Frappe Oreo er tilbage for at forkæle din sødetand. Den knasende, sprøde klassiker fås nu iskold og creme. Lige så lækker, som du husker den. Kun hos McDonald's. Du lytter til Weekendavisen. Her kommer 24 spørgsmål til professoren Melone Frank. Det amerikanske valg er jo afgjort, og det kan man mene meget om. Forklaringerne på, hvorfor det gik, som det gik, de sviger jo frem og tilbage, og der er analytikere på alle mulige kanaler, alle mulige platforme, der har forklaringer på, hvorfor.
Jeg vil sige, at jeg tror, at de fleste mitter en afgørende pointe. Det var faktisk dyr, der flyttede de afgørende stemmer til fordel for Trump. Først, hvis man tænker over det, så var det migranterne i Springfield, der blev afsløret i at æde folks hunde og katte. Det flyttede en del stemmer. Så skete der det.
Få dage før valget, hvor Kamala Harris jo faktisk havde et vist momentum, ja, så var der et en ved navn Peanut, der blev omdrejningspunkt for velkampen. Peanut han boede nemlig hos Mark Longo. i New York State. Og Peanut havde, det var sådan et lille, almindeligt, eren, sådan lidt falmet i farverne, som de er derovre. Peanut havde et følge på Instagram på 700.000.
Og lige pludselig, ud af det blå, så slog New York State til. Fordi det er sådan set forbudt i staten New York at have vilde dyr derhjemme. Og de rykkede ind, og de tog peanut med. Og de aflevede ham og undersøgte ham for rabies. Det forelægger endnu ikke nogen oplysning om, hvorvidt han havde rabies eller ej. Men det tror jeg var den sidste pind til ligekisten, for det gik fuldstændig viralt, og det flyttede.
Rigtig mange stemmer væk fra den liberale stat. Nu skulle der gøres noget. Staten skulle ikke kunne komme og tvangsfjerne dyr som Longos peanut der. Men der vil jeg sige velkommen til det, som så er den allersidste omgang af 24 spørgsmål til professoren, som optages live her på toppen af pilestrædet. Vi startede jo for otte år siden.
En af de første udsendelser, det var faktisk med min gæst i dag, Peter Sandø. Velkommen til dig. Tak skal du have. Du er professor, sektionsleder ved Københavns Universitet. Du har været formand for Dyreatisk Råd. Du kan alt muligt om dyr.
Og derfor skal det selvfølgelig handle om dyr i dag, fordi de har, som jeg lige har sagt, en meget, meget større rolle i vores liv, også i politik, end vi har gået og troet. Jeg er bare nødt til at fortælle, at det var faktisk også dyrene, der gjorde Obama til præsident. Okay, hvordan? Han lå sig at fotografere foran Lincoln Memorial med en af de derovre, der hedder Poppy Mills, altså hunder, der bliver aflede i sådan noget, der ligner pestdyrindustri, med sådan en rescuehund, der hed Baby.
Og Mitt Romney, hans modkandidat, havde en meget negativ historie. Hun var kørt på tværs af USA med en hund i en tagbagagebærer. Så det er dyrene, der afgør de centrale præsidentvalg i USA. Det er det. Det er det nemlig. Men jeg skal lige høre allerførst, før vi går i gang. Synes du, det var rimeligt at tvangstfjerne Pinot og aflive ham? Nej, altså nu, det er jo faktisk det sjov. Vi har en pendant. Vi har en, der hedder Tintin i Danmark.
Og der har myndighederne været en person, der har et ære, der hedder Tintin. Den tror jeg stadig er der, men der var en anden en. Har I hørt om Bamsaline? Bamsaline er en rev. Det var, jeg tror, den hed Tage. En mand, en ungkal på landet.
som lever op til alle billeder af en ungekald på landet. Og en af hans venner var gået på jagt og kom tilbage med to ræveunger, fordi han havde skudt moren, og så fundet de to ræveunger. Og den ene af dem overlevede. Men det, der sker, når du har ræve, så bliver de tamme. Og de kunne altså ikke få Bamselin til at gå igen. Det ved vi fra en lille prins. Ja, så det bliver hængende. Og i Danmark har vi jo et forbud mod hold at reve i private.
Så det endte faktisk med, at han selv valgte den af navliv, for han vidste godt, ellers så stod Fødevarestyrelsen der snart. Jeg ved ikke, om Mette Frederiksen ryger på den. Det tror jeg ikke. Men det er klart, at vi har en helt lignende situation i Danmark. Og jeg synes faktisk lige præcis, at det der er også lidt interessant. Fordi det principielle i det, altså blæs være med Tintin og den der eren.
Men hvis folk begynder at tage vilddyr ind og holde dem som hobbydyr, så er der jo også nogle ting, der kan gå galt. Og det vil vi komme ind på meget senere. Men jeg kommer til at tænke på, jeg talte for noget tid siden med en af dine gamle venner og kolleger, kan man sige Harold Herzog.
som er entrosolog og i mange år i USA har studeret forhold mellem dyr og mennesker. Og han sagde til mig, at grunden til, at han egentlig... har været så enormt interesseret i det, og bliver ved med at være det i sin pensionsalder osv., det er, at menneskers forhold til dyr siger utrolig meget, især, som man sagde, om vores...
vores omgang med moral, vores måde at leve med moralske dilemmaer. Hvorfor er du specielt interesseret i os og vores forhold til dyre? Det er der mange grunde til, jeg tror nok i virkeligheden, at jeg har sådan lidt...
distancerede forhold, altså mange folk, der arbejder med dyretik, de er jo passionerede dyrevenner. Sorry. Det er du ikke? Nej, jeg har ikke noget mod dyr. Nogle af dem kan jeg godt lide og sådan noget, men jeg er ikke sådan dyreaktivist og sådan noget. Når jeg er mere fascineret over...
hvordan mennesker knytter sig og ikke knytter sig til de der dyr, det synes jeg er dybt fascinerende. Og forståelse af, hvilken rolle dyr har, er det en form for gøgeunger, eller er det i virkeligheden noget, vi har en fordel af at forstå, hvad de der er, fordi...
Hvis I tager ind på Nationalmuseet, det skal I gøre en dag, det har lidt mange gjort. Det første, man ser, når man kommer ind i oldtidssamlingen, der regnsdyreren kommer ind, der ligger hundeskeletter. Så hunden har været med lige for de første mennesker.
Der var andre ind i det, der hedder Danmark. Det vil sige, at relationen til dyr, og det de lavede, det var at jage nogle andre dyr. Så relationen til dyr har jo defineret os gennem hele historien. Og jeg synes, det er meget fascinerende, hvordan den relation, hvad den går ud på.
og hvad den genererer af interessante, komplekse problemstillinger. Ja, og hvor forskellig den er fra dyr til dyr. Ja, præcis. Og det er jo det her, der også er interessant. Altså Herzog der har jo for eksempel undersøgt, jamen hvad er det? Hvis vi ser på det her med kæledyr, og det er jo primært hunde og katte, det er det jo stort set i hele den vestlige verden. Det er dem, man har som kæledyr.
Jamen, det er sådan set, som man siger, en kulturel opfindelse, altså fra efter 2. verdenskrig, hvor det pludselig bliver, altså antallet af privatholdte dyr, hunde og katte stiger, sådan det er. Altså nærmest lodret. Og det bliver ved, og vi har jo enormt mange hunde og katte, både i europæiske husholdninger og i amerikanske, og eftersom at flere og flere mennesker vælger at leve alene.
så bliver der nok ikke færre af de her kæledyr, vel? Men det er jo også sådan, at hvis man ser rundt i verden, ja, så er der altså masser af lande og kulturer og nationer, hvor man, altså, der er meget få hune inden. For, ikke? Eller der er meget få katte, man holder på den måde, osv. Så jeg tænker på, hvad i alverden er det der, og det havde Herzog ikke noget rigtig godt svar på, hvad er det der er sket efter 2. verdenskrig i den vestlige verden?
Jeg er nødt til at vælge uenig med min kollega. Jeg tror, det startede meget før. Der er en meget fin historie, der hedder Beast in the Boudoir om 1800-tallets Paris, hvor det startede. Så jeg tror, det starter med den omfattende urbanisering, når mennesker flytter ind til byerne.
Indtil da har de jo boet på landet. Bor man på landet, så har man jo en naturlig omgang med dyr. Altså så bor man på en gård, hvor der er husdyr, der er hunde og der er katte, som man har et forhold til. Og så flytter man ind i byerne, og så føler man et eller andet mangel.
og så flytter man nogle dyr med ind. Så jeg vil faktisk våge den påstand af, at det er ikke så degradent som lyde. Det er jo faktisk folk, der flytter væk fra noget, hvor de har en daglig relation til dyr, og så tager de dem med ind i nogle sammenhæng, hvor de altså ikke havde dem.
Så jeg vil egentlig vende den lidt om, at det er i virkeligheden det naturlige for mennesker. Danskere har jo levet som agerbrugere indtil, at det var i 1880, at flertallet af danskerne gik fra at være bønder til at være noget andet. Og det vil sige, at fleste af danskere har bare levet naturligt sammen med dyr, og så sker der noget.
hvor vi kommer væk, og så er der mange, der stadig har et behov for at være sammen med de der dyr. Men så er det sjove jo, og det interessante, synes jeg, forholdet til de dyr, vi så har. Jeg kender jo også nogen, der er vokset op på landet, og de har altså ofte et lidt andet. Man kunne kalde det et mere realistisk eller mindre sukret forhold til både hunde og katte og andre dyr. Når man i dag ser t-shirts, hvor der står, at kæledyr er de nye børn.
og planter af de nye kæledyr. Altså det her med kæledyr som de nye børn, det er jo ikke helt løgn, vel? Og der må jeg sige, der er jo et eller andet, man må spørge... Hvad går det ud på? Det er jo ikke noget, der bare nødvendigvis ligger naturligt til mennesker, at de skal behandle for eksempel hunde som børn. Jeg tror ikke, du kan lide børn. Nej, du skal ikke lide. Jeg kan ikke fordrage børn. Faktisk rigtig godt lidt dyr. Men jeg synes ikke, man skal behandle dyr, som det var børn.
Det tror jeg nu heller ikke, at folk flest gør. Jeg kan sige, at en af de ting, som jeg oplever, fordi jeg har den position, jeg har, bliver tit ringet op. Og i sommeren, hvor de ikke ved, hvad jeg skal skrive om, så er det altid et eller andet med nogen, der klæder deres hunde mærkeligt ud og sådan noget. Og det er jo en marginal historie.
De fleste har jo hunde, hvor de går til valgbetræning, gør det ene og det andet, og egentlig forsøger at give den hund et godt hundeliv. Jeg tror ikke, den dominerende fortælling er, at man gør dem til små børn. Der er nogle andre ting, der går galt i den relation, men jeg tror ikke lige, det er der.
Men folk får dem ind, og så knyder de sig til dem. Og det er jeg nødt til at sige, det er jo en historie, hvor hvis man skal forstå, hvor den kommer fra, så kommer den jo fra hundens overlevelse. Altså hunden er det eneste dyr, jeg vil påstå. som ikke ville have plads i universet, hvis vi forsvandt. Kattene, de ville bare gå videre og jage mus, og så får vi deres mad et andet sted. Hundene, der findes enkelte hunde, som lever som fritgående ferrellehunde, de klarer sig ikke særlig godt.
Altså hundens naturlige økosystem, det har levet sammen med os. Historien var jo, at en eller anden gang, mellem 45.000 og 15.000 år siden, mine genetikvenner kan ikke blive enige, så blev ulven til hunden. Og det skete jo ved...
at der var nogen... Nogle mener, at det var ulveunger, man tog ind. Nogle mener, at det var nogen ulve, der hang ud. Jeg ved ikke, hvilken jeg skal tro på det historie, men i hvert fald så endte de med at leve tæt på os og fylde nogle roller. Og så har de jo ændret sig fuldstændig natur. Hune. Og ulve er monogame, flokdyr. Hunde er individualister og promiskøse. Så det er nogle dyr, som har indfundet sig, fordi de skal en og en snige sig ind på os.
og fedte sig ind på os. Og det er jo klart, hvad skulle der til for, at en hund kunne overleve i stenalderen? Det var, at den skulle være så sød, så man ikke gav den en i hovedet med en økse. Det er klart. Så den skulle ligne et barn. Ja, og så det er den, der har møbet sig ind.
Jeg tror, du får det til at lyde, som om det er folk, der er åndssvagt. Det er der hunden, der er smart. Det kan jo være en kombination. Ja, det kan det være. Men det er jo det der hundens niche-univers, det er med os og en på os. Og tage den plads. Det er så underligt, at så mange er specielt sårbare over for de der brachycefale racer, synes jeg, altså med de flade fjes, som jeg også synes ligner vrantende småbørn.
Og som andre synes, at det er simpelthen det sødeste af det søde. Ja, altså nu, der er jo, det er jo også, sidst jeg så dansk hundregister, så tror jeg, det er den nede på sjætpladsen, ikke? Så det er jo stadigvæk, de populæreste, det er jo Labrador. Det ligner jo en hund, er vi enige om det? Ja.
En klassisk hund. Ja, ja. Nummer to, det er sådan en havaneser. Det er sådan en Svend Brinkmann-hund. Men altså, den er stadigvæk ligner en hund. Den har fire ben og nogen har en lang ansigt og sådan noget. Så hovedparten har sådan noget, men det er klart, at de braks jo faldt ind.
historie for sig selv. Fordi det er jo også historien om, at der godt nok er gået noget galt i den der relation. Fordi at man, det stammer jo faktisk fra nogle britter, som synes, at de skulle have orden på universet, og der var for meget uorden og for meget...
dårlige gener. Så hele eugenikbevægelsen startede jo i 1800-tallet. Ja, det var Darwins fætter. Ja, og som led i det gik man også i gang med at lave eugenik på hundene. Og så lavede man det, der hedder hunderaser. De fandt sig jo ikke før på den måde.
Og der lavede man stambøger, og så kunne dem, der så at sige, tilhøre den lille population der. Og så en af de huden, man havde, det var bulldoggen, den blev dengang brugt til at slås med tyer. Det er derfor, den hedder en bulldog. Det vil sige, at man havde en sport, der hed, at man satte en tyr i en snor.
Så kastede hun hunden efter den, og på et tidspunkt vandt hundene. Der røg et par hunde undervejs, men til sidst blev tyren simpelthen slået ihjel i de der hunde. Og jeg kan bare sige, at hvis man gjorde det med den moderne bulldog, så ville tyren ikke få en skramme. Nej, den kan ikke trække vejret. Den kan ikke trække vejret, og den er underbedet, så det er enormt svært at få fat.
Så aflede man dem til at få de der flade ansigter og blive sødere. Og det er jo så det, der er gået helt galt, fordi så har man aflet nogle dyr, der grundlæggende er usunde. Og det er jo det, ministeren, hvor vi har en fødevareminister, som ikke kan gøre noget ved svinproduktion, så må han heller gøre noget andet, så har han forglædet alle dyrvennerne.
kastet sig over hundeavl, så der er faktisk nedsat noget lov. Men er det i virkeligheden også den måde, vi taler om især kæledyr, og den måde, vi beskæftiger os med kæledyr, er det også en måde at... Altså, være gode mennesker, samtidig med, at vi har et industrielt landbrug, hvor man må sige, altså jeg vil kalde nogle af de der grisefarmer for KZ-farmer.
Og det er der også nogle af dine kolleger, der gør. Det kan godt være, at du ikke er helt enig, men det ved jeg. Men altså, er det en måde, at hvis man nu er rigtig god i den ene ende af spektret, så...
kan man godt se bort fra, at man måske ikke er det i den anden. Jeg tror ikke, de hænger sammen. Jeg tror, folk lever i et parallelt univers, og jeg tror ikke, man har en hund, fordi man vil være god ved grisene. Man har en hund, fordi man er glad for hunden. Nu siger jeg, hvordan vi taler om det til dagligt. Jeg tror ikke, de har noget med det.
kobler det overhovedet ikke. Jeg tror simpelthen, det lever som sådan parallelle universer. Det er ligesom, at man er god ved sin egen børn, men ikke tænker på, hvad der sker på de der fabrikker, hvor de laver de børn, der skorper bukser og sådan noget. Jeg tror lidt, det er med det samme. Altså er man ligesom forskilt.
dem man holder af ud i en kasse, og de andre end anden, og så lader man være med at blande dem sammen. Men før vi taler om brugsdyr eller produktionsdyr, som jo er virkelig noget lidt andet, så vil jeg godt spørge dig som forsker, de her... hune og katte, som vi har, og som vi elsker så meget, at 4% af dem, der mister en hund, ifølge den amerikanske psykologforening, simpelthen oplever kompliceret sovreaktion.
Det er cirka halvt så mange, når de mister deres mand eller kone, vil jeg bare sige. Hvad det hedder. Altså, har de det så så godt egentlig, som man skulle tro? Nej, altså problemet med hundene, det er jo, at indtil for godt 100 år siden, så levede hunden lidt, altså fra de der 45.000 til 15.000 år siden til i dag. Der er den naturlige måde at leve for en hund på. Det har været at gå rundt i en landsby.
Det vil sige, at den hænger ud og har nogle mennesker, den knytter sig til, den har nogle andre dyr, og så tilprænger den dagen med at gå rundt og rode og gøre de ting, som hun gør. Og så har vi jo spærret dem ind. Og så tvinger vi dem jo til at være alene, og i det har vi en frygtelig masse adfærdsproblemer, separationsrelaterede problemer, et kæmpe ting, hvor hundepsykologer kan drive en praksis på at hjælpe folk med deres hundepsykologer. Så det er jobskabende også? Jo, jo, men altså...
Og når de så endelig kommer ud, så forventer man, at man skal kunne kramme dem, og man skal kunne gå tæt på dem. Og jeg tror, at en landsbyhund, det vil man opdage, hvis I tager til Mexiko eller et andet sted, hvor de er, at de er interesserede, men de vil jo ikke have, at I krammer dem. De holder en pæn afstand.
Og de skal ligesom både kunne tåle nærhed og være alene, og på den måde er vi jo rimelig hårde ved dem, og det synes jeg, der er noget, man burde gøre noget ved. Og så er der det, at man har afledet dem til nogle ekstremer, både i form af indavle. hvor nogle af dem, altså kan vi lige kende Charles, det ser jo nogenlunde normalt ud, men de har en masse hjerteproblemer og sådan noget. Og cheferhugene for hoftelidsdysplasi og sådan noget.
Og så er der det med, at vi jo ikke kan finde ud af at styre deres relation til foder, så rigtig mange af dem er stærkt overanæret. Jeg har set nogle tal, hvor det er sådan op imod 60 procent. Nej, det er det ikke. Ikke i Danmark. Det er så i USA. Det er i USA, ja. Nej, i Danmark er det på 40 procent, der er...
overvægtige, og måske 10 procent, der er svært overvægtige, men det er jo også rigeligt. Og vi ved jo, at det betyder mere. Ikke danskere, men mennesker er rimelig gode til at tolerere overvægt. der var lavet for nogle år siden i et hundeforsøg fra en fodrefirma. Dødeligheden er forbavsende lav på overvægt. Men der var et fodreforsøg, hvor man tog 25 Labrador-retrievere.
Og så tog man 25 tæller. De 25 fik sådan en normal småfeder, almindelig, som Labrador Retriever bliver. De andre fik 25 procent mindre fodder. Dem, der fik 25 procent mindre fodder, de levede 1,3 år længere og døde en mildere død. Så det har virkelig en effekt. Så der er virkelig noget at komme efter. Men det er klart, at hvis har man en labrador og fodrer den sådan, så får man altså hårdt liv, for den vil tilbringe altid liv. Jeg er sulten. Giv mig noget mad. Men der er nogle dilemmaer der.
Der er rigtig mange mennesker, der har svært ved at håndtere det. Men samtidig siger du jo også, at man kan jo egentlig godt... Altså betragte måske, her kan man se hunde lidt som offre for vores kærlighedstrang, eller hvad det er. Men de er jo også, siger du, man kan også betragte hunde som gødeunger. Der var en britiske psykolog, der hedder Archers.
som stadig findes, han mente, at det var en form for gøringer, at de tog vores opmærksomhed væk fra det, vi egentlig skulle interessere os for, vores egne børn. Og jeg ved ikke helt, hvor sandheden er. Der er nok et sted midt imellem, men vi ser i dag, om vi har fuldt med den der nyhed fra Sydkorea.
at i dag bliver der solgt flere barnevogne til hunde end til børn i Sydkorea. Altså det vil sige, at ting kan udarte på voldsomme måder. Det segment i forbindelse med artikler til kæledyr, der vokser... hurtigst. Det er det, der handler om restraining, som man siger. Altså det er enten noget, der skal binde dem, eller noget, hvor man kan bære dem rundt i, eller et eller andet, så de ikke kan... Nogle af dem er også, at de bliver trætte, hvis det er nogle små nogle dage, så kan de blive skublet.
