Så er vi nået til det aller sidste afsnit af Sig noget sjovt. Vores lille serie om dansk stand-ups historie. Mit navn, det er stadigvæk Katrine Abrahamsen, og jeg har været din vært hele vejen igennem det her vilde trip af et stykke dansk kulturhistorie. Her kan man i gang om ugen møde unge amatørkomikere, der hellere end gerne vil være til grin. Manden på scenen her er Roger Kormin, 28 år gammel.
Dagligt arbejder han på et reklamebyrå, men i aften optræder han på slap ligne som stand-up-komiker med den bundne opgave at få et publikum til at more sig. Undervejs har vi været med, da de allerførste stand-uppere trådt op på scenen på restaurant Dins for over 30 år siden. Vi har hørt, hvordan de blev en ny tids tv-stjerner i 90'erne. Hej med jer.
I dag skal vi høre historien om Bo. Bo var sådan en, som var udenfor i klassen. Jeg synes, at passionlig fri abort er en god ting. Jeg spørger mig selv, hvor var den fri abort, da Hitlers mor blev gravid? Og vi har oplevet, hvordan det hele eksploderede med nye scener, one-man-shows og stjernestatus på TV2 Zulu i det nye år tusind. Det er svært, ikke? Fordi der findes jo heller ikke nogen pjeser.
Men selvom man skulle tro, at vi efterhånden har set det meste, så kommer der stadig nye komikere til, der formår overraske os og vise os nye måder at være sjove på en scene. Og som ikke nødvendigvis synes, at stand-up er endestationen. Men måske mere et stop på vejen imod noget endnu større. Jeg er klart mere tilhænger af at være entertainer. Det her er Melvin Kakusa.
Men stand-up blev ligesom min måde ind i branchen. Og det er ham, du skal møde i det her afsnit. Melvin, han er ikke bare stand-upper. Han er entertainer. Et komisk naturtalent, der lever for at underholde, og med sin charme og ukulige optimisme, har taget Danmark med storm. Glæden og det positive udsyn, det har han fået ind allerede med modermælken, som en måde at møde og være i verden på. Også selvom den verden overhovedet ikke minder om den, han selv kommer fra.
Jeg bliver født i Kampala i 1991 i Uganda. Det er hovedstaden i Uganda. Og så kommer jeg til Danmark, der er to. Og flytter til Fredericia. Vi var... Remy Rowdy, ja. Min mor er kun 21 år ældre end mig, så hun har altid været ung med os. Det var meget dans, og hjemme ved os, der var ingen tvivl om, at vi brugte humoren til at binde os sammen. Også når det ligesom... i skolen var hårdt, og man blev drillet eller et eller andet, så var humoren ligesom det, der ligesom bandt os sammen derhjemme.
Øhm, min far... var ikke hjemme særlig meget. Han arbejdede nattevagt, og når han så var hjemme, så sov han. Så jeg har faktisk ikke et minde med ham som sådan, hvor at... Vi ligesom er sammen. Jeg tror måske den eneste gang, det var da vi var til et put and take arrangement med hans arbejde, som var Post. Han arbejdede ved Post Danmark. Den eneste gang, jeg ligesom kan huske, at vi har lavet noget sammen.
Heldigvis så er Melvins sygeplejerske mor et decideret powerhouse. Der var jo to fronter derhjemme ved os. Der var min mor, der var smadret god til at være frontløber på. Vi skulle tale dansk derhjemme. Selvom hun heller ikke var god til det. Og hun blev besøgsven, som det hed dengang, hvor man besøgte en gammel dame. Ligesom for at lære sproget. Og hun blev så gode venner med hendes besøgsdame, at vi faktisk endte med at kalde hende bedstemor.
Og hun lærte os at lave æblekage og spille kalderha og ludo og sådan noget. Virkelig, virkelig godt. Og så på en anden side var der min far. Dig fattet en skid. Altså sådan virkelig ikke forstod noget. Noget af det, jeg kan huske min far, det var jo, at vi var i det her put-and-take-fiskeri med hans arbejde. Og så to uger efter, så er vi nede i Mashby Parken, som er sådan en legepark i Fredericia.
hvor der går gider rundt. Fri gider, eller hvad de hedder. Og der er han jo nubbet en af dem. Og lagt 500 kroner, og jeg tænkte, det burde være sådan put and take. Så det er virkelig et godt eksempel, hvor øst og vest, ikke? Da Melvin er 11 år gammel, bliver hans forældre skilt, og hans far forsvinder helt ud af hans liv. Som dreng vil du rigtig gerne have et forbillede af din far. Og i mit tilfælde, der var min far jo haik.
Min far var væk og havde sagt farvel og tak, og jeg havde jo ikke set ham. Og han var ikke rigtig del af mit liv. Min mor har været fantastisk og er fantastisk i alt det, hun har været for mig. For hun har både været far og mor, men som dreng kan du bare ikke komme væk fra, at du har brug for den der mandlige support. Og især i de... ting, du går igennem som dreng. Så jeg har søgt hen mod comedy og begyndt at se comedyfilm og comedyklip.
Og det tror jeg blev mine forbilder. Altså Eddie Murphy i Coming to America og Bossen og Bumsen. Og Dave Chappelle lavede en... en sketch-shed, der hed Chappelle Show, som jeg så sygt meget. Det blev sådan noget, da jeg sad og tænkte, åh, den karakter kunne være sjov at se op til. Så jeg forsvandt ind i den der fiktionsverden, fordi jeg vidste, det går jo ikke i stykker. De svigter ikke. Og det blev ligesom et run-to, hvad det angår at se op til mænd. Jeg kan huske et afsnit i Chappelle's show.
