Dänemark - Update

eGovernment Podcast

Jun 08, 2024•59 min•Ep. 180

--:--

Listen in podcast apps:

Apple Podcasts

Spotify

Download

Listen to this episode in Metacast mobile app

Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more

Episode description

Dänemark war Partnerland bei der Konferenz Digitaler Staat 2024. Ich habe die Chance genutzt um mir ein Update zur Verwaltungsdigitalisierung zu holen.

Diskutiert wird Digitalisierung in Dänemark und Deutschland: Gesundheitswesen, Technologien wie Mobile Pay, digitale Inklusion. Betont wird dänische Innovationen, KI, MidID und europäische Digital Identity Wallet. Zukunft digitaler Identitäten im Fokus.

Kommentare unter: https://egovernment-podcast.com/egov180-daenemark-update/

Udskrift på dansk (automatisk transskriberet og oversat)

Linksammlung

MitID (Bürger:innen ID) – https://www.mitid.dk/en-gb/
borger.dk (Bürger:innen Portal) – https://www.borger.dk/
sundhed.dk (Gesundheitsportal) – https://www.sundhed.dk/
skat.dk (Steuerportal) – https://www.tastselv.skat.dk/
virk.dk (Unternehmensportal) – https://virk.dk/
Udskrift på dansk (automatisk transskriberet og oversat)

Teilnehmer:innen Moderator:in

Gäste

Ann Andersen
- Linkedin
Franziska K.
- Linkedin
Jess Møller Knudsen
- Linkedin
Roland Eichenauer
- Linkedin
Kyra Rahns
- Linkedin

Ähnliche Episoden

Wenn ihr uns und unsere Arbeit unterstützen möchtet, dann könnt ihr das gern durch einen Einkauf in unserem Shop, per PayPal oder regelmäßig auf Steady tun.
Weitere Informationen findet ihr hier.

Sticker gibt es hier.

Udskrift på dansk

(automatisk transskriberet og oversat)

Torsten:
[0:34] Så, Digital State 2024, jeg er her ved den danske stand, fordi Danmark er medvært eller partnerland for Digital State i år. Og Kira sidder ved siden af mig, og vi er blevet enige om at lave endnu en opdatering om Danmark, fordi jeg allerede har lavet en podcast for noget tid siden. Kira, vil du ikke kort præsentere dig selv? Dejligt at have dig her.

Kyra:
[1:03] Torsten, tak for introduktionen og dejligt at have dig her til en opdatering fra Danmark. Jeg hedder Kira, jeg er så at sige digitaliseringsmedarbejder på den danske ambassade, men jeg er ansvarlig for handelsafdelingen. I modsætning til andre lande har Danmark en handelsafdeling, der er integreret direkte i Udenrigsministeriet. Og jeg er ansvarlig for at etablere lidt af en udveksling mellem danske og tyske interessenter. Som du måske har hørt, er jeg oprindeligt tysker, jeg boede bare i Danmark i meget lang tid og havde derfor lidt af en fordel eller nød at leve som borger i en meget digital stat, og så tænkte jeg, at jeg måtte tage det med mig hjem og arbejder nu lidt på, at Tyskland og Danmark udveksler ideer med hinanden for at lære af hinanden og måske bringe Tyskland lidt tættere på den digitale stat og på, hvad Danmark er nu.

Torsten:
[1:59] Okay, som sagt skrev jeg noget om Danmark for lang tid siden, og jeg ville gerne lave en lille opdatering på det nu. Jeg har noget senere i programmet om emnet borger-id eller borger-id generelt. Kan du give os et nogenlunde overblik over digitaliseringen i Danmark, hvordan den ser ud, hvor digitalt en dansk borger kan leve, bortset fra Instagram, Facebook og lignende?

Kyra:
[2:28] Ja, helt sikkert. Så du kan faktisk starte fra, hvis du siger det så dumt, fra vugge til grav, alt er faktisk digitalt. Så i det øjeblik du bliver født, får du et CPR-nummer. Det er et personligt nummer, som udstedes automatisk, fordi moderen er registreret på hospitalet. Fødselsprocessen registreres derefter på sundhedsportalen. Det betyder, at der er tale om en ny person. Nummeret genereres automatisk. Og en uge senere har hun sin første børneydelse på sin konto. Præcis, det er sådan, det starter. Og derefter faktisk alt. Så ved staten selvfølgelig, at barnet nu er et år gammelt og begynder at få brug for en daginstitutionsplads. Så selvfølgelig kan man på forhånd se, hvor mange børn der kommer til at stå på børnepasningskontoen.

Kyra:
[3:11] Dygtig alder, så at sige, og kan allerede beregne efterspørgslen korrekt og kan reagere på den. Det samme med skolen. Præcis, universiteterne bliver ikke længere tildelt dig selv, du skal søge ind på dem, selv som dansker. Men også her fungerer hele processen digitalt. Og det hele kører via et opsamlingscenter, der hedder bürger.dk. Så over 2000 ydelser til borgerne er så at sige samlet der. Bag dette står de enkelte kommuner. Så det er ikke en platform, der indeholder alt, men faktisk bare portalen til alt. Og præcis, det hele er forbundet. Og det samme gælder for virksomheder. Selv hvis jeg beslutter mig for at oprette et firma efter universitetet, kan jeg gøre det med et enkelt klik via den samme portal, ikke borger.dk, men firma.dk, hvor jeg kan logge ind med min

digitale identitet og oprette noget. Eller jeg kan også læse de vigtigste ting, såsom årsregnskab, hvornår skal jeg lave min skat, hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg opretter, der er guides og så videre og så videre.

Torsten:
[4:18] Og du har også boet i Danmark nu, som dansker, så at sige. Og hvordan er denne digitalisering egentlig nået ud til befolkningen? For bare fordi staten stiller det til rådighed, betyder det ikke, at det er kommet ind i det normale hverdagsliv.

Kyra:
[4:33] Ja, præcis. Så jeg tror, at den store forskel er, at der i 2011 var en relativt progressiv eller endda modig regering ved magten, som sagde, at fra nu af skal kommunikationen med myndighederne være digital. Digital. Og fra da af er der faktisk næsten ingen breve tilbage i postkasserne. Så idéen om at fjerne postkasserne har allerede været overvejet. Men så er det selvfølgelig altid et spørgsmål om lederskab bag det. Jeg tror, du allerede har talt med Lars Friedersen. På et tidspunkt smed han alle de ting, der var lagt på bordet på papir, i skraldespanden. Så det blev godt modtaget af de o^entligt ansatte, men også af borgerne, fordi det er meget brugercentreret og derfor let at bruge.

Kyra:
[5:21] Og så vil de gerne bruge det, fordi det virker og gør deres liv lettere.

Torsten:
[5:25] Og hvordan er det? Får Danmark alle med? Så også spørgsmålet om digital deltagelse. Kan alle spille sammen med det hele?

Kyra:
[5:34] Præcis, det er også lidt af et tema i den seneste strategi, digitaliseringsstrategien, er deltagelse, at man også inkluderer folk, der ikke er det, eller er handicappede, eller endda dem, der måske ikke kan få fat i selve regeringsspørgsmålet. På den ene side er der selvfølgelig mennesker, som har et problem med digitalisering, men der er også mennesker, som ikke forstår, hvordan administrative procedurer fungerer. Man er nødt til at tage dem med. Og det er her, vi sørger for, at der er efteruddannelse. Der bliver bevilget ekstra penge til at tage folk med. Der er folk til rådighed på bibliotekerne, som kan svare på spørgsmål. Så vi sørger for, at de også bliver taget med.

Torsten:
[6:17] Nu var du studerende, da du boede i Danmark. Men er emnet digitalisering eller digitale administrative procedurer også dækket i skolerne på nogen måde? Det er et godt spørgsmål.

Kyra:
[6:29] Jeg er nødt til at sige det til nogen, måske, jeg tror, du er nødt til at sige det til dem. Ikke på universitetet i hvert fald. Så gør vi det senere på skolen. Vi har folk nok her på standen. Ja, bestemt ikke på universitetet. Men der er ansøgninger der. Der er et internationalt hus, som forklarer det til folk, der går der.

Torsten:

[6:46] Okay, så som indbygger i Danmark er det slet ikke nødvendigt at skrive et brev til en myndighed eller sende en fax.

Kyra:
[6:56] Faxmaskiner findes ikke længere. Ingen papirformularer, der skal udfyldes. Præcis, nej.

Torsten:
[7:00] Det er godt, det er ideelt.

Kyra:
[7:02] Kira, mange tak. Og nu får vi den næste, som måske også har emnet makeup- bobler. Det er perfekt.

Torsten:
[7:08] Hej Anne, hej.

