Er sødemidlet aspartam kræftfremkaldende?

[00:03 - 00:23] I juni blev det præsenteret i flere medier, at WHO har erklæret sødemidlet aspartam for mulig kræftfremkaldende.  Det er en af de vigtigste sødemidler, vi har, og det bliver brugt i stort set alle sukkerfrie produkter.  Men skal vi nu til at skrotte sukkerfri sodavand, eller skal vi slå koldt vand i blodet? Det handler det om i dette afsnit af 1 ting ad gangen. 
 [00:30 - 00:54] Tobias, den her kaffe du har lavet, er helt vildt dårlig.  Det er anden gang, du starter en podcast med at sige, at jeg har lavet dårlig kaffe.  Jamen, man kunne tage det som et hint, kunne man sige, og så begynde at lave bedre kaffer.  Problemet er bare, at jeg ved godt, at jeg skyder mig selv i foden, for jeg ved, at det er min kaffe, du laver.  Ja, det er bare, at den er for stærk, er det ikke det? Jo, og det er også en dårlig kaffe, jeg har, så det er faktisk et dårligt udgangspunkt fra starten af. 
 [00:55 - 01:16] Jeg synes, at jeg vil nævne dem.  Hvorom alting er, det er jo faktisk ikke sådan en kaffe, vi skal tale om i dag.  Jeg vil faktisk hellere tale om Pepsi Max.  Ja, en anden kaffein drik.  En anden koffein drik, min yndlingsdrik er det faktisk ingen gang løgn.  Jeg tror, at jeg har en kasse af Pepsi Max ude i køleskabet lige nu.  Yes.  Du skal er simpelthen altid have, minimum 24-dose er helt kølig. Så meget at drikker jeg ikke. 
 [01:16 - 01:37] Men jeg køber gerne en kasse en gang imellem.  Hvorom alting er.  Grunden til, at vi skal tale om Pepsi Max, det er jo, som du også nævnte i intro speakingen, det er jo, at WHO har erklæret, at der er en sammenhæng, en korrelation, mellem aspartam, som er det sødemiddel, der er i Pepsi Max, og kræft.  Yes. Det er jo kontroversielt, og jeg kan huske, da det kom frem, 
 [01:37 - 01:59] der var rigtig mange, der skrev og sagde til mig,  hey, Villads prøve lige at lave et afsnit om det her.  Er det rigtigt?  Skal jeg smide Pepsi Max ud?  Og der må jeg jo sige, at det ved jeg ikke, fordi det er jo ikke mit felt.  Jeg er fysiker, jeg aner ikke noget om det her.  Men det kan du.  Yes.  Så vi skal prøve at uncovere det her aspartam mysterie.  Hvor kræftfremkaldende er det? Hvor meget skal vi være nervøse? 
 [01:59 - 02:21] Hvad har de gjort for at finde ud af det?  Hvordan er aspartam lavet?  Alle de her ting, right?  Yes, lige præcis.  Så jeg blev også sådan lidt fældet over det, og det sjove var, at der kom faktisk nogle nyhedsartikler ud,  og jeg hørte først om det, jeg tror måske det er en måned siden,  i midt juni, sådan noget den dur, hvor jeg første gang hørte om det her.  Og så det, der jeg finder ud af, efter jeg gik på det, det er, at dengang det kom ud, der havde WHO kommet frem og sagt, 
 [02:22 - 02:42] nu har de gjort det her mulige kræftfremkaldende meeen vores artikel, hvor vi beskriver, hvordan vi kom frem til det, den kommer i midten af juli.  Så alle var bare sådan lidt left on read.  Det er virkelig insane.  Skal vi så være med at drikke det for at være sikre så, eller skal vi være med at købe produkter med aspartam sødemiddel i så? Ja, de holder ligesom alle lige. 
 [02:42 - 03:05] I kan lige ligge og hænge i en måned, når det er noget, som der er rigtig mange i den vestlige verden, som bruger i deres dagligdag.  Så jeg tænker, at det vi skal snakke om i dag, det er, hvad er aspartam egentlig for noget?  Hvordan fungerer det som et sødemiddel?  Og hvordan bliver det opfundet?  Og hvordan kan det potentielt være farligt? Og så bagefter, gå dyk lidt ned i, 
 [03:05 - 03:34] hvad er det for nogle undersøgelser, de har lavet?  Hvordan har de evalueret, hvorvidt den kan være potentielt kræftfremkaldende?  Pissegodt. Hvad er aspartam? 
 [03:35 - 03:56] Aspartam, det har også det lækre navn.  Vi er altid gode til at give dem et andet navn.  Vil du have det rigtige navn, det har?  Den kemiske form?  Ja, jeg elsker det.  L-aspartyl, L-phenyl allalin methylester?  Årh, det er et godt ord.  Det sidder bare rigtig, rigtig mod mig.  Kan du sige det igen?  L-aspartyl, L-phenyl allanin methylester? Det var lige før, at det her blev til en ASMR podcast. 
 [03:57 - 04:19] Det er ikke der, vi var.  Jeg siger bare, at det var ikke langt fra.  Sig til, hvis I har lyst til at høre en helt podcast, hvor jeg bare nævner forskellige kemiske formler.  Egentlig er det faktisk et relativt simpelt produkt.  Hvis du kan huske, at vi snakkede om sukralose for et par afsnit.  Kan du huske, hvad det var? Jeg husker, at det var ligesom de her sukkerkæder, de her glukosekæder, hvis man kan sige det. 
 [04:19 - 04:41] Med sådan nogle klor omkring, for at gøre, at maven ikke interagerer med det, der optager det.  Ja nemlig, så det var bare en sukker, som de bare lige havde erstattet nogle enkelte atomer på, som gjorde, at man ikke kunne tage den op.  Det her, det er helt anderledes.  Så det er faktisk opbygget af to aminosyre.  Og aminosyre, det har vi snakket om før. Jeg ved ikke, om du kan huske, hvad man bruger aminosyre til normalt? 
 [04:41 - 05:04] Øh nej.  Det er det, som alle vores proteiner består af.  Så der er 20 forskellige aminosyre, og det er egentlig dem, man bruger som Lego klodser, som man skal bruge til at lave vores proteiner.  Så det er egentlig meget naturligt, det vi består af.  Men de er så sat sammen på en bestemt måde.  Det er så phenylalanin og asparaginsyre, som de består af. Som er to aminosyre, som er ret essentielle for vores proteiner. 
