Genstart - podcast cover

Genstart

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

Episodes

Cowboys, kul og kæmpebiler

Forestil dig et land, hvor ordet "klimaforandringer" forsvinder fra officielle hjemmesider og hvor olie, kul og kæmpebiler er en del af den nationale identitet. I dag kigger vi nærmere på USA, et land fyldt med grønne håb og sorte interesser. For hvor meget kan én præsident egentlig spænde ben for en global grøn omstilling? Trump gør, hvad han kan, for at viske det grønne væk; men måske er det for sent. Professor Katherine Richardson tager os med på en rejse fra 70'ernes optimisme til nutidens k...

Apr 20, 202524 min

Seriemorder eller syndebuk?

Den værste barne-seriemorder i britisk historie sidder nu fængslet på livstid for mordene på 7 spædbørn. Men en voksende gruppe eksperter mener nu, at 35-årige Lucy Letby er uskyldig. Den tidligere neonatalsygeplejerske var ansat på Countess of Chester Hospital og blev idømt 15 livstidsdomme for blandt andet at have forgiftet børnene på afdelingen med insulin og forårsaget blodpropper hos dem. Men nu hersker der tvivl om hendes skyld: Er hun seriemorder eller syndebuk for et inkompetent hospital...

Apr 18, 202527 min

Lars i klimakrise

Alle troede, at klimaminister Lars Aagaards politiske karriere var så godt som slut. Men på målstregen træder de nordatlantiske mandater uventet ind og redder ham. Hvordan kunne det ske, og hvad har regeringen givet dem for at sikre hans overlevelse? Genstarts spørger Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl, hvordan dramatiske politiske manøvrer reddede Aagaard, og hvad det betyder for magtspillet i dansk politik. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 14. april 2025.

Apr 17, 202521 min

Kan USA slukke Skyen?

Amerikanerne kan trække stikket på det digitale Danmark. De ejer stort set alt og har fuld adgang til den sky, hvor alle vores billeder, beskeder og noter svæver rundt. Tech-journalist Louise Olifent tager os med på en rejse i den digitale infrastruktur sammen med østrigeren Max Schrems, der i årevis har kæmpet for europæisk beskyttelse mod amerikanske techgiganter - og som nu har fået langt flere til at lytte med alvor til hans ord. Genstart ser i dag på, hvad der kan ske, hvis vores digitale i...

Apr 16, 202524 min

Velkommen til manosfæren

På kun tre uger har over 97 millioner mennesker set Netflix-serien Adolescence. Mange steder får den forældre til at skutte sig af frygt for, hvad børn ser på sociale medier. Storbritanniens premierminister Keir Starmer opfordrer nu alle landets skoleelever til at se serien, og til at diskutere online kvindehad, giftig maskulinitet og radikalisering i de onlinefællesskaber, der bliver kaldt manosfæren. Journalist Mads Bager fortæller om sit eget dyk i manosfæren og det indhold unge mænd bliver e...

Apr 15, 202525 min

Trumps told

Trumps høje toldsatser buldrer derudad og verdensmarkedet står i brand med usikkerhed og røde tal. Stemningen var ellers fantastisk ved Trumps havefest foran Det Hvide Hus, hvor han erklærer sin "befrielsesdag" og lover at genoplive USA's økonomi. Genstart spørger i dag, om der er en mening med galskaben? Og hvordan navigerer vi bedst i denne uforudsigelige situation? Det spørger Genstart om - i dag med finansjournalist Sarah Sjølin. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 10. apri...

Apr 14, 202524 min

Spillet i Spillet

12 kendte danskere tjekker ind i en luksusvilla, hvor de skal eliminere hinanden, indtil én står tilbage som vinder. 'Spillet', som TV2-programmet hedder, er det seneste i rækken af socialpsykologiske underholdningsprogrammer, hvor deltagerne har svært ved at regne ud, hvem der er ven, og hvem der er fjende - og det er løbet over skærmen på et tidspunkt, hvor noget af det samme gør sig gældende i den virkelige verden. Udenfor luksusvillaen er verden i opbrud. De internationale spilleregler, som ...

Apr 13, 202524 min

Kernevåben på dansk jord?

Danmark har i årtier været beskyttet af amerikanske atomvåben, men usikkerheden under Trump har fået Mette Frederiksen til at overveje fransk atombeskyttelse fra Emmanuel Macron. Hun erklærer, at vi ikke længere kan affeje ideen om at huse kernevåben i Danmark, et emne der har været tabubelagt siden vi sagde nej til a-våben på dansk jord i 1957. Iben Bjørnsson, adjunkt ved Forsvarsakademiet, fortæller om den politiske uvending i dagens Genstart. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd...