Jeg ser der nogle gange inde på Frederiksberg, der skubber rundt på en fransk bulldog, så sidder der i en lille... Men noget, der også kunne tyde på, at man faktisk måske tager noget opmærksomhed for de mennesker, men... kunne være knyttet til. Det er igen vores ven Herzog, der har undersøgt et spørgeskema, og det er selvfølgelig amerikanere, skal vi sige. Men han får for eksempel det svar, at...
40% gifte kvinder, de angiver at få mere emotionel tilfredsstillelse for deres hund, end for deres mand. Det er alligevel mange. Det er det jo. Og 40% af hundeejere, både mænd og kvinder, de vil så også til enhver tid redde deres hund fra... for eksempel en drukne ulykke eller sådan noget, frem for et fremmede menneske. Ikke frem for deres kone, trods alt, vel? Nej, trods alt. Det er mindre, det er 40 procent. Men alligevel, det er jo ret vildt. Jo, men det kan jo også være, at de...
Jeg har en kollega i Storbritannien, der lavede en undersøgelse om, hvad folk talte med deres hunde om, og hvem der talte med deres hunde. Og enten var det kvinder eller homoseksuelle mænd, der talte med deres hunde. Og så spurgte de, hvad talte de om? De talte om de ting, som problemer ikke kunne løses. Fordi hvis de spurgte manden, så skete der det, som han prøvede at løse det, og det er jo døde irriterende.
Så det er jo nemmere at snakke med hunden om det. Så den kan jo også fungere på en eller anden måde, som en lynafleder. Hjemme hos mig er det fuldstændig omvendt. Det er mig, der vil løse problemer. Min kæreste, han vil bare have at høre på det. Simpelthen. Det er rigtigt. Men ja, det er en meget karakteristisk sted.
Katte har vi faktisk overhovedet ikke berørt. Jeg vil sige, umiddelbart, altså jeg kan som sagt rigtig godt lide alle mulige slags dyr stort set, men katte har jeg nu altså en eller anden virkelig svaghed for, og derfor får jeg også sendt stort set hver dag. et par kattevideoer fra min kæreste, som ville mig det bedste. Men hvordan har katte det egentlig?
herhjemme. For jeg tænker umiddelbart, jeg kan ikke udholde, altså jeg ville så gerne have en kat, men jeg ville da ikke byde en kat at bo inde i en lejlighed. fuldtids, altså på fjerde sal. Nu vil jeg sige nu, at vi har jo lavet en del, for 2021 brugte vi rigtig mange penge på at lave sådan en undersøgelse, og det er jo...
Jeg tror, at det er omkring 10-15 procent af kattene, der bor inde. Resten er det, der hedder ude inde katte. Det vil sige, at de har en kattelem, eller bliver lukket ud om natten, eller om dagen. Og det er fint. Altså, det at bo inde.
Der følger nogle adfærdsproblemer med, og hvis man skal have en indekat, så burde man i virkeligheden bruge noget energi på at lave noget klikkertræning. Jeg har jo også nogle studerende, der har sådan nogle små akiliti-baner og sådan noget. Men hvis du bare lader den være der, og den ligger der og sover, og så bliver den for tyk.
De bliver rigtig tykke, de der katte. Og de får stress og mister tænderne og alt muligt andet. Så det synes jeg faktisk er synd. Jeg ved godt. Der er ikke rigtig mange, der hader mig mere. Det var værd tidligere. Men jeg har en lille fanatisk hadegruppe, som er rasekatte mennesker.
Fordi hver gang jeg siger det her med, at katte skal ud, så siger jeg, det er jo så forkert, at vi skal holde vores katte ind. Det synes jeg altså ikke. Og vi lavede et forsøg for nogle år siden, hvor jeg havde en specialstuderende, der satte GPS'er på 100 katte. Og det gik i gennemsnit otte fodboldbaner på en uge.
Og deres behov, det er jo at vandre en tur. Altså, de skal rundt og patrullere. Ja, de er jo teaturer. Ja, og de går rundt der, og jeg synes, det er noget mærkeligt noget, hvis vi et øvrigt med en og grise og køk og hunde og høns og sådan noget skal.
udfolde deres naturlige adfærd, så må man sige, at kattens naturlige adfærd, det er jo at gå sådan en tur og komme rundt. Det er jo også at gå ud og tage en mus og eventuelt komme ind med den, tage en fugl og så videre. Og det er der jo så også folk, der er begyndt at have.
specielt i USA. Der er jo en krig, men folk, der mener, at katte skal have lov at gå ud og tage en mus og en fugl, og så dem, der mener, at så skal de skydes. Der er tre grupper, der hader katte. Det er bevaringsbiologer, dem er der ikke så mange af, men ornitologer.
Og jæger, de hader katte. Og det er dybt irrationelt. Jeg kan sagtens se, hvis vi snakker New Zealand og Australien og sådan noget, at man skal tænke sig lidt om. Men i forhold til Danmark, der har været katte siden hjernealderen. De første kattefund er tilbage i hjernealderen. I vikingtiden var der rigtig, rigtig mange katte. For 100 år siden var der flere katte end der er i dag.
så kan det jo ikke være det, der er forklaringen på, at... Nej, vi tager fuglenes habitat. Ja, præcis. Men katten, altså den er jo altid...
Også helt tilbage i kristendommen, hvad jeg har set som det onde dyr, den man gjorde anledning til, at folk blev gjort til hekser, og den er stadigvæk på en eller anden måde. Der er også mange flere mennesker, der ikke kan lide hunde. Der er stort set ingen mennesker, meget få mennesker, der ikke kan lide hunde. Der er mange, der ikke kan lide katte. De er creepy, de er på en eller anden måde ubehagelige.
noget ved dem, som provokerer. Og så må man sige, at de er jo mere selvstændige. Vi lavede for nogle år siden en undersøgelse, hvor vi spurgte, hvor folk havde fået deres kat fra. Det var før man mærkede at registrere sig meget. Og 10% der var katten bare kom gående.
Det vil sige, at en del katte beslutter sig bare at sige, at der er sgu ikke sjov her. Jeg flytter fra låne og et andet sted hen. Det vil sige, at det er en af de få dyr, som faktisk selv bestemmer, hvor det vil være hen, hvis man lader det komme ud. Men det minder mig nu om det her med, at vi ser på hunde på en helt anden måde. Jeg var for et par år siden i Tbilisi i Georgien. Man kan også se det samme, hvis man tager til Istanbul for eksempel. Altså det her med hunde.
der bor på gaden, og som er en klar del af byen og gadebilledet. Altså folk behandler dem godt. De der i Tbilisi, de var virkelig ikke... Nogle af dem var faktisk overvægtige. De smed sig hvor som helst, de havde lyst til, og så gik folk udenom dem på gaden. Man mødte den samme hund ude for den samme restaurant.
Og så havde de alle sammen sådan et plastikskilt i øret, fordi det var en statsbetalt hund, om man så må sige. Altså staten har været henne, og de har været til dyrlæge, de er blevet steriliseret, og så får de den der lille plastikdims, og så får de...
over at bo, hvor de vil. Og så er der vist nok et sted, de kan gå hen om natten og sove, ligesom sådan en herberg. Og de der hunde så altså ud til at have det ret glemrende. Det er det samme med kattene. Vi har jo ikke herløse hunde i Danmark, men vi har en del af det, der hedder ferale katte. Altså der er ligesom tre slags katte.