 [05:04 - 05:25] Men det bygger op på en måde, at når du så indtager det, så omdannes det i tarmen.  Bl.a. til metanol.  Og det er også det, man kender som træsprit.  Og hvis du nogensinde har hørt om nogen, der sådan i nogle af de der tidligere dage i USA, hvor det faktisk var ulovligt at købe spiritus og sådan noget.  Så begyndte folk at lave det selv og sådan noget. Ja, ja sådan noget moonshine-agtigt. 
 [05:25 - 05:46] Eller hvad hedder det?  Måske.  Okay.  Så meget eksperter er jeg heller ikke i det.  Det er mere for at sige.  I've said too much.  Det der sker nogle gange, når folk prøver at destillere og lave deres egen, det er svært at kontrollere de her ting.  Og så nogle gange, i stedet for at få lavet etanol, som er det vi næsten kalder for alkohol, så får man lavet metanol.  Som er meget tæt på at være det samme.  Problemet er bare, at metanol er rigtig, rigtig giftig for dig. Man kan blive blind af det, ikke? 
 [05:47 - 06:08] Præcis. Så man kender det måske som træsprit.  Og det er det, man siger, at hvis du drikker det, så bliver du blind af det.  Det er det, som mange siger.  Og det er simpelthen, fordi det går i nervesystemet.  Så der kan man godt forstå, at man tænker, okay, det er måske ikke super smart at få lavet det her.  Men det er meget lille procent.  Hvis du har 1 gram aspartam, så er det 0,1 gram, der bliver til metanol.  Okay. Og du indtager så lidt af det, at det er meget lidt. 
 [06:08 - 06:29] Man kan se her, at den dødelige dosis af metanol er 1 gram pr. kilogram.  Og vi snakker altså om, at der i en Pepsi Max er 200 milligram aspartam i.  Og så er det kun 10 procent af det, der bliver lavet til metanol.  Ja, ja, ja.  Så det er alt for lav en koncentration.  Ja, det er meget, meget lavt, ikke?  Men det er ligesom det, som de så har tænkt på. Kan det så være, at det ikke er lavt nok til at lave skader direkte? 
 [06:29 - 06:51] Men måske har det så nogle indirekte effekter over tid, hvis du indtager det i lang tid.  Eller det kan øge noget inflammation eller forskellige ting.  Det er det, de prøver at finde ud af i hvert fald.  For det vi kommer ind på nu senere, det er, at de har faktisk ikke fundet en mekanisme for, hvor det fungerer. De har bare lavet nogle store studier med en masse mennesker og en masse dyr, hvor de kan se, at der er nogle potentielle sammenhæng. 
 [06:51 - 07:12] Men de mangler mekanismen.  Okay.  Så den er der faktisk ikke.  Det er i hvert fald vigtigt at sige, inden man går helt amok.  Men vi kan lige starte med at tage sødemiddlet.  Hvad er det generelt?  Vi snakkede lidt om det sidst.  Og der kan jeg huske, at vi havde en lille åbenbaring. I hvert fald du havde en lille åbenbaring, da vi fandt ud af, hvordan man måler, hvor sødt ting er. 
 [07:12 - 07:32] Det var ikke en åbenbaring, det var en frustration.  Det var en udfoldelse af arighed.  Kan du ikke lige give en hurtig recap af, hvordan man gør det?  Jo, men det var fordi, at de sagde sukralose var 600 gange sødere end normalt, end sukker.  Hvilket jo er et crazy statement. Men tanken var jo så i det her tilfælde, at da de sammenlignede det sødemidle, for at sige det var så så mange gange sødere end sukker. 
 [07:33 - 07:58] Det var, at de havde blandet det sødemidle, du gerne vil teste, op i noget vand.  Og så har de givet mennesker et glas vand med noget sukker i.  Og så har de smagt det og sagde, at det var dejligt sukkervand.  Så giver du dem et nyt glas med noget af det her sødemidle i.  Og så ser du, hvor meget sødemidle skal du putte i det her vandglas, for at testpersonerne siger, at det er dejligt sukkervand. Ja, og så får man ligesom en, der er sgu så 600 gange så lidt i, som det skulle have sukker i. 
 [07:59 - 08:21] For at få den samme sødeme-effekt i munden, når man drikker det.  Og det har de så også gjort med aspartam.  Og de har fundet ud af, at det er 200 gange sødere end sukkervand.  Det er jo ikke lige så godt.  Nej, men så spørgsmålet er, er det en god eller en dårlig ting?  Jamen, så skal du bruge mere af det jo.  Det er rigtigt. Men det der ofte sker f.eks. med aspartam, det er at, som jeg kan læse i nogle af dem, der beskriver aspartam, 
 [08:21 - 08:48] det er, at det kan godt være, at det er sødere end sukker, men det har en anden smags profil.  Så det vil sige, at bl.a. så kommer sødeme lidt senere hen, og så kommer den på en anden måde og har en anden eftersmag end normalt sukker.  Så ofte så blander man det med noget andet, der hedder S-sulfam-K.  Og det var faktisk også noget, vi snakkede om tidligere i vores sukralose-afsnit. Hvis du kigger på mange ting, bl.a. Pepsi Max, så står der faktisk både aspartam bagpå og S-sulfam-K. 
[08:49 - 09:10] Den anden havde jeg ikke lige set.  Nej, hvis du sidder med en Pepsi Max nu og lytter til det her, så kan du lige kigge bagpå, og så er jeg ret sikker på, at det er det, der står bagpå.  Ja, det gør det nok.  Og faktisk en ting, jeg fandt ud af, det er, at har du nogensinde kigget på nogen, at der er nogen sådan nogen bagpå, så står der, at det indholder en phenylalalin-kilde.  Det ved jeg ikke, om du nogensinde har set. Det tænker jeg tit over.  Det står nogle gange på siden, som om sådan en farlig ting. En phenylalalin? 
 [09:11 - 09:32] En phenylalalin-kilde.  Nå.  Så jeg synes altid, det er lidt sjovt, det er stået der, men det viser sig, at det højst sandsynligt er fordi, at det kommer fra aspartam.  Så det er faktisk ofte et tegn på, at hvis der står det, så er det nok fordi, der er aspartam i dit produkt. Nu skulle jeg lige blive lidt i tvivl, er det aspartam med N eller M? 
 [09:32 - 09:56] Det er M, aspartam.  Er det rigtigt?  Jeg har altid sagt med N.  Nej, okay.  Nej, det er det ikke, det er med M.  Det er godt at vide.  Ja, men det jeg synes er rigtigt sjovt, vi kunne lige prøve at tage af.  Det var sådan en ting i det sidste afsnit, som vi udgik, som du nok har lyttet til. Der har vi snakket blandt andet om mørkstof, og hvordan man finder ud af ting i fysisk forskning. 
