Velkommen til en TFU absolon podcast. Du lytter til podcasten praksis for CFU absolon. En podcast, hvor vi tager dig med på en rejse i det pædagogiske landskab og udforsker de nyeste tendenser og praksisser indenfor læremidler, undervisning og læring. En podcast der handler om praksis. Vi har så mål med denne podcast at forsøge at skabe inspiration og ideer, som i kan omsætte til praksis ude på skolerne, om vi vil bringe nyheder om aktuelle tilbud og læremidler.
Derudover vil vi til hver udsendelse bringe et aktuelt tema, hvor vi dykker ned i et specifikt område. Din værter er Mette beckmann westergaard, Maria Ulrik og jeg hedder Christian juuler, og Vi er alle pædagogiske konsulenter hos CFU absalon. Endnu engang velkommen til denne episode af podcasten praksis. Så er vi tilbage i studiet, og det burde jo næsten være med pjælleklang og alt muligt og nissehue og og hvad der ellers skal høre til.
Men men der bliver vi nødt til at skuffe jer, men fordi Det har vi ikke taget på i dag. Maria, det burde vi selvfølgelig nu. Vi landede i december, men men så har vi en masse gaver med i form af både et spændende tema og også. Forslag til læremidler og og nogle kurser og konferencer senere hen i podcasten. Men, men Vi er tilbage her. Vi har ikke Mette med og, og vi
kan jo godt faktisk. Måske måske kan vi godt afsløre, at Det er egentlig faktisk fordi, at Mette er her, begyndte at have en masse andre opgaver, så så Vi er i gang med at udfase med det. Så kan vi kalde det det.
Hun bliver i hvert fald Sådan lidt taget ud af Vores redaktion og næste måned, så har vi Vores nye medvært med, og vi vil ikke afsløre hvem Det er, så Det er Sådan en spændende ting til til januar, når vi. Når vi hører sved igen, men Maria kunne du ikke tænke dig at at lægge fra land i forhold til det spændende læremiddel, som du har taget med?
Jo og Jeg har valgt et læremiddel, som læner sig op ad dagens tema, som jo er delt en og sproget spænder ben, og Det er en med udgangspunkt en billedbog der hedder shawn de sky shark og billedbogen er en del af et materialesæt, hvor Der er selvfølgelig er bogen, men Der er også. Hånddukker og andre andre fakta der gør det. Sådan til et spændende og legende læremiddel, som kan understøtte sproget og det her i engelsk undervisning. Shaw, the shark. Yes, the shine, the shart.
The shine shhack ja. Og de henvender sig til 3 4. Klasse et til 3 til 5. Klasse, så Vi er på mandetrinnet og shawn han er jo som titlen siger genert og han føler sig helt anderledes. Han hader at være grå han. Han elsker alt i farver og striber. Han hader at jagte andre, og han elsker at danse, og det bliver han faktisk drillet med, at de andre hajer så sean han dykker ned i dybet og kommer ned til Sådan et skibsvrag og det Der er
heldigt. Det er at der møder han andre, som også føler sig helt anderledes ligesom ham. Og så kan jeg afsløre, at bogen ender godt, men i materialesætte og i den pædagogiske vejledninger ligger der opgaver, hvor der også bliver lagt vægt på tegning som strategi. Og de her artefakter, der understøtter og giver en 2 mulig tilgang til sproget. Så sean the shine shak som som ligesom et godt eventyr juleeventyr ender godt det.
Det kan vi godt lide og. Maria nu vil vi hoppe lidt ind i fra fra engelsk over til til det læremiddel, som Jeg har taget med, og Det er i matematikkens verden. Det er et materialesæt, som hedder algebra til indskolingen og og Det er et et sæt som som gør, at man nemt kan arbejde med tidlig algham algebra på en legende og undersøgende måde i de helt små klasser, altså fra nulte til 3. Klasse. Og man får et færdigt forløb, som også ligger i den her. Hvad hedder det?
Pædagogiske vejledning, som er med til til sættet? Og så er det, hvor man kan gå ind og arbejde med mønstre arbejde med at forstå det her med lige og ulige tal og forstå noget noget af af lig med hinanden. Altså forstå det her med tidlig algebra, så man får en stærkere forståelse til det, når man begynder at skulletere i højere grad at lægge tal sammen og forstå.
