De her rubiner, de er... De er omkring 3 milliarder år gamle, så de er ret gamle. Det er nok nogle af de ældste rubiner, vi har i verden. Hej hvor er de flotte. Jeg har nogle andre typer, jeg kan lige vise dig. Meiken Dyrehus Poulsen pusler rundt i sit kontor og hiver små prøver ud af papæsker. Jeg har noget gulv her i hvert fald. Så har vi noget jern her. Der er store knoklede bjergklumper og...
Små, funklende sten. Nu får jeg sådan noget genstøv på det. Ja, det bare glemmer. Alt sammen er de hugget ud af Grønlands undergrund. Dubitten, som ligger der på bordet, den er nede fra Nasser. Det er faktisk en af de forekomster med sjældne jordarter. Vi har længe vidst, at der hviler store rigdom i den grønlandske granit, og at der er store interesser og drømme vævet ind i den.
I Grønland ser mangen som en vigtig del af landets fremtidige økonomi, som et middel til uafhængighed og selvstændighed. Men der er også magtfulde mennesker uden for Grønland, der for alvor har fået øjnene op for de potentielle rigedomme. De sjældne jordarter er nemlig afgørende i alt fra elektronik til grøn omstilling og er derfor også blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik.
Tilbage i januar besøgte jeg et af de mennesker, der kender Grønlands eftertragtet undergrund allerbedst. For at finde ud af, hvad der gemmer sig dernede. Og hvad der faktisk skal til, før det kan vristes ud af de milliardår gamle fjelle. og realisere de mange drømme. Hei, Mike. Ja, simpel. Maiken Poulsen tager imod os på Naturinstituttet i udkanten af Nuuk. Det er dit kontor. Hun er geolog.
Se på indretningen af hendes kontor. Er det her til boring og ned gennem indlandsisen? Ja. På gulvet ligger flere meter store metalbord, og mod den ene væg står et stort kort over Grønland, hvor mineralforkomsterne er markeret som farverige små prikker. på den store, hvide ø. Maiken har deltaget i kortlægningen af sjældne jordarter, og så ved hun en masse om grønlandske rubiner, og har også et særligt talent for at spotte dem. Altså, jeg har totalt øjne for sådan noget.
Mine kolleger synes jeg er lidt irriterende nogle gange, fordi jeg er totalt spejder efter sådan noget som rubiner. Ens øjne bliver fokuseret, når man først har set det én gang, hvad man skal kigge efter. Hvordan føles det, når du så kan se, at du har fundet noget rubin? Det er jo meget tilfredsstillende, vil jeg sige. Man bliver bare taknemmelig. Det er sådan, wow, det er fedt at finde det. Hvornår begyndte du at interessere dig for sten og geologi og undergrunden?
Jeg har jo nok altid haft en interesse i min omgivelse generelt. Jeg observerer meget, når jeg er ude, at jeg tager os som barn. Vi var meget ude og sejle som barn med mine forældre og min familie, altså mine beste forældre og fædre og kusine osv. i Sydgrønland. Og der bemærkede jeg jo, hvis jeg gik på stranden, de forskellige typer sten, der var. fra sted til sted, og jeg synes, det var spændende. Jeg gik altid og fandt alt muligt.
Var der nogle sten der som barn i Sydgrønland, du var særlig begejstret for at finde? Jeg ledte jo altid efter sten, der var gennemsigtige og krystaller. Sten, der har sådan en speciel glans, sådan noget som månesten og den slags. Det var sådan nogle ting, jeg elskede at kigge efter. Så hvis jeg fandt en klar krystal, så var jeg rigtig glad.
Så jeg havde et stenskab, da jeg var barn. Okay, sjovt. Hvor mange sten havde du der? Jeg havde mange sten. Jeg havde også flere sten inde i skabet. Min mor var lidt træt af det. Så ja, der må have været mange kilo. Og de der krystaller, hvad var det, der var så fascinerende ved? Det drager bare en. Det er ligesom, når du begynder at kigge på ødelstene, man bliver bare helt wow. Man har bare lyst til at tage den og røre ved den. Hvordan er det for dig, at den barndomsinteresse...
og pludselig også er blevet et kæmpe geopolitiske spørgsmål med de mest magtfulde mennesker i verden, der kappes om det? Det er selvfølgelig lidt skræmmende, vil jeg sige. I de første år i hendes liv var stenene bare noget, hun synes var smukt og spændende at samle på. Men som seksårig, der får hun faktisk allerede første gang fornemmelsen af, at der også er større interesser på spil. På en af familien.
sejltur glider de forbi et fjeld, hvor der er gjort et stort indhug. Og da de går i land, finder de tydelige spor fra en grafitmine, der har været efterladt i mere end 100 år. Så der var gamle og gamle værktøjer og biler eller udstyr, der var blevet brugt. Der var også et stort hul inde i væggen. Det er jo en skagt. Det er et hul, hvor du kan gå ind i. Måske lidt uhyggeligt et eller andet sted.
Nogle af de steder, når man kommer der, det er ligesom en tidslomme, når man kommer der. Man kan fornemme dem, der har været der på det tidspunkt, selvom man kan se, at det ikke er gammelt. Det er lidt fascinerende. Mennesket har forsøgt at bruge rigedommene fra Grønlands undergrund i mange hundrede år. Og allerede de første folkeslag på øen fandt hurtigt ud af at udvinde fedtsten fra fjellene og bruge det til redskaber og vendkar. I løbet af 1800-tallet begyndte man så for alvor at bryde kul.
Kryolit, bly og zink. Og der er også blevet udvundet guld og rubiner. forskellige værdifulde råstoffer i Grønlands undergrund er øens meget særlige, helt unikke geologi. Altså Grønland er jo kæmpestor. Den er over to millioner kvadratkilometer. Det er jo noget af det ældste, vi har i verden. Der er få steder, der er så gamle som Grønland.
Altså lige nu i området har du bjergretter der 3,8 milliarder. Så du har haft en rigtig, rigtig lang geologisk historie, hvor du kan nå at udvikle mange typer geologiske miljøer, men også råstoffer. Grønland har ikke altid set ud, som den gør i dag. Den har hele tiden udviklet sig. Og den har også bevæget sig rundt i hele jorden igennem tiden. Så den har ikke ligget her, hvor den ligger nu, her oppe i Nordpolen. Altid. Den har bevæget sig rundt.
Og derfor har der været tider, hvor Grønland har bevæget sig sydpå, ned ved ekvator, og så bevæget op. Og alle de her lande, de har jo hele tiden bevæget sig rundt. Og så har der været episode, hvor du har haft nogle af de her lande, der stod sammen. Så de forskellige faktorer, at Grønland er... ekstremt gammelt, at det har rykket sig rundt, og størrelsen.
Klimatisk vil også strække sig, selvom det er iaktisk, så klimatisk er der også en masse forskelligheder. Det gør, at der er stor diversitet i undergrunden, altså mange forskellige bjergearter og hårstoffer. Bare Nuuk består af mange bittesmå kontinenter, der er blevet stødt sammen. Og så har du længere mod Nord. Det er et andet gammelt kontinent, som er stødt sammen i Nuuk-området for eksempel, og blevet større. Og så ovenpå det her Grundfjeld, der ligger også...
En masse andre ting, som gamle sedimenter, for eksempel gammel havbund, som nu ligger som fjelle. Og så har du haft episoder også, hvor du har haft vulkanisme. Og alle de her forskellige geologiske miljøer, de giver forskellige typer råstof. Det gamle grundfjeld, hvor du har haft sammenstød, kan du få dannet rubiner, guld, nækkel og jernforkomster osv.
og diamanter. Og så har du andre steder som sedimenter. De her gamle havbunde, de koncentrerer andre typer grundstoffer eller råstoffer. For eksempel by og seng. Har du nogle eksempler på nogle af de sten, man kan finde i Nuk-området? Ja, vi har robineret liggende, hvis I vil se nogle af dem. Meget gerne. Majken går over til et lille skab og hiver nogle grå stenformationer ud. Jeg tager lige en UV-lygte.
Hun retter lygten mod de helt grå og uanselige sten. De er bare ret små, tror jeg. Og rubinerne kommer til syne. Nå ja, der kommer de lilla eller pink prikker her, som er helt klare. Det vinder jo næsten syntetisk farve, ikke? Ja, men det er UV-lyset, der gør den der... Majken trækker flere skuffer ud. Der er fedtsten, krystaller, guld. Der er forskellige bjergearter i grønne og skrigende pink-nuancer. Det er sådan en lys pink, hvor den anden rubin var jo meget mørk pink.