 [09:57 - 10:26] Og da jeg læste omrking det her, hvordan sødemiddlet fandt ud af det, der kom jeg til en ret stor overraskelse over, at det virkelig også er meget held og meget random ting, folk laver.  Nu siger du også.  Den ved jeg ikke, om jeg vil have ledet siddende på fysikken.  Hvad var det, du sagde flere gange, at han gættede?  Ja, det var uheldig formulering. Men altså, der er mange eksempler i opdagelsen af røngenstråling og lignende, som har været tilfældigt. 
 [10:26 - 10:51] Så jeg kan godt se, hvor du kom fra.  Men det er det samme her, de faldt lidt over det.  Man kan sige, at det allerførste sødemiddel, det er det, der hedder saccharin.  Det er et af de første sukkererstatninger.  Man brugte det bl.a. rigtig meget under 2. verdenskrig, da der var rationeringer på sukker.  Så kunne man se, at man fik en masse ikke rigtig gode ting, fordi det fungerede ikke så super godt.  Det kan være, at man har hørt om det før. Men det fandt en russisk kemiker ud af, Constantin Falberg. 
 [10:51 - 11:14] Han fandt ud af det i 1879, og han arbejdede i laboratoriet som kemiker.  Han fandt ud af det, fordi han lige lod vær med at vaske hænder.  Efter han havde været i lab, gik han tilbage og bagte noget brød.  Så smagte han det der brød og tænkte, at det er rimelig sødt det her brød, hvad sker der?  Så gik han tilbage i lab og tænkte, hvad havde jeg arbejdet med den dag?  Den mand er jo psykopat. Men det var 1879, det var en anden tid. 
 [11:15 - 11:36] Men til gengæld, så tænkte jeg, hvad der så skete med aspartam, det fandt James Schlatter ud af i 1965.  Og han prøvede at finde ud af noget medicin mod mavesorg.  Og så opdagede han så den her effekt, da han lige kom til at slikke på sine fingre, efter han havde arbejdet med det.  Folk skal da holde op med deres fingre! Stop nu! 
 [11:36 - 11:58] Jeg prøvede over at arbejde med noget medicin, der skal til mavesorg.  Gør du også det?  Nej, nej, nej.  Nu laver vi begge celle arbejde en gang imellem.  Altså, man har sådan en ting generelt, rent omkring laboratoriet.  Det du har på din hænder, skal aldrig komme tæt på dit ansigt.  Ikke engang i sådan du ved.  Eller holde noget med din mund, ikke engang hvis det er sådan, at du lige skal have et stykke papir. Så snart det har været inde i laboratoriet. 
 [11:59 - 12:21] Ikke nær dit ansigt, din mund eller noget som helst.  Men det var 1965, det er jo kun 50 år siden.  Okay, så folk slikkede på deres fingre i 50 år, og nu har vi sødemiddler.  Ja, præcis.  Så det er jo igen folk, der har lavet nogle andre ting, og så har de fundet nogle strukturer.  Så viser det sig tilfældigvis at kunne binde til vores sødemiddel recepter på tungen.  Og så får vi en sødme-effekt. Og som mange af de ting vi også har snakket om tidligere, så har man bare tænkt. 
 [12:22 - 12:44] Perfekt, han døde ikke af at få det.  Vi kører bare.  Og så er folk bare begyndt at bruge det, og bruge det, og bruge det rigtig meget.  Og så er det først, ja selvfølgelig, så snart folk begynder at erstatte noget med noget unaturligt.  Så begynder folk jo at tænke.  Kan der være noget farligt ved det?  Ja, røde lampe.  Ja, lige præcis.  Og det er egentlig noget, som folk har snakket om rigtig, rigtig længe. Hvorvidt kunne der være noget, der er farligt ved aspartam? 
 [12:44 - 13:07] Og skulle man gøre et eller andet med det?  Og nu er det så.  Og det viser sig så af WHO.  Det er faktisk både WHO og det, der hedder Farve, som er FNs fødevare- og landbrugsorganisation.  De er gået sammen, og de har en masse.  Ja, de har virkelig mange forkortelser her.  Som der nok ikke er så vigtige. Men de er gået sammen om at lave vurderinger på mange forskellige elementer. 
 [13:07 - 13:32] Næringsstoffer eller ting, man putter i vores mad.  For at finde ud af, om de kan være potentielt kræftfremkaldende.  Og det har de så haft et møde herom i juni.  Og det er så på baggrund af det møde, at de har udgivet den her presse-release.  Og så har de så udgivet en artikel nu, i et tidsskrift, der hedder Lancet Oncology. Hvor de ligesom forklarer, hvad er rationalet bag deres vurdering. 
 [13:32 - 13:54] Okay, og er det så det næste vi skal tale om?  Yes.  Okay, hvad er rationalet? Ja, så vi kan måske lige tage tilbage. 
 [13:54 - 14:18] De mødtes, de har sådan en arbejdsgruppe på 25 forskere.  Fra jeg tror det var 12-13 forskellige lande.  Som er i den her arbejdsgruppe.  Og de mødtes til sådan en konferences agtig ting, eller en ting i Lyon i Frankrig.  Der i midten af juni. Og der kiggede de faktisk bare. 
 [14:18 - 14:43] Du ved godt hvad en review-artikel er?  Ja.  Måske du lige kan forklare hvad det er?  En review-artikel, det jeg føler, det er at ikke have det helte arbejdet.  Fordi det vil sige, at du egentlig går ind og kigger alt litteratur igennem, omkring et emne.  Der har været i hele historien af menneskeligheden.  Og du skal i princippet læse alt igennem. Alle artikler, al forskning, alt arbejde, der er lavet inden for et emne. 
 [14:43 - 15:07] Og så kigger du hele igennem.  Og så skriver du en opsummering, hvor du lige summer alle de vigtige resultater op.  Hvad har været undersøgt, hvad har ikke været undersøgt i sådan en overskuelig artikel.  Så når jeg skal ind og sige, at jeg har godt tænkt mig at forske i X.  Der er godt nok meget at læse op på, meget at forstå.  Så kan jeg bare læse review-artiklen, og så er jeg ligesom up to date i princippet. Og så hvis jeg skal yderligere spørgsmål tale om noget af det, der bliver gennemgået i artiklen. 