Det er sådan en blind mand, der er vokset op på et børnehjem, hvor de har sagt til ham, at han er hvid. Og det er han ikke. Og så er han jo bare blevet lært at have. Så er det ikke, selvom han selv er det. Og så ender han med at joine KKK. Og vi er faktisk en af de store ledere inden for KKK. Det kan jeg huske, det gjorde kæmpe indtryk på mig ligesom, hvor meget magt der ligger i vores ord. Og hvordan ord kan ændre alt.
Og så kan jeg huske, at jeg så Coming to America også med Eddie Murphy. Coming to America. Kæmpe klassiker. Kom in to America! Og hvis du ikke lige har set den, så handler den altså om en privilegeret afrikansk prins, der rejser til USA for at prøve, hvordan det er at leve et helt almindeligt liv i Vesten. Et kæmpe kulturelt clash, der fører til en perlerække af sjove, pinlige og absurde optrin.
og ligesom føle det der med at komme fra et andet land, og ligesom være fish out of water i et nyt land. Og jeg tror, det er de to senere scenarier der med både Chappelle og Eddie Murphy, der ligesom... gjorde størst indtryk på mig, fordi jeg kunne relatere til det. Melvin husker tydeligt første gang, det går op for ham, at hans mørke hud gør ham anderledes, og at det i nogens øjne ikke nødvendigvis er en god ting.
Vi boede i et boligkvarter, der hed Koskarparken i Fredericia. Og der var min nabo, Renato, han var fra Bosnien. Og ham hang jeg altid ud sammen med. Og vi havde også to andre, der boede i en anden opgang, der hed Chris og Rasmus, som var... Danske jo. Og vi fire gutter, vi hang ud så meget som vi kunne, men Renato og mig, fordi vi var naboer, hang mest ud sammen. Og der var en gang, vi var ude på legepladsen, hvor der var en...
af de andre beboere, der råbte ud til os, at nu skulle vi simpelthen til at komme væk fra den her legeplads, fordi vi skulle ikke smitte af på rusjebanen. Og der kan vi huske, at vi står og tænker på, hvad snakker hun om smitte af? og bliver helt chokeret. Altså, hvis hun står og råber ud, og alle kan høre det, og alle kigger hen på os, og vi kigger på hinanden, og sådan, at var det virkelig til os, så vi måtte ikke russe ned af Russia-banen, fordi vi ville smitte af.
Det var sådan mit første møde med racisme, hvor jeg ligesom følte mig, så kigger jeg på mig selv. Jeg er jo også mørkere end dem. Og det sjove er, at det ikke er gået op for mig før. Og på det her tidspunkt har jeg jo alligevel gået i første klasse og været i børnehaven, og det er aldrig sådan på den måde blevet en negativ ting. Men det blev det så der, åbenbart. Det er som om, at hun åbnede mine øjne til forskelligheden, som jeg ikke har lagt mærke til før.
Melvin har altså sit at slås med som barn. Udover at mangle sin far, så må han også stile med den racisme og anderledeshed, der følger med at være sort dreng i en meget, meget hvid verden.
Heldigvis så har Melvin ikke kun sin mor og søstre at læne sig opad. Han har også sin tro på Gud. Jeg tror, at troen har gjort, at jeg har haft noget at fokusere på. Jeg tror rigtig mange... tænker i hvert fald, altså min tro har jo været totalt personlig, fordi jeg ligesom har kunnet snakke med nogen om de ting, der har været svært, og ligesom føle, at det var min base. Min tro har jo altid været del af mig i den forstand, at vi er vokset op i kirken. I lang tid var vi del af en menighed.
Da jeg var mindre, der var jeg jo kirkeværds søndag næsten. Og det fællesskab var vigtigt. Fordi her, der havde du et forum, hvor du ligesom havde troner at deles med, men så havde du også mennesker, du kunne ses med, og jeg kom på lejre, og jeg begyndte at spille trummer i gospel. sammenhænger i kirken og kom på en kristen efterskole. Så det blev lidt mit helle. Det blev min tro.
Jeg stod ved sådan en skillevej ret hurtigt, hvor jeg kunne vælge og kan huske, at jeg havde valgt at hoppe ned i den sorte sæk, som jeg kalder det. Ligesom give efter det. Give efter vreden og begynde at drikke og alt muligt. Begynde at gå med de forkerte mennesker. Og så vil der ikke være én eneste, der vil tænke...
Du ved, fordi hvis man har den historie, så vil folk tænke, åh ja, hans far smuttede jo også, og så ville det være okay. Eller så kunne du tage den anden vej, der ligesom siger, at du kan komme ud over det og blive bedre. Det var efter en snak med min mor, der motiverede mig til, at jeg skulle være bedre. Jeg valgte at gå den vej. Et par år før Melvin bliver teenager, møder han en voksen, der skal få afgørende betydning. Ikke bare for Melvins selvopfattelse, men for hele hans livsbane.
I 5. klasse får jeg en ny lærer, der hedder Frida. Og Frida, hun er straight out the military. Så der kom der andre boller på suppen i klassen. Og jeg var jo typen, der... ikke var så god faglig, så derfor blev hun nødt til at kompensere anderledes måde ind i klasseværelset. Så blev jeg klassens klovn. Og det kunne hun se igennem som den eneste. Hun vidste, at jeg kunne noget, men hun vidste også, at jeg gemte på det. af en eller anden grund, og derfor var jeg ham, der larmede mest.