Der er sten, der glimter. Du så det sorte glimmer, du fik på hænderne. Det er det så grøn glimmer. Sten, der skifter farve. Hvis du lægger den i et skab, så bliver den hvid. Og så kan du tage den ud, så inden for et minut bliver den rød igen. Hvad er din yndling? Det er måske en grønlandit. Grønlandit? Det er den af. Ej, okay. Den er også fantastisk. Den ældste smykkes, det er nok i verden. Den er grøn, og så er den meget finkornet. Du kan ikke rigtig se...
Altså Kornaten, og den er ca. 3,8 milliarder år gammel. Og det er noget af det ældste, vi har i verden, så det synes jeg er sejt. de kritiske mineraler, som vi taler meget om i år. Har du nogle af dem her? Ja. Jeg kan lige tage den ene frem her. Maiken hiver en lille rødnistret sten frem. Den her sten har jo flere mineraler i. Hvis der er rød, det er idiot.
Den er ret sjældent. Hvad kalder du det? Ideolyt. Og så er der nogle sorte mineraler i, og nogle hvide eller grå. Men den røde mineral i den her, det er den, man vil udvinde. Den indeholder sjældne jordarter. De har mange forskellige evner. Særligt kan de gøre forskellige typer metaller lettere. For eksempel hvis du laver en hjernelegering, der kan du bruge det i for at få en lettere jern. These are not three separate devices this is one device And we are calling it iPhone.
Efterspørgselen på de sjældne jordarter begyndte for alvor at tage til for 20 år siden, da den teknologiske udvikling tog fart. Kina var hurtige til at se den strategiske fordel ved at udvende den. Og i dag sidder de på næsten 70 procent af verdens produktion. Der findes i alt 17 af dem, altså de sjældne jordarter. Og de er afgørende i dagligdagselektronik som iPhones, men også grøn teknologi og AI. speed at which it will advance.
Egentlig er de sjældne jordarter slet ikke sjældne. De findes rigtig mange steder, men de har fået deres navn, fordi de er enormt svære og derfor dyre at udvinde. hvordan man skal få de forskellige grundstoffer ud. Så det er en mineral, hvor den har virkelig mange af de her sjældne jordarter, så du skal bygge et procesanlæg egentlig bare til det her mineral for at få det ud.
Så i starten skulle du selvfølgelig lave et minedrift, hvor du først får malmen ud, og så skal du separere de tre mineraler, der er i her, og igen lave et procesanlæg. Kæmis prøver at få de her forskellige grundstoffer ud fra det ene røde mineral. Og det er en langvarig proces. Det lyder jo også som en meget omkostningstung proces. Det må jo kræve utrolige ressourcer og kapital at få.
Få lige præcis den her lille røde mineral ud. Ja, altså det her er en world class deposit. Det vil sige, det er en kæmpe, kæmpe forekomst. En af verdens største forekomster af sjældne jordarter. Men det kræver, at projektet finder finansiering til det. Og det er også lidt der, den tit går galt. Så du kan have rigtig meget potentiale for råstoffer i Grønland.
Også nogle gode projekter, men de er altid i konkurrence med andre lande, hvor du kan lave billigere arbejdskraft og nemmere tilgængelighed. Den udvinding af de her kritiske mineraler eller sjældne jordarter, som det nok mest er kendt som, den er meget vanskelig og omkostningstung. Er den helt særlig omkostningstung og vanskelig i Grønlandet?
Vi har jo selvfølgelig nogle udfordringer i, at vi ikke har infrastruktur bygget, og at der er ikke så mange mennesker, der bor her. Så med hensyn til arbejdskraft kan det være vanskeligt at få alt dækket, hvis det er, at du skal lave minadrift fx. Og så er der... En anden ting, det er lovgivningen. Lovgivningen er ret streng i Grønland. Så netop det kan skræmme mange projekter væk.
En anden ting ved Grønland er ellers, at du kan næsten sejle overalt. Der er selvfølgelig udfordringer i perioder og på grund af is, men steder som Sydgrønland kan du sejle til stort set hele året. Og det er der lande, som egentlig ser som en fordel også. For eksempel Kanada og Australien er nogle af de lande, som er meget aktive i Grønland med efterforskning. Og de ser det egentlig som en fordel, at du kan sejle til landet hele året. Så de ser ikke klimaet som sådan, som en udfordring.
