Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more
I lang tid har det virket som om, at rettigheder for seksuelle minoriteter kun gik en vej. Men med Donald Trump i Det Hvide Hus, er en frygt begyndt at sprede sig for, at det modsatte også kan ske. Han er blevet valgt på et løfte om at bekæmpe woke og har straks gjort noget ved det: Erklærer at der kun findes to køn, forsøger at få transkønnede ud af hæren og modarbejder al mangfoldighedspolitik også i danske virksomheder. Selvom det overvejende er de transkønnede og non-binære, der står for sku...
Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven, har i tre sæsoner kæmpet for at give naturen plads i DR-serien "Giv os naturen tilbage". Med ildhu og håb har han inspireret danskerne til at handle for biodiversitetens skyld. Men under vandoverfladen venter en erkendelse, der trækker tæppet væk under ham. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 21. april 2025.
I denne episode af Genstart besøger Anna Ingrisch geologen Majken Djurhuus Poulsen for at udforske Grønlands undergrund og de eftertragtede råstoffer, der gemmer sig under isen. Majken fortæller om sin passion for sten, Grønlands geologiske historie, og udvindingen af sjældne jordarter. Samtalen berører også de geopolitiske aspekter af Grønlands ressourcer og USA's stigende interesse for området.
Sofie vil gerne have sex, men det føles som en umulig mission. Efter ti år uden sex undersøger komiker Sofie Hagen, hvorfor sex er blevet så kompliceret. Er vi blevet bedre til at sætte grænser, eller er sex bare blevet alt for meget at tænke over? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 18. april 2025.
Hun er Danmarks ældste menneske. Hun blev født før kvinder fik stemmeret. Har levet gennem to verdenskrige og en kold krig. Kirsten Schwalbe er lige fyldt 111 år og har været vidne til opfindelsen af penicillin, kvinders stemmeret, fjernsynet, internettet og mobiltelefonen. Lige nu er vi i en tid, hvor verden kan ændre sig radikalt på få uger. Men når man har levet i 111 år og oplevet alt det - ser man så anderledes på tidens enorme forandringer? Det er Genstart taget til Struer for at spørge Ki...
Forestil dig et land, hvor ordet "klimaforandringer" forsvinder fra officielle hjemmesider og hvor olie, kul og kæmpebiler er en del af den nationale identitet. I dag kigger vi nærmere på USA, et land fyldt med grønne håb og sorte interesser. For hvor meget kan én præsident egentlig spænde ben for en global grøn omstilling? Trump gør, hvad han kan, for at viske det grønne væk; men måske er det for sent. Professor Katherine Richardson tager os med på en rejse fra 70'ernes optimisme til nutidens k...
Den værste barne-seriemorder i britisk historie sidder nu fængslet på livstid for mordene på 7 spædbørn. Men en voksende gruppe eksperter mener nu, at 35-årige Lucy Letby er uskyldig. Den tidligere neonatalsygeplejerske var ansat på Countess of Chester Hospital og blev idømt 15 livstidsdomme for blandt andet at have forgiftet børnene på afdelingen med insulin og forårsaget blodpropper hos dem. Men nu hersker der tvivl om hendes skyld: Er hun seriemorder eller syndebuk for et inkompetent hospital...
Alle troede, at klimaminister Lars Aagaards politiske karriere var så godt som slut. Men på målstregen træder de nordatlantiske mandater uventet ind og redder ham. Hvordan kunne det ske, og hvad har regeringen givet dem for at sikre hans overlevelse? Genstarts spørger Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl, hvordan dramatiske politiske manøvrer reddede Aagaard, og hvad det betyder for magtspillet i dansk politik. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 14. april 2025.
Amerikanerne kan trække stikket på det digitale Danmark. De ejer stort set alt og har fuld adgang til den sky, hvor alle vores billeder, beskeder og noter svæver rundt. Tech-journalist Louise Olifent tager os med på en rejse i den digitale infrastruktur sammen med østrigeren Max Schrems, der i årevis har kæmpet for europæisk beskyttelse mod amerikanske techgiganter - og som nu har fået langt flere til at lytte med alvor til hans ord. Genstart ser i dag på, hvad der kan ske, hvis vores digitale i...
På kun tre uger har over 97 millioner mennesker set Netflix-serien Adolescence. Mange steder får den forældre til at skutte sig af frygt for, hvad børn ser på sociale medier. Storbritanniens premierminister Keir Starmer opfordrer nu alle landets skoleelever til at se serien, og til at diskutere online kvindehad, giftig maskulinitet og radikalisering i de onlinefællesskaber, der bliver kaldt manosfæren. Journalist Mads Bager fortæller om sit eget dyk i manosfæren og det indhold unge mænd bliver e...
Trumps høje toldsatser buldrer derudad og verdensmarkedet står i brand med usikkerhed og røde tal. Stemningen var ellers fantastisk ved Trumps havefest foran Det Hvide Hus, hvor han erklærer sin "befrielsesdag" og lover at genoplive USA's økonomi. Genstart spørger i dag, om der er en mening med galskaben? Og hvordan navigerer vi bedst i denne uforudsigelige situation? Det spørger Genstart om - i dag med finansjournalist Sarah Sjølin. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 10. apri...
12 kendte danskere tjekker ind i en luksusvilla, hvor de skal eliminere hinanden, indtil én står tilbage som vinder. 'Spillet', som TV2-programmet hedder, er det seneste i rækken af socialpsykologiske underholdningsprogrammer, hvor deltagerne har svært ved at regne ud, hvem der er ven, og hvem der er fjende - og det er løbet over skærmen på et tidspunkt, hvor noget af det samme gør sig gældende i den virkelige verden. Udenfor luksusvillaen er verden i opbrud. De internationale spilleregler, som ...
Danmark har i årtier været beskyttet af amerikanske atomvåben, men usikkerheden under Trump har fået Mette Frederiksen til at overveje fransk atombeskyttelse fra Emmanuel Macron. Hun erklærer, at vi ikke længere kan affeje ideen om at huse kernevåben i Danmark, et emne der har været tabubelagt siden vi sagde nej til a-våben på dansk jord i 1957. Iben Bjørnsson, adjunkt ved Forsvarsakademiet, fortæller om den politiske uvending i dagens Genstart. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd...
Marine Le Pen er rasende. Hun forlader retssalen, før den endelige dom falder uden et ord til pressen, der er mødt talstærkt op. Vejen til Élysée-palæet og præsidentposten er med ét blevet besværliggjort for den populære højrefløjspolitiker. I sidste uge faldt en længe ventet dom, og Marine Le Pen er dømt skyldig i alvorlig fusk med EU- midler. Med dommen følger ikke alene fængselsstraf og en betragtelig bøde. Den franske højrefløjsdronnning er også udelukket fra alle politiske embeder i fem år....
Hvad er egentlig det danske kongehus forhold til Danmarks uhyrlige slavefortid? Det undersøger Genstart i dag, og historien begynder med Danmarks almægtige konger under enevældet. I den tid, indtog Danmark, på lige fod med flere europæiske nationer, varmere himmelstrøg. Under skiftende konger satte handelsfolk kurs mod Caribien. Øer blev koloniseret og på bekostning af slavegjorte arbejdere, der risikerede livet, bragte vi sød sukker med hjem. Selvom mere end 200 år er gået, så har det britiske,...
Med benhård disciplin har Gjert Ingebrigtsen trænet sin sønner til at blive verdens bedste løbere. Men mens guldfamilien står allerøverst på podierne, krakelerer det hele. Nu sidder de overfor hinanden som fjender og modstandere i en brutal familieretssag. Fra vidneskranken fortæller OL-guldvinderen Jakob Ingebrigtsen om et regime, hvor faderen uddelte både tæsk og trusler i jagten på succes. I dagens afsnit fortæller DR's sportskommentator, Henrik Liniger, om bagsiden af medaljen. For kan det l...