Det bedste, Frida nogensinde har gjort, det var faktisk at sætte mig helt forrest i klassen. Altså, du har katheter, så kigger du til venstre, så sad jeg, og bag mig, der var en rumdeler. Så jeg kunne ikke se resten af klassen. Og der tror jeg, det var første gang, jeg havde en snak med Frida om, hvor hun sagde, du bliver nok ikke astronaut, Melvin. Men du kunne blive en sindssygt god entertainer, hvis du lærer at bruge det ordentligt. Og det var første gang, jeg sådan...
så det at være den sjove, som ikke noget negativt, men noget, jeg faktisk kunne gå hen og bruge ordentligt. Og det kan jeg huske, det gjorde kæmpe indtryk på mig. At hun ligesom så noget, der ligesom... som alle andre havde set som et forstyrrende element, at hun ligesom så det som, det var en karriere, det skal du lige vide, det kan du faktisk gøre noget ved. Og det lyder, det lyder sådan så klisejagtigt, men siden den dag, så har jeg jo så forsøgt at bruge det.
Og jeg har jo så skulle finde ud af, hvordan jeg skulle bruge det. Et af de steder, hvor Melvin kan prøve sig selv af som entertainer, det er på Frikirkens årlige sommerlejr for unge, der bliver afholdt på hans efterskole. Landslejren er et sted, hvor det er arrangeret af frikirke. Og et rigtig fedt sted. Der er rigtig mange børn, der er rigtig mange voksne, der kamperer. Og børn er så oppe på landslejren, hvor vi sover i et telt.
Og det er jo sådan, som jeg kan huske med lejer, det var jo, at de cool børn, de har jo altid opmærksomheden fra de søde piger. Og dengang, ikke at tale helt ned med mig selv, men jeg var ikke Prince Charming udsendelsmæssigt. Så jeg skulle hente det på andre vis. Men jeg finder meget hurtigt ud af, at jeg kan få folk til at grine. Og det...
kan jeg huske, at jeg tænker, at du må kunne bruge det her. Så måske kan du komme lidt frem på den scene. Så jeg begynder at underholde, i forhold til at lave sådan noget lidt... Bingo Bango Show-agtig om aftenen. Og det, jeg kaldte det, så blev der mørkt. Vi er inde i et telt.
Og jeg har samlet alle børn, eller alle de unge teenager, at det er jo teenager, og de er jo selv teenager, og har et lille hold med mig, og jeg bliver ligesom frontmand på det her underholdning. Ikke noget, jeg er blevet tildelt, men noget, jeg ligesom bare... er taget. Jeg laver det hele, og det er faktisk altid det, jeg synes, har været min fordel. Det var jo, altså på det her tidspunkt, der spilte jeg jo trommer, og...
var faktisk ret god. Det er en af de ting, jeg tænkte, at jeg er en habiltrummeslager, og kunne bruge det med rytme. Min mor tvang mig til at danse, og gik til dans med min søstre, så jeg kunne også godt lave det. Så jeg bandt det hele sammen, så det var lipsynker, det var noget trummer, og bandt det sammen med konkurrencer, og vi havde sådan nogle, vi havde jo klip med, og vi var ude at lave voxpop, og folk elsker det.
Folk synes, det er mega fedt, kommer faktisk hver aften over fra det store sted, eller noget, der hedder Young Street, som er sådan for 18+. De begynder at komme over også, ikke? Og jeg begynder ligesom at se, okay, jeg kan samle de her, og jeg kan faktisk have et rimelig godt show. Og det her show var jo...
En time og kvarter. Dengang vidste jeg ikke, at det faktisk... I dag svarer det jo til at lave et one-man-show hver aften. Det, der var sindssygt, det var jo, at det var improviseret. Og det var også en Hail Mary, hver gang vi gik af scener. Det var gået godt vores net. Ja, vi gør det igen i morgen. Og når det så var aftenen, hvor det ikke gik så godt, der var jeg også bare lige sådan, okay, så må jeg blive bedre.
Det var et show hver aften, nu vil jeg tænke over det. Det var jo helt vildt. Så jeg begynder stille og roligt mere og mere at blive... det entertainer, der kan få sat tingene i gang. Ikke, at jeg tænker, at jeg kan bruge det til noget erhvervsmæssigt, men jeg tænker, det er da et fedt S at kunne hive frem. Og det var nok på landslejen, jeg ligesom blev gjort opmærksom på, at det kan du, og det har jeg kunnet i en meget ung alder.
Melvin er en stjerne på landslejre. Og det er kun hans jævnalderne, der er begejstret. En af de voksne kan også se, at Melvin kan noget helt særligt. Oluf Christensen hedder han. Og Oluf... Han ved sgu, hvad han snakker om. Han har nemlig selv optrådt med stand-up på Kul Caféen og Comedy Zoo. Oluf Christensen. Han er jo fat i mig på et tidspunkt første gang og siger til mig.
Du vil blive den vildeste stand-up-komier. Og på det tidspunkt er jeg sådan lidt, ja, ja, ja. Det tror jeg ikke, men okay. Året efter hiver hun fat i mig igen til landslejre og siger, jeg har sagt det før, jeg siger det igen. Hvis du satte sig på komik, så kunne du gå hen og klare det rigtig, rigtig godt. Og igen er jeg sådan lidt, nej, men fordi jeg tænker, at det her, det er bare, det er min, det er et selskabskort, jeg hiver op, du ved. Ved siden af det, der vil jeg være politimand.
Det var mit erhvervshjerne. Jeg skal være politimand, og det er bare det. Så er det fedt nok, når mine børn har børnefødselsdage, at de har en far, der nok skal lave skattejagt med at gøre en rigtig fed. Men han tager fat i mig og siger, prøv at høre. Jeg har været komiker i lang tid, og jeg kan se, at der er noget potentiale i det der. Og jeg bliver ved med sådan at skubbe det lidt væk.