Ann:
[7:09] Hej Thorsten, hej til dig.

Torsten:
[7:10] Og Ann har allerede annonceret, at hun kan svare på Kiras spørgsmål, som Kira ikke kan svare på. Men Ann, måske kunne du præsentere dig selv ganske kort.

Ann:
[7:16] Ja, det vil jeg meget gerne. Jeg hedder Ann. Jeg leder generalkonsulatet i München og er ansvarlig for vores tech-aktiviteter i Tyskland. Det betyder, at jeg er meget involveret i teknologi og digitalisering.

Torsten:
[7:27] Og du er dansk og ikke tysk som Kira?

Ann:
[7:30] Jeg er dansk. Det er derfor, vi supplerer hinanden så godt.

Torsten:
[7:32] Og det er nok derfor, du kan svare på det spørgsmål, jeg forsøgte at stille Kira tidligere. Er hele emnet digitalisering, administrativ digitalisering, et emne i skolen?

Ann:
[7:42] Ja, men skolernes digitalisering er selvfølgelig også et meget stort emne i skolerne.

Torsten:
[7:46] Ja, det vender vi tilbage til om lidt. Men min pointe er ganske enkelt, at eleverne bliver instrueret i, hvordan de skal gøre det? Bliver de vist, eller ser de, hvordan de kan indsende ansøgninger? For hvis jeg forestiller mig det i Tyskland, ville jeg være nødt til at vise dem, hvordan man gør.

Torsten:
[8:00] vise, hvordan de udfylder en selvangivelse på papir, ville alle gå amok. Men hvis det hele er digitalt, viser du så dine elever sådan noget?

Ann:
[8:09] Ja, så det er til en vis grad en del af læseplanen i skolerne. Som en del af den nye digitaliseringsstrategi er hele faget faktisk blevet bygget op omkring det, ikke udelukkende omkring administration, men også for eksempel, hvordan laver man et budget digitalt? Eleverne bliver også undervist i dette på skolerne, og som jeg sagde, bliver det simpelthen implementeret som en fast del af læseplanen på skolerne med digitale værktøjer, der er naturligt tilgængelige og som støtte.

Torsten:
[8:44] Og de kender også BurgerDK?

Ann:
[8:46] Ja, for i Danmark får man en elektronisk identitet, når man fylder 15 år, og fra da af er man også ansvarlig for at logge ind på BürgerDK, for eksempel vores borgerportal, og bruge tjenesterne digitalt. Derfor er digitale færdigheder selvfølgelig ekstremt vigtige, især i Danmark, fordi vi i øjeblikket har meget få analoge kanaler og analoge borgerrejser i det hele taget.

Torsten:
[9:12] Okay, og du ledsager de studerende?

Ann:
[9:14] Ja, det understøttes af lærerne, og der er også ekstra kurser, afhængigt af skoletype, fagspecialisering og lignende. Der kan også arrangeres ekstra kurser, og der er faktisk også støttekurser på vores biblioteker, især for de årgange, der skal være digitale for første gang, for det er en stor udfordring. Og det er faktisk en af de største udfordringer inden for digital inklusion. Hvordan kommunikerer vi, især på administrativt sprog, med elever, der er digitalt kompetente fra 15-årsalderen?

Torsten:
[9:49] Du har lige nævnt digitalisering i skolen. Min datter har lige fået en iPad og har faktisk arbejdet udelukkende med den siden dette skoleår. Ikke i alle fag endnu, men i mange fag med iPad’en. Hun har nu alle sine bøger som digitale bøger. Hvordan er det i Danmark?

Ann:
[10:05] Ja, i Danmark har vi også haft 1:1-udstyr i næsten et årti. Jeg ved, at Bayern også så småt er begyndt at implementere det. Og det, vi oplever i øjeblikket i Danmark, er faktisk en modtrend. Vi bevæger os fra digitale værktøjer til analoge. Med andre ord bliver de fleste danske skoler faktisk bedt om at købe analoge bøger igen, fordi de for næsten ti år siden sagde, at de ville gå helt over til digitale bøger, digitalt indhold og digital undervisning. Derfor er det faktisk spændende at se, at der er denne modtrend i danske skoler, at vi alligevel har brug for bøgerne og de fysiske kopier.

Torsten:
[10:47] Så jeg tror faktisk, at det er en blanding, en sund blanding. Men jeg kan ikke se, at nogen behøver at slæbe rundt på tykke mapper længere. Hvordan er det med det? Bliver infrastrukturen stillet til rådighed for eleverne i Danmark? Eller skal forældrene købe den?

Ann:
[11:02] Det er også en god blanding. Afhængigt af årgangen er det også organiseret som en separat enhed på skolen,

Ann:
[11:11] Og også delvist stillet til rådighed af skolen som klassesæt. I Danmark er det op til kommunen at beslutte, hvilken model der skal bruges. Afhængigt af budgettet og så videre, hvordan det er delt op på kommunalt niveau. Skolen beslutter så, hvad der er den bedste model. Men der er selvfølgelig altid muligheder for familier, der simpelthen ikke har råd til Chromebooks eller bedre. Og det er selvfølgelig vigtigt, at alle kan flytte til det samme skab. Og ellers er klasserne som sagt meget tilgængelige.

Torsten:
[11:44] Digitalisering i sundhedssektoren. Jeg er en stor fan af digitaliseringen i Danmark eller den danske sundhedssektor. Jeg måtte selv opleve det. Måske gik jeg til lægen, og han sagde, hvilket apotek vil du gå til? Og jeg sagde: Fortæl mig, hvilket jeg skal gå til. Og så gik jeg bare hen på apoteket og fik min medicin. Uden noget som helst. Og i et af disse sundhedscentre. Folk kunne bare gå derhen, holde deres sundhedskort op, skrive, hvilken læge de ville se, og så var det hele glemt, og så kom lægen og hentede dem. Hvordan udviklede det sig?

Ann:
[12:19] Ja, sundhedssektoren er også et område, der er blevet utroligt digitalt, især efter corona, hvor lægerne blandt andet også har tilbudt virtuelle aftaler. Det har nu også manifesteret sig i vores samfund og er nu en del af mulighederne, især i landområderne, hvor det simpelthen er sværere. Afstandene er længere for overhovedet at kunne besøge en læge. Det er blevet mere etableret, og vi eksperimenterer også meget med teknologier som kunstig intelligens. Dette er et innovationscenter i Danmark,

Ann:
[12:51], som er blevet ekstremt stærk i de sidste to år. Og vi ser også mange nystartede virksomheder på dette område, som sammen med hospitaler og læger finder nye måder at drage fordel af kunstig intelligens på, fordi vi også lige har skabt en datapool som samfund, hvor dette overhovedet er muligt, fordi vi har meget strukturerede data og centraliserede resultater. Det er selvfølgelig en stor fordel.

Torsten:
[13:16] Det ville være mit næste spørgsmål. I har alle data centraliseret. Så der er en centraliseret elektronisk patientjournal, hvor kan jeg som patient finde ud af, hvem der har adgang, eller er der generel adgang?

Ann:

[13:28] Ja, som patient kan man selv bestemme, digitalt via vores delvist centraliserede borgerportaler, men også vores modpartsportaler, gesundheit.dk, hvor alle borgere kan logge ind og have fuld adgang til deres egne journaler. Det betyder, at man altid kan følge sin sygehistorie. Både personligt og for dine børn, for eksempel Thorsten. Hvis de i det mindste er under myndighedsalderen. Og du kan også selv bestemme, hvem der skal have adgang til hvilke data. Og så kan du sætte kryds eller lade være, så at sige. Og du kan selvfølgelig også godkende alt, mere eller mindre. Og du kan også se, hvornår f.eks. læger får adgang til din journal. Med andre ord har du også et helt gennemsigtigt rum, hvor du som borger kan føle dig sikker på, hvem der egentlig vil have adgang til mine sundhedsdata. Og det synes jeg personligt er en rigtig god ting.

Torsten:
[14:25] Har forsikringsselskaberne også adgang til det? Især når jeg tegner en livsforsikring, er de meget interesserede i mit helbred.

Ann:
[14:33] Åh ja, det er rigtigt. For det første skal du selvfølgelig bekræfte det. Men i princippet har de ikke direkte adgang til dine sundhedsjournaler. Du skal grundlæggende indsende det, du vil dele med dem. Og generelt er alle forsikringsselskaber opbygget forskelligt, hvor de ikke længere er der. Vi er alle forsikret på samme måde gennem vores skattebidrag. Det er derfor, vi ikke har private forsikringer, men o^entlige forsikringer som i Tyskland.

Torsten:
[14:57] Ja, med sundhedsforsikring, præcis.