Der er nogen, der bor hos nogen. Så er der nogen, der er gået væk og ikke har fundet hjem. Det hedder herløs katte. Og så er der feral katte. Det er nogen, der ikke er blevet socialiseret i den der sensitive periode. Det vil sige, at de knytter sig dårligt til mennesker. De knytter sig til enkelte mennesker, men de har ikke den der generaliserede tilhed.
Og dem har vi undersøgt. Vi fik nogle penge til at undersøge det, og så fik jeg 800 døde af dem. Jeg havde en stor fryser ude i Tostrup med døde katte. Og der var myten, der stod i alle bladene, at de var underernæret og stakkels. Jeg er nødt til at sige, at vi fandt dem ikke.
Jeg tror, vi fandt en af de der 800, og den var formodent en anden grund. De var velnærede alle sammen. De var ikke så fede som en familiekatte, men de var velnærede. De var smart nok. Så der var ikke nogen grund til at have ondt af dem. Der er nogle mennesker, der ikke kan lide dem, fordi de skider i deres sandkasse.
træder på deres biler og banker deres familiekatte. Men grundlæggende, så har de det jo fint. Det betyder ikke, at det er fint om at kontrollere, om der skal ikke være for mange og sådan noget, men grundlæggende... Og det er der, hvor nogle gange dyrbeskyttelsen efter meningen går lidt skævt, fordi man skal have alt under kontrol. Lad da nogle af de der katte være. Det går fint. Det sjove er, at vi har lavet en undersøgelse, at katte har en helt anden rolle end hunde.
Altså, der findes en psykologskala, hvor man kan måle, hvor folk knyttede folk er til de der dyr. Og der er jo et kæmpe forskel. Nu kan jeg bare tage et eksempel fra dem. Vi har spurgt blandt hunde og katteejer. Mit kædedyr betyder mere for mig, end mine venner gør.
Vil mærke dig et spørgsmål? Der er på hunde og andre, der er det omkring 60 procent, der siger ja. Hold da op. På katte og andre er det under 35. Så det er halvt så mange. Så katte er altså længere nede. De bliver heller ikke vaccineret så meget. De kommer ikke til dyrelægen så meget. Så de hænger ud på en anden måde. Det har de både en fordel og ulempe af, at hundene rykker helt tæt på. Men de er de nye børn. Katten er ude i armslængde i Danmark.
Så har vi lavet den samme i Storbritannien. Der er katten rykket næsten op. Så det er nok der, vi havner. Men lige nu, så er vi stadig sådan et bundefolk, for hvem katte er sådan lidt ude. Sådan nogle, der render rundt derude, og vi kan bare få den ny, hvis den dør, og ikke tale så tungt. Men i hele taget kommer jeg til at tænke på ofte, hvordan vores forhold til dyr er.
Altså ekstremt irrationelt på den måde, at det er så forskelligt fra, at så kan man behandle netop sin lille hund som et barn, og den skal have kemoterapi, hvis den bliver syg, og hvis den brækker ryggen, så skal den have en lille vogn, så den kan køre sin... bagben og sådan nogle helt forfærdelige ting. Og så samtidig tolererer vi...
Altså det hold af grise, som man har. Grisen er et højt udviklet dyr. Den er langt mere intelligent og bestemt lige så emotionelt kapabel som en hund. Men alligevel så lever de deres liv, som de gør. Og man kan også sige... Det vildt irrationelle i, at så har vi nogle vilde dyr, vi godt kan lide, nogle vi ikke kan lide, og vi har dyr, der bliver...
sat ud i naturen, rewildet, og skal være vilde igen, men så ikke må få lov at være det. Fordi så står der igen nogen og siger, den der hest, den er altså for tynd, eller hvordan det er. Altså, hvordan ser du på hele det der felt? Jeg startede med rewildingen. For 45.000 år siden var der kun én slags dyr, det er vilddyr. Nogle af dem har så rykket tættere på os, men grundlæggende er det jo allesammen dyr.
Og den der trang til, at heste er en helt anden slags dyr end hjorte, som er en helt anden slags dyr end ræve, det synes jeg er vildt mærkeligt. Men jeg er jo opklar over, men det er jo også fordi, det så bliver hængt op. på nogle politiske dagsordner. Altså Danmarksdemokraterne, de har jo været ud meget, meget hårdt, fordi det er sådan en, man kan engagere sig i, og dem er også hestedyrlærende.
Og det mærkelige ved hestene, det er det største velfærdsproblem, der er for heste, det er, at mange af dem også er overnæret. Og hestens naturlige liv, dengang den levede på stepperne, det var jo om vinteren at blive tynd, og så blive tyk om sommeren. Men det er klart, at en heste skal ikke helt ned, så den bliver...
syg af at være slank, men hvis den ellers bare når det normalt, at være en tynd hest, og så tager på, så er det jo faktisk det naturlige. Det er lidt ligesom intermittent fasting for os andre. Altså, at man jo så at sige kører, og kan leve længe på det.
Men det er klart, der er jo kommet nogle historier ind om, at det værste, der kan ske for en hest, det er, at der ikke er nogen, der går og passer den og fodrer den hele tiden, når den får faste regelmæssige måltider og sådan noget. Og det synes jeg bare er helt vildt mærkeligt.
Og jeg tror også, vi kommer mere og mere til at se, at vi ser jo også, at mange af de vilde dyr kommer jo ind i byerne, så pludselig bliver de jo også halvtarmel. Jeg har skrevet en kronik i din avis i foråret omkring pindsvin, som jo folk tager til sig. i store tal, og få dem og redde dem, når de er syge, og så ser de dem tilbage igen. Og nu vil Naturstyrelsen ikke have, at man gør det så meget mere, fordi pensvin og vildedyr, så de skal...
der skal naturen gå i sin gang. Men jeg tror bare, vi får rigtig mange konflikter, hvor dyrene ikke ligesom passer i de to kasser. Men det er jo så også, som du siger, det er sådan en sjov konflikt mellem, så har du nogle biologer eller nogen i en styrelse. der mener noget. Og så er der en hel masse mennesker ude i samfundet, der mener noget andet. Der er jo heller ingen, der siger, at det, man mener i styrelsen, er mere rigtigt.
Ud fra hvilket synspunkt? Man kan sige, at i styrtelsen, der skal man sige, med alle respekt, det er embedsmænd, og de har for tog, at den eksisterer en lov, og det står jo faktisk i loven, det de siger. Så et stykke vej, så skal vi ikke skælde skyde på embedsmændene, men der er nogle biologer, der har lavet det der lovgivning, som input til politikerne.
hvor man har skåret verden på en bestemt måde. Og der har jeg egentlig, jeg er ikke Trump-tilhænger, vil jeg lige sige, men jeg kan godt forstå den der reaktion, modreaktion mod, at eksperter skal have lov at sætte alle de der grænser. så længe det ikke har nogle dramatiske negative konsekvenser. Min egen holdning til pindsvinene, hvis folk da ellers kan få det der til at fungere, hvorfor hisser op over pindsvinevenner? De tør for at vide derude i haverne.
hvorfor vi er så vildt optaget af, om folk plejer nogle pindsvin. Så jeg har meget mere skulderen ned og sige, der kan være ting, der kan være dyrearter, som jeg tror ud, hvor der er en rigtig diskussion om at sørge for. at bevare dem. Men nogle af dem er jo også over. Jeg var til konference her i Spanien for et stykke tid, og egentlig de kæmpe diskussioner, ikke i Danmark, men for eksempel i Storbritannien, der har man det grå æren og det røde æren. Det grøde æren, det er det oprindelige.