Melvin er ikke helt overbevist, og da han er færdig med efterskolen, flytter han til Aarhus. Fast besluttet på at søge ind på politiskolen. Kort inden optagelsesprøven, så kommer han hjem fra en længere udenlandsrejse. Desværre er det ikke kun gode rejseminder, han har taget med sig hjem. En ukendt virus eller bakterie har taget bo i hans krop og gør ham så syg, at han bliver indlagt.
Efter tre uger i en hospitalseng, så er Melvin altså så svækket, at han ikke kan klare den fysisk krævende optagelsesprøve, der er på politiskolen. I stedet kommer han ind på lærerseminaret, uden sådan rigtigt at brænde for det. Heldigvis, så sker der jo andre spændende ting i Aarhus på det her tidspunkt. Så siger en af mine kammerater, som jeg bor sammen med, der er sådan noget åben mic i Aarhus. Måske du burde tage dernede og bare se. Bare kig.
Jeg tager så dernede, og er dernede en hel uge hver dag, og bare i agt tager det der. Og har det nogle gange sådan, når nogen går op og tænker, jamen det kunne jeg faktisk godt gøre. Og så dagen efter har jeg sådan et, ej jeg skal aldrig derop, fordi hold fast mand, det må være...
frygtiggørende at sidde deroppe, ikke? Eller stå deroppe og prøve at være sjov. Fordi på det her tidspunkt har kun været sjov, føler jeg er blandt venner. Og de historier har vi hørt om, du ved, der er ingen, der siger. Stille op i x-faktor. Alle mine venner siger, at jeg synger pissegodt. Og så synger du så det elendigt. Så jeg tør ikke. Men snakker så med ham her og Oluf her igen. Og han siger, at jeg synes, at du skal prøve. Altså bare prøv.
Du får fem minutter på scenen. Hvis du har det elendigt, når du går ned, så har du prøvet det, og så var det det. 4. oktober 2016. Der går jeg ned på åben mic, og er på i fem minutter. Selvom Melvin både har dyrket Dave Chappelle og Eddie Murphy og har lavet sine egne improviserede one-man-shows på landslejren, så er det her altså noget helt, helt.
Han har kun fem minutter til at overbevise et rum fyldt med fremmede mennesker om, at han er sjov. Heldigvis så viser det sig, at han sidder på en guld mine af materiale. Jeg kommer på, og jeg beslutter mig faktisk bare for at fortælle om min barndom. Fortælle om det faktum, at min far ikke forstod den danske kultur.
Jeg havde en openingsbit, der var, at jeg gik op og talte engelsk. Jeg gik op og var sådan lidt, hello, my name. Og så sad folk bare og tænkte, gud, det bliver langt det her. Og så sagde jeg, bare roligt, det bliver på dansk. Og det fungerede sindssygt godt, fordi man talte ind til en fordom, de havde, frem til at man neutraliserede den med fuldstændig pære jysk-dansk. Så det var...
Det var min første åbner, og jeg kan huske, at jeg brugte fem minutter bare på at fortælle om mit liv. Så jeg havde ikke sådan nogle klassiske jokes, men mere sådan, så skete der det her i går med min far. Vi oplevede det her, eller hver gang vi går i Slogskave, så står dyrepasserne og kigger vildt efter os, som om vi er eksperter, ikke? Fordi det var oplevelser, vi har haft. Sådan lidt, da vi bare, i givet skyld i Øvepark, kan jeg huske, at Samsung, der var sådan en gorilla, der kom til, ikke?
Og vi står der og skal høre om den her gorilla, og styrpassen bliver ved med at kigge over på os, hver gang hun har sagt noget, som om, at vi var sensorer eller sådan noget, ikke? Og det fortalte jeg jo bare. Det er jo vildt akavet, ikke? Men også sandt. Så jeg fik... Min værktøjskasse var jo åbnet, og der var rigtig meget guld i, man kunne fortælle om. Det fungerede ret godt.
Og det var det, jeg ligesom har holdt fast i hen ad vejen også. Fordi jeg sådan også havde det sådan, at hvis de skal grine, så ville jeg gerne have, at de skulle grine af mig. Og forhåbentlig grine med. Da klikkede det hele. Alt det fri, der sagde... Alle de shows, jeg har haft på Landslejr, alt det, jeg ligesom har gjort mig klar til dengang, det bliver forløst i 16, da jeg var 25, 24, 25 år. 10 år efter. Siden den dag har jeg jo ikke set mig tilbage. Og!
Allerede på sin debutaften, så rammer Melvin en vinderformular med sit komiske blik på det jysk-afrikanske kultursamsted, der på godt og ondt har formet hans liv. Og selvfølgelig stikker han med det samme ud blandt de andre komikere. Ikke bare fordi han ser anderledes ud, men også fordi han har et naturligt flære for at stå på scenen. Han får det til at se hamrende nemt ud, og inden for kort tid, så begynder han da også at få små opvarmningstjanser for nogle af de helt store navne.
som Tobias Dybvad og Simon Talbot. I mit hovedvejsnet, nu gør jeg det her, og nu prøver jeg at køre samme strategi, jeg gjorde, da jeg var underholdningsleder på Landslejen. Så på et tidspunkt, der jeg har optrådt i tre måneder, der er der en i publikummet, der sidder der, som kommer op til mig bagefter og spørger mig, om man kan hyre mig til julefrokoster. Så er jeg sådan lidt, selvfølgelig kan det det.