I think Greenland is bringing up the essential investment theme and national security risk that is critical minerals. I de seneste år og måneder er især USA's interesse for de kritiske jordarter i Grønlands undergrund taget til. Maiken har selv været ude og forsøge at kortlægge forkomsten af nogle af dem. Blandt andet lithium, som både er på Europa og USA's liste over kritiske råstoffer. Det bruges i batterier, blandt andet. Og batterier, det bruger man jo til alle.
efterhånden. Altså det er jo elbiler, det er jo venmøller osv. Så batterier, det er jo meget vigtigt nu. Og lithium, man vil gerne være uafhængig af Kina fx. fordi Kina i perioder kan lukke for markedet. Derfor vil man gerne have det fra andre lande end Kina. Historisk har der ikke været... efterforske efter lithium i Grønland, så man har ikke rigtig noget viden om lithium i Grønland. Så det er en af de ting, som har været meget eftertragtet.
fra gevelses side, men også fra selvstyrets side, og få mere overblik over, findes der lithium i Grønland. Så der har vi haft nogle projekter, hvor vi leder efter lithium. En af ekspeditionerne går til området tæt på Majkens barndomsbøg Nanotalik i Sydgrønland, hvor hun på det tidspunkt ikke har været i mere end 10 år. Og det synes jeg var ret fedt, at jeg kunne komme som geolog ned og til mit, der hvor jeg er vokset op.
og se det igen med nye øjne. Hun er afsted med flere kollegaer, og de flyver dertil i helikopter. Alle fjellene er jo genkendelige, fordi du kommer fra det område og har sejlet dig så meget som barn, så jeg kan også se det fra afstanden. og pege piloten i retning af, hvor vi skulle hen, og fortælle til de andre, der er i helikopteren også, hvad det er, hvad du ser.
Den der spids derovre, det er kirkesviget. Det er der, hvor gulvminen ligger for eksempel. Og vi skulle lidt syd for det område, og så landede vi. Og der skulle jeg så ud og kigge på geologien, men det første jeg gjorde, det var jo at tage selfie med nano, der ligger i baggrunden, og så helikopteren var der og folk i baggrunden. Det var for mig ret bevægende at få det billede, men også... Nu kommer jeg tilbage som geolog og kan kigge på fjellet og gå ud og kigge, hvad det egentlig er her.
Hvad gjorde du, da du kom til din by? Jeg snakkede med de andre geologer og spurgte dem, om det var okay, at vi gik en runde igennem byen og så op i fjellet bagefter, for lige at genopfriske alle minderne. og så kom forbi vores barndomshjem. Ja, han er begravet en eller anden, så jeg var lige forbi også at se hans grav, og så ligge en stil på hans grav fra det sted, hvor vi lige havde været, og så kunne jeg gå videre igen.
Tog du en frisk sten, som du havde samlet op? Ja. Der, hvor vi havde været lige inden vi var i, der havde jeg samlet nogle sten. Der havde jeg fundet en sandsten, der var i ret flot sandsten. Og den havde jeg jo stadig i lommen. Så lagde jeg den så nede i hans. Der var sådan en lille lantern, og så lagde jeg min lille lantern. Jeg ved, at han var meget stolt over, at jeg læste geologi. Jeg var meget glad den dag. Det var ret bevægende for mig. Fandt dit litium? Ja, vi fandt...
forhøjet lithium i nogle af bjergeraterne. Men jeg har ikke set alle data endnu. Okay, Marken, tak for indblikket i stenene. Det var så lidt. Her slutter dagens udsendelse og den sidste udsendelse fra Grønland i denne her omgang. Denne her og de foregående er sat sammen af Emma Albek Høj. Astrid Randrup har været redaktør. Søren Elbæk og Julius Spænder har stået for lyddesign. Og jeg hedder Anna Ingrich. til en pause. Tid til at få ro på.
Luk øjnene og tag et øjeblik til at bringe opmærksomheden hen til din vejrtrækning. Træk vejret dybt ind gennem næsen. Hold vejret kort et øjeblik. Og pust langsomt ud gennem munden. Få søvnudsigten i DR Lyd. Find den under Ro på, hvor du også kan finde musik og meditation, rolig mix og ro på recept. Det er tid til en pause. Tid til at få ro på. I det er lyd.