Apr 11, 202523 min

Martyr Le Pen

Marine Le Pen er rasende. Hun forlader retssalen, før den endelige dom falder uden et ord til pressen, der er mødt talstærkt op. Vejen til Élysée-palæet og præsidentposten er med ét blevet besværliggjort for den populære højrefløjspolitiker. I sidste uge faldt en længe ventet dom, og Marine Le Pen er dømt skyldig i alvorlig fusk med EU- midler. Med dommen følger ikke alene fængselsstraf og en betragtelig bøde. Den franske højrefløjsdronnning er også udelukket fra alle politiske embeder i fem år....

Apr 10, 202525 min

Det koloenorme kongerige

Hvad er egentlig det danske kongehus forhold til Danmarks uhyrlige slavefortid? Det undersøger Genstart i dag, og historien begynder med Danmarks almægtige konger under enevældet. I den tid, indtog Danmark, på lige fod med flere europæiske nationer, varmere himmelstrøg. Under skiftende konger satte handelsfolk kurs mod Caribien. Øer blev koloniseret og på bekostning af slavegjorte arbejdere, der risikerede livet, bragte vi sød sukker med hjem. Selvom mere end 200 år er gået, så har det britiske,...

Apr 09, 202527 min

Brødrene Løbehjerte

Med benhård disciplin har Gjert Ingebrigtsen trænet sin sønner til at blive verdens bedste løbere. Men mens guldfamilien står allerøverst på podierne, krakelerer det hele. Nu sidder de overfor hinanden som fjender og modstandere i en brutal familieretssag. Fra vidneskranken fortæller OL-guldvinderen Jakob Ingebrigtsen om et regime, hvor faderen uddelte både tæsk og trusler i jagten på succes. I dagens afsnit fortæller DR's sportskommentator, Henrik Liniger, om bagsiden af medaljen. For kan det l...

Apr 08, 202526 min

Kan Nola tilgive sin mor?

Som 12-årig ser Nola Grace Gaardmand sig selv i spejlet, og træffer en beslutning. Hun vil slukke for sine følelser, så hun ikke længere kan mærke den sorg, skam og ensomhed, som hendes mors alkoholmisbrug fremkalder i hende. Siden dengang har hun følt en vrede mod sin mor, som hun har holdt sig på sikker følelsesmæssig afstand af. Men i en ny dokumentarserie har hun sat sig for at undersøge, hvem hendes mor er, og hvad der har formet hende. En undersøgelse, der trækker tråde til apartheid-regim...

Apr 07, 202528 min

En kold skulder til Vance

Termometeret viser bidende minus 20 grader, da USAs vicepræsident træder ud på Pittufik Space Base. Besøget er den foreløbige kulmination på Trumps gentagelser om, at han MÅ have Grønland. Nu står den amerikanske vicepræsident så der i sin grønne parkajakke som en fysisk manifestation af kravet. Besøget skulle have været længere og mere omfattende. Men det ændrede en kold grønlandsk skulder tilsyneladende på. I dagens udsendelse spørger vi konsulent og tidligere diplomat Nauja Bianco om, hvad vi...

Apr 06, 202526 min

Flaskepost fra Jussi

Jussi Adler-Olsen er klar til at nyde sit otium, da han får konstateret knoglemarvskræft. Den succesfulde forfatter har rejst verden rundt med sin Afdeling Q-serie og solgt godt 30 millioner bøger. Undervejs har han sat høje krav til alle dem, han har arbejdet sammen med. Nu er der udkommet endnu en bog i serien med to nye navne på omslaget. I den anledning spørger Genstart Jussi-Adler Olsen, om han kan slippe kontrollen både med Afdeling Q og sit helbred? Vært: Simon Stefanski. Program publicer...

Apr 04, 202526 min

Borgmester i brummen

På en video fra sit walk-in closet taler Istanbuls borgmester roligt til sine tilhængere. Udenfor er kampklædt politi trampet op foran hans lejlighed, klar til at anholde ham, men han lover, at det ikke vil stoppe ham. Han vil fortsætte sin kamp mod tyranniet. Ekrem Imamoglu er præsident Erdogans største politiske rival, men bare få dage før han officielt skal nomineres som sit partis præsidentkandidat, bliver han pludselig anholdt - anklaget for korruption og terrorforbindelser. Anholdelsen sæt...

Apr 03, 202523 min

Halløj i gruppechatten

Beskederne flyver frem og tilbage. Kradse kommentarer, biceps-emojis, ild-emojis og dybt følsomme informationer. Nøglepersoner i Trumps regering diskuterer åbent et forestående militært angreb på en oprørsgruppe i Yemen i en gruppechat på beskedtjenesten Signal. Men de er ikke alene: Af en eller anden årsag er chefredaktøren for nyhedsmagasinet The Atlantic blevet inviteret ind i chatten. Han tror ikke sine egne øjne. Berlingskes Birgitte Borup fortæller, hvad det usandsynlige scoop afslører om ...

Apr 02, 202527 min

Kennedys danske dobbeltgænger

Pludselig åbner folk dørene for ham og tiltaler ham 'Mr. President'. På settet til storfilmen 'Jackie' oplever den danske skuespiller Caspar Phillipson første gang, hvordan det er at træde ind i John F. Kennedys liv. Sidenhen, så er det sket igen og igen. Casper Phillipson er, som mange andre, dykket ned i de konspirationer, der omgærder præsidenten. Lige siden de dødelige skud blev affyret, har mordet på John F. Kennedy været en af verdenshistoriens mest omfangsrige mordgåder. Nu har Trump love...

Apr 01, 202527 min

Sagen om Sass

"Kan det være Henrik Sass Larsen?" står der i en sms, som Jens Ringberg modtager. Få dage senere står den tidligere minister selv frem - det er netop Henrik Sass Larsen, der er tiltalt i en sag om ulovlig besiddelse af overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke. Han nægter sig skyldig. I tre årtier har DR's politiske analytiker Jens Ringberg fulgt Henrik Sass Larsen. Han har set ham føre to socialdemokrater til statsministerposten. Men han har også set, hvordan Henrik Sass Larsen igen og ig...

Mar 31, 202526 min

Ål på krogen

De var særligt fede under 1. verdenskrig, fordi de mæskede sig i lig. Hvis man putter dem i en tønde, æder de hinanden, og så kan de lugte blod på lang afstand. Åle-anekdoterne er mange, men sjældent sande. Til gengæld vidner de mange historier om, at ålen både har fyldt i vores bevidsthed og på vores tallerkener. Engang kunne den sorte slangeformede fisk findes i overflod - i bækken, i søen, i fjorden. Men sådan er det ikke længere. I dag skal man faktisk være heldig for overhovedet at møde en ...

Mar 30, 202524 min

Straffen til The Punisher

"Jeg vil dræbe jer. Jeg vil smide jer alle i Manilabugten og opfede alle dens fisk". Rodrigo Duterte - også kaldet The Punisher - starter en krig mod narkomaner og pushere, da han bliver valgt til præsident i Filippinerne. Ifølge den Internationale Straffedomstol bliver op mod 30.000 civile dræbt af politi og lyssky dødspatruljer. Nu er Duterte som den første tidligere præsident i Asien anholdt af Den Internationale Straffedomstol, anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. I dagens afsnit tag...

Mar 28, 202525 min

Fredens kropssprog

Snakken foregår omkring et fem meter langt mahognibord i en skarpt oplyst marmorsal. Det er her fred skabes! Donald Trump er opsat på at slutte krigen i Ukraine, og hellere i går end i dag. Men den amerikanske præsident er ikke den første, der har forsøgt sig som fredsmægler. To gange før har statsledere forsøgt sig med snak - uden held. Spørgsmålet er, om man overhovedet skal forsøge sig med fred i samme rum som Vladimir Putin. Genstart nærstuderer mekanikken og kropssproget bag en fredsforhand...

Mar 27, 202522 min

Kvinden der tæmmede Trump

Med et smil på læben foreslår hun kækt at kalde USA for 'mexicansk Amerika'. Med afmålte vittigheder og diplomati, har Mexicos første kvindelige præsident måske fundet svaret på, hvordan man tøjler manden i det hvide hus. Hendes navn er Claudia Sheinbaum, og hun har nu af flere omgange formået at frede sit land for præsident Trumps straftold. Hun bliver kaldt verdens mest magtfulde kvinde, og samtidig stiger hendes popularitet i Mexico til nærmest diktatorlignende tal. Men hvem er den kvinde, so...

Mar 26, 202524 min

En sonisk kanon

En mystisk, øredøvende lyd skyder gennem optoget og sender panik gennem folkemængden. Måske er det en forbudt sonisk lydkanon, der har ramt serberne på gaden. "Onde løgne", siger Serbiens præsident. Balladen begynder i november, da 15 mennesker dør under et nedstyrtet tag på en togstation. Ulykken åbner for en hvepserede af vrede over tingenes tilstand i Serbien: Heftig korruption, bøllemetoder og magt, der centrerer sig om præsident Aleksandar Vucic. I en tid, hvor autokrater vokser sig store o...