Hvad skal du bruge? Nå, men vi har en julefrokost. Vi bliver et par afdelinger, siger han. Han er fra Jyske Bank. Åh, fint, tænker jeg. Et par afdelinger. Hvad er det? Det er måske en... 20 mand, max. Det tænker jeg ikke, der er så mange. Og han giver mig så en sms med en adresse, og så spørger han mig, hvor meget koster du? Det er aldrig blevet stillet, selv på landslejen, hvor meget koster den. Det var frivilligt jo. Så jeg går ind på fbi.dk.
og kigger på prislisten, og ser, at Fuglendorf koster 50.000. Og så fik man da tænkt, at jeg er sjovere end Fuglendorf. Og sådan lidt, ej, det er du nok ikke. Du skal nok lidt længere ned. Og ender med, jeg tror, jeg tager 10.000. Og sådan lidt, ej, ej, ej, hopper han på det. Hopper han på det. Og skriver bare, ja, det er fint. Og sådan lidt, okay. Du har 10.000 in the bank nu. Hvad gør du? Jeg går ned til Avis og leger en kæmpe turbus, som jeg så selv kører. Sammen med den. Til København.
og skal optræde på Nationalmuseet. Ja, som jeg ikke anede, det var. Vi kommer da hen, og sådan et af det her kommer ind... 900 mennesker. der sidder i juleforrest. Og jeg har kun på det her tidspunkt optrådt længstid 5 minutter, ikke? Og jeg spørger dem så, hvad? Hvor lang tid vil du have? Jamen, jeg tænker bare, at du er på i 35 minutter. Og så går jeg ind i det der backstage-lokale. Og så får jeg en mental breakdown. Jeez, okay. Kan du gøre det her? Så, igen. Jeg har ikke forberedt noget.
Jeg har ikke skrevet et sætliste eller det, jeg skal igennem. Det, jeg tænker på, det er, må du hive fra dine erfaringer med landslejre og alt det, du har lært. Nu går du bare op, og så fyrer du den af. Og det gjorde jeg. Og det var sindssygt fedt. Og det var standing ovation. Det var der, hvor jeg sådan tænkte, you got this.
Og så får jeg at vide det år, at der er DM i stand-up. Nogen siger, ja, go for it, og andet siger, vent lige et år. Det dør du ikke på. Og jeg er jo typen, der, når jeg først er... sat på noget, så går jeg all in. Så jeg tænker ind i mit hoved, når nu er det gået godt i et par gange, og jeg synes, jeg har fået lov til at prøve noget ret vildt, så tænker jeg, jeg tilmelder mig bare. Det værste, der kan ske, det er...
Du røver ud i første runde, og så er der ingen, der vil tænke, nu skal du stoppe, fordi jeg havde været i gang i fem måneder. En institution i dansk comedy, der har været et afgørende springbræt og udstillingsvindue for generationer af håbefulde danske stand-upper. Går man hele vejen, så skriver man sig ind i historiebøgerne ved siden af tidligere vindere, som Lars Hjortøj, Jonathan Spang, Geo og Ruben Søltoft. Indledende runder foregår på Comedy Zoo i København.
Og jeg er på sammen med syv, otte andre. Bliver så stemt videre til semifinalen. Og der kan jeg huske, da jeg blev stemt videre fra semifinalen til finalen, at det sådan går op for mig sådan... Der er altså en chance for, at du kan gå hen og vende det her. Ikke, at jeg tænker, at jeg har sikret mig en sejr overhovedet, men jeg begynder at øjne chancen for, at der er en mulighed for, at du kan vende det. Hvad vil du bruge det til? Det bliver på dansk.
Så... Ja, bare roligt. Det gør det. Hørte på dans. Jamen det er altid godt. Der kan godt være, at der er nogen, der lige har tappet over, eller sidder og tænker, så for søren, nu kommer der en op. Jeg kan bare starte ud med at sige, Hallo Mr. Danmark, how are you tonight? Yes, hello everyone, nice to be here. Nej, nej, bare roligt, jeg kan godt sproge det. Men som I måske kan se og høre, så er jeg jo ikke for København af.
kommer fra det mørke Jylland. Og man sidder hele tiden og øjner den her chance for, at når du vinder den, så bliver du jo professionel, fordi så får du en kontrakt med FBI, og ligesom har det. Jeg er kontrakt. komikere nu. Ricky Gervais og en booking- og managementkontrakt med FBI. Vinderen af DM i stand-up 2017 er... Melvin Kakuta! Og jeg vinder.
Og synes, det er mega fedt. Jeg siger så nej til kontrakten hos FBI. Hvilket også er ret vildt. Jeg tror, jeg er den eneste, der har sagt nej til præmien. Okay, prøv lige at stoppe en gang. Melvin har altså ikke lavet stand-up i mere end et par måneder, da han stiller op til DM og slagter sig vej til den helt store sejr foran publikum af TV2's rullende kameraer.
Han har opnået det, som hårder af unge komikere har drømt om før ham. Adgangsbilletten til en karriere som professionel stand-upper hos landets største og mest legendariske agentur, FBI. Og så siger han, nej, tak. Overvejelsen var, hvorvidt de ville have mig ud og lave et one-man-show nu, og så ville jeg brænde ud. Det eneste, jeg havde at...
At perspektivere det til, det var, at når jeg har set X-Factor og sådan noget, huskede man egentlig sidste års vinder? Og hvorfor gjorde man egentlig ikke det? Det var måske fordi, at de røg ind i en mølle sammen med tusind andre, der også skulle lave albums og sådan noget.
