Nødhjælpskrisen i Gaza, Elon Musks magt og Folketingets mangel på samme - podcast episode cover

Nødhjælpskrisen i Gaza, Elon Musks magt og Folketingets mangel på samme

Nov 01, 202451 minEp. 684
--:--
--:--
Listen in podcast apps:
Metacast
Spotify
Youtube
RSS

Episode description

Ugens Radio Information handler om den israelske beslutning om at forbyde FN's nødhjælpsorganisation at operere fra Israel, om Elons Musks rolle i valgkampen og om den kommende danske magtudredning  

Elon Musk er ikke bare klodens rigeste mand, han er også ejer af et af verdens mest magtfulde medier, X, og de dobbeltmuskler har techmogulen nu sat i Trumps tjeneste op til valget tirsdag. Mediereporter Rasmus Elmelund fortæller historien om den visionære særling, der først smadrede Twitter og siden med stumperne forsøgte at hjælpe Trump til magten.

Og vi skal tale mere magt. For da den første danske magtudredning præsenterede sin endelige rapport i 2003, lød hovedkonklusionen, at det danske folkestyre overordnet set havde det strålende. Torsdag på en konference på Christiansborg sagde forskerholdet bag den nye magtudredning, at man næppe vil nå frem til en lige så opmuntrende konklusion, når udredningen slutter i 2028. Det er først og fremmest Folketinget, der er blevet svagere. Louise Drivsholm har talt med professor Michael Bang Petersen, som står i spidsen for den nye magtudredning. 

Situationen i Gaza er desperat, og nu truer et forbud mod FN-organet UNRWA med at forværre palæstinensernes lidelser. Knesset har vedtaget at forbyde UNRWA at operere fra Israel til trods for klare advarsler fra blandt andre USA, som vurderer, at tiltaget kan forværre den humanitære krise yderligere. Chefredaktør Anton Geist fortæller. 

For the best experience, listen in Metacast app for iOS or Android
Open in Metacast
Nødhjælpskrisen i Gaza, Elon Musks magt og Folketingets mangel på samme | Radio Information podcast - Listen or read transcript on Metacast