Genstart - podcast cover

Genstart

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Last refreshed:
Download Metacast podcast app
Podcasts are better in Metacast mobile app
Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more

Episodes

Krigen ingen ser

I Sudan har militante grupper i over to år kæmpet om magten, mens millioner af mennesker er fanget midt i krydsilden. Nu taler forskere om blodsudgydelser så omfattende, at de kan ses fra rummet. Sammen med UNHCR's danske talsperson, Andreas Fløistrup, rejser Genstart ind i konflikten for at forstå, hvorfor verden næsten ikke kigger. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 12. november 2025.

Nov 16, 202522 min

Solcellekrigen i Vestjylland

I Vestjylland vokser modstanden mod de store solcelleparker eller "jernmarker", som Inger Støjberg kalder dem. Lokale medier spår dem til at kunne få afgørende betydning for flere kommunalvalg. Det har det i hvert fald for Christian Meldgaard i Sønder Bork. Genstart spørger, hvorfor han ser det som afvikling og ikke udvikling af sin elskede hjemstavn. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 11. november 2025.

Nov 14, 202524 min

Olie er tykkere end blod

To brødre. Ét land. To vidt forskellige drømme om fremtiden. Da det lille land Guyana finder et af verdens største oliefelter, kalder Lars det en velsignelse - og Jan en forbandelse. Nu har regnskovslandet verdens højeste vækst, og Simon Stefanski er rejst dertil for at se, hvem af brødrene, der fik ret. Mens verdens ledere i dag mødes til COP30 i Brasilien, spørger vi: Kan små, fattige lande nogensinde sige nej til olie, hvis den er en vej ud af fattigdom - også selvom det bliver med en sort sa...

Nov 13, 202526 min

Det store musiktyveri

Der skal kun et par klik til - og så kan en computer lave musik, der lyder som Aqua, DAD eller Eloq. Men for producer August Fenger er det ikke magi. Det er tyveri. Nu går han, sammen med 81 andre danske kunstnere, til kamp mod den kunstige intelligens, der ifølge dem stjæler deres musik. Er AI fremtidens studieassistent eller musikbranchens værste mareridt? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 9. november 2025.

Nov 12, 202530 min

Blodsporet i Rios favela

To af Rio de Janeiros berygtede favelaer blev på få timer stormet af 2.500 politifolk og specialstyrker. Det kostede 121 mennesker livet. Medlemmer af Den Røde Kommando, en af Brasiliens største bander, lurer i skyggerne, og de giver sig ikke uden kamp. Men kan man skabe ro i Rio de Janeiro ved at dræbe uden rettergang? Det spørgsmål besvarer journalist Peter Krogh Andersen, der er med fra Rio. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 7. november 2025.

Nov 11, 202520 min

Trumps gyldne gildesal

Donald Trump har jævnet Det Hvide Hus' østfløj med jorden for at gøre plads til en ny gildesal. Den skal være både big og beautiful - fuld af guldornamenter og krystallysekroner. Kritikerne er forargede over, at han hverken har spurgt om lov eller rådført sig med eksperter, før han gik i gang, og over pengesporet, som gør folk mistænkelige. I dagens udsendelse spørger vi Holger Dahl, Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør om, hvordan Trump med sin guldbelagte balsal manifesterer sin magt. Prog...

Nov 10, 202529 min

Reality-tv fra byrådet

Over hele landet sendes byrådsmøder live med skænderier, stikpiller og beskyldninger, der får lokalpolitik til at ligne reality-tv. I Hjørring Byråd er dramaet så intenst, at borgmesteren har hyret vagter, og møderne er gået viralt. I dagens Genstart fortæller satiriker og radiovært Karoline Juul, hvorfor hun mener, at ByrådsTV er den mest ærlige form for politisk underholdning og hvad det gør ved demokratiet, når kameraerne ruller. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 5. novemb...

Nov 09, 202526 min

Jagten på Madeleines morder

48-årige Christian Brückner blev for nylig løsladt fra fængslet i Tyskland. Men kun med politiets beskyttelse kan han færdes frit. For i flere år har han været hovedmistænkt i den spektakulære forsvindingssag om den lille, britiske pige, Madeleine McCann. Selvom de fældende beviser udebliver, så er Christian Brückner dømt af folkedomstolen. I dagens Genstart fortæller krimiforfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien, Lone Theils, om indicierne mod ham. Vært: Anna Ingrisch. Program publ...