På det her tidspunkt, der er topcomingerne hos FBI, det er jo dem, de passer på. Og du vil jo bare ryge ned på listen, hvor vi skal bare have dig ud, og så laver du et one-man-show, og så er det glemt. Så jeg følte ikke, jeg havde ikke rigtig noget at tabe ved at sige nej. Jo, jeg havde det at tabe, at jeg var bange for, at jeg ville blive glemt. Men de kunne jo ikke tage titlen fra mig. Jeg ville altid være ham, der vandt 17.
Så jeg tænkte sådan, okay, så siger jeg nej, og så finder jeg ud af, hvad jeg gerne selv vil personligt, inden at jeg bare hopper på eller hopper i med begge ben hos et bureau. Du er blevet nødt til at have is i maven, som man siger. Og min mor var jo med til det her møde ved FBI, og vi sad ude i bilen, og hun sagde til mig, at husk på, at du er god, og jeg tror, at du er født til, at jeg skulle gøre det. Så hvis det ikke sker nu, så skal det om et stykke tid, så have is i maven.
Det er den ivrige person I, der vil jo gerne have, at det sker nu. Det er nu, jeg er klar, ikke? Og heldigvis kunne jeg jo ikke vende sig lang tid, før Tobias ringede og spurgte, om jeg ville med ham på turné som omvarme mig. Som også ligesom satte i gang i min... Jeg fik lov til at... optræder på de største scener i Danmark sammen med en af Danmarks bedste komikere.
I 2018 optræder Melvin altså for tusindvis af mennesker på Tobias Dybvads massiv Danmarksturné med showet Fas & Partner. For Dybvad er Melvin det helt perfekte valg. Det kan godt være svært at finde opvarmer til et show, fordi det er en særlig disciplin. Du kan godt være god, men det er ikke sikkert, at du lige er god til det, jeg skal bruge i en opvarmer. Jeg skal bare bruge en, der kan gå ind og få et grin meget, meget hurtigt.
Og der var Mellem Gagosa helt perfekt. Og han var også oven i det, var han sådan en, man har lyst til at vise frem. Altså, se, jeg har opdaget det her. Det vil jeg gerne vise til jer. Det bliver det næste. Og det er ikke kun Dybvad, der har fået øjnene op for Melvins talent til DM. Da jeg vinder DM's stand-up, så er en af de første, der skriver til mig, om jeg vil mødes, det er Martin Høgstad.
som er tidligere DM-vinder, som skriver til mig, jeg har lige lyst til at mødes med dig. Og han siger ret hurtigt til mig, vil du overhovedet det her med stand-up? hvor jeg så fortæller ham om, at jeg har faktisk aldrig haft en drøm om at blive den store stand-up-ko mere, men jeg vil sygt gerne lave fiktion, og jeg vil sygt gerne være entertainer og komme ud og møde mennesker.
og sætter mig så i forbindelse med Magnus Melange, der på det her tidspunkt er inde på Drive og skal stå for deres indhætning til UC af nye formater. Sige går i luften med den her nye kanal, der hed Sige, og skal have noget indhold. Og fortæller ham så om Sunday, som de så tager. Og det startede med Martin. Den ligesom gav mig den.
Så ikke nok med, at Melvin lander det helt perfekte opvarmningsjob for Dybvad. Så får han altså også mulighed for at lave sin helt egen tv-serie til UC's nye streamingtjeneste Sige. På ingen tid. For Melvin altså bevist, både over for sig selv og branchen, at han havde noget at have det i, da han sagde nej til FBI-kontrakten.
Melvins bud på en tv-serie handler om den talentløse kenianske fodboldspiller Sunday, der bliver hentet til FC Fredericia og pludselig skal begå sig i en midtjysk virkelighed, der er meget langt fra den kultur, han selv kommer fra. Sådan er idéen har jeg faktisk haft tilbage til 2014, tror jeg.
Og den kom faktisk af en blanding af, at jeg har set Coming to America rigtig, rigtig mange gange, og tænkte, at den kunne virkelig godt se mig selv i det her med at komme til et land, hvor det fuldstændig er helt anderledes. Og så så jeg Cool Runnings, som er en gammel film omkring det amerikanske bobsledhold, som tager til Canada til vinter-OL og er genial. Hvis man ikke har set den, så skal man virkelig se den. Virkelig, virkelig sjov film. Ehm, øhm...
Og efter at have set de to, så begynder jeg jo selv at kunne tænke, okay, hvad med dine egne erfaringer? På det her tidspunkt, der spiller jeg faktisk fodbold i FC Fredericia, deres U19. Og hver gang vi kom til de her bundebyer, lidt uden for Esbjergs møde, siden Guler eller et eller andet helt bundeby, så vil folk se mig, og så vil de helt automatisk tro, han beskriver ham der. Han er sindssygt god.
Fire mand på ham, ikke? Og jeg begynder jo også at danne mine erfaringer med, okay, det her med at spille fodbold og komme til landet... må det også være helt vildt. Fordi på det et punkt, dengang jeg var mindre, der var det faktisk ikke Nordsjælland, der havde de fleste afrikanere. Der var det Midtjylland, der havde dem.
Og Midtjylland hentede jo bare en masse på det tidspunkt. Og nogle af dem fik jeg jo lov til at møde i min fodboldkarriere. Jeg møder en, der hed Justice i Kolding. Den fortæller mig om, at da han kom, der var det jo... kom fra ingenting, og bare blev smidt op i en lejlighed, og op i ikast, og en telefon. Jamen, hvad er det? Så der var bare helt meget kulturclash der, og...