 [15:07 - 15:29] Så refererer jeg de til den originale artikel, og så kan jeg kigge nærmere ind på hvad det er.  Yes, fuldstændig rigtigt.  Og det er præcis det, de har gjort.  De har 25 forskere siden læst alle de her forskellige artikler på området, inden for de sidste 20 år.  Omkring aspartam og dens virkelighed.  Det er faktisk ikke kun aspartam, det er også nogle andre sødemidler.  Og nogle andre midler på markedet, som de har vurderet. Men i denne her podcast vil vi bare fokusere på aspartam. 
 [15:32 - 15:54] Og det de så kommer frem til, det er at de vil kategorisere aspartam som kategori 2B kræftfremkaldende.  Og det lyder skræmmende.  Ja, og det er der hvor jeg lige kan vise dig.  De har lavet sådan en hazard classification. Og det er altså den samlede organisation, som de laver. 
 [15:54 - 16:15] Det hedder det internationale agentur for kræftforskning, eller IARC.  Det er ligesom dem, som har lavet den her undersøgelse her.  Som du kan se her.  Du kan faktisk kigge på den her.  Jeg vender lige computeren op, så kan du måske forklare, hvad du ser her.  Ja, der er noget farvekodning. Og den går fra gruppe 1 til gruppe 3. 
 [16:15 - 16:36] High level of certainty, så det med at være stor sikkerhed i, at det er skadeligt.  Det er gruppe 1.  Og low level of certainty, det er altså lav risiko for, at der er lav sandsynlighed.  For at det kan risikere for kræft og lignende, det er så gruppe 3. Hvad skal jeg mere kigge på? 
 [16:36 - 16:57] Og så er der gruppe 2A og gruppe 2B.  Og det er de lidt mere usikre kategorier.  Ja, okay, så gruppe 2B står på engelsk.  Possibly carcinogenic to humans.  Ja.  Okay, så er det cancer?  Ja, det betyder kræftfremkaldende. Okay, så der er 2 måske grupper. 
 [16:57 - 17:19] Og det er den nedrømme måske gruppe.  Så det er ekstra usikre.  Ja, så man kan sige, den måde de klassifierer det, det er ligesom ved 2B og 2A.  Så 2A'eren, det er der hvor der står probably carcinogenic, så det er højst sandsynligt carcinogen.  Men der mangler ligesom the smoking gun, om man vil sige det. Den der bare sådan, her ser vi det 100%. 
 [17:19 - 17:40] F.eks. der er ikke nogen, der er i tvivl om, at rygning ikke er kræftfremkaldende.  Det ved vi med 100% garanti, så den er oppe i gruppe 1.  Mens der er nogle andre ting, som f.eks. i gruppe 2A, hvor man siger, at det er ret sikker på, at det er carcinogen, altså kræftfremkaldende. Og det kan være sådan noget som, at hvis du f.eks. spiser rigtig meget rødt kød, det er en ting man er ret sikker på. 
 [17:40 - 18:06] Men der mangler ligesom the smoking gun.  Og så er det dem, hvor det sådan, det kan være.  Og det de faktisk vurderer her, det er at der er, hvor meget bevis der er i mennesker, og hvor meget bevis der er i dyremodeller. Så hvis det skal være i 2A, er der meget lidt begrænsede beviser for kræft i mennesker, og man er rigtig godt bekræftet i mus, eller i rotter. 
 [18:06 - 18:26] Og i 2B, der er der simpelthen også begrænsede bevis i mennesker, men derudover også mindre end nok, kan man sige.  For for musemodeller, eller for dyremodeller.  Ja, ikke sufficient, hvad er det dansk ord for sufficient?  Tilstrækkeligt. Mindre tilstrækkeligt bevis i musemodeller. 
 [18:27 - 18:49] Er der nogle eksempler på, hvad der ellers er i 2B kategorien?  Ja, så der er f.eks. det, at hvis du lige stiller dig, at der måske står benzin, afbrænding af benzin. Så hvis du fra en almindelig bil, der står ved siden af dig, at det kan måske potentielt være kræftfremkaldende at få det. 
 [18:51 - 19:15] Men også sådan noget som f.eks. det du bliver udsat for som frisør.  Altså de kemikalier du bliver udsat for som frisør.  Ja, f.eks. hårlak og lignende ting.  Ja, så hvis du arbejder hele livet som frisør, så kan det måske være, at du bliver udsat for alle de kemikalier, hårlak og alt sådan noget.  Det kan måske være, men der mangler ligesom igen smoking gun. Og igen, mange af de her ting, de er simpelthen så svære at finde ud af, fordi der er så meget af det, der hedder confounders. 
 [19:15 - 19:37] Det vil sige alle mulige andre effekter, der kommer udefra, der kan betyde noget.  F.eks. det er meget nemt at sige, at hvis du ryger så mange smøger, så er der en ting.  Men f.eks. hvordan beviser man, at der er en sammenhæng mellem, at du har arbejdet i en frisørsalon i x antal år.  Og så at du får en eller anden form for kræft.  Ja, du har lavet alt muligt andet. Du har jo også røget, who knows . 
 [19:37 - 20:03] Ja, lige præcis.  Og man kan sige, nu kan jeg jo se, hvad de har kategoriseret den sammen med.  Samme grupper som os også sådan noget som bly og aloe vera og nickel.  Og så faktisk også en, jeg fandt, der var interessant, det kan være magnetfelter.  Okay.  Ja.  Altså det er sjovt.  Jeg hæfter mig også mest ved de første to. Fordi nickel og bly, dem er jeg mere overbevist om, at der er noget med generelt personligt. 
 [20:03 - 20:26] Magnetfelter.  Ja.  Det er jeg jo ikke glad for at høre.  Det sidder jeg jo dælme og hygger med til dagligt.  Ja.  Så det var sådan en sand mening igen.  De ved ikke nok om det, og det er derfor, at det ligger der, hvor den gør.  Deroppe i den kategori.  Og ja, som sagt, den sidste kategori, 3, det er der, hvor de er nærmest sikre på. Det kan ikke klassificeres, for der er ikke noget. 
 [20:26 - 20:48] Nej.  Der er ikke noget evidens.  Det er der cesar salaten ligger.  Jeg kan sige, at vi snakkede der i sidste gang om statistik, da vi snakkede om mørkstof.  At man kan både afkræfte, at det er slet ikke, men det er svært direkte at sige.  Vi er jo 100% sikre på, at det her ikke er kræftfremkaldende.  Det er virkelig svært at sige.  Så tit så ryger de ned i sådan en. Der er ikke noget bevis overhovedet, der tyder på det. 