Mar 25, 202523 min

Mordet på imamen

Elias Sadaq bliver som helt ung hevet til side af sin far. Med koranen i hånden fortæller faren historien om, hvad der sker med homoseksuelle efter deres død. De bliver lukket inde i en kiste af stål og brænder op i helvede. Historien forfølger Elias, da han finder ud af, at han selv er homoseksuel. Midt i sit livs krise kommer hjælpen fra uventet kant. På Youtube falder han over en mand, der har trådt alle trinene før ham: Verdens første, åbent homoseksuelle imam, Muhsin Hendricks. Men nu er de...

Mar 24, 202528 min

Agent 007 skal også dø

Den ærkebritiske helt, agent 007 har overlevet næsten alt. Han har holdt vestens fjender fra døren, på den mest britiske vis: velklædt, charmerende og med en kæk bemærkning. Men den engang så sort hvide verden, som James Bond blev født ud af, er blevet tiltagende mudret. Fortællingen om det storslåede britiske imperium overfor en sovjetisk skurk er ikke længere helt tidssvarende. Og her på randen af en ny verdensorden, hvor vi faktisk godt kunne bruge en helt, er agent 007 blevet solgt til en am...

Mar 23, 202527 min

Hævnens time

Man sagde, at der nu skulle være plads til alle i Syrien. Men én særlig gruppe får nu volden at føle efter Assad-styrets fald: Alawitterne. Det religiøse mindretal, som Assad'erne er en del af og som har siddet på magtfulde poster i Syrien i årevis. Nu bliver civile alawitter dræbt, forfulgt og tusinder flygter. Midt i det hele sidder Syriens nye overgangspræsident Ahmed al-Sharaa, som fordømmer volden. Men hans nye, midlertidig forfatning vækker bekymring. Puk Damsgaard, DRs mellemøstkorrespond...

Mar 21, 202524 min

Overlægens forsømmelser

Han indførte morgensang og serverede kaffe på sengen til patienterne. Han talte for mindre brug af tvang og for en mere holistisk tilgang til de psykisk syge patienter. Udadtil lignede overlægen og hans afdeling en succes, men sidste år kommer det frem, at både patienter, kolleger og pårørende har været dybt bekymrede for hans behandling og linje. Og næsten 30 klager og bekymrede henvendelser er tikket ind over ham gennem årene, uden det har fået konsekvenser. Det ændrer sig, da en whistleblower...

Mar 20, 202527 min

Kæft, trit og koranen

På koranskolen i Somalia gælder det om at have en god hukommelse, når dagens afsnit af koranen skal citeres aldeles fejlfrit. Er der fejl, er der slag. Det kommer 9-årige Sihaam også til at mærke. Barndomslivet med boldspil og legekammerater på Emdrupvej stopper brat, da hun ud af det blå skal på en såkaldt genopdragelsesrejse. En rejse hendes mor også selv var tvunget til at tage i en alder af 15 år. Dagens Genstart handler om, hvordan en mor og datters skæbnefællesskab videregives generationer...

Mar 19, 202530 min

Den rene vare

Se Viaplay frem for Netflix, hæld Pepsien ud i afløbet, køb ikke Heinz Ketchup og sælg din Tesla. Siden Donald Trump satte sig ved bordet i det ovale kontor har flere danskere valgt amerikanske produkter fra. Facebook-gruppen 'Boykot varer fra USA' har over 70.000 medlemmer og ifølge Business Danmark har 62 procent af danskerne fået mindre lyst til at købe amerikanske produkter. Men har det en reel effekt at boykotte amerikanske varer? Institutleder og professor Dannie Kjeldgaard på Syddansk Uni...

Mar 18, 202521 min

New York State of Shit

Man orker faktisk ikke længere at ringe efter hjælp, når man støder på en hjemløs på gaden, der måske - måske ikke er død. I New York går man videre, fordi det sker hele tiden. Der er huller i vejene, undergrundsbanen er nedslidt. Sundhedsvæsnet, skolerne og institutionerne koster alle kassen, men virker ikke. Alt føles dyrere og dårligere. Så selv i den gamle demokratiske højborg New York er man så frustreret over tingenes tilstand, at flere nu også her er villige til at afprøve om MAGA-eksperi...

Mar 17, 202525 min