Og han fortalte mig om, at de fik komfur, og vidste ikke, at skal vi lave mad direkte på komfuret, eller skal det ens daipan først? Altså det er sådan, som jeg kalder straight off the boat. Og jeg synes, det er bare... På den ene side var det jo selvfølgelig en fantastisk mulighed for mig. Det syntes de også selv. Men på den anden side blev de slet ikke sat ind i, at...
Du kommer til et land, hvor på et tidspunkt, så falder der sne. Og det har du aldrig set før. Du skal jo ikke gå i panik, men der falder sne, du ved. Der var ikke nogen learning curves. Og alle de der ting, der tænkte jeg, hold fast, det må... Det er jo din historie, der sidder uden og venter for at blive fortalt. Det er pølser. Sausage. Det er vejrigt. Det ser vejrigt. Hvor meget sat ind i det land, de skal være i, bliver de egentlig? Har de et kursus, de ryger på?
Også måden, de bliver snakket til og om og sådan noget. Og jeg begyndte at se nogle YouTube-klip med... På det tidspunkt var det nok Damon Døje fra FCK mest, ikke? Nej. Det var jo noget af det sjoveste, jeg nogensinde sagde. Så endda, hvad synes du om matchen? Jeg gik fodbold, og jeg løber storle. Så alt er godt. Helt skævt. Og det tænkte jeg bare, dengang vi havde løbet på. Og så blev det til sådan. Sådan, der er ikke ude på at karakterisere afrikaneren eller kenianeren.
og gøre grin med ham. Nej, han er faktisk ude på at italesætte de kulturforskelle, vi alle har. Om du er fra Kenya, eller fra Bosnien, eller om du er fra Jylland og flyttes til København. Alle de kulturforskelle, der er. Det er det, han prøver ligesom at se. For han er altså en godtroende mand sådan en dag, som bare vil det bedste for alle.
For Melvin handler det om at få os til at grine af vores forskelligheder. Om at få forstærket de akavede øjeblikke, hvor forskellige kulturer og fordomme støder ubehjælpsomt sammen. Du ved, det der med at komme til et andet sted, hvor tingene ikke foregår, altså hvis du er jyder og flytter til København, er der også et kæmpe kulturclash og omvendt. Så det er noget, jeg synes, alle kan grine med på, og ikke, at man griner...
Typisk ikke af, men med, fordi man ligesom, ej, jeg har selv været der. Og det synes jeg er sjovt. Der er også nogen, der synes, at Sunday er dybt racistisk. Dybt racistisk serie, der... Kun gør grin med mørke mennesker og sådan noget. Og jeg bliver rigtig ked af det, for det er der måske ikke mange, der ved, men jeg går faktisk meget op i mit udtryk, og at der skal være kærlighed i det, vi siger.
Og jeg har det sådan lidt, hvis jeg skal være sur over den der rareste ting, der sker i Danmark og i verden, så har jeg sgu været vred siden folkeskolen. Fordi nogle gange så føler jeg lidt af det som om, at fordi Black Lives Matters kommer nu, at det nu folk har åbnet øjnene op og sådan, Gud, hvor går det også her? Jamen det er det gjort altid. Altså det er ikke noget nyt. Og hvis jeg skulle være sur og reagere, så har jeg skulle være vred siden...
2. klasse. Og det har jeg jo valgt ikke at være. Den glade, positive vej er med til at give dig så meget mere i dit liv. Ikke at alle tingene er nemme, men tingene bliver... mere overkommelig, når du vælger det positive, fremfor det negative. Jeg synes, racisme er noget lort, og jeg synes, at det helt skidt, vi stadigvæk er der i 2020.
Men der er så mange måder, man kan nedbryde det på, og det prøver jeg jo at gøre gennem at være mig. Det er som om Danmark har hungret efter en komiker som Melvin. En, der kan få os til at grine afvæbne af forskellighederne og fordommene på et område, hvor fronterne ofte er trukket meget hårdt op, og hvor debatten kan være betændt. Selvom virkeligheden kan være barsk, så insisterer Melvin på den gode gamle sandhed om, at den korteste vej mellem to mennesker, det er et smil.
Den tilgang har sammen med hans vindende væsen og komiske timing givet ham en kometkarriere i dansk stand-up og underholdning. Siden DM-sejren i 2017, så har han udover indstribet succesfulde sæsoner af Sunday, også lavet tv-programmer som Helt Sort, Hesten og Gæsten og Smæk for Skillingen. Og så har han altså over en halv million følgere på Instagram.
På den måde så repræsenterer Melvin en ny type komiker, der fra dag et har bevæget sig helt frit mellem stand-up, fjernsynsprogrammer, fiktionsserier og sociale medier. Jeg har aldrig... drømt om at stå med en mikrofon og så være sjov i halvanden time. Jeg synes, det er helt vildt fedt dem, der stadigvæk kan gå op med en mikrofon og være sjov og dygtig, og jeg synes, der stadig er brug for dem. Men jeg tror også, at der også er brug for de andre.
For ligesom at ændre og være med til at forny på flere måder. Og det synes jeg også er vigtigt, at de også findes. Så på den måde synes jeg, at jeg ligesom... har fundet mig til rette i, at jeg er komiker, men jeg er måske ikke den klassiske komiker. Men hvem er det i dag? Og sådan skulle afsnittet om Melvin faktisk være afsluttet. Men sådan blev det ikke. Melvin stod over for karrierens måske største højdepunkt, da han skulle være vært på X-Factor 2021 som barselsvikar for Sofie Linde.
