i knoglerne? I dagens Genstart beretter DRs Ukraine-korrespondent Matilde Kimer fra et Kyiv plaget af lange strømafbrydelser ustabil varme. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 23. februar 2026.
"Reject the evidence of your eyes and ears." Et citat fra bogen '1984' går viralt, delt af nogle af Donald Trumps mest dedikerede støtter. Manden, de så som frihedens forkæmper, bliver nu sammenlignet med Big Brother. Hvad får konspirationstro ultraliberalister i Texas til at vende sig mod deres egen præsident? I dagens Genstart fortæller Lasse Engelbrecht om sprækken i Trumps mest systemkritiske bagland. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 22. februar 2026.
På Københavns Rådhus sidder en studentermedhjælper og tjekker par i et register, før de skal vies. Samtidig har han en anden forretning kørende. Fra sin kontorplads sælger han personlige oplysninger til nogle af Danmarks tungeste drenge i bandemiljøet. Salg, som ender med at ødelægge liv. Men hvordan ender en studerende i bandernes tjeneste, og hvad siger den verserende retssag om deres nye metoder? Det spørger vi Louise Dalsgaard, retsanalytiker i DR, om. Vært: Simon Stefanski. Program publicer...
Flere unge grønlændere kommer i militærtræning, og i Nuuk luftes flugtplaner til borgermøder. Hvordan føles det at leve midt i en stormagtskrise? Genstart er rejst til Grønland for at undersøge, hvordan presset fra USA har sat landet i en stille undtagelsestilstand. Vi er med til borgermøde i Nuuk, på militærøvelse i Kangerlussuaq og taler med forskere og unge rekrutter om frygt, fællesskab og forsvarsvilje. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 19. februar 2026.
"USA er et barn af Europa." Sådan lyder det fra den amerikanske udenrigsminister, da han træder op på scenen til den årlige sikkerhedskonference i München. Et sted, hvor USA og Europa i årtier har bekræftet deres tætte alliance. Men i år er stemningen en anden. For bag de diplomatiske fraser ulmer skilsmissen mellem USA og Europa. Så i dagens Genstart svarer direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, på, hvad USA vil med Europa. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 18. februar ...
Vold inden for hjemmets fire vægge er nærmest umuligt at komme til livs. Ofte bliver politiet først tilkaldt for sent, og samtidig er det for mange ubehageligt at anmelde en partner eller forælder for vold. Derfor afprøver et team af betjente nu en ny tilgang: De ringer voldsudøvere op og spørger, hvordan de har det. Og dét, har overraskende gode resultater. I dagens Genstart fortæller betjent Michael Munch om opkaldene, der ser ud til at kunne bryde en voldsspiral. Vært: Amalie Schroll Munk. Pr...
Kærligheden mellem Heathcliff og Cathy er voldsom, grim, nogle gange nærmest morbid. Alligevel bliver Stormfulde Højder, romanen fra 1847, igen og igen fremhævet som én af de største og smukkeste kærlighedshistorier. Nogensinde. Nu løber fortællingen igen over biografskærme. Denne gang i en stort opslået hollywood-version med stjernerne Jacob Elordi og Margot Robbie I dagens Genstart fortæller journalist ved Information, Bodil Skovgaard, om den næsten grufulde kærlighedshistorie, der i dag stadi...
Folk spiser ikke bare fastelavnsboller: De taler om dem, anmelder dem og valfarter efter dem, som var det kulturarv. Men hvordan kan en lille fyldt, flødeskumsbolle blive så stor en hype, at selv ministre taler om den? Det spørger vi konditor John Jønsson om Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 15. februar 2026.
Når de danske ishockeyherrer lørdag løber på isen til OL, er de på forhånd dømt til at tabe. Over for dem står USA med nogle af verdens bedste spillere. Alligevel lever drømmen. De danske herrer har før gjort det umulige, og lysten til at slå USA er kun blevet større i en tid, hvor Trump truer med at tage Grønland. Sebastian Gjerding, graverjournalist på Dagbladet Information og passioneret ishockeyentusiast, fortæller om Danmarks store OL-håb. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d....
Metastaserne i Jespers krop har spredt sig. Og der er ikke rigtigt noget at gøre. Kemo virker ikke. Det er vilkårene for radiovært Jesper Dein. Måske har han et år tilbage, måske mindre. Så hvordan er det at være i verden, når man stadig er meget i live, men samtidig ved, at ens slutdato er meget nær? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 12. februar 2026.
Peter Mandelson "har forrådt vores land." Så hård er anklagen fra den britiske premierminister Keir Starmer. Men kritikken rammer også ham selv. For det var Starmer, der udpegede Peter Mandelson som ambassadør på trods af hans årelange forbindelse til den dømte overgrebsmand Jeffrey Epstein. Derfor kræver både oppositionen og dele af hans eget parti, at Starmer går af. I dagens Genstart spørger vi derfor journalist og tidligere Storbritannien-korrespondent Morten Rønnelund om det blot et spørgsm...