 [20:48 - 21:09] Men vi kan ikke sige den slet ikke.  I see I see.  Det er jo sådan noget som kaffe, det ligger dernede.  For eksempel.  Og paracetamol, altså Panodil.  Ja.  Okay, men er det så næste at forstå, hvad er det de så har tjekket?  Yes.  Fordi du sagde, at de har lavet den her review artikler. Og så har de kigget på den evidens, der måtte være af de artikler, der er omkring det her emne. 
 [21:10 - 21:34] Og så har de lavet en vurdering og sagt, okay aspartam, det er nok i gruppe 2B.  Ja, præcis.  Hvad er det, de har vurderet det ud fra?  Ja, så de har kigget på en lang række studier.  Altså med store kohorter af mennesker, som man simpelthen har vurderet.  Det er blandt andet i Frankrig og USA, hvor de har fulgt en masse mennesker over 8-12 år. For at se og finde ud af, hvordan deres sammenhæng er mellem indtaget af de her sødemiddler. 
 [21:35 - 21:55] Og så udviklingen af bestemte kræfttyper.  Og det er den største vurdering.  Og så har de også lavet en vurdering på en masse musse forsøg.  Der er lidt mere, der siger lidt mere om det.  Så jeg tænker, vi kan lige gå igennem nogle af dem her.  Jeg har læst, jeg har læst, jeg har ikke læst dem fuldstændig igennem.  Jeg har prøvet at kigge noget igennem og se, hvad de har lavet. Så det første studie, det er en amerikansk hårde. 
 [21:55 - 22:15] Altså hvor de har kigget på amerikanske patienter, der har diabetes.  Og så en rask kontrolgruppe.  Og de har kigget på over 500.000 mennesker.  Og har fulgt dem i over 12 år.  Det er rimelig suverænt arbejde.  Ja, det er også rigtig godt arbejde. Og det vi så kan se, det er, at der faktisk er en statistisk signifikant ændring. 
 [22:15 - 22:39] Altså i mængden af folk, der får kræft hos dem, der har diabetes.  Hvis du indtager sødemiddels drikke.  Men de kan ikke finde nogen sammenhæng, hvis du ikke har diabetes.  Så raske mennesker, der finder de ikke noget.  Og jeg vil så sige, når jeg kigger på de, det er måske også vigtigt at sige. Den måde de gør tingene på her, det er, at man laver det, der hedder sådan et konfidensinterval. 
 [22:39 - 23:04] Hvor man kan vurdere, hvor stor er risikoen over eller under én for en bestemt outcome.  Det kan være, om du får kræft eller ikke kræft.  Om du har aspartam eller ikke tager aspartam.  Ja, det er meget endten eller.  Ja, lige præcis.  Og så laver man ligesom, at man pooler alle de mennesker, man har. Så kan man se, når i den gruppe, der indtager aspartam, så er der så mange, der har fået kræft. 
 [23:04 - 23:30] I den gruppe, der ikke indtager aspartam, så er der så mange, der får kræft.  Så kan man lave en hel masse udregninger på, betyder det så, at der er større risiko eller ikke større risiko, hvis du indtager aspartam.  Og der skal man gøre op for en hel masse ting.  Og der kan de nemlig se, at den ligger sådan i stedet mellem 1% og 30% cirka. Så hvis det her tal, det kommer under 1%, så er det ikke signifikant længere, så kan man ikke stole på det. 
 [23:30 - 23:54] Og den ligger altså på, at der er en stor sandsynlighed for, at der er 1% forøget risiko for kræft op til 30%.  Det er en stor usikkerhedsbar, eller hvad man siger.  Ja.  Det er et stort konfidensinterval.  Hmm, okay, okay, okay.  Og igen, i den her har de altså ikke nogen mekanisme med. Men det jeg jo hæfter mig ved, det er, at de også har testet folk, der indtager sodavand, der har sukker i. 
 [23:54 - 24:20] Og der ser de, både for folk med diabetes og for raske folk, at der er en forøget risiko for at udvikle kræft.  Nå.  Så er det jo...  Okay, præcis det.  Og det synes jeg er super underligt, at de slet ikke fokuserer på i den her...  Det kunne man jo måske godt highlighte.  Ja. At der faktisk, altså lige præcis det her studie, så er der højere chance for at få kræft ved at drikke normal sodavand, end at drikke Pepsi Max. 
 [24:20 - 24:41] Præcis.  Okay, okay, før jeg ligesom går helt amok herovre, prøv lige at fortælle noget mere.  Ja, fordi der er nok...  Tingen er altid mere nuanceret, end man tror.  Så jeg var også meget lidt solgt efter at læse den første studie, de kiggede på.  Så jeg tog den anden.  Det var den franske studie, hvor de har kigget lidt mere dybt i. For der har de faktisk kigget på sødemidler fra alle kilder. 
 [24:41 - 25:01] Så det behøvede ikke kun at være fra sodavand.  Det kunne også være fra yoghurt eller alle mulige andre ting, hvor der kan være sødemidler i.  Og det de har lavet, det er, at de har fulgt dem.  De har spurgt dem ind til, hvad de har spist i løbet af en hel dag.  Og så selv, ud fra det de har spist, de har givet mærker og alle mulige ting på.  Jeg har spist det her mærke fra det her, bla bla bla.  Så har de selv ind fra det set, hvor meget aspartam der har været i. Og så er der forskellige sødemidler. 
 [25:02 - 25:22] Og så er de ud fra det vurderet, hvor meget de indtager.  Og om de er high intakers eller low intakers.  Altså om de tager meget eller lavt aspartam.  Og så er det nok i to grupper for at sige.  Man kan ikke lave sådan, at det bare er meget flydende.  Fordi folk tager jo ikke enten 20 mg eller 100 eller 200.  Det er jo meget sådan.  Du spiser en skål yoghurt, og så er man sådan. Nå, det ved jeg ikke. 
 [25:22 - 25:43] Ja, præcis.  Så de er inddelt i et højt og et lavt indtag.  Og der er der jo masser af ting, man kan sige.  Der er mange ting, i løbet af, du har med selv rapportering med.  Ja.  Altså, så sidder jeg der og tænker.  Jeg kunne egentlig godt tænke mig at sige, at jeg fik rugbrød til frokost.  Men jeg tog i virkeligheden fire stykker kage.  Man kan jo så håbe på, at de er ærlige, når det er sådan et videnskabeligt studie. Men det er jo over 100.000 mennesker, der har været med i det her. 
 [25:44 - 26:06] I over 8 år.  Okay, okay, okay.  Ja, ja, ja.  Ja.  Så det, som de også finder her, det er.  Jeg tror faktisk, at de her konfidensinterval er generelt meget brede.  Altså, de spænder igen omkring de der 3-4, 1-3-4 procent.  Op til omkring de der 30-40 procent.  Så det er ikke meget, hvis du sådan ser på. Og det de fandt her, det var, at de faktisk fandt, at der var en sammenhæng mellem. 