Nov 07, 202525 min

Bank af de store

Der var engang, du kunne hilse på din bankrådgiver, drikke en kop kaffe og lægge dagens omsætning i et pengeskab. I dag er banken en app og de små, lokale banker bliver slugt af de store. Senest har Sydbank, Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank smeltet sammen til én finansgigant: AL Sydbank. Hvad betyder det for os som kunder og for ideen om, at en bank også kan være et fællesskab? Redaktionschef på Børsen, David Bentow, fortæller, hvorfor de små banker forsvinder. Vært: Anna Ingrisch. Program...

Nov 06, 202524 min

Generation Z tager magten

En global ungdomsbevægelse har spredt sig som en steppebrand fra kontinent til kontinent. Senest er Generation Z'ere gået på gaden i Madagaskar, Peru og Marokko. De gør det alle under et popkulturelt piratflag og med slagsange om lighed. For de unge er færdige med korrupte eliter og boomernes hierarkier. Men vil Generation Z lykkes med at skabe reel forandring til det bedre? Sociolog Emilia Van Hauen giver sit bud i dagens afsnit. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 2. november...

Nov 05, 202524 min

Mettes mands kasketter

Da Bo Tengberg får overrakt en orden af Ukraines præsident, står han der som Danmarks førstemand. Men Tengberg er også filminstruktør og arbejder på en film om netop Zelenskyj. Et projekt, der får eksperter til at tale om dobbeltroller, kasketforvirring og mulig propaganda. For kan man både være gift med den statsminister, der støtter Ukraine med milliarder og samtidig lave film om præsidenten, der modtager støtten? Det har Ekstra Bladet skrevet flere artikler om, og i dag får Genstart besøg af ...

Nov 04, 202526 min

Angrebet af en bjørn

Rumænien står midt i et voksende bjørneproblem. På bare ti år er flere hundrede mennesker blevet angrebet - tyve af dem med dødelig udgang. Siden landet blev medlem af EU, er situationen løbet løbsk. Med medlemskabet fulgte nemlig en fredning af bjørnen, som nu er EU's største beskyttede rovdyr. Men hvad gør man, når naturbeskyttelse støder sammen med menneskers sikkerhed? I dagens Genstart tager DR's udenrigsjournalist Malthe Sommerand til Rumænien for at undersøge, hvordan landet forsøger at h...

Nov 03, 202525 min

Mona i midten

Da Mona Juul stiller sig skulder ved skulder med regeringen og præsenterer finansloven, er det et træk, der vender op og ned på blå blok. For 30 år siden gjorde Hans Engell det samme - og betalte prisen. Nu gentager historien sig måske. Så er Mona Juul i gang med at træde i karakter eller træde forkert? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 29. oktober 2025.

Nov 02, 202526 min

Dårlig nyt i Odsherred

Odsherred Kommune vil kendes for smukke kyster, natur og madscene - men lige nu overskygger de mange kritiske historier om kommunen. På rådhuset har man opsagt alle abonnementer på lokalavisen Nordvestnyt, som netop har afdækket mange af de dårlige historier - kritikere kalder det en hævnaktion. I dag tager vi med reporter for DR Sjælland, Trine Warrer Juul, til kommunalvalgkampen i Odsherred, hvor borgerne er dem i landet, der er mest utilfredse med deres kommune. Vært: Simon Stefanski. Program...

Oct 31, 202526 min

Epsteins prinseven

Prins Andrew har længe været den uønskede prins ved det britiske hof. I tæt på 15 år har anklagerne om, at han har udsat en kvinde for seksuelt misbrug klæbet til ham, og i den her uge fik de nyt liv med en bog, der beskriver overgrebene i detaljer. Op til bogens udgivelse melder prinsen ud, at han vil afstå fra at bruge flere af sine fine titler fremover, men er det nok til at genoprette skaden på det britiske kongehus' omdømme? Tinne Hjersing Knudsen, vært på TVA og DRs tidligere korrespondent...