Få den her talforståelse. Det indeholder konkrete materialer og til at man kan arbejde med stationer og Sådan noget som talmaterialer og vægte og figurer og og og forskellige andre aktiviteter, som altså gør, at man kan komme ind og arbejde med det her med med med med tidlig algebra. Og Det kan man altså booke på mit CFU, Der er link IHT dit som hed. Showed sky shak. Jeg synes bare Der er noget med det der shorte altså Der er noget svært. Der Der er noget ja tak og vi ja
Det kan man måske også høre. Der er både til det og så også til det her læremøde med tidligere alkohol eller algebra i enskolingen og med det Maria, så skal vi hen til månedens tema, som jo er dig og. Ogine print. Og Trine prins som du har mødtes med og taler om noget, som du er meget optaget af, er det rigtigt. Og det handler jo om DLD, som er en livslang sprogforstyrrelse, som kan nogle gange kan optræde usynligt.
Så Vi har virkelig en agenda lige nu med at sige, hvad er det, DLD er, hvordan får vi øje på det, og hvilke didaktiske tiltag kan vi lave i Vores undervisning? Så vi tilgodeser Vores elever med DLD? Og Trine fortæller jo om det, og hun præsenterer sig selv i starten af podcasten. Og måske siger det allerede eller fortæller jo det, men Jeg er bare nysgerrig Sådan DLD det lyder som Sådan et et band for halvfemserne eller noget i den stil. Det er det ikke.
Det vælter mental languest desorter står det for ikke. Ja sygt lige igen. Ej Christian, du udfordrer mig på medicinsk eller hvad? Developmental language disorder ja. Og hvad er det de går ud på? Det tænker jeg. Det bliver vi meget klogere på den næste halve times tid. Dagens tema i dag handler om DLD, og når sprogets binder ben. Og Det er derfor, at jeg i Vores podcast studie i dag kan byde velkommen til dig Trine prins tak Trine du er uddannet logoet har skrevet PHD.
Du er ejer af sprogklar. Det er jeg ja. Du har en kæmpe erfaring og viden indenfor DLD, og Det er derfor Jeg har inviteret dig med. Og jeg ved ikke om Trine, men du også lige kort vil præsentere dig selv. Det vil jeg gerne.
Jeg hedder Trine som du også siger, og Jeg har en uddannelse fra Universitet forbaner, så Jeg er uddannet audioged som vi siger eller logoet vi siger Sådan en der arbejder med mentale høreting og Jeg har så arbejdet i kommunalt regi i pædagogisk psykologisk rådgivning. Hvor Jeg har arbejdet med børn først i 7 år, da jeg blev færdiguddannet, og så har jeg taget mine forsker uddannelse efterfølgende og netop har min PHD.
Så i dag Der er jeg Sådan sammensurium med forsker og praktiker og hvor jeg arbejder med dels at være ude at holde en masse oplæg og workshops og så videre for lærere og pædagoger lokopæder og andre fagfolk der arbejder med børn. Og så har jeg også børn i Vores sproglige clin, altså hvor Vi har børn, der har sproglige vanskeligheder, og der har jeg stadigvæk børn i hænderne selv. I dag også?
Ja. Og. Trine demadel d ja for 5 år siden der var nogle af os som ikke er uddannet audiovo Peder ville sige DLD hvad er det for noget? Og i dag møder jeg stadigvæk nogen der siger DLD hvad er det? Det er? Hvorfor taler jeg? Hvorfor begynder i tale om det? Jeg begynder også at møde. Folk gå ud på skolen der siger Det er vigtigt med del d så kan du ikke hjælpe os alle sammen med at sige hvad er hvad er del d og hvorfor er det vigtigt at vi begynder at sætte fokus på det?
Altså Det er noget Der er begyndt at fylde rigtig, rigtig meget her i de senere år, fordi man er blevet meget, meget opmærksom på at prøve at samle begrebet for de her sprogforstyrrelser som nogle børn har og del DDR en en sprogforstyrrelse, altså en indlæringsvanskelighed med sproget, så det vil sige, Det er noget man har med sig fra man bliver født, og så er det en vedvarende vanskelighed, som ikke bare går over af sig selv eller går over med en eller 2
let indsats, man måske lægger på barnet bliver ved med at have vanskeligheder. Og mange vokser heller ikke fra det, men selv med med med hjælp kan det være man går ind i voksenalderen med DLD, og Det er altså en vedvarende sprogvanskelighed, og man kan have problemer med det. Os selv producerer sprog altså selv danne sætninger og få noget, der hænger sammen, når man skal fortælle et eller
andet. Det kan også være vanskeligheder med at forstå sproget, så når man sidder i sin skoleklasse for eksempel og får nogle beskeder, at man så simpelthen ikke opfanger, hvad Det er. At man hører Det kan også være en blanding af de 2 ting, og så kan det også være at man enten alene stående eller sammen med de 2 ting også har problemer med at bruge sproget i en social kontekst.