 [26:06 - 26:26] Og det var kun raske mennesker der.  At der er en sammenhæng fra raske mennesker, der indtager sødemiddel.  Ja, lige præcis.  At de har en øget risiko for bl.a. brystkræft.  Og det varierer rigtig meget, hvor stor den risiko er. Igen mellem de der, måske helt op til 30 procent. 
 [26:27 - 26:50] Men det er for lige at vurdere.  Altså, for en normal kvinde over de her 8 år.  Hvis du er en ung kvinde, så er risikoen for at udvikle.  Nej, men det er jo kun for kvinder.  Ja, brystkræft.  Men kan vel også få brystkræft?  Ikke rigtigt.  Nå, okay.  Det er en anden snak, det kan vi tage en anden gang. Men i hvert fald, så for dem her, så har de fundet ud af, at der er den her op til 30 procent risiko. 
 [26:50 - 27:12] For at få brystkræft i de her 8 år.  Det er sjovt, at den første studie ikke fandt det.  Ja, de kiggede kun på leverkræft.  Ahh, okay.  Yes, of course.  De kiggede både på diabetes mod ikke-diabetes.  Ja, så de havde ligesom en anden ting.  Og det er også igen, at de kiggede på noget.  Og den her Frankrigs studie, den fandt intet med leverkræft. Den fandt intet med leverkræft? 
 [27:12 - 27:33] Nej, de fandt kun leverkræft.  Men de testede også kun raske folk, right?  Ja.  Og den anden sagde jo, at de kun fandt en effekt ved folk, der havde diabetes.  Præcis.  Så det passer jo sammen, det hænger jo sammen.  Okay.  Men det jeg lige vil tage som kontekst, det er, at for en normal kvinde i 20'erne, så er der sådan cirka en risiko på 1-200. Og at udvikle over en 10 års basis, som er det, som de har. 
 [27:33 - 27:53] Hvad mener du, der er en risiko for 1-200?  Altså så 1 ud af 200 kvinder, vil i 20'erne udvikle brystkræft.  Så det vil sige, at hvis du siger, at der er en 30% øget risiko, så går den altså fra at være 0,5% til at være 0,53%.  Ja.  Så det er også bare vigtigt lige at have det med i sine holding. Fordi tit kan folk godt smide procenter omkring sig og sige. 
 [27:54 - 28:16] Okay, det skal faktisk lige siges meget klart.  Når vi siger, at det øger risikoen med 30%, så er det meget vigtigt, at det ikke er det samme som, at du har en risiko på 30%.  Nej, overhovedet ikke.  Fordi så havde vi sjovt nok fundet det før.  Hvis aspartam havde en 30% chance for, at hvis du indtager det i 10 års kræft, så havde vi set det. Så er det øger en meget, meget lille chance fra en meget lav tal til et lidt mindre, eller et lidt højere tal, som os stadig er meget småt. 
 [28:16 - 28:40] Og det er derfor det er vigtigt at forstå, at det er derfor usikkerhederne kan være så store.  Ja nemlig.  Så det går faktisk fra 0,5-0,5% til 0,53% risikoen.  Hvor den før var 0,5%.  Hvis man så kan prøve at sætte det ind i en kontekst.  Og det er jo så meget lave tal. Og det er jo klart, at hvis du så har 100.000 mennesker, så begynder det lige pludselig at være et tal, der begynder at være x antal kvinder flere, der får det. 
 [28:41 - 29:02] Men det er derfor bare sådan, at inden man begynder at råbe vagt i gevær og alt muligt.  Man skal bare gå fuldstændig amok.  Så kan man lige sådan slappe lidt af, fordi der er mange af de der procenter.  Hvis vi fx siger noget, som er ret voldsomt, men jeg kan ikke huske det.  Men tobak, det er sådan noget med flere tusind procent, det øger risikoen. Fordi det betyder altså, at 100% er jo en fordobling af din risiko. 
 [29:03 - 29:27] Så det er jo mange sådan 4-5-6, jeg kan ikke huske hvad det er.  Men der er sikkert nogle, der har lavet mange studier omkring det.  Og det er derfor man er så sikker.  Fordi hvis der er en, der ikke har røget, og en der har røget, så er det sandsynligvis bare through the roof.  Meget nem matematik.  Okay, så første studie. Der viser det sig, at der er en øget chance for leverkræft, hvis du har diabetes og drikker indhold med det her aspartam i. 
 [29:27 - 30:00] Og du har faktisk højere sandsynlighed for at få kræft, hvis du drikker det med sukker.  Men det giver vel også mening, hvis det er diabetikere.  Jamen det er også hos raske.  Det er også hos raske, okay.  Så hvis du er rask menneske, og er meget nervøs for leverkræft, så drik aspartam.  Nej, det er ikke en officel.  Nej, nej, nej, det var en joke. Okay, og så andet studie det siger, at der er øget chance, måske mellem 1-2% og øget til op til 30% af den nuværende sandsynlighed for at få kræft, for brystkræft for kvinder. 
 [30:00 - 30:21] Så ikke noget for mændene.  Det var kun kvinder.  Så kigger de også på noget andet, som hedder risiko for overvækst associeret kræft, hvor de også fandt en sandsynlighed.  Men nu vælger jeg bare lige brystkræft for at tage udgangspunkt i den. Men igen, det er stadigvæk den samme størrelsesorden, vi snakker om. 
 [30:21 - 30:42] Og det er også derfor, at de ikke er blevet helt.  De har ikke taget de store pistol ud og sagt, at det er mega farligt nu, fordi der ikke er så meget evidens, og det er så småt.  Så hvis der er noget, er det meget lille risiko.  Udover det, så snakker vi om dyrforsøg også.  Så det var de menneskestudier, der var? Det var de menneskestudier, der var. 
 [30:42 - 31:10] Så nu kommer de til nogle af de dyreforsøg, og de er lidt mere holdklare.  De har fem forskellige muse- og rottestudier, hvor de har givet dem aspartam igennem hele deres liv.  Fra de har været 12 til 8 uger, og så har de givet dem indtil de er døde.  Og så har man set, hvor mange udvikler forskellige former for cancer.  Det har været alle mulige forskellige slags, vi har kigget på. Og der kan I se, at de ligger i stedet mellem 13 til 31%, men de starter så på 10% for øget risiko, og ikke hele det der 1%. 
 [31:10 - 31:33] Så det er lidt mere sikre.  Men en af dem viser, at det kun sker ved 2,5 gange den anbefalede mængde, som er 40 mg kilo.  Okay, så hvis de havde den anbefalede mængde, så var der faktisk ikke nogen forøgelse?  Nej, præcis. Og det der også er vigtigt i det her, og det synes jeg også er interessant, det er, at de giver dem ved en bestemt koncentration, og så giver de ad-libitum til de her rotter. 
 [31:33 - 31:59] Så de giver dem bare så meget, de har lyst til, og så går det bare ud fra, hvor meget de normalt drikker, at det passer med, hvad de får.  Prøv at hold, hold, hold.  Altså, rotter er vel også vanedyr, de kan også blive afhængige af ting, ligesom folk kan blive afhængige af sukker.  Ja.  Altså, der har jo været mange eksempler af rottestudier, hvor de giver dem forskellige narkotika og lignende, hvor de går helt amok og bare ikke tager andet end det. Så man kunne også forestille sig, at hvis de får fri adgang til sødemiddel, at de måske spiser og drikker mere, end de plejer. 
 [31:59 - 32:24] Præcis, og det er jo ting, som der nok ikke er blevet taget så meget højde for, og det er også det, de mener.  Hvem har lavet det studie?  Nej, det må du ikke sige, vi skal ikke hænge dem ud.  Nej, nej, men jeg har godt læst og kigget, at jeg synes, der manglede noget, og da jeg kiggede på statistikken, så var der også noget med, at de manglede noget, hvor de, hvad hedder det?  De manglede at justere for multiple sammenligninger.  Ja, ja. Hvilket er noget statistisk, hvor hvis du sammenligner flere ting på samme tid, så skal man ligesom justere sin sandsynlighed for, at man finder noget random. 
 [32:24 - 32:53] Det er ikke så vigtigt, men det havde de heller ikke gjort.  Så da jeg kiggede på det, der var nogle ting.  Der var nogle mangler.  Ja, og det er også det, de skriver, at de simpelthen finder det, som de selv skriver i den her gruppe her. ”The findings of limited evidence of carcinogenicity in humans and animals and of limited mechanistic evidence on how carcinogenicity may occur underscore the need for more research to refine our understanding on whether consumption of aspartame poses a carcinogenic hazard”. 
 [32:53 - 33:15] Ja, så de skriver selv, at de ved det ikke helt.  Ja, de siger selv, at der mangler simpelthen stadigvæk flere ting, og de har brug for længere og bedre follow-up studier og flere kohorter, altså mennesker i andre lande osv.  Og så især studier på, hvordan en mekanisme kunne være. Fordi det er jo svært at sige, at der er en sammenhæng, hvis du ikke har en mekanisme. 
 [33:15 - 33:44] Det skal ligesom hænge sammen med noget.  Altså, det vil jo forklare, hvorfor skulle det give kræft.  Det skal ligesom også have.  Ellers er det bare en eller anden sammenhæng.  Det kan være, at alle de mennesker, der tilfældigvis drikker sodavand med sødemiddel i, også har en tendens til at gøre noget andet, der også er kræftfremkaldende.  Og det er igen det problem med. Det kan jo også være, at det viser sig, at alle folk der drikker sodavand, de kompenserer, fordi de måske tænker, at nu har jeg taget noget sukkerfrit, så spiser de noget andet sødt. 
 [33:44 - 34:10] Og så er det måske i fejl, så det er den effekt man ser.  Og man kan jo se selv, det som de vælger at sige, det er, at tidligere var anbefalingen af 40 mg pr. kilo kropsvægt.  Og den har de simpelthen bare sagt, at det er stadig den samme.  Så de har ikke ændret på den, deres anbefaling.  Okay, det er underligt jo. Altså jeg mener bare, at hvis du går ud og udmelder, at det her på den potentielt set er kræftfremkaldende, og du så ikke ændrer på anbefalingen. 
 [34:10 - 34:32] Så det ved jeg ikke, hvad man skal forholde sig til det.  Jeg bliver rigtig forvirret over alle de ting, de gjorde.  Og det er jo fordi, at jeg tror, at det store problem jeg synes det er.  Det er, at de ligesom kom med den her i starten, og jeg læste blandt andet en artikel på DR, hvor de netop snakkede med en kræftforsker.  Og som starten der sagde, men jeg ved ikke noget endnu, så jeg vil nødt til at vente til at se.  Ja, fordi din fulde rapport mangler.  Ja lige præcis. Og så er det ligesom om, at så fandt de så ud af, at det faktisk ikke var så spændende. 
 [34:32 - 34:55] Og så er det ikke rigtig nogen, der laver en ny artikel, der siger, bare roligt slap af.  Årh, ved du hvad?  Det er faktisk en rigtig god point.  Der er ikke noget sensationelt, og det kan jeg ikke bruge.  Der er ikke noget vanvittigt over, at det viser sig at være noget, de vil.  Det er ikke ligesom et blikfang.  Det er ikke noget, der giver kliks.  Ja, og man kan jo sige her, og nu vil jeg lige, at det er også flere, der har lavet en udregning. Det svarer sådan cirka for dig, omkring afhængig af hvilken størrelse det er. 
 [34:55 - 35:19] Så er det omkring 200 milligram aspartam i en hvilkensomhelst Pepsi Max.  Så hvis du vejer omkring 70 kilo, skal man drikke omkring i stedet mellem 10 og 15 dåser Pepsi Max på en dag.  Det er meget.  Så det er også en ret stor del. Jeg tror vi havde i Sucralose, der sagde, at det er en høj mængde, men dog opnåeligt. 
 [35:20 - 35:42] Men det viser jo forskerne, at det er jo tillid til mennesker.  De tror på dem.  Du kan godt gøre det, hvis du virkelig vil drikke 15 dåser.  Du har dem alle sammen inde i køleskabet Villads, jeg ved det.  Men opnåeligt.  Men igen, det er jo ekstremt meget. Men igen, som de siger, det kommer også an på, om du har sødemiddel aspartam i andre af dine mad, du spiser i løbet af dagen. 
 [35:43 - 36:06] Så det er jo sådan.  Jeg synes i hvert fald, at det var meget let, og de skriver jo også selv, at vi er bare klassificeret som den her.  Ja, man kan sige Tobias, at det er meget ærligt, at vi står lidt i en svære situation lige nu.  Fordi vi er begge forskere, der begge arbejder med kræftforskning på forskellige emner. Og derfor har vi også en vis evne til at sætte os selv i de her emner på andre måder. 