Men den drøm, den bræst, da Melvin blev ramt af en hjernetumor. Og jeg kan selvfølgelig ikke bare stoppe fortællingen om Melvin her, uden lige at tjekke ind hos ham. Det er Melvin. Hej, Melvin. Det er Katrine.
Hej. Melvin, jeg er simpelthen nødt til at høre, hvordan du har det nu. Jamen, jeg har det rigtig, rigtig godt. Jeg har det bedre, end jeg havde det for nogle måneder siden. Det går fremad, og jeg er begyndt at kunne... træne derhjemme og i fitness, og så har jeg faktisk også været ved lægen og beskannet, og fik at vide, at der ikke var mere tumor tilbage i hovedet, så det var en glædelig nyhed, så nu er det bare med at se frem og komme helt ovenpå igen.
Hvordan var det at løbe ind i den her stopklods, du ligesom løb ind i, og så måtte overvære x-faktor hjemmefra? Jamen, det var vildt mærkeligt. Det er også fordi, at vi jo har haft sådan en god optag til det. Jeg fik lov til at... komme ud og lave bootcamp sammen med Sofie, og vi fik lavet den perfekte overdragelse til mig, og var ude at se studiet, og sad og var endda begyndt med Jon, stylisten til, hvad jeg skulle være på.
Det hele var ligesom lined op, og så der i uge syv skulle jeg egentlig bare tage nogle dage, hvor jeg lige slap af og kom helt ned, indtil vi skulle i gang i uge otte. Fik at vide, at jeg havde en tumor, og det stoppede jo bare alt. Så det var super hårdt at lige pludselig skulle se det fra fjernsynet af. Men det er jo det ting, man nogle gange ikke kan styre.
Og Melvin, så er det jo sådan, at en af de første gange, du er ude i offentligheden efter hele det her sygdomsforløb, det er til Zulo Awards, hvor du løber med fire priser. Hvordan er det? Det var superspecielt. Det var første gang, jeg var ude. Det ville være løgn, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde tænkt på mit arbejde, mens jeg var indlagt. For det gør man. Jeg var indlagt i næsten lidt over syv uger.
Og det streger for ens tanker, om man er glemt, eller man skal til at finde på noget andet. Og så komme ud og være med til Sula Awards, hvor jeg vinder de priser. Det var bare også en signalisering for mig, at jeg laver det rigtige. at jeg bare skal klø på. Så det var super fedt. Altså, det kan jeg slet ikke beskrive. Men aftenen var også fyldt med følelser og sådan noget, så det var også en smule overvældende at tage hjem og ja, ligesom...
mærke det hele igen, at man ligesom har vundet. Og jeg vil også sige nu her stadigvæk, når jeg går ind på mit kontor og ser priserne, så slår det mig hver gang. Hold nu op en aften. Men det er en sindssygt god motivation til mig ligesom at... blive ved i samme bane. Og har det ændret noget for dig i forhold til, hvordan du så måske ser både på din karriere, men også på dit liv generelt?
Jamen hele oplevelsen, både med tumoren og så med priserne, har jo ændret mit liv. Altså med tumoren, det er, når man bliver ramt af sådan noget der, så reflekterer du rigtig, rigtig meget over, hvad du bruger din tid på. og hvor du er på vej hen. Så det gjorde sådan for mig, at jeg er begyndt at tænke mere over, hvad jeg bruger min tid på, at det ikke bare skal være på grund af pengene og berømmelsen, ligesom det, der driver mig, men ligesom lysten og passion.
Og i forhold til priserne var det jo et kæmpe skulderklap for mig selv, og for dem, jeg arbejder sammen med, og dem, jeg laver ting med, at vi ramte det rigtige. Og når jeg ser på priserne, så bliver jeg jo mere motiveret til at køre på og blive ved med at gøre det, jeg laver. Hvad skal der så ske nu? Vi har lige hørt et helt dejligt afsnit om dig og dit liv, og også din kometkarriere. Så fremtiden for dig, karrieremæssigt, hvordan ser den ud nu?
Jeg synes, jeg har fået sat godt gang i en karriere, jeg gerne vil blive ved med. Lige nu skal der laves mere helt sort. fornøjelse med at være værdig i nogle programmer, der kommer i fremtiden. Så jeg synes egentlig, det er ret godt, og så har jeg mit lille kærbarn i Sunday, som jeg også får lov til at lave noget mere af. Der har vi premiere på.
på sæson 4 her i start efteråret. Så det bliver godt. Så der skal ske lidt nye ting, men også bare de ting, jeg ligesom er sat i gang med, og gerne vil fortsætte med at gøre bedre. Melvin, tusind tak, fordi jeg måtte ringe til dig og lige tjekke ind. Og alt held og lykke og kysser kærlighed i fremtiden. Tusind, tusind tak. Og med Melvin Kakusas historie er vi nu nået til vejs ende i fortællingen om dansk stand-up. Men historien er selvfølgelig langt fra slut.
Den lever videre ud på alle landets scener og klubber, hvor den næste store sensation måske lige nu står og ryster naverne af sig, inden hun eller han skal på scenen til sin første open mic. Selvom meget har ændret sig siden de første danske stand-upere trådt op på scenen for over 30 år siden, så handler det dybest set stadig kun om én eneste ting. Sig noget sjovt.
Mit navn er stadigvæk Katrine Abrahamsen, og som altid er der nogle vidunderligt dygtige mennesker bag den her podcast. Det her afsnit er tilrettelagt af Emil Riscaldini og Michael Charles Gont. Lyddesignet har Frederik Bækgaard Ludvig stået for, og min redaktør hedder Sandra Mia Susgaard. Tusind, tusind, tusind tak, fordi du lyttede med.