Det er det vi kalder pragmatiske sprogvanskheder, hvor at vi simpelthen har problemer problemer med Sådan passende at vide. Hvad skal jeg sige i den her kontekst og forstå det abstrakte og Det er tvetydigt ordsprog jokes på den rigtige måde. Sådan nogle ting. Ja ja. Og hvor det der med at sige jamen er det. Det er måske bare en lille gruppe. Derfor er det jo vigtigt at vi snakker om de små grupper, eller hvor hvor udbredt er det?
Det er faktisk mere udbredt end mange ville tro. 7-8% af alle børn har DLD og 3 ud af 4 antager man tager det med sig ind i voksenalderen men men på en måde så Det er et mindre del d eller forhåbentligt at man får hjælp som man kan leve med den på en god måde, så Det er vigtigt at man gør noget. Men støvs hårdt procent, og det svarer altså cirka til 1-2 børn i hvert skoleklasse i Danmark. Sådan i gennemsnit.
Og Det er jo der, hvor vi kan sammenligne det også med det den den italesætte tid Vi har i forhold til ordblindhed, hvor vi også siger 1-2 elever i hver klasse, som Vi er blevet ret dygtige til at spotte og lave indsatser omkring. Og lige nu tror jeg Det er de færreste skoler, der vil have en til der vil sige, de havde 1-2 i hver klasse fordi. Vi måske ikke helt har fået øje på det endnu.
Ja det tror jeg du har ret i. Jeg tror ikke at Vi har opdaget så mange børn med deld som Vi har opdaget der har dysleksi og vi ved også Der er et overlap mellem de 2 forstyrrelser, hvor vi kan sige halvdelen af dem der har dysleksi. De har også en del, d halvdelen af dem der har en del, d har også læsevanskeligheder i form af dysleksi men men Det er helt sikkert at dysleksien opdager vi meget mere end vi opdager.
Det er delen. Ja. Så hvis nu Vi skal blive dygtigere til at spotte og også adskille vanskeligheder, hvad er det så, at jeg som lærer kan se? Og høre efter. Ja altså, man kan jo i hvert fald tænke i, at hvis vi prøver at dele sproget lidt op, så kan vi sige, Vi har noget med udtale. Vi har noget med grammatik. Vi har noget med Vores ordforråd, og så har vi noget med det her sprogbrug, så Det er de ting, vi også skal lægge mærke til og og og det vil sige
jamen barnet forstår. Alt det, der foregår af sprog omkring og også om barnet, så netop selv kan udtrykke sig, og der kan det jo være Sådan nogle tegn som at barnet måske i stedet for at være præcis i sit sprogbrug og sige, at den og det i stedet for at sige og så benævner de ting, som som barnet gerne vil vil tale om. Måske har man svært ved at finde ordene. Det kan også være, man laver sætninger, der ikke er er Sådan helt tydelige eller helt
korrekte. Man får byttet rundt på nogle ord, måske får brugt nogle ord der ikke hører til de rigtige steder. Måske kommer man til at bruge smallene og forholdsordene lidt forkert. Måske rammer man hele tiden lidt upræcis, så man har Sådan børn, hvor man Sådan tænker hov Der er da et eller andet der lige er er
lidt galt her. Det kan også være at man giver beskeder og barnet måske ikke er helt med, eller hvor man lige pludselig en dag giver en 2 besked end man er vant til, og det vil sige, så ryster man barnet lidt ud af af den rutinesammenhæng Der er, og så kan det være barnet pludselig reagerer anderledes. Sådan nogle ting kan være nogen tegn at lægge mærke til. Og ville man også kunne adskille
tegn og så sige indskolingen. Der skal vi måske der ser vi måske primært DLD vise sig på den her måde. I mellemtrin er det måske mere det her, og i udskrivningen kan vi også Sådan kategorisere tegnene lidt. Ja ja altså, Det er meget altså jo længere vi kommer op i, eller jo mere vil det være det abstrakte sprog der driller. Og det at skulle protestere et narrativ, altså lave en
fortælling eller skrive noget. Vil ofte være meget vanskelige, også når vi kommer op. Der er det det, der begynder at komme til syne, hvor det hos de i de yngre børn, der kan det måske være Sådan mere nogle nogle lidt Sådan, altså med at finde ordene og nogle forskellige andre ting, procere,
sætninger og så videre. Når vi så kommer op i alderen, så kan det være det der med at altså producere den mere komplekse grammatik eller forstå komplekse sætninger selv at skulle producere mere sprog, så begynder det at komme komme til udtryk på den måde. Og også det sociale hele det sociale element. Altså en ting er det der med, at man måske har svært ved at gribe opgaver an og strukturere opgaver og holde styr på sine lektier og holde styr på en opgave? Hvordan kommer jeg i gang med
den? Hvordan griber jeg den 2. Men også hele det sociale element med Der er mange ting der foregår. Blandt kammerater og så videre. Hvad er det lige for et sprogbrug vi bruger her, så den når simpelthen ikke at fange op, og Der er mange, mange, mange ord der skal læres op gennem skolealderen. Så hvis man misser for mange af dem, jamen så bliver man sat lidt af. Ja. Jeg hørte en lærer fortælle på et tidspunkt, at Det var faktisk i frikvarter, at han havde Sådan observeret.
Der er noget i det her med den der dreng, der skulle forstå det sprog og den interaktion med sin kammerat frikvarter. Det var der han faktisk fik øje på. Der er noget her, Der er svært. Og man kan sige i frikvarterene er jo også Sådan mere Sådan åben sammenhæng ikke. Altså der Vi skal bruge sproget. Vi skal hurtigt opdage hvad er det jeg skal sige her. Jeg skal hurtigt producere noget. Så en sammenhæng, hvor man sidder måske i en klasse opgave, som er mere struktureret.
Man er vant til at løse den. Den kan måske være en lille smule nemmere end når man så pludselig er mere på åben fod. Og hvad foregår der lige i det her spil? Hvordan skal jeg lige gribe det an en mere åben situation? Man kan også sige, hvis Det var gruppearbejde. For eksempel kan også være vanskeligt nogle gange, fordi tingene går måske lidt hurtigere. Hvem er det lige, der taler, hvornår skal jeg tale? Kommer jeg nu til at sige det samme, som de andre lige har
sagt. Kan jeg nu formulere mig hurtigt nok kan jeg finde ordene, når jeg skal sige noget. Altså Det kan være rigtig rigtig svært. Har det. Har det noget med? Også kognitive evner at gøre. Det behøver det ikke at have, altså ikke i udgangspunktet, men ofte så ser vi, at hvis Vi har en sprogforstyrrelse DLD, så vil vi også se børn, som også ofte har problemer med arbejdshukommelsen og også med at bearbejde information, altså deres bearbejdningshastighed på på opgaver. Lignende.
Men det vil være nogle af de ting, der der ofte kommer med, men som ikke i sig selv er en del af delen, men som vi ser sammen med det som nogle underliggende kognitive færdigheder, der kan være ramt. Og Det er også derfor Det er et. Det er lidt komplekst område, ikke? Jeg vil sige nok meget. Tak. Og det Det er også der hvor jeg nu er jeg jo har jeg jo en baggrund som lærer. Og som læse vil jeg tænkte nej
altså. Så skal jeg også lige forstå det, og Der er du faktisk rigtig god sammen med andre logupere til at sige Vi skal samarbejde. Altså her Vores samarbejde er så vigtigt, så i er lige nu blevet Vores bedste venner i forhold til det med del, d. Så kan du ikke sige lidt om samarbejdet mellem logo Peder skole. Altså hvad er det vigtigste at læreren og pædagogerne kan bidrage med i det tværfaglige samarbejds med jer?
Altså Vi er jo dybt afhængige af lærerne og pædagogerne, fordi vi som lokopa Peder kommer jo ud på skolerne. Men vi går jo ikke ind i alle klasserne og kender alle elever, så vi jo virkelig, virkelig afhængige af, at lærerne kan sige til, når de ser noget, der måske kunne være DLD. Sådan så vi kan komme ind og sammen få undersøgt om det måske er det eller i hvert fald få un. Hvordan får vi så hjulpet den her elev, som sidder med nogle sproglige vanskeligheder?
Og og så tænker jeg Der er mange børn Jeg kan komme i tanke om Jeg vil være lidt bekymret for os sprogligt. Vores børn med flere sprog kunne jeg have en lille bekymring. Der er også nogle børn som kommer fra hjem. Som hvor man tænker, Der er også noget her, måske omkring noget spor de måske heller ikke er i stærke sprogmiljøer. Altså jeg tænker så, så nu ringer jeg meget til dig Trine.
Tænker du alligevel? Der er noget jeg så skal have gjort, inden jeg bare ringer til dig inden jeg kontakter altså. For fordel det altså, for at vi kan tale om det LD så så så handler det om, at Det er en sproglig indlæringsvanskelighed, og det vil sige barnet kan ikke indlære sprog, men Vi skal have udelukket, at det ikke er inputtet. Det handler om. Så hvis så det første, Vi skal sørge for Det er, at Vi har haft barnet i godt sprogmiljø.
Hvad endte et flersproget, barn eller et barn, der måske ikke har fået så meget sprogligt stimuli hjemmefra? Jamen, så skal vi sørge for at give det, at det og så kan vi se OK så tager barnet fra på det når vi gør det og øger inputtet og så videre eller står barnet faktisk stadigvæk lidt stille, selvom vi synes vi gør en mega god indsats og giver det et godt sprogligt input, så kan jeg måske blive lidt Sådan tankefuld omkring det og tænke hov, Det kan da godt være Der er noget
sprogforstyrrelse til stede her. Nogle gange kan man også se også når børnene bliver ældre, og så begynder de Sådan lidt at camouflere deres deres deres sprogforstyrrelse hvis de har en altså de vil gerne passe ind i gruppen, så de.
Af dem der lister lidt uden om de sproglige situationer og prøver lidt at at bare være en del ved at gøre forskellige ting som gør at de ikke stikker ud. Men og hvis vi begynder at se Sådan nogle nogle tegn som måske kunne ligne noget andet, eller måske kan der komme noget opmærksomhed som altså noget der ligner en opmærksomhedsforstyrrelse, fordi hvis man sidder og ikke forstår hvad der foregår eller man ikke kan være med og deltage på lige fod med andre.
Jeg siger nogle gange Sådan sprogligt fængsel kalder jeg det lidt, hvis ikke man kan udfolde sig sprogligt på lige fod med sine kammerater og så videre. Jamen så så kommer man jo lidt til kort hen ad vejen, og så er det måske man begynder at at reagere eller på en 2 måde med noget adfærd man bliver forstyrende eller man falder måske lidt tilbage ind i sig selv ligner en der bare er lidt ligeglad eller genert eller det Det kan få et helt andet udtryk end at din sprogforstyrrelse, så
Det er jo der man skal reagere. Ja så egentlig det så at vi som også lærer pædagoger Der er omkring børn og unge mennesker. Når når vi tænker Der er noget her, som vi bliver lidt bekymrede for. Så ville vi allerførst også stille sig nysgerrigt og måske observere noget andet og så sige jamen så jeg går ind i en samtale og faktisk også prøver at referere til nogle fagord Vi har og gennemgået og prøver at hive noget mere præcis formuleringer ud, og det
stadigvæk er vanskeligt. Så vil jeg også tænke OK Der er noget. Her ja det ville man og man kan jo tage nogle snakke også med eleverne og eleven fortælle nogle ting og og høre. Hvordan går det med at fortælle noget du er vant til at fortælle om? Det går måske egentlig meget godt, fordi Der er man vant til at hente de ord ud, og man er vant til de formuleringer, der
lige virker og så videre. Hvis vi så begynder at snakke om nogle emner, Der er lidt lidt længere væk fra hvad eleven måske normalt taler om, så kan det godt være lige pludselig. Så kan vi høre så falder det hele til jorden, og så kan eleven ikke rigtig forklare det særlig godt, og vi kan jo også lige huske at Der er nogle forældre vi måske også kan kan
høre. Hvordan er det egentlig hjemme ved sproget og hvad kommer han hjem og er mega træt og så videre, fordi han egentlig prøver at klare sig sprogligt igennem skoledagen. Og nu siger du han Trine og vi kunne også se. Hund vi kunne også se. Hun men Der er. Flