SKYGGESIDER OG IDENTITETSTAB LEDER OS HJEM TIL OS SELV
Episode description
Lone Lund Jørgensen er uddannet sociolog. Hun har gennem mange år søgt at finde mønstre og sammenhænge i livet ud fra egne levede erfaringer og ved at bruge omverden som sit spejl.
Hun ser skyggesider som gaver, hvis man får øje på dem og vil se dem. Ex. Hvis man kun ser det ”gode ” i sin omverden, kan man have svært ved at erkende det ”dårlige.” Og omvendt, hvis man kun ser ”det dårlige” i sin omverden, kan man fornægte ”det gode.” Derved kan man projicere ”skyggen” ud på sin omverden og/eller lide under den selv, ved at fastholde en bestemt identitet af altid at være "den gode” eller ” den dårlige.” Begge fænomener er aspekter af livets dualitet, den bevidsthed, vi som mennesker er en del af og selv er medskabere af. En dualitet vi kan forholde os mere bevidst til, men næppe undslippe, så længe vi er i en menneskekrop.
Lone fortæller om sin måde at opdage skyggerne, og har bl.a. skrevet bogen ” Bliv ven med dine skyggesider.”
Lyt med her, hvor hun levende og inspirerende fortæller om, hendes vej hjem til sig selv, og hvordan hendes forskellige identiteter og egoer begyndte at smuldre i tiltagende omfang, og hvordan hendes verden løbende åbner sig, samtidig med at den gradvist bliver mere enkel. Livet og hjertet viser os "hjem."
Mange tak Lone
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