Som 12-årig ser Nola Grace Gaardmand sig selv i spejlet, og træffer en beslutning. Hun vil slukke for sine følelser, så hun ikke længere kan mærke den sorg, skam og ensomhed, som hendes mors alkoholmisbrug fremkalder i hende. Siden dengang har hun følt en vrede mod sin mor, som hun har holdt sig på sikker følelsesmæssig afstand af. Men i en ny dokumentarserie har hun sat sig for at undersøge, hvem hendes mor er, og hvad der har formet hende. En undersøgelse, der trækker tråde til apartheid-regim...
Termometeret viser bidende minus 20 grader, da USAs vicepræsident træder ud på Pittufik Space Base. Besøget er den foreløbige kulmination på Trumps gentagelser om, at han MÅ have Grønland. Nu står den amerikanske vicepræsident så der i sin grønne parkajakke som en fysisk manifestation af kravet. Besøget skulle have været længere og mere omfattende. Men det ændrede en kold grønlandsk skulder tilsyneladende på. I dagens udsendelse spørger vi konsulent og tidligere diplomat Nauja Bianco om, hvad vi...
Jussi Adler-Olsen er klar til at nyde sit otium, da han får konstateret knoglemarvskræft. Den succesfulde forfatter har rejst verden rundt med sin Afdeling Q-serie og solgt godt 30 millioner bøger. Undervejs har han sat høje krav til alle dem, han har arbejdet sammen med. Nu er der udkommet endnu en bog i serien med to nye navne på omslaget. I den anledning spørger Genstart Jussi-Adler Olsen, om han kan slippe kontrollen både med Afdeling Q og sit helbred? Vært: Simon Stefanski. Program publicer...
På en video fra sit walk-in closet taler Istanbuls borgmester roligt til sine tilhængere. Udenfor er kampklædt politi trampet op foran hans lejlighed, klar til at anholde ham, men han lover, at det ikke vil stoppe ham. Han vil fortsætte sin kamp mod tyranniet. Ekrem Imamoglu er præsident Erdogans største politiske rival, men bare få dage før han officielt skal nomineres som sit partis præsidentkandidat, bliver han pludselig anholdt - anklaget for korruption og terrorforbindelser. Anholdelsen sæt...
Beskederne flyver frem og tilbage. Kradse kommentarer, biceps-emojis, ild-emojis og dybt følsomme informationer. Nøglepersoner i Trumps regering diskuterer åbent et forestående militært angreb på en oprørsgruppe i Yemen i en gruppechat på beskedtjenesten Signal. Men de er ikke alene: Af en eller anden årsag er chefredaktøren for nyhedsmagasinet The Atlantic blevet inviteret ind i chatten. Han tror ikke sine egne øjne. Berlingskes Birgitte Borup fortæller, hvad det usandsynlige scoop afslører om ...
Pludselig åbner folk dørene for ham og tiltaler ham 'Mr. President'. På settet til storfilmen 'Jackie' oplever den danske skuespiller Caspar Phillipson første gang, hvordan det er at træde ind i John F. Kennedys liv. Sidenhen, så er det sket igen og igen. Casper Phillipson er, som mange andre, dykket ned i de konspirationer, der omgærder præsidenten. Lige siden de dødelige skud blev affyret, har mordet på John F. Kennedy været en af verdenshistoriens mest omfangsrige mordgåder. Nu har Trump love...
"Kan det være Henrik Sass Larsen?" står der i en sms, som Jens Ringberg modtager. Få dage senere står den tidligere minister selv frem - det er netop Henrik Sass Larsen, der er tiltalt i en sag om ulovlig besiddelse af overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke. Han nægter sig skyldig. I tre årtier har DR's politiske analytiker Jens Ringberg fulgt Henrik Sass Larsen. Han har set ham føre to socialdemokrater til statsministerposten. Men han har også set, hvordan Henrik Sass Larsen igen og ig...