Ann:
[14:58] Præcis, men alt er som regel det samme. Og så tegner man en ekstra forsikring. Men som regel skal du selv aktivt godkende adgangen.

Torsten:
[15:09] Men selv hvis jeg f.eks. vil tegne en livsforsikring, dvs. en forsikring på mit liv, ikke på mit helbred, kan jeg også give dem adgang, fordi de virkelig er interesserede i, hvor høj præmien bliver.

Ann:
[15:20] Ja, helt sikkert.

Torsten:
[15:23] Så du kan faktisk give private virksomheder tilladelse til at få adgang til visse data.

Ann:
[15:28] Ja, men du er nødt til at gøre det selv.

Torsten:
[15:31] Okay, også om borgernes data eller kun om sundhed?

Ann:
[15:34] Også på borgerdata, ja.

Torsten:
[15:36] Okay, nu havde vi sundhed, vi havde borgere, vi havde virksomheder,

Torsten:
Det har vi ikke haft endnu [15:39]. Hvad med digitalisering? Hvad gør staten for virksomhederne?

Ann:
[15:44] Vi har også en portal, hvor de sjældne tjenester i princippet, ligesom BürgerDK for borgere, alle leveres digitalt til virksomheder, de tjenester, som de har brug for i hverdagen. Derfor er den generelle måde at drive virksomhed på og så videre også digital. Og det er meget nemt, især i Danmark sammenlignet med mange andre europæiske lande, at oprette en virksomhed.

Torsten:
[16:12] Jeg er ofte på ferie i Blauwand. Det er en smuk Østersø i forhold til Nordsøen.

Torsten:
[16:17] Der er fibernet helt op til den lille hytte på stranden. Hvordan er den generelle infrastruktur i Danmark?

Ann:
[16:25] Også meget godt. Fiberoptik er faktisk landsdækkende, og alle tjenester har mere eller mindre adgang til fiberoptik.

Torsten:
[16:32] Så jeg behøver ikke at være bange for, at jeg ikke kan bruge onlinetjenester, fordi jeg ikke har internet?

Ann:
[16:36] Nej, det ville ikke være problemet.

Torsten:
[16:38] Okay, hvad er den næste store ting inden for normalitet?

Ann:
[16:41] Den næste store ting er helt sikkert intelligens. Det kan vi blandt andet se i digitaliseringsministeriet, som er en del af en ny strategi, der blev o^entliggjort her for et par uger siden. Den er selvfølgelig stærkt orienteret mod EU og forsøger virkelig at sige, at vi ikke må bremse innovationen med for meget regulering. Og vores minister går blandt andet stærkt ind for dette. Det andet eller det andet punkt, som også er ekstremt spændende, synes jeg i hvert fald, er, at vi er så digitale i Danmark, her faktisk siden 2001, hvor vi faktisk dannede vores første taskforce på digitaliseringsområdet, også i 2001, hvor vi lancerede vores første digitaliseringsstrategi i Danmark, på tværs af kommuner, regioner og ministerier. Vi har nu også indset, at der er en større gruppe i

befolkningen, som virkelig har problemer med digitaliseringen. Derfor er digital inklusion et meget stort emne, især i det seneste år. Og vi forsøger i øjeblikket at inkorporere analoge borgerrejser meget bedre i vores centrale infrastruktur og vores borgerportaler. Og det er især vigtigt for yngre mennesker og for ældre mennesker, som er der i særdeleshed.

Torsten:
[18:00] I har f.eks. et godt samarbejde med bibliotekerne. Jeg synes, det er fantastisk. Bibliotekerne er der jo alligevel, og jeg synes, det er en super fed idé at udvikle det til et medborgerhus.

Ann:
[18:15] Og det var også en meget god støtte, især fordi borgerservice også havde et behov, da vi lancerede vores seneste generation af eID, jeg ved, at du talte om det med Roland, der var også et reelt behov for at have et fysisk kontor, hvor du også kunne få støtte og først og fremmest også registrere alle kortene.

Torsten:
[18:36] Jeg kommer til at tænke på endnu en ting, vi diskuterer i øjeblikket emnet sociale kort i Tyskland. Der udstedes kort, primært til flygtninge for tiden, fordi det er der, det haster mest, hvor de så at sige ikke får flere kontanter, men meget hurtigt får udbetalt et kontantkort, som normalt er et kreditkortderivat, og kan bruge det til at komme i gang med det samme og derefter gå ud og købe mad eller noget lignende.

Torsten:
[19:04] Hvordan håndterer Danmark dette? Har I stadig arbejdet med kontanter, især i den sociale sektor, eller har I noget lignende?

Ann:
[19:11] Ja, du vil næsten ikke kunne betale med kontanter i Danmark. Alt er enten digitalt via noget som Apple Pay, Google Pay og så videre. Men en meget populær app, som er ekstremt udbredt i Danmark, er Mobile Pay. Og den er faktisk udviklet af den danske bank Google. Og hvis du f.eks. går til en streetfood-butik i Aarhus eller til Blobbernd.

Torsten:
[19:36] Blobbernd?

Ann:
[19:37] Ja. Der er ikke så mange street food-butikker i Blobbernd. Eller bare en isbod. Ja, præcis. Der er nok isbutikker. Ja, lige præcis. Der er nok. Nogle gange vil man endda opleve, at man kun kan betale med MobilePay. Det betyder, at du skal have en dansk app, og at du kan betale halvvejs igennem den. Og nogle gange kan man ikke engang betale med kontanter.

Torsten:
[19:59] Og de, der har brug for det, hvordan får de pengene? De er nødt til at have en konto. Så hvis jeg nu er flygtning i Danmark, og jeg ikke har noget, jeg har ingen konto, jeg

har intet i Danmark, ingen bopæl, jeg er afhængig af flygtningehjælp. Får jeg penge, eller får jeg en eller anden form for elektroniske penge, plastikpenge eller hvad ved jeg?

Ann:
[20:19] Ja, der er støtte, afhængigt af hvordan asylproceduren er for personen, for familien. Og der er også steder, hvor de får mere støtte, selvfølgelig, og altid med hjælp fra staten. Men det er meget forskelligt, hvornår den gives. Men i Danmark får man et CPR-nummer, et centralt personregisternummer, så snart man har fået asyl i Danmark og får lov til at fortsætte med at bo der med sin familie. Og det er din unikke identifikator i Danmark. Og det er også din nøgle til et E-ID, så at sige, til konti, for eksempel, og også til borgerservice, og så bliver du også en del af det digitale samfund, så at sige. Og det vil selvfølgelig give dig adgang til dit digitale liv i Danmark samt støtte.

Torsten:
[21:11] Okay, det betyder, at jeg er nødt til at åbne en konto. Hvis jeg flygter til Danmark, er det første, jeg skal gøre, at åbne en konto, så jeg kan få penge. Det var det samme i Tyskland indtil nu. Og det her sociale kort gør simpelthen det hele nemmere, fordi jeg ikke behøver at sende asylansøgeren til den nærmeste bank først, hvor han alligevel ikke kan få en konto, fordi han er asylansøger. Og så får han bare et kreditkort i hånden og kan komme i gang med det samme og betale husleje, købe mad og andre ting.

Ann:
[21:36] Det kan også være, at der bliver brugt andre metoder i øjeblikket, og også med alle de ukrainere, der er kommet til Danmark. Men det kan ministeriet i hvert fald svare meget præcist på.

Torsten:
[21:49] Okay, Ann. Tusind tak skal du have. Det var hyggeligt at tale med dig. Og så må vi se, hvad der ellers dukker op.

Ann: [21:55] Tak.

Franzi:
[21:57] Hej, Franzi. Hej, Thorsten. Du har lige fortalt mig, at du er tysker og bor i Danmark. Præcis, det er sandt. Jeg har boet i Danmark i omkring seks år. Jeg kom oprindeligt hertil for at studere og bor og arbejder nu i Danmark og København.

Torsten:
[22:15] For at være mere præcis. Med andre ord kender du til digitaliseringen i Tyskland, for for seks år siden var den ikke længere fremme, end den er nu. Og du kender til digitaliseringen i Danmark. Marc, som borger, hvad lagde du mærke til, eller hvad imponerede dig mest?

Franzi:
[22:29] Så jeg vil sige, at jeg kan starte helt fra begyndelsen, da jeg skulle registrere mig, hvor hurtigt og nemt det var, hvor fladt bureaukratiet var, kan man næsten sige. Jeg skulle samle nogle få dokumenter, en lejekontrakt, og så skulle jeg o^icielt bekræfte, at jeg var

EU-borger. Og så gik jeg til et jobcenter og fik mit CPA-nummer i Danmark. Det er lidt ligesom et nationalt forsikringsnummer. Og dette nummer bruges til alt. Og jeg tænkte, at det var, okay, interessant, lad os se. For der er også en vis mængde af det i Tyskland. Men det er virkelig utroligt, hvor meget der går gennem dette nummer. Og hvor meget, hvor nemt det er at bruge mange digitale tjenester i den o^entlige sektor, simpelthen fordi du altid er kendt via dette nummer.