Oct 30, 202528 min

Det store kunstkup

Røvere bryder ind i kunstmuseet Louvre og stjæler uvurderlige smykker, der har tilhørt franske kejserinder og dronninger. En menneskejagt finder sted, men bagmændene slipper væk. Nu er spørgsmålet så, hvor de her øreringe, brocher, diademer og halskæder ender henne. For hvorfor stjæle noget, der måske er umuligt at sælge? Det spørgsmål stiller vi i dagens Genstart til Kasper Nielsen, der som auktionarius ofte ved præcis, hvad kunstværker er værd - både i kroner og følelser. Vært: Simon Stefanski...

Oct 29, 202526 min

Lars'er than life

Novo Nordisk oplever krisestemning med faldende markedsværdi, fyringer og kopivarer, mens Lars Rebien Sørensen, tidligere CEO og nuværende formand for ejerfonden, overtager yderligere kontrol ved at blive formand for selskabets driftsbestyrelse. Denne magtkonsolidering følger en omstridt fyring af den tidligere direktør og en stor udskiftning i bestyrelsen. Spørgsmål rejses om, hvem der skal kontrollere Rebien, der nu sidder på uovertruffen magt, og om dette er til virksomhedens bedste.

Oct 28, 202524 min

Molotovcocktail i borgmesterens have

Lokalpolitikere bliver skubbet, udsat for hærværk og svinet til i kommentarspor. Oplevelserne har nu igen fået statsministeren til at kalde chikanen en trussel mod demokratiet, og op til kommunalvalget har regeringen fremlagt tiltag, der skal bremse den hetz, de fleste gerne ser udraderet. I dagens Genstart spørger vi Karina Kosiara-Pedersen, der forsker i politisk chikane, om yderligere tiltag mod hadtale risikerer at spænde ben for den politiske ytringsfrihed? Vært: Simon Stefanski. Program pu...

Oct 27, 202526 min

27 år til præsidenten

Der er faldet dom over Brasiliens tidligere præsident, Jair Bolsonaro. Retten har fundet ham skyldig i at ville udføre et statskup og for at have forsøgt at få sin største politiske rival dræbt. Bolsonaro er blevet idømt 27 års fængsel - men vil dommen overhovedet ændre noget i et dybt splittet Brasilien? I dagens Genstart taler vi med Kristian Almblad, DR's korrespondent i Sydamerika, om hvor den historiske dom efterlader Brasiliens unge demokrati. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR...

Oct 26, 202522 min

Danskeren får sparket

Jon Dahl Tomasson er færdig som svensk landstræner. En katastrofal VM kvalifikation, utilfredse spillere og fans der ikke kan lide ham, gør udslaget. Nogle vil påpege, at det tidligere landsholdsikon var på en svær, måske endda umulig mission: Svensk fodbold er i krise, og kærligheden til en udenlandsk træner udeblev. I dagens Genstart taler vi med Peter Graulund, fodboldekspert på TV2 om den danske træner, der ikke kunne redde svensk fodbold. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. ...

Oct 24, 202526 min

Trafikprop på Everest

Hundredvis af bjergbestigere fryser fast på Mount Everests stejle sider, mens sneen vælter ned over dem. Turismen på verdens højeste bjerg er eksploderet og det gør opstigningen farligere for alle. For bjergbestiger Emma Østergaard blev drømmen om toppen til et kapløb med tiden, ilten og døden. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 20. oktober 2025.

Oct 23, 202528 min

Bakteriernes hævn

Antibiotika gjorde os trygge, men nu slår bakterierne tilbage. I Ganges-floden i Indien er der målt koncentrationer højere end hos en patient på kur, og WHO advarer om, at resistens kan blive den største dræber. Cheflæge Jenny Dahl Knudsen tager os fra laboratoriet til Bispebjerg Hospitals "husets vin" og viser, hvor kampen tabes og hvor vi stadig kan vinde. Er mirakelmidlet ved at udløbe? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 19. oktober 2025.