De var særligt fede under 1. verdenskrig, fordi de mæskede sig i lig. Hvis man putter dem i en tønde, æder de hinanden, og så kan de lugte blod på lang afstand. Åle-anekdoterne er mange, men sjældent sande. Til gengæld vidner de mange historier om, at ålen både har fyldt i vores bevidsthed og på vores tallerkener. Engang kunne den sorte slangeformede fisk findes i overflod - i bækken, i søen, i fjorden. Men sådan er det ikke længere. I dag skal man faktisk være heldig for overhovedet at møde en ...
"Jeg vil dræbe jer. Jeg vil smide jer alle i Manilabugten og opfede alle dens fisk". Rodrigo Duterte - også kaldet The Punisher - starter en krig mod narkomaner og pushere, da han bliver valgt til præsident i Filippinerne. Ifølge den Internationale Straffedomstol bliver op mod 30.000 civile dræbt af politi og lyssky dødspatruljer. Nu er Duterte som den første tidligere præsident i Asien anholdt af Den Internationale Straffedomstol, anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. I dagens afsnit tag...
Snakken foregår omkring et fem meter langt mahognibord i en skarpt oplyst marmorsal. Det er her fred skabes! Donald Trump er opsat på at slutte krigen i Ukraine, og hellere i går end i dag. Men den amerikanske præsident er ikke den første, der har forsøgt sig som fredsmægler. To gange før har statsledere forsøgt sig med snak - uden held. Spørgsmålet er, om man overhovedet skal forsøge sig med fred i samme rum som Vladimir Putin. Genstart nærstuderer mekanikken og kropssproget bag en fredsforhand...
Med et smil på læben foreslår hun kækt at kalde USA for 'mexicansk Amerika'. Med afmålte vittigheder og diplomati, har Mexicos første kvindelige præsident måske fundet svaret på, hvordan man tøjler manden i det hvide hus. Hendes navn er Claudia Sheinbaum, og hun har nu af flere omgange formået at frede sit land for præsident Trumps straftold. Hun bliver kaldt verdens mest magtfulde kvinde, og samtidig stiger hendes popularitet i Mexico til nærmest diktatorlignende tal. Men hvem er den kvinde, so...
En mystisk, øredøvende lyd skyder gennem optoget og sender panik gennem folkemængden. Måske er det en forbudt sonisk lydkanon, der har ramt serberne på gaden. "Onde løgne", siger Serbiens præsident. Balladen begynder i november, da 15 mennesker dør under et nedstyrtet tag på en togstation. Ulykken åbner for en hvepserede af vrede over tingenes tilstand i Serbien: Heftig korruption, bøllemetoder og magt, der centrerer sig om præsident Aleksandar Vucic. I en tid, hvor autokrater vokser sig store o...
Elias Sadaq bliver som helt ung hevet til side af sin far. Med koranen i hånden fortæller faren historien om, hvad der sker med homoseksuelle efter deres død. De bliver lukket inde i en kiste af stål og brænder op i helvede. Historien forfølger Elias, da han finder ud af, at han selv er homoseksuel. Midt i sit livs krise kommer hjælpen fra uventet kant. På Youtube falder han over en mand, der har trådt alle trinene før ham: Verdens første, åbent homoseksuelle imam, Muhsin Hendricks. Men nu er de...
Den ærkebritiske helt, agent 007 har overlevet næsten alt. Han har holdt vestens fjender fra døren, på den mest britiske vis: velklædt, charmerende og med en kæk bemærkning. Men den engang så sort hvide verden, som James Bond blev født ud af, er blevet tiltagende mudret. Fortællingen om det storslåede britiske imperium overfor en sovjetisk skurk er ikke længere helt tidssvarende. Og her på randen af en ny verdensorden, hvor vi faktisk godt kunne bruge en helt, er agent 007 blevet solgt til en am...