 [36:06 - 36:29] Og vi har mulighed for at udtale os om det faktisk rigtigt.  Jeg synes i hvert hvert fald godt, at jeg kan stå inden for, at med den information, der lige blev præsenteret her, der er jeg ikke særlig nervøs over aspartam.  Jeg synes, at der er mangel på de menneskestudier.  Det er ikke særlig overbevisende, de der kompetensintervaller. Der er mange ting ved dyrestudierne, man kan sætte spørgsmålstegn ved. 
 [36:29 - 36:50] Der var også nogle spørgsmålstegn ved menneskestudierne i forhold til selvreportering og sådan nogle ting.  Og det eneste argument, det var, at hvis du var diabetiker, så var der lidt højere chance for at få kræft, hvis du drik aspartam.  Nu sidder jeg og kigger på den der tabel, de har lavet. Og det sjove er, at de har selv lavet over 12 år, de har fulgt dem. 
 [36:51 - 37:13] Og det faktisk sjove er, at effekten med den forøgede risiko for cancer, den forsvinder efter 12 år.  Så op til 12 år, der finder de den.  Men efter 12 år finder de den ikke.  Hvilket også er ekstremt underligt.  Så man skal bare blive ved, eller hvad?  I hvert fald for mig fortæller det noget om, at der mangler nogle brikker. Præcis, der er tydeligvis nogle mange variable her. 
 [37:14 - 37:40] Jeg er ikke nervøs.  Nej, det vil jeg også sige.  Især når de selv siger, at den anbefaling, i fortsætter bare.  Og jeg læste også en artikel, at både Coca Cola og Pepsi, de er begge to ude og sige, at det betyder ikke noget for os.  Altså vi fortsætter.  Noget af det skal de jo sige.  Ja, det er klart. Så jeg føler godt, at vi kan sige herfra, at før den nye rapport, nu kommer den fulde rapport, så må vi se hvad de siger. 
 [37:41 - 38:02] Men siden de ikke ændrer på anbefalingerne, så føler jeg ikke, at man skal være særlig nervøs.  Ja, men den fulde rapport, det er den som...  Nå, det er den.  Det er den, men den er kommet i juni.  Nå, ja.  Da alle media skrev om det, der var den ikke kommet endnu.  Men så kom den den 14. juli, og det er den, jeg har læst, hvor de har rørt sig i de her studier her.  Yes, yes, yes.  Det er misforstået. Jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke er nervøs overhovedet. 
 [38:02 - 38:23] Jeg kan sige, at der var på baggrund af de der muse og rotte studier, var der en mindre, der stod og skrev, at det var en minoritet af arbejdsgruppen på de 25,  der havde argumenteret for, at den skulle i 2A-gruppen.  Altså, at den der var lidt højere.  Men langt størstedelen synes, at fordi der manglede alle de der mange ting, der manglede i de her studier, at de simpelthen sagde, at den skulle i 2B. Så der var en lille procentdel, som der synes, at den skulle i 2A. 
 [38:24 - 38:47] Men de ville jo nok have været sat sig okay med.  Jeg ved ikke, om de havde haft demokrati, eller hvordan de gør i den der gruppe der, om de alle sammen skal blive enige.  I don't know.  Men, ja.  Jeg vil i hvert fald sige, ja.  Altså, det skal jo lige siges, det er jo også relativt nemt for os at sige noget, Tobias.  For nu er vi jo begge mænd. Det eneste menneskestudie, der var, det var jo brystkræft ved kvinder, eller folk der har diabetes. 
 [38:47 - 39:07] Ja, det er rigtigt.  Det er så lige vigtigt at have med.  Og hvad man kan sige, en ting, som jeg heller ikke lige fik nævnt, det var, at det som de også så, det var, i hvert fald i rotteforsyning, det var, at desto tidligere man begyndte på at tage det, desto større var risikoen.  No matter what.  Ah, okay.  Så der er også en tidsrespekt i forhold til, om du får det meget som ung.  Ja.  Og sådan er det jo egentlig med mange ting, der er kræftfremkendende. Desto længere tid, du er udsat for noget. 
 [39:07 - 39:29] Desto tidligere du er, det er sol.  Det er meget værre at blive solbrændt, når du er fire, end når du er 40.  Bare lige for at være clear, når de generelt har kigget på, hvad hedder det, mængden af aspartam, har de altid sammenlignet det med sukker?  Eller har de bare sagt, at de har sammenlignet det med ikke noget?  De har sammenlignet det med ikke noget. For jeg havde jo lidt på fornemmelsen af, at sukker generelt faktisk havde en større effekt, end aspartam. 
 [39:29 - 39:50] Det tror jeg også.  Jeg tror bare, det er svært at lave flere sammenligninger med så mange forskellige ting.  Så jeg tror, vi delte dem op i aspartam drikker eller ikke aspartam drikker.  Bare lige for at klare, der er ikke mere dæk nu her?  Nej.  Så tror jeg, at jeg vil slutte af med at sige, at vi har præsenteret den her rapport. Hvad der er blevet lavet. 
 [39:50 - 40:12] Hvad de har vurderet det ud fra.  Hvad resultatet er.  Vi er kommet lidt med vores egen indspark for, hvad vi føler os som forskere.  Hvor relevant er det her?  Hvor faretruende er det her?  Jeg tror godt, jeg er lidt nysgerrig for, hvad føler I som lytter?  Hæfter I jer mere ved noget af den bevisførelse, som mig og Tobias hæfter os ved?  Eller er I mere nervøse end vi er? Eller er der nogle ting, som I føler mig og Tobias har overset? 
 [40:12 - 40:40] Og måske ikke har fokuseret nok på i den her podcast?  Så inden I skriver ind eller skriver nogle kommentarer.  Du kan åbenbart skrive en Q&A på Spotify bl.a.  Så der kan man skrive.  Eller skriv til os på Facebook og Instagram, hvor man også kan følge os.  Og jeg kan sige, at en af de ting, jeg også ikke fik nået, det var DR´s artikel. Der forklarer de jo, at danskere kan godt lide sukkerfri ting. 
 [40:40 - 41:04] Og hvordan fortæller man, at danskere godt kan lide sukkerfri ting?  Det gør det ved at sige.  Mange danskere er glade for at indtage cola, stort set uden kalorier, i form af Coca-Cola Zero.  Formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjbær, er bl.a. kendt for sin store kærlighed til light sodavand. Og så har smidt et stort fedt billede ind af Inger Støjbær, der står rigtig kærligt og kigger på en kur med Coca-Cola Zero. 
 [41:05 - 41:15] Og dermed ved vi jo alle sammen, at vi alle elsker aspartam.  Tak til DR og tak for i dag.