Oct 22, 202524 min

Macrons mareridt

Den franske præsident Macron står i sit livs politiske krise - og selv hans kones køn bliver gjort til forsidestof. Premierministre ryger ud på stribe, økonomien er i frit fald, gaderne fyldt med vrede borgere, og resten af Europa holder vejret. For hvis det franske demokrati vakler, hvad betyder det så for os andre? DRs korrespondent Stephanie Surrugue fortæller om uvejret over Élyséepalæet. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 17. oktober 2025.

Oct 21, 202527 min

Har vi mere mælk?

Maria laver alt det praktiske i hjemmet: vasker tøj, handler, planlægger fester. Kæresten gør... ikke så meget. For at ændre det bytter de roller i 30 dage. Han skal stå for det hele. Hun skal lade være med at blande sig. Det bliver alt andet end afslappende. I dag fortæller Maria Brus Pedersen om eksperimentet, der satte både kærlighed, kønsroller og kontroltrang på prøve. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 16. oktober 2025.

Oct 20, 202525 min

Gidslerne vender hjem

Deres tynde, blege kroppe omfavnes af ivrige familiemedlemmer. Gidslerne har været et smertefuldt omdrejningspunkt for Israel siden terrorangrebet den 7. oktober 2023. Nu, to år senere, er de sidste gidsler løsladt. Samtidig har næsten 2.000 palæstinensiske fanger fået friheden tilbage. Udvekslingen er en hjørnesten i den fredsplan, der nu træder i kraft i etaper. Genstart i dag med international korrespondent Steffen Kretz. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 15. oktober 2025.

Oct 19, 202523 min

Skolelærerens hemmelige optagelser

En russisk skolelærer filmer, hvordan børn bliver opdraget til krig. De undervises i patriotisme, får våbentræning og lærer at marchere i takt. Alt bliver overvåget, dokumenteret og sendt til de russiske myndigheder. Men i al hemmelighed sender Pasha også optagelserne til dagens gæst, filmproducer Helle Faber. Vært: Anna Ingrisch. Filmen 'Mr. Nobody Against Putin' kan ses på DRTV. Program publiceret i DR Lyd d. 14. oktober 2025.

Oct 17, 202524 min

Nordsjællands skraldespand

Danmarks største sø er så forurenet, at man ikke kan bade i den. Det vil skuespiller Lotte Andersen gøre noget ved, så sammen med en flok andre lokale ildsjælde har hun stiftet Folkemødet Ren Arresø, der skal få søen på dagsordenen. Det er især gødning fra landbruget og urenset spildevand, der dræber livet i den nordsjællandske sø. Nu aner Lotte Andersen et momentum for at få søen tilbage. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 13. oktober 2025.

Oct 16, 202522 min

Dronernes varsel

I 3,5 år har Rusland bekriget Ukraine, og nu mærker vi for alvor krigens bølgeskvulp i resten af Europa. Forsvarets Efterretningstjeneste er da heller ikke i tvivl: Rusland fører hybridkrig mod NATO og EU. I dag spørger Genstart militæranalytiker Anders Puck: Når der er så meget, der driver krigen frem, hvad kan så stoppe den? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 12. oktober 2025.

Oct 15, 202522 min

Fred i Mellemøsten?

Israel og Hamas har sagt ja til en fredsplan: Gidsler skal frigives, og israelske tropper trækkes tilbage. Donald Trump roses allerede for sin fredsmægling. Men bag gennembruddet lurer sprækkerne. Næste fase kan vælte det hele. Genstart i dag med mellemøstforsker Sune Haugbølle. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 10. oktober 2025.

Oct 14, 202521 min

Øjnene op på tavlen!

Fra næste år bliver mobiler forbudt i folkeskolen - og regeringen vil nu også forbyde flere sociale medier for børn under 15 år. Men kan man virkelig lovgive sig til ro og nærvær i skolen, eller risikerer vi bare at gøre børnene dårligere til at håndtere den digitale virkelighed, de allerede lever i? Genstart i dag med Marie Holt Hermansen, der som gymnasieelev har været med til at rådgive regeringen til et forbud om mobilfri skoler. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 9. oktober...

Oct 13, 202524 min
For the best experience, listen in Metacast app for iOS or Android