Torsten:
[23:23] Vi er vant til det i Tyskland, når der er et nummer, er vi bange, fordi det kan misbruges overalt. Og i Danmark bruges dette nummer næsten overalt. Har du en god fornemmelse af det?

Franzi:
[23:34] Ja, fordi det gør mit liv så meget lettere. Så hvis jeg skal være helt ærlig, så starter det med, at jeg går til lægen og bliver spurgt om mit navn, og så giver jeg mit CPA- eller CPR-nummer, og så bliver min journal slået op, og der er, og hvis jeg så går til en anden, så er det den samme procedure, og jeg behøver ikke at ringe til min læge først og bede om at få min journal sendt over, for eksempel.

Franzi:
[24:03] Og jeg synes, det gør livet utroligt meget lettere.

Torsten:
[24:06] Jeg havde også en samtale, der handlede lidt om e-sundhed. Det handlede også om, at man selv kan bestemme, hvilken læge der kan se hvilke dokumenter.

Franzi:
[24:16] Ja, jeg tror ikke, jeg kan sige noget præcist om det, for jeg har endnu ikke været i en position eller situation, hvor jeg skulle træ^e en beslutning om, hvad jeg skulle gøre, fordi min lægejournal måske endnu ikke er så stor og detaljeret. Men jeg har i hvert fald indset, at det er muligt at lave aftaler.

Torsten:
[24:35] Og har du en app til det?

Franzi:
[24:38] Så jeg ved, at jeg ikke kan sige, om denne specifikke proces nu er mulig i appen. Men der er en app, for eksempel når jeg bestiller tid hos min læge, kan jeg gøre det via en app, og så er der den generelle, som hedder Shuntil. Oversættelsen betyder sundhed. Det er en app, som jeg logger ind på, hvor jeg først skal verificere mig selv igen via et system, der minder om Bund-ID, kan man sige. Og så snart jeg ikke har verificeret mig selv, og jeg er inde i appen, kan jeg for eksempel se mine resultater eller en diagnose på noget, eller jeg kan også se min recept, hvis jeg har fået en. Så det er meget bæredygtigt. Igen, det er enkelt.

Torsten:
[25:24] Det, der også interesserer mig, er, at du tog til Danmark, så at sige, og med al den tidligere viden i Tyskland, og jeg ved ikke, hvor godt dit dansk er.

Torsten:
[25:30] dengang, da du tog til Danmark. Synes du, det var nemt at bruge alt det? Trænede de dig på nogen måde? Viste de dig, hvordan du skulle gøre det? Eller var det bare bygget til at være let at bruge og let at forstå?

Franzi:
[25:43] Så jeg syntes, det var meget brugervenligt. I begyndelsen kunne jeg slet ikke dansk eller engelsk, men så må man sige, at mange platforme faktisk gør en stor indsats for at have flere og flere instanser, som endda er tilgængelige på engelsk, hvis der ikke er en komplet engelsk version i nogle tilfælde. Og selv hvis det var på dansk, A, så har man som tysk statsborger den fordel, at man kan udlede noget fra tysk. Eller B, jeg fik en, jeg husker det meget godt, det var omkring, det var i min bank, de gav mig en, det var analogt igen, et stykke papir, hvor det engelske blev forklaret nøjagtigt, okay, hvis jeg vil gå et sted hen i netbanken, og denne maske kun findes på dansk indtil videre, så er det de ting, jeg skal være opmærksom på og så videre. Det er det, vi står for. Men jeg kan ikke huske, at jeg tænkte, åh Gud, jeg er overvældet af, hvad jeg skal klikke på her nu. Eller også var det hele meget, som man siger på engelsk, brugervenligt.

Torsten:
[26:47] Og hvad imponerede dig mest ved hele det digitale spørgsmål og hele kontakten med administrationen i almindelighed?

Franzi:
[26:55] Så jeg tror, at det, jeg sagde i begyndelsen, var, at CPA-nummeret i sig selv ikke er et digitalt produkt, men snarere en beslutning, der kan bruges i digitaliseringen. Og så, hvad jeg virkelig satte pris på lige fra starten, er E-Box. Det er en elektrisk bil. Alle de breve, jeg får fra det o^entlige, men også fra min arbejdsgiver eller Københavns Sundhedsforening, når de f.eks. sender information ud, ryger ind i den her e-boks. Og jeg får ikke flere breve sendt til min adresse, hvilket også er en fordel, hvis man f.eks. flytter til København i starten og skal flytte ofte på grund af sin boligsituation, og breve ikke går tabt. Så fordi de altid ankommer til min elektroniske postkasse. Det syntes jeg var meget, meget imponerende i begyndelsen.

Torsten:
[27:48] Så efter at have sendt ansøgninger, er Danmark ikke længere kendt.

Franzi:
[27:51] Nej, nej, nej. Så eller at du på en eller anden måde åbner din brevkasse uger senere og tænker, åh Gud, regningen. Den er allerede tre uger forsinket, fordi du har været på ferie eller noget, jeg ved det ikke. Så det sker for dig.

Torsten:
[28:06] Så hele vejen rundt er emnet administration blevet virtualiseret væk. Du kan gøre det hele digitalt. Du har ikke længere nogen grund til at tage nogen steder hen, medmindre der er noget, der sidder så meget fast, at du ikke kan gøre det digitalt.

Franzi:

[28:18] Man skal også sige, at man altid kan få hjælp. Jeg bor for eksempel i Frederiksberg Kommune. Der er stadig et borgerkontor, hvor der er folk. Og hvis du har spørgsmål, kan du stadig gå derhen igen, eller de kan hjælpe dig, hvis du har problemer med at logge ind osv. Så det er ikke sådan, at du ikke kan få hjælp. Så det er ikke sådan, at man ikke længere har mulighed for at komme i personlig kontakt med nogen, men frem for alt til hverdagens banaliteter vil jeg sige, at man simpelthen kan løse dem på den måde.

Torsten:
[28:56] Det efterlader spørgsmålet om, hvad du ville ønske for Tyskland.

Franzi:
[29:00] Jeg tror, du kan høre det lidt ud fra det, jeg sagde. Så jeg tror, det ville forenkle mange ting, hvis hver eneste lille proces krævede, at jeg traf en beslutning igen, og så var der endnu en individuel løsning, som ikke kommunikerede med den anden individuelle løsning, for så har man problemet, og jeg tror, det er generelt, for digitalisering er ikke bare noget, der løses ved at placere software et sted, men processerne omkring det skal også ændres. Så hvis processerne stadig svarer til en analog model, så er selv den bedste software ubrugelig, fordi arbejdsprocessen ikke har tilpasset sig det digitale tilbud. Og jeg tror, at jeg nogle gange indser dette, når jeg taler med familie eller venner i Tyskland, at platformen på en eller anden måde allerede eksisterer, men så har du stadig brug for en ansøgning for at registrere dig ordentligt, og denne ansøgning kan ikke uploades der, og så ender du med at sende alt ind med posten igen. Og det er en skam. Ja, det er rigtigt. Wansi, mange tak for at fortælle os lidt mere. Med glæde, med glæde. Vi ses snart igen. Tak, fordi du talte med os.

Torsten:
[30:15] Jeg har nu inviteret Jess, og vi vil tale om emnet innovation i Danmark, hvordan innovation, innovative teknologier, nye teknologier bliver implementeret, og hvordan de bliver brugt i den o^entlige forvaltning. Hej Jess Quint. Vil du præsentere dig selv kort?

Jess:
[30:31] Ja, med glæde. Mit navn er Jesmelo Knudsen, jeg er dansker. I de sidste fire år har jeg været i München som dansk generalkonsul og leder af det danske innovationscenter i München. Jeg har tilbragt de sidste 20 år i det danske udenrigsministerium. Og siden 1. marts har jeg faktisk været hos den danske virksomhed NetCompany.

Torsten:
[30:51] Og jeg har allerede lært NetCompany at kende, og I gør virkelig meget med innovationer og nye teknologier i særdeleshed. Hvordan lykkes det jer at være her i tide og samtidig finde fordele for den o^entlige administration?

Jess:
[31:06] Super interessant spørgsmål. Og så nu ikke bare for Net Company, men for den fælles danske administration, så at sige. Jeg tror, at folk altid er nysgerrige efter at afprøve nye teknologier. I øjeblikket taler vi selvfølgelig kun om brugen af AI og o^entlig administration. Hvordan kan vi gøre det? Hvordan kan man teste det? Hvordan kan man sætte det op med sandkasser, så man kan afprøve det på en sikker og e^ektiv måde? I

øjeblikket er der mange forskellige pilotprojekter i Danmark, også i den o^entlige administration, for eksempel i miljøsektoren, på andre områder, på kommunalt niveau, men også på myndighedsniveau, så at sige, hvor man simpelthen afprøver, hvordan man kan gøre det mere e^ektivt, hvordan man kan gøre det bedre med kvalitet, hvordan man kan yde en bedre service. Og det starter nok nu, og vi skal bare se på reglerne og lovene på EU-niveau for at se, hvordan det kan implementeres i Danmark i fremtiden.

Torsten:
[32:05] Og har du administrationerne med fra starten?

Jess:
[32:07] Ja, det er nemt. Så jeg tror faktisk, at det ikke kun er for AI og anvendelsen af nye, innovative teknologier, men faktisk generelt i danske myndigheder og o^entlige administrationer, sker det altid i o^entlig-private partnerskaber. Det betyder, at myndighederne, de o^entlige partnere i Danmark, altid er på udkig efter forskellige partnerskaber, ikke kun med Net Company, men også med mange andre danske virksomheder, hvor man kan afprøve forskellige nye ideer.

Torsten:
[32:38] Og drivkraften kommer fra administrationen, så at sige, eller kommer den fra dig?

Jess:
[32:42] Jeg tror faktisk, at det går begge veje, kan man sige det? Det kommer både fra myndighederne eller de o^entlige forvaltninger, men også fra virksomhederne. Så hvis virksomhederne har gode idéer, kan man altid diskutere dem som forslag til, hvordan man kan afprøve dem. Og heldigvis er man i Danmark og i den danske administration faktisk ret åben over for dette private og o^entlige partnerskab.

Torsten:
[33:07] Jeg tænker altid, at Danmark ikke er helt så føderalt organiseret som Tyskland, men I har også kommunerne, som altid er de mindste enheder, og hvor jeg vil sige, at der er mindst knowhow til rådighed, især når det gælder teknologi. Tager du dem med dig? Fordi de har den specialiserede knowhow, når det kommer til anvendelse eller administration. Tager du dem med dig, og hvordan gør du det?

Jess:
[33:28] Ja, så altid med aftale og helt sikkert, så hvis man vil afprøve nye teknologier eller innovative løsninger på kommunalt niveau, så går det ofte gennem et paraplysamarbejde for alle danske kommuner. Her hedder det Combit, i Bayern hedder det AKDB. Det er mere eller mindre det samme, men det er bestemt sammenligneligt. Og så kan man jo prøve det. Og så afprøver forskellige innovative, progressive lokale myndigheder selvfølgelig også selv forskellige ting. Og de deler også deres erfaringer og løsninger og de gode ideer, som de…

Torsten:
[34:07] At prøve ting af koster penge, og at prøve ting af betyder ikke nødvendigvis, at det er en succes. Ja, det gør det. Hvordan gør man det? Hvis det er hvidt, hvis det er en succes, behøver jeg ikke at prøve det. Og især nye teknologier kan nogle gange gå i den

forkerte retning. Hvordan får man finansieret sådan noget? For især hvis det er en lille kommune, som alligevel ikke har så mange penge, hvordan gør man det så?

Jess:
[34:27] Ja, det behøver jeg ikke at sige generelt. Så for os, kulturelt set er det det samme, inden for o^entlig digitalisering, men også på mange andre områder, tester vi ting. Vi er ikke bange for at begå fejl, og vi lærer aldrig af fejl. Og derfor tror jeg, at der altid er en generel nysgerrighed i Danmark efter bare at prøve noget nyt, for ja, det er simpelthen en vigtig del af vores kultur.

Torsten:
[34:56] Vi har ikke en nulfejlskultur.

Jess:
[34:59] Du skal bare prøve det af, og hvis det går godt, er det fint, så kan du fortsætte, og hvis det ikke gør, ja, så skal du lukke det så hurtigt som muligt. Men finansiering kommer Der er forskellige muligheder. Det bedste er selvfølgelig, hvis de lokale myndigheder selv har penge til at afprøve en POC eller et pilotprojekt. Men det er også muligt for os at arrangere forskellige innovationsworkshops. Det koster normalt ikke noget, fordi virksomhederne også er interesserede i at afprøve innovationsworkshops. Kommunen lærer en masse, og virksomhederne lærer også en masse. Men hvis der er brug for en større løsning eller en løsning, der blot kræver finansiering, er der en måde, hvorpå de lokale myndigheder simpelthen kan få støtte fra forskellige myndigheder.

Torsten:
[35:44] Forfremmelse, præcis.

Jess:
[35:46] For at få finansiering fra forskellige myndigheder. For innovationsprojekter er der et finansieringsprogram, hvor du kan sende en ansøgning, og hvis du har en god idé, kan du få penge til den. Eller der er også forskellige private finansieringsmuligheder, hvor du også kan få finansiering. For vi har alle sammen i hele det danske samfund en interesse i at være innovative og progressive. Der er også muligheder for kommunerne.

Torsten:
[36:17] Og hvad er de hotte ting, der bliver afprøvet lige nu?

Jess:
[36:20] Så i øjeblikket er kunstig intelligens helt sikkert det område, hvor der er størst interesse. Men vi ser også nu, og også med min baggrund i Innovationscenter Danmark i München, at Danmark har syv, otte innovationscentre på verdensplan. Det eneste, vi har i Europa, er i München. I løbet af de sidste to år har vi arbejdet meget intensivt i München med Sydtyskland om forskellige udvekslinger inden for kunstig intelligens i sundhedssektoren. Og så er kvantecomputere også et vigtigt emne for os. Og det er faktisk sådan, at jeg tror, der i øjeblikket er en enorm interesse for AI-sektoren, men hvis vi ser 4, 5, 6, 7, 10 år ud i fremtiden, så er kvantecomputere selvfølgelig bare en af de meget, meget interessante muligheder.

Torsten:
[37:14] Og gør du det hele på en struktureret måde? Spejder du også efter innovation? Ja, det gør du måske.

Jess:
[37:20] Vi forsøger at etablere forskellige udvekslinger mellem danske universiteter, innovationscentre, klynger, sektorklynger i Danmark med tyske og sydtyske universiteter, videnspartnere og partnerskaber. Simpelthen for at få en e^ektiv vidensudveksling inden for AI, sundhed eller kvante. For eksempel har vi et samarbejde mellem Københavns Universitet, vi har et kvanteinstitut, Nils Bohr-instituttet, Nils Bohr var en af vores mest berømte fysikere og spillede en meget, meget stor rolle i kvanteteknologi i Danmark. Der er nu et institut på Københavns Universitet, og vi har også haft forskellige udvekslinger med Quantum Valley i München. Det er nemt at forstå. På et akademisk niveau.

Torsten:
[38:21] Så du spejder også over hele verden.

Jess:
[38:23] Ja, men vi er simpelthen på udkig efter at forstå kvante- eller kvanteteknologi, simpelthen for at forstå, hvordan brugercases ser ud hos de største tyske kooperativer i Sydtyskland. Infineon, for eksempel. Hvordan arbejder de med kvanteteknologi hos Infineon? Hvilke forventninger har de til teknologierne? Og hvordan kan det nemt anvendes? Og præcis det samme hos BMW W eller det andet større sydtyske korpus.

Jess:
[38:50] Vi forsøger simpelthen at lave forskellige udvekslinger. For vi mener, at vi i den akademiske verden, så at sige, inden for kvanteteknologi allerede gør det godt, men vi er også nødt til at forstå, hvordan vi kan forvente, at det bliver implementeret i Tyskland. Det er faktisk spørgsmålet.

Torsten:
[39:07] Sidste spørgsmål, hvad var den sidste store innovation, som du rullede ud?

Jess:
[39:14] Fra Danmark?

Torsten:
[39:15] Fra Danmark?

Jess:
[39:16] Vi er meget, meget stærke, det kan vi se her i München i disse dage, vi er meget, meget stærke på o^entlig digitalisering i Danmark. Men hvor vi nu også har en fordel, så at sige, og en meget progressiv industri, er den medicinske industri. Vi har tre, fire, fem store verdensomspændende virksomheder i Danmark, som investerer meget, meget kraftigt i innovation og forskning, og jeg tror, at det seneste og største eller mest interessante innovationsprojekt i øjeblikket er hos Novo Nordisk, som er meget, meget intensivt. Kerneforretningen er så at sige insulin til diabetikere. Vi har nu fundet ud af, at denne teknologi også kan bruges på andre områder, på andre baser. Det er rigtigt. Og

især inden for fedme. Præcis. Og der er sandsynligvis en superpositiv respons, ikke kun i Europa, men også i USA og andre steder, hvor man virkelig, så at sige, har et verdensproblem, og hvor man virkelig kan støtte et verdensproblem og finde løsninger.

Torsten:
[40:22] Det er overalt i pressen, hele spørgsmålet. Ja, præcis. Ja, ja, mange tak. Jeg var meget glad. Det var jeg også. Og velkommen tilbage til min podcast når som helst. Det var dejligt. Mange tak skal du have.

Jess:
[40:33] Tak for muligheden.

Torsten:
[40:36] Hej, jeg er her på den danske stand ved den digitale lancering, og Roland sidder ved siden af mig.

Roland:
[40:42] Ja, hallo, hallo, Thorsten.

Torsten:
[40:44] Okay, lad os få en lille opdatering i dansk stil om EID-infrastrukturen i Danmark i dag. I mit sidste program om Danmark var MIT-ID’et lige blevet udrullet eller testet. Hvordan har det hele udviklet sig, hvordan er infrastrukturen blevet udvidet, og frem for alt, hvordan fungerer MIT-id’et i mellemtiden?

Roland:
[41:02] Ja, så først vil jeg gerne præsentere mig selv. Mit navn er Roland Eichnau. Jeg voksede op i Frankrig, jeg er tysk, jeg bor i Sverige, jeg arbejder i Danmark, så jeg er virkelig international, og jeg er ansvarlig for salg, forretningsudvikling og marketing i netværksgruppen og for den digitale identitetsinfrastruktur. Så netværket kommer fra nord, og det er en af de regioner, som man kan sige er det mest digitalt avancerede land. Og vi har mere end 20 års erfaring med at tilbyde løsninger til digital identitetsinfrastruktur. Vi leverer den kritiske infrastruktur til borgerne. Og vi har nu tilbudt tredje generation af den nationale IAD-løsning. Og den tredje generation gik i luften i oktober 2021. Og den seneste generation skulle opfylde visse regler som EIDAS, PSZ2 og GDPR. Og den seneste generation, som vi har bygget, er meget modulær, brugervenlig og baseret på API’er, dvs. applikationsprogramgrænseflader, OpenID Connect og mikrotjenester. Og løsningen understøtter lav, betydelig og høj, dvs. alle tre sikringsniveauer, og bygger bro til den finansielle sektor, hvor vi også er compliant pr. C2.

Roland:
[42:23] Den vigtigste grund til, at vi har så stor succes, og at 99 procent af befolkningen bruger løsningen, er, at vi har skabt use cases. For man laver ikke en IID-løsning bare for at lave en. Man skal også være i stand til at finde use cases. Og for at gøre det muligt har vi skabt harmonisering mellem den o^entlige og den private sektor. Den o^entlige og den private sektor arbejdede sammen som et team.

Torsten:

[42:47] Men det har du gjort hele tiden, har du ikke? Du har gjort det med banker og forsikringsselskaber siden begyndelsen.

Roland:
[42:51] Vi fandt den første løsning, fordi vi blev grundlagt af banker på det tidspunkt, vi gjorde det som et barn af banker, og så besatte vi også løsningen. Og så tilbød vi løsningen til staten, i sidste ende i den o^entlige sektor. I dag er den tredje løsning, at staten, staten er en statslig løsning. Staten sendte løsningen i udbud, og vi vandt så udbuddet og byggede løsningen til den danske by. Så nu er den danske stat, kan man sige, ejer af denne løsning. Og bankerne, de fire store banker, var med fra starten, for bankerne har selvfølgelig også forskellige brugerrejser. Man er også nødt til at tilpasse det. Man skal finde et kompromis mellem brugervenlighed, hastighed og sikkerhed. Og det lykkedes os at gøre det gennem harmonisering. Og vi har 180 o^entlige udbydere, der tilbyder 2.000 tjenester og 2.000 private tjenester, som brugeren kan få adgang til med en digital identitet, dvs. en nøgle.

Torsten:
[43:52] Dit digitale ID hedder MitID, og det er det mest centrale medie, du har brug for til digitalisering.

Roland:
[43:59] Præcis, det er MitID, som betyder mit ID, det er det nye navn. Det gamle navn var NEM-ID, og den seneste generation er MitID.

Torsten:
[44:07] Og hvordan gjorde du det med overgangen fra NEM-ID’et til MitID’et?

Roland:
[44:11] Det kørte parallelt, så vores platform understøtter flere EID-ordninger på samme tid. Derfor var vi i stand til at holde NEM-ID kørende og samtidig køre den nyeste generation, Mit-ID, og så kunne vi onboarde det. Og det var en proces, der kun tog et par minutter. Og så er forsikringsniveauet nu også højere med Mit-ID. Men i Danmark bruger vi faktisk kun Substantial, selv om løsningen også kan være høj. For man skal altid vælge den rigtige balance mellem sikkerhed og brugervenlighed. Og hvis man gør det for sikkert, kan det gå ud over brugervenligheden. Men vores løsning Vi har mange brugere, der er over 100 år gamle, og som også bruger løsningen.

Torsten:
[44:55] Og du har nok mest brug for Trust Level High i forbindelse med EIDAS og de europæiske applikationer, ikke?

Roland:
[45:02] Ja, et godt eksempel er EIDAS 2.0, den europæiske digitale identitetswallet, hvor vi er en del af det store pilotprojekt og arbejder i et konsortium uden udbud. For at komme ombord på tegnebogen eller logge ind på tegnebogen skal man have en PIN- kode. Personlige identifikationsdata, og det er så på et højt sikkerhedsniveau. Og her kan du f.eks. bruge en EID-infrastruktur, du kan ændre den og derefter bruge den til at generere PID’en i wallet’en.

Torsten:
[45:31] Men er MID-ID’et integreret i wallet’en, eller er det bare en kvasikomponent til at acceptere wallet’en?

Roland:
[45:38] Det er ikke integreret, så MID-ID er en EID-infrastruktur, og det er endnu ikke en wallet. Når tegnebogen kommer, fordi det var dengang, fordi det var EIDAS, og medlemsstaterne, alle 27 lande, har modtaget resiliens- og genoprettelsesmidler fra EU til at opbygge en national EID-løsning for at give deres borgere mulighed for at bruge digitale tjenester og også at logge ind sikkert. Og vi har opfyldt disse kriterier, så vi har en anmeldt EID-løsning, og nu bevæger vi os mod 2.0, og vi taler om digital identitet og ikke identifikation, så det er noget helt andet. Og den digitale identitet, du kan forestille dig alt, hvad der er sket i dit liv og alle dine legitimationsoplysninger, alle dine live- begivenheder, du kan forestille dig din digitale bror. Og din digitale bror er nu i denne pung med alt, hvad du har oplevet i dit liv, plus alle dine digitale dokumenter, som dit kørekort, dit eksamensbevis, din fødselsattest. Og for at komme derind skal du bruge den identifikation, du har fra f.eks. en national IRD-infrastruktur. Og så kan du nu bruge o^entlige tjenester i hele Europa, for eksempel, og senere endda åbne en bankkonto et sted i udlandet eller optage et lån.

Torsten:
[46:53] Og hvordan implementerer du dette med IRD-tegnebogen eller det europæiske IRD?

Roland:
[46:58] Så nu arbejder vi, der er denne storstilede pilot, der er fire konsortier, og vi er en del af Nobit, og vi har derefter valgt to brugssager, hvor vi siger, okay, fordi tegnebogen er bredere, denne storstilede pilot, der er forskellige, Der er det digitale kørekort, der er betaling, tokenisering og forskellige use cases, og vi laver onboarding til wallet, og det gør vi sammen med Digitaliseringsstyrelsen i Danmark, som også ejer MIT ID, som vi har bygget det til. Og vi arbejder sammen om det. Vi laver en slags bootstrapping på Meta.de, og så laver vi en proxy, fordi udenlandske borgere skal kunne bruge danske tjenester, og danskere skal kunne bruge europæiske tjenester. Og det arbejder vi på i øjeblikket.

Torsten:
[47:43] Og de dokumenter, du uploader til wallet’en, gemmer du dem nu decentralt på enhederne, eller har du gemt dem et centralt sted, og wallet’en henter dem decentralt? Det er endnu ikke tilfældet.

Roland:
[47:52] Præcis 100 % bestemt, hvordan det skal foregå.

Torsten:
[47:55] For det er en diskussion, jeg har haft hele dagen i dag. For selvfølgelig ser jeg supportprocesserne igen fra folk, der så mister deres mobiltelefon, eller så forsvinder fødselsdagskurven pludselig.

Roland:
[48:05] Wallet’en opbevares af det respektive land, hvert land opbevarer en wallet. Og tegnebogen er baseret på referencerammen og har visse sikkerhedskriterier, som den skal opfylde. Og hvert land frigiver så en wallet. Og så er der også området med selvstændig identitet, hvor du selv bestemmer, hvad du gør med dataene, hvor mange data du vil lægge på prisen. Så hvis nogen spørger mig, om jeg er 18 år eller ej, kan jeg som borger beslutte, om jeg vil give flere data, eller om jeg bare vil oplyse mit fødselsår. Men hvor præcis det er nu, er alt stadig under udvikling. Det vil være klar om to år. Og det er vigtigt for bankerne, de vil blive tvunget til at acceptere tegnebogen som et stærkt kundeautentificeringsmeme.

Torsten:
[48:48] Måske et spørgsmål, måske kan du ikke svare på det endnu. Hvordan lykkedes det dig at etablere dette niveau af tillid? Så hvordan kan jeg som borger se, at dette er det rigtige sted?

Roland:
[49:01] Så tilliden blev først skabt gennem uddannelse i Danmark.

Torsten:
[49:05] Ja, men selv hvis jeg overfører data fra min wallet, skal jeg vide, at det også er den modsatte placering.

Roland:
[49:11] Ja, men Wallet er kun i øjeblikket, det er stadig på vej.

Torsten:
[49:14] Ja, selvfølgelig.

Roland:
[49:15] Men nu, hvor jeg ejer mange lande, er der mange, der siger, at vi ikke stoler på staten. Hvorfor er det sådan? Det er anderledes i Danmark. Og hvorfor er det sådan? Man skal gøre sig fortjent til tillid. Og det, den danske regering gjorde, var at sige: Okay, hvordan kan vi gøre livet lettere for borgerne? Og så begyndte de at digitalisere alle o^line-tjenester og gøre det nemt at få adgang til disse digitaliseringstjenester. Både i den o^entlige og den private sektor. Og det var sådan, de vandt borgernes tillid.

Torsten:
[49:44] Ja, men nu mener jeg den tekniske tillid. Så jeg har tegnebogen, og jeg logger ind på et websted, og der står, at jeg skal give mig din fødselsattest. Hvordan kan jeg, hvordan kan jeg være sikker på, at det er et autoriseret websted, der vil have min fødselsattest?

Roland:
[49:58] Så det sikres, at alle Ryan-parterne, dvs. alle dem, der er integreret i e-mailen, opfylder visse krav og certifikater. Det er ikke hvem som helst, der kan komme og kræve det. Der vil være meget strenge kriterier.

Torsten:
[50:11] Det betyder, at den anden part skal autentificere sig over for wallet’en med et certifikat. Lige præcis.

Roland:
[50:16] Og alt dette er stadig ved at blive færdiggjort i detaljer. Så sikkerhedsmekanismerne vil være meget høje. Måske endda for høje for nogle, men det er for at sikre, at GDPR-dataene, med andre ord, at alt er meget sikkert.

Torsten:
[50:31] MitID, jeg hører, at I faktisk er på 97% udnyttelse? 99,9. 99,9? Hvordan har du klaret det?

Roland:
[50:40] Ja, det er en digital identitet. MitID er forudsætningen for at gøre transaktioner hurtigere, enklere og mere sikre. Og vi har bygget en løsning, der er meget sikker, men også nem at bruge. Og det er selvfølgelig vigtigt at have eksempler på brug, use cases. Af de 1,3 billioner transaktioner, vi har, har vi fundet ud af, at halvdelen af dem er inden for home banking. Og det var derfor, vi fik banken med om bord. Og så gjorde staten visse tjenester obligatoriske, f.eks. at man skulle gøre ting digitalt, som f.eks. selvangivelser. Hvis man tidligere ikke lavede sin selvangivelse digitalt, skulle man vente et par måneder på at få sine penge tilbage. Og incitamentet var, at hvis man gjorde det digitalt, ville man få sine penge hurtigere. Og nu har jeg f.eks. lavet min selvangivelse i Danmark i dag, digitalt, og så får jeg pengene om en måned. Senest. Der er ikke andre muligheder. Så de har også gjort visse tjenester obligatoriske, digitalt.

Torsten:
[51:42] Og hvordan håndterer du digital deltagelse? Det er ikke alle, der kan. 99,9 % synes jeg er meget utopisk, for det er ikke alle, der har en smartphone, og det er ikke alle, der kan bruge den.

Roland:
[51:53] Og det er en god pointe. Vores løsning er unik, fordi vi ikke kun understøtter smartphones, men man kan også binde autentifikatorer, dvs. hard tokens, til en digital identitet. Det betyder, at vi har forskellige hard tokens til forskellige segmenter. Vi har f.eks. ældre eller yngre mennesker, der har høreproblemer, eller som har problemer med synet. Og så er der forskellige tokens. En, der læser koden op, en, man kan røre ved, og så er der generelle tokens til folk, der ikke har en mobiltelefon, som for eksempel min mor. Og så har du alle disse hårde tokens, som du kan bruge ud over din digitale identitet, din mobiltelefon. De fleste mennesker bruger en computer, nogle få, fem procent. Og smartphonen kommer på en tæt andenplads. Og så er der ni procent, otte procent, som stadig bruger tokens.

Torsten:
[52:42] Og skal poletterne købes, eller bliver de stillet til rådighed af staten?

Roland:

[52:45] De bliver leveret af staten. Jeg tror, at de første, ja i Danmark tror jeg, at det er de første to eller en, jeg tror, at de er gratis. Derefter skal du sige senere. Der er forskellige poletter. Det går fra nogle få, ni euro op til 20 euro eller deromkring, 25 euro.

Torsten:
[53:00] Og jeres næste store skridt er den europæiske ID-tegnebog?

Roland:
[53:04] Ja, vi har to projekter, som vi arbejder på, og som er meget vigtige. Det ene er European Digital Identity Wallet, hvor vi naturligvis gerne vil være med og bringe vores DNA ind. Det andet er, at vi tilføjer en digital identitet til betalingsprocessen. Og det er en win-win-win-situation for slutbrugere, detailhandlere, banker og kreditkortselskaber. Og du kan også se, når du f.eks. foretager et køb online eller fysisk, at du altid har denne tovejs-autentificering med SMS, og det fungerer ikke ordentligt, det koster en masse penge. Det kan du erstatte med en digital identitet. 3D-Secure, digital identitet kan hjælpe. Så det er nemmere for brugerne, de får en bedre brugeroplevelse, det er sikrere og hurtigere at betale med en digital identitet. Og for de handlende og for kreditkortselskaberne reducerer det helt sikkert svindel og sparer omkostninger.

Torsten:
[53:56] Accepterer 3D-Secure MIT-ID i Danmark?

Roland:
[53:59] Ja, men det er en anden ordning.

Torsten:
[54:01] Ja, det er rigtigt.

Roland:
[54:02] Men du kan bruge en digital identitet, en digital identitet, til at forenkle det eller gøre det endnu mere sikkert.

Torsten:
[54:09] Ja, det er desværre ikke tilfældet i Tyskland. 3D-Secure er stadig knyttet til bank- id’et, til bank-appen.

Roland:
[54:15] Ja, ja, og det er der. Men du kan erstatte den med en digital identitet, som faktisk har en højere sikkerhedsfaktor end den sikre. Og du har normalt også disse tovejsgodkendelser, hvor du får disse tekstbeskeder. Og der er også mange phishing- forsøg. Vi arbejder også med kreditkortselskaber, som nu er ved at få øjnene op for ideen om at indføre digital identitet i betalingsflowet, hvilket er en stor ting.

Torsten:
[54:45] Ja, det er det.

Roland:

[54:46] Især overvejer folk nu også det faktum, at betalingslandskabet vil ændre sig lidt. Vi taler om Central Bank Digital Currency, som nu er den europæiske tegnebog. Centralbankens digitale valuta vil være konto til konto. Og det betyder, at man er nødt til at styrke brugerens digitale identitet. Og det vil være forudsætningen. Så digital identitet er meget vigtig for centralbankens digitale valuta, for tegnebogen. Og så er der også IPA med sin egen betalingskonto til konto-tegnebog. Så har du kreditkortordningerne, hvor de måske spiller en rolle eller er et problem. Og så er der selvfølgelig PSD3, som kommer nu. Og PSD3 vil understøtte en stærk identitet og derefter også en digital identitet, som også er grænseoverskridende og interoperabel. Så jeg tror, at bankerne vil konsolidere antallet af IDV’er eller udbydere af identifikationsbekræftelse og derefter stole på en stærk digital identitetsløsning.

Torsten:
[55:45] Det gode er, at du allerede har bankerne med om bord.

Roland:
[55:48] Præcis, vi har 67 banker, der bruger vores løsning, og så arbejder vi selvfølgelig nu, fordi vi har pakket vores erfaring fra 20 år ind i komponenter, som vi nu tilbyder med en white label-løsning til de forskellige lande. Så vi har to typer, den ene er den o^entlige sektor, hvor vi går til alle lande, der ikke har en Notified ID-løsning. Og de har brug for en. Så det kan vi hjælpe med. Vi hjælper også med at øge sikkerhedsniveauet. For eksempel er der stadig medlemslande, som har lav eller betydelig sikkerhed, men som har brug for høj. Så er vi også der. Så er der lande, som ikke kan understøtte hard tokens, fordi deres digitale identitet ikke fungerer. De fungerer kun med én autentificering og ikke med flere. Så det støtter vi også. Og så har vi den private sektor, hvor vi primært støtter finansielle tjenester, banker, med deres egen digitale identitet, som så fungerer i forskellige lande og øger de samlede ejeromkostninger, brugeroplevelsen og reducerer de samlede ejeromkostninger. Og så har vi bygget et orkestreringslayout ind i løsningen. Det betyder, at vi understøtter alle digitale identiteter, der findes. Og disse kan så bruges til at generere et certificeret E-ID til kunden. Så tager vi oplysningerne fra det. Så vi har et ekstra layout derinde.

Torsten:
[57:06] Så din næste store ting er EU-ID-tegnebogen. Hvad kommer der efter det? Tænker du allerede på det næste skridt eller det, der kommer efter det?

Roland:
[57:14] Ja, men hvis du tænker over det, hvad ville så være det næste skridt? Det næste skridt ville være kvantecomputere. Kvantecomputere kan blive en trussel mod blockchain. Så blockchain kan få mundkurv på af kvantecomputere. Og tegnebogen eller den digitale identitet er for det meste åben ID, der forbinder blockchain-teknologi. Så så må man tænke, okay, hvilken løsning kan man forbinde? Hvordan kan du gøre EID’en mere sikker? Senere har du metaverse, du skal også tilføje en digital identitet til en digital avatar, og Web Point 3 er også de store ting. Men for os er det første selvfølgelig at støtte lande som Tyskland. I Tyskland er der problemet med pin-nulstilling. Der er områder, hvor man kun dækker 30 %. Hvis du ser på ID-kort-appen 2.0, hvad er brugeradfærden, hvor meget dækker du? Så dækker du 15-20% af befolkningen, så har du smart ID, du har forskellige blokke, hvor vi kan understøtte vores erfaring med vores

IAD-løsninger og gøre det nemmere. Og selvfølgelig også andre lande, undtagen Tyskland. Men Tyskland er det største marked.

Torsten:
[58:19] Mange tak, Roland. Det var en fornøjelse at møde dig. Det var en fornøjelse at møde dig, og jeg vil helt sikkert se dig igen.

Transcript

⁠¶ Så, Digital State 2024, jeg er her ved den danske stand, fordi Danmark er medvært eller partnerland for Digital State i år. Og Kira sidder ved siden af mig, og vi er blevet enige om at lave endnu en opdatering om Danmark, fordi jeg allerede har lavet en podcast for noget tid siden. Kira, vil du ikke kort præsentere dig selv? Dejligt at have dig her.

Torsten

00:34

So, Digitaler Staat 2024. Ich bin hier am Stand von Dänemark, weil Dänemark ist dieses Jahr Mitausrichterland bzw. Partnerland des digitalen Staates. Und neben mir sitzt Kira und wir haben vereinbart, dass wir mal wieder ein Update machen zu Dänemark, weil ich hatte ja schon vor einiger Zeit einen Podcast. Kira, stell dich doch mal ganz kurz vor. Schön, dass du da bist.

⁠¶ Torsten, tak for introduktionen og dejligt at have dig her til en opdatering fra Danmark. Jeg hedder Kira, jeg er så at sige digitaliseringsmedarbejder på den danske ambassade, men jeg er ansvarlig for handelsafdelingen. I modsætning til andre lande har Danmark en handelsafdeling, der er integreret direkte i Udenrigsministeriet. Og jeg er ansvarlig for at etablere lidt af en udveksling mellem danske og tyske interessenter. Som du måske har hørt, er jeg oprindeligt tysker, jeg boede bare i Danmark i meget lang tid og havde derfor lidt af en fordel eller nød at leve som borger i en meget digital stat, og så tænkte jeg, at jeg måtte tage det med mig hjem og arbejder nu lidt på, at Tyskland og Danmark udveksler ideer med hinanden for at lære af hinanden og måske bringe Tyskland lidt tættere på den digitale stat og på, hvad Danmark er nu.

Kyra

01:03

Torsten, danke für die Einleitung und schön, dass du hier bist und ein Update von Dänemark willst. Ich bin Kira, ich bin sozusagen gut übersetzt Digitalisierungsreferentin in der dänischen Botschaft, aber in der Handelsabteilung zuständig. Dänemark hat im Außenministerium ein bisschen anders als andere Länder direkt noch eine Handelsabteilung mit integriert. Und da bin ich dafür zuständig, zwischen dänischen Akteuren und deutschen Akteuren so ein bisschen den Austausch herzustellen.

01:31

Wie man vielleicht hört, bin ich ursprünglich Deutsche, habe einfach sehr lange Wie man vielleicht hört, bin ich ursprünglich Deutsche, habe einfach sehr lange in Dänemark gelebt und hatte damit so ein bisschen den Vorteil oder bin in den Genuss gekommen, in Dänemark gelebt und hatte damit so ein bisschen den Vorteil oder bin in den Genuss gekommen, auch als Bürger in einem sehr digitalen Staat zu leben und habe dann gedacht,

01:41

auch als Bürger in einem sehr digitalen Staat zu leben und habe dann gedacht, das muss ich wieder mit nach Hause nehmen und arbeite jetzt so ein bisschen das muss ich wieder mit nach Hause nehmen und arbeite jetzt so ein bisschen daran, dass Deutschland und Dänemark sich miteinander austauschen, daran, dass Deutschland und Dänemark sich miteinander austauschen, um voneinander zu lernen und vielleicht Deutschland etwas näher zum digitalen

01:52

um voneinander zu lernen und vielleicht Deutschland etwas näher zum digitalen Staat zu bringen und zu dem, was Dänemark jetzt ist. Staat zu bringen und zu dem, was Dänemark jetzt ist.

⁠¶ Okay, som sagt skrev jeg noget om Danmark for lang tid siden, og jeg ville gerne lave en lille opdatering på det nu. Jeg har noget senere i programmet om emnet borger-id eller borger-id generelt. Kan du give os et nogenlunde overblik over digitaliseringen i Danmark, hvordan den ser ud, hvor digitalt en dansk borger kan leve, bortset fra Instagram, Facebook og lignende?

Torsten

01:59

Okay, jetzt, wie gesagt, ich habe ja vor einer längeren Zeit schon mal was über Okay, jetzt, wie gesagt, ich habe ja vor einer längeren Zeit schon mal was über Dänemark gemacht und wollte jetzt ein kleines Update dazu machen. Dänemark gemacht und wollte jetzt ein kleines Update dazu machen. Zum Thema Mit-ID oder überhaupt Bürger-ID habe ich später noch was in der Sendung. Zum Thema Mit-ID oder überhaupt Bürger-ID habe ich später noch was in der Sendung.

02:12

Kannst du mal so einen groben Überblick geben über die Digitalisierung in Dänemark, Kannst du mal so einen groben Überblick geben über die Digitalisierung in Dänemark, wie es ausschaut, wie digital ein dänischer Bürgerin und ein dänischer Bürger wie es ausschaut, wie digital ein dänischer Bürgerin und ein dänischer Bürger leben kann, mal abgesehen von Instagram, Facebook und Co.? leben kann, mal abgesehen von Instagram, Facebook und Co.?

⁠¶ Ja, helt sikkert. Så du kan faktisk starte fra, hvis du siger det så dumt, fra vugge til grav, alt er faktisk digitalt. Så i det øjeblik du bliver født, får du et CPR-nummer. Det er et personligt nummer, som udstedes automatisk, fordi moderen er registreret på hospitalet. Fødselsprocessen registreres derefter på sundhedsportalen. Det betyder, at der er tale om en ny person. Nummeret genereres automatisk. Og en uge senere har hun sin første børneydelse på sin konto. Præcis, det er sådan, det starter. Og derefter faktisk alt. Så ved staten selvfølgelig, at barnet nu er et år gammelt og begynder at få brug for en daginstitutionsplads. Så selvfølgelig kan man på forhånd se, hvor mange børn der kommer til at stå på børnepasningskontoen.

Kyra