En femtedel af os får måltidskasser leveret til døren. Men kasserne tager den sidste glæde ud af madlavningen og giver dødsstødet til det varme hjemmelavede måltid, hvor alt er skabt fra bunden. Det mener madanmelder Niels Lillelund, og i dagens Genstart spørger vi ham, om det nu også er så farligt? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 10. februar 2026.
Episoden dykker ned i de nyligt frigivne Jeffrey Epstein-filer, der detaljerer hans omfattende netværk af magtfulde kontakter, herunder Elon Musk, Bill Gates, britiske politikere, norske statsministre og medlemmer af kongehuse. Det undersøges, hvordan Epstein brugte insiderinformation og mulige afpresningsmateriale til at manipulere og opretholde magt over disse indflydelsesrige personer. Selvom dokumenterne giver indsigt, skaber de også debat om, hvorvidt det fulde omfang af hans handlinger og medsammensvorne er blevet afsløret.
Bad Bunny optræder i aften til Super Bowls halvlegsshow - et af verdens største kultur øjeblikke - men det behager ikke alle i USA. Den puertoricanske superstjerne synger kun på spansk, taler dunder mod immigrationsmyndighederne og boykotter USA på sin verdensturné af frygt for, om hans fans bliver pågrebet af ICE. I Genstart fortæller musikekspert Nynne Givskov, hvordan han balancerer superstjerne-status og præsident-tirrende protest. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 8. feb...
Bjergene er kurdernes eneste venner. Sådan lyder et gammelt ordsprog, som Helin Erdem er vokset op med, selvom hun er født på Københavns Vestegn. Lige nu viser det ordsprog sig at være ret tæt på virkeligheden. I de her uger er den nye regering i Syrien på fremmarch i de kurdiske områder og har sendt tusindvis af mennesker på flugt. Vært og skuespiller Helin Erdem fortæller i dagens Genstart, hvordan det er at være en del af endnu en generation, der følger kurdernes kamp på afstand. Vært: Simon ...
I årtier jagtede politiet Vesterbros misbrugere og konfiskerede deres stoffer. Rud Ellegaard var gadebetjent, der hellere ville se mennesket bag stoffet. Han stoppede med at snuppe stofferne og ændrede sin tilgang for altid. Nu vil en ny værdighedsreform lade misbrugere beholde deres stoffer. Kan det bryde den onde cirkel eller føre til mere kaos? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 5. februar 2026.
Mette-Marit, Norges kronprinsesse, skrev flirtende med den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein. Det ryster det norske kongehus, for hvad vidste den kommende dronning om den skandaliserende forbryders fortid og hvornår? Kan hun genvinde folkets tillid? Berlingskes kongehuskommentator Jakob Steen Olsen fortæller om Mette-Marits dårlige dømmekraft i dagens Genstart. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 4. februar 2026.
Donald Trump vil skabe fred i verden med sit eget råd. I Davos præsenterer han Board of Peace som et alternativ til FN. Informations Mathias Sindberg har set showet på tæt hold. Er det her diplomati eller rendyrket Trump-teater? Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 3. februar 2026.
Fødevarechecken skulle hjælpe de danskere, der er ramt af stigende madpriser. Men ordningen får kritik for at være så tynd, at selv millionindkomster, velhavende pensionister og endda folketingspolitikeres familier kan få del i pengene. Spørgsmålet er, om det her egentlig er en hjælp til de trængte eller en håndsrækning til en trængt regering med valg i sigte. Det diskuterer Genstart tidligere politisk rådgiver Jacob Bruun. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 2. februar 2026.
Danske soldater har mistet livet og fået varige skader på krop og sind i krige ført an af USA. Men nu siger præsident Donald Trump, at der aldrig var brug for dem, og at de ikke var fremme ved frontlinjen. Genstart spørger i dag den danske veteran Martin Tamm Andersen, hvad det betyder for ham, at præsidenten nu kritiserer de danske soldaters indsats. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 1. februar 2026.
Kanye West blev engang hyldet som et musikalsk geni, men har i de seneste år udviklet sig til en af popkulturens mest kontroversielle navne. Han har omskrevet slavehistorien, hyldet Hitler i en grad så selv mere ekstreme stemmer har taget afstand fra ham. Nu forsøger han at trække i land i en helsides annonce i The Wall Street Journal kort tid før udgivelsen af sit næste album. Men er verden villig til at tage imod en undskyldning fra Kanye West? Det spørger Genstart om sammen med musikjournalis...
37-årige Alex Pretti filmer ICE-agenter i Minneapolis gader, da han selv kommer i fokus. På jorden, omgivet af agenter, bliver han skudt 10 gange. Trump-administrationen udråber Pretti til terrorist, men i modsætning til tidligere, er det som om, deres fortolkning af begivenhederne ikke rigtigt kan bære. Så spørgsmålet er, om ICE og Trumps folk alligevel tog den for langt - om drabet på Pretti får konsekvenser? Det er dagens Genstart, hvor Sine Plambech, seniorforsker ved DIIS, fortæller om drab...