Det er grå, og de kommer fra USA. Nordamerika. Og spørgsmålet er, om man så skal skyde alle de grå. Ja. Eller om man bare kan sige, så har vi fået nogle grå æren. Skid hvad med det? Der er også folk, der går op i, om de er kronhjort, vi har gående, de er skotske, eller om de er rigtig jyske kronhjort og sådan noget. Og et eller andet sted, så tror jeg, vi er benødt til at sige ja. Det kan ikke blive så kantet. Det kan ikke blive så præcis, som de der naturelskere vil have.
Så der er i et eller andet forhandlingszone, som jeg tror, man skulle være mere afslappet på. Men det er sgu interessant, det der. Altså, de vilde dyr, og hvor det er... at det begynder at støde sammen, og hvordan man overhovedet begynder at forhandle om, hvad er så i orden, og hvad er ikke i orden.
begynder jo at komme mere ind, efter at de havde jo en ordentlig nedgang på grund af skab på et tidspunkt, eller hvad det var, hvor det virkelig gjorde noget ved bestanden, så kommer de op igen, og man kan se vilde haver, hvor der er ræve, og der er... Hvis man ser på Instagram, Facebook, alle de der, så er der masser af film, specielt fra Storbritannien, med folk, der har...
rev derhjemme, og de er jo nærmest sødere end hune, vil jeg sige. Den måde, de taler på, de griner nærmest. Det er jo helt fantastisk. Men alligevel... Så er der ved at komme en stemning af, at der er en masse herhjemme, der mener, at de skal skydes. De skal ikke rende rundt i byer og forsteder. Og så er der jo folk, der bliver vrede.
Men det er jo også fordi, som du ved, så har de jo en bændenorm, en revens bændenorm med, og så kan det gå ud over hunden og sådan noget. Så der er jo en masse konflikter. Og igen, der var en fin artikel i weekendavisen om det med Marlene Jensen. Og det viser jo også, at det skal håndteres med en eller anden form for balance. Hvis man bare giver los, så kommer der virkelig mange rev, og så giver det nogle problemer. Så måske også igen skyde nogen af dem og lade nogen være.
og så igen være lidt pragmatisk. Men vi kommer ikke ud om det. Det er en af de største interakturoplevelser, jeg havde. Der var i Ettenbørg foran gang, der pludselig på en gade, så står der en rev lige foran mig. Den var sindssygt flot. Den havde underlig blank pels. Meget større, end jeg troede. Sundt, dejligt dyr. De er meget smukke. Og den er formodentlig meget sundere, den er ude i naturen, for den får rigtig god mad fra alle de skraldspanden, den tømmer. Så...
Og så må man finde en balance imellem, at de skal være der, men der skal også være nogle mennesker, og så må man håndtere det. Det er de yderligheder, det er dem, der går galt. Og det er jo også, hvis man ødelægger, at jeg hørte et fordrag til en konference om zebraer i Afrika, hvor folk ikke kunne bære de sultede.
Og så ender man måske med at begynde at fodre de der zebra, og så ender man pludselig, at så er der ikke forskel på dyrehaven og zebra på savannen. Og vi vil jo også gerne have zebra på savannen. Vi vil gerne have den naturlige dynamik. Det sjove er, og det var noget af det... hvad skal man sige, meget, meget trist. Jeg var sidste november i Sydafrika i tre ugers tid, og fik indblik i, hvor let savanne der er tilbage i Afrika i det hele taget. Det er jo ikke sådan, altså...
Du ved, kvadratkilometer, kvadratkilometer, er bare sådan frit, hvor man kan drøne rundt. Nej, det hele er efterhånden indhegnet. Altså, der er næsten ingenting tilbage. Det er sådan, at de har for eksempel problemer med, at vildhundene... dernede i Sydafrika, de kan ikke leve længere, fordi de har så stort, de kræver så stort et revir.
at det findes der ikke. Der er altså ikke så meget frit land, man kan rende rundt på som hund længere. Så de må holdes inden for hegn. Og elefanterne er blevet en heldig dyr for dem i Vesten, og det vil sige, man må ikke skyde elefanterne på trods af.
at der er alt for mange af dem. Ja, nogle steder er der. Nogle steder er der, og det vil sige, det er de der balancer, som jo bare, og jeg må sige, jeg kan gå op i dyrevelfærd, men jeg kan også op i at bevare vild natur, og som man bevare vild natur, så må man et stykke af vejen sige,
Der er noget, som ikke har noget med dyrevelfærd at gøre, som skal have lov at leve sit eget liv. Men det er vi på vej væk fra. Igen i USA. Jeg har skrevet noget omkring Jorte. De har jo bambier. I det østlige i USA er der rigtig mange af. og de render rundt i folks haver og graver og gør ved, og æder alt, hvad der er. Og så vil man af med dem, men folk vil ikke have, at man skyder Bambi.
Så er der folk, der i fuld alvor vil lave kontraception, det vil sige, at de vil sterilisere dem, de vil bruge sådan nogle p-sprøgter, som man bruger på hunde, altså immunkontraception, som man bruger på hunde. Men det er et resultat, at du får fuldstændig forvredet deres alderstruktur og deres...
den måde, de lever naturligt på. De får en aldrende befolkning, ligesom. Ja, det gør de, og pludselig får nogle folk, at de kommer af brunst på de forkerte tidspunkter, og der synes jeg bare, altså, ja, kan vi ikke leve med, at der er nogle dyr, vi er nødt til at skyde en gang imellem, og så kan resten have det godt. Men vi er vel der, hvor...
verden er ved at blive en zoologisk have. Jo, og det der med zoologisk have, og der kan vi være lidt stolte af at bo i Danmark, det har vi i Grafen Marius. Eller vi har ham ikke længere. Nej, men vi har ham ikke længere. Vi havde ham, og vi har historien om mig. Historien var jo, at de i zoologisk have havde en giraf til over os, en handgiraf, og så sagde de, vi kan ikke få ham over en anden zoologisk have.
Og vi synes ikke, det er ordentligt, at han giraffeskrig skal lukkes for sig selv. Så vi skyder ham og giver ham til løverne. Det er et hyldende at skrine i verden. Med spjælt i tre steder. USA, Storbritannien og Rusland. Ja, Rusland, det er fantastisk. Jeg har to gange talt med Russisk Statstv.
Diktatoren i Titianien, han ville jo have haft den over og passet på den. Ja, Karidoff. Ramsan Karidoff. Ja, Mademora havde han jo sagt. Ja, ja. Og der synes jeg jo egentlig, at vi kunne være lidt stolte af, at vi lever i et land som Danmark, der siger, okay, vi har...
Vi er jo ordentlige ved dyr, så længe de er der, men en gang imellem er vi nødt til at komme af med nogen, for vi kan bevare det, vi sætter pris på. Men det er jo også på vej væk. Og så får vi det der helt forkvaklet, at man må ikke slå dyr ihjel, og specielt ikke slå bestemte dyr ihjel. Og så bliver det endnu sværere at beskytte naturen og løse en masse af de problemer, vi har. Jeg kommer til at tænke på, når du siger slå ihjel, morhunden, som jo indvandrede for...
Det er vel et par år ti af siden, eller sådan noget. Og der var der også frygtelig ramme at skrive. Jeg vil sige, at jeg holdt med morhunden dengang. Jeg skal jo kun ikke tage forsvar for morhunden. Den har du ikke læst. Nej, eller jeg kan ikke huske den. Jeg bliver uvenner med alle.
bevangingsbiologer i Danmark. Ja, ja. Mit argument var, altså, morhund, det er sådan en lille fyr, som den levede oprindelig i, hvad det hedder, Japan og Korea. Så Stalin, da han skulle brinde noget jaktvild, så importerede han til Rusland. Det var en meget dejlig pils. Og så har den bare vandret hen til os.
Og problemet med at jage den, det er, at den overlever alligevel. Alle dem, jeg kender, der har forstand på det, siger, at den overlever alligevel. Så hvorfor så ikke bare sige, okay, så har vi fået en til. Men det... Der prøvede man alt muligt. Alle skulle have lov at skyde dem. Man må skyde dem, mens de har unger.
Hvordan går den med den? Indtryk af det, at de jo nok stille og roligt opgiver kampen, og så lever vi med morhunden. Det er mit gæt. Det var det, jeg skrev i min kronik, så det håber jeg, det ender sådan. Hvad tror du, vi kommer til at leve med i øvrigt? Altså, kommer lossen herop? Det ved jeg ikke. Den er jo på vej. Ulven er jo kommet. Men nu er jyderne i første omgang, så skyder de den uden kamera på. Så jeg spørger mig, hvor mange der får lov at overleve. Men klart, ulven er jo kommet.
Og det giver jo konflikter. Den kongress, jeg var til, med halvdelen af foredragen, de handlede om menneske-ulve-konflikter. Så det kan jo også være dem, hvor man er nødt til at lave en pragmatisk løsning og sige, at så mange kan der ikke være, fordi det vil folk ikke finde sig i.
Malaria og myggen er formentlig også på vej. Ja, der er jo alle de der spændende farlige dyr. Altså alle de der flåter og ting og sager, som vi får rigtig grimpe sygdomme af, de er jo på vej opad, fordi på grund af klimaet, der flytter sig.
Nu med Trump har jeg jo lige læst, så flytter klimaet sig lidt hurtigere, så det kommer snart. Eller også er det hele bare løgn. Er det ikke det, han siger? Jo. Det hele passer bare ikke. Det håber jeg ikke, du siger, Lone. Nej, det gør jeg ikke. Jeg er citeret. Nej, men kommer vi til at se, hvad skal man sige, en anden, altså, tror du, vi kommer til at se fremover?
at man faktisk gør noget ved, nu taler vi om alle de her søde dyr, og vi vil have flere og flere, altså man skal have mere og mere omsorg for alle mulige. Kommer vi derhen på et tidspunkt, hvor man vil sige, at nu skal vi sgu se på det der svinehold, og vi skal se på det der kyllingehold, at det kan ikke være rimeligt? Det sjove er jo, at det er noget, vi har lavet rigtig mange meningsmålinger på.
Man kan dele den danske befolkning. Vi har lavet sådan noget, der hedder et redskab til at måle folks etik på det. Og der er jo ligesom fire grupper. Den største gruppe, de er ligeglade. De hører ikke. Det eksisterer ikke. Det er cirka en tredjedel, lidt over en tredjedel. Resten deler sig i tre grupper, hvor den største gruppe, det er dem, der har interessen for dyrevelfærd, men vi skal stadig spise gris. Så de siger, okay, vi skal købe en...
gris med et mærke på. To eller tre hjerter. Så de vil sådan set godt af med det værste. Og vi skal lave en reform og fremad. Og så er der en gruppe, der siger, det skal vi overhovedet ikke. Det er sådan en dyrrettighedsting. Og så er der dem, der siger, jeg er ligeglad, jeg skal bare have noget svinkød, det skal være billigt.
Den der dyreværelseorientering, det er jo den, der dominerer. Det er jo også derfor, at regeringen, hvilken farve den har, det er det spor, den kører. Fordi det der med, at vi ikke skal spise dyr, det ved man godt, det er politisk selvmord. Men at vi skal spise dyr, man behandler dem ordentligt. Desværre er vi jo enormt gode. Vi er jo det dyr, der er bedst til dommemoral. Så der er langt fra, hvad vi synes er rigtigt, til hvad vi faktisk gør. Jeg har tallene her.
På svinkød er det jo i 2023, vi opgør hele tiden, hvor meget alternativt svinkød bliver der solgt. Det er 11,8% af omsætning af svinkød. Altså 11% af omsætning af svinkød. er alternativt. Altså enten... Ikke den værste industrielle. Ikke den værste, inden indendørs med løse søer og halm og sådan noget, eller økologisk og friland. Lidt halv 50-50.
11 procent. 11 procent. Resten er fuldstændig industrisvin. Og desværre er det jo faldet næsten en procentpoint fra 2022 til 2023, fordi vi har haft en ukrainekrise. I stigende energipriser, hvis man presser folk lidt på økonomien, så kører man noget mere billigt svinkød. Så der er altså et stykke fra ord til handling. Det man kan håbe på, det er, at politikerne...
på tværs af landene tager sig sammen og laver noget fornuftig lovgivning, fordi der er ikke nogen, der protesterer, hvis vi får nogle højere standarder. Og det bliver også meget billigt at lave. Så jeg håber da på, og det er jo også det, jeg har brugt mit liv på, og det er altså slås, for jeg tror ikke på, at vi kommer af med svindproduktion, men man kan håbe på, at der kommer nogle fornuftige reformer, så vi får løsesøer hele vejen igennem.
slagtesvinden ikke bare får en pind at bede i, men noget halm og rod i og sådan noget. Altså, så man ligesom stille og roligt kan flytte i den rigtige retning. Det har vi set også delvist på kyllingerne, hvor vi har gået fra de der super hurtige turbokyllinger til nogle lidt langsommere.
På mælk, det er der, det går bedst. Mælk og oksekød, der er det relativt store del, der er økologisk. Så der er jo ting, der flytter sig, men det flytter sig langsomt, og der er et kæmpe forskel på antallet af mennesker, der er bekymret, og antallet af mennesker, der køber de der ting.
Og derfor er det bedste jo nok at lade være med at give folk valget. Men for at lave nogle fornuftige regler, og der er man så hele tiden op mod, at vi har frihandel, og så er man bange for, at man begynder at importere. Det er jo fuldstændig reelt. Men Europa var vi lige ved.
Von der Leyen var bange for, og der var nogen, der havde været en Trump på hende, så hun afskaffede i sidste øjeblik, inden hun skulle have lavet en reform før det sidste valg, der havde man faktisk lavet sådan noget, de kendte case-free Europe, hvor de ville have lavet nogle fornuftige reformer, der ville have dækket hele Europa. Det kommer ikke til at ske. Man kan håbe, det sker i næste runde. Kan du her til sidst...
Sidst vi har lige startet, Lone. Ja, jeg ved det godt. Men der sidder altså nogen, der giver tegn til mig osv. Sådan er betingelserne bare i de danske medier. Jeg vil spørge dig til allersidst. Kan du sige noget om grisen, så man kan føle det her med, at det er sku?
Et glimrende og fantastisk dyr, og det fortjener ikke det, vi udsætter den for. Jeg kan bare sige, at min kone er praktiserende dyrlærer, og en årgang var hun rigtig ude i landpraksis. Og der var nogle bønder, jeg kendte, som havde en kældgris.
Og den kunne de ikke få sig selv til at spise. Hvis du lader den gå ind og få det samme, være på samme måde som en hund, så kan du ikke få sig selv til at spise den. Og det er jo et tegn på, at vi er nødt til at lægge den ud et sted, hvor vi kan fremmedgøre den og give den en nummer.
i stedet for et navn, for at kunne magte det. Så jeg tror, at alle, der har været tæt på griset, siger, at det er jo nogle søde og renlige, og man tror, at det er nogle svin, men de er faktisk ganske renlige og ordentlige dyr, som... Det er meget svært, hvis man har været tæt på dem, og så ikke se det. Men så har vi altså evne til at putte dem i system, og give dem et nummer, og så lever vi med den der, ligesom vi køber vores korbærbukser fra...
en eller anden fabrik ude i Bangladesh, hvor børn er blevet behandlet på en måde, vi andre mener, at vores egne børn skulle behandles på. Så egentlig kan man sige, at det er let nok at lave et forsvar for grisen. Det er meget sværere at lave et for mennesket. Vi kommer ret hurtigt ind på, at det er sgu et dårligt dyr. Mennesket er simpelthen et uselt dyr. Jo, men ikke mere usler er vi heller ikke, hvis nogle politikere havde modet.
og kunne koordinere det, så tror jeg, at alle ville være med. Det var fedt. Og det bliver allerede ikke så voldsomt dyrt. Det bliver måske 20-30 procent dyrt. Det er jo ikke noget, der betyder noget. Man kan se dengang. Men er det så kun politikere, der er usle?
Jamen de ved, de er jo ligesom problemærer, så går der Trump i den og sådan noget, og så er der handel og alt det der, og landbrug og fødevares lobby. Men det er klart, det flytter sig jo lige så stille, men det går ikke så hurtigt, som man tror. Men jeg synes, på trods af alt, at vi ser nogle træne.
Vi får brug for nogle år, hvor det går godt til, at man kan gøre det. Dengang ny var der sket noget, fordi der gik også godt økonomisk. Så det kan man håbe på, men det er klart, det går ikke så hurtigt, som nogen af os har håbet på og troet på. Det kan vi ikke slutte på. Du bliver nødt til at sige her i den sidste udsendelse nogensinde, et eller andet rigtig godt her til sidst.
Det er dit ansvar, Peter. Jeg synes, det gode er jo, at det er blevet legitimt at tale om det. Altså, vi har trods alt... mødes her. Det havde man ikke gjort for 30 år siden. Så det er på dagsordenen. Det er noget, der er en del af vores kultur. Så den samtale skal vi fortsætte. Men det er klart, desværre er der et langt stykke for det at tale om det, til at gøre noget ved det.
Og det er igen, imod sindssygt de andre dyr, så er vi enormt gode til doppen moral. Jamen, så endte vi alligevel samme sted. Vi kommer ikke ud af det her med, at mennesket er et uslet dyr. Og derfor vil jeg simpelthen sige, hvad skal man sige, tak efter otte år. Du er så uslet, du fortjener ikke at fortsætte. Præcis.
Jeg fortjener ikke at fortsætte, og så har jeg også nogle planer om, at jeg vil faktisk ud måske og se på lemur i Madagasker. Ja, det lyder dejligt. Så jeg skal simpelthen ud og lave noget andet. Men... Først vil jeg selvfølgelig sige tusind tak til dig, Peter Sandø, at du kom. Meget glad for. Og så vil jeg selvfølgelig sige tak til jer, der kom her i aften. Og efter otte år, altså det virker ikke som otte år, men...
otte år som vært på den her podcast, til ret lækker på den her podcast, der er der jo egentlig mange, jeg skal sige tak til. Altså det startede jo med, Mads Brygger, der fik idéen. Det var sgu en god idé. Det vil jeg sige tak for. Det var ham, der hævde mig ind på 24-7, da det eksisterede som en faktisk radio. Så fik han hurtigt Carlsbergfondet gjort interesseret i, at de kunne putte penge i det.
Det gjorde de, og det har de valgt at gøre i alle årene. Det vil jeg også sige en enormt stor tak, for der havde ikke været noget program, efter at 2024 gik ned, hvis ikke Karsbergfondet var gået ind. Helt fantastisk. Og så vil jeg jo selvfølgelig sige tak til 10.000 vis af fantastiske lyttere og meget trofaste lyttere, har vi set, fordi lyttertallene har ikke svinget ret meget.
Det gør de jo for nogle podcasts, så det er simpelthen de samme mennesker, der har siddet cleanet til det her. Jeg ved, at en af dem er min kæreste, som tager mig og forskerne med i fitnesscenteret, og så får jeg kommentarer over fra løbebåndet. om det nu var godt nok, eller der var noget, der lige kunne godt have været bedre, osv. Og sådan nogle lyttere er jo dejligt at have. Og så vil jeg selvfølgelig sige tak til Birgit Nissen.
Min producer, som tit har siddet der og taget tid, og hvad det havde råbt i ører, nej, nej, nej, det kan du godt gøre bedre, det der, osv. osv. Det har været faktisk helt fantastisk. Og så selvfølgelig... altså alle de forskere, der har stillet op. Og talt af Karsken Bell, det har været helt, helt fantastisk, og jeg håber selvfølgelig, at jeg på andre måder kommer til at lave noget med forskere og med lyd igen.
Og derfor vil jeg starte med at sige, at dem, der har været på kanalen og haft det inde på deres telefon og deres podcast-app, skal endelig ikke afmelde den. Fordi at Birgit... Nissen og jeg, vi har fået en yderligere bevilling fra Carlsbergfondet til at lave en podcastserie her efter nytår, som kommer til at handle om noget endnu hemmeligt. Så man skal bare beholde.
kanalen inde, og så, hvad det hedder, vil der sikkert ske noget. Så dermed, så vil jeg egentlig bare sige, ja, en meget stor tak. Og så kan jeg jo for første gang ikke sige, På genhør, men... Kom godt hjem! Frappe Oreo er tilbage for at forkæle din sødetand. Den knasende, sprøde klassiker fås nu iskold og creme. Lige så lækker, som du husker den. Kun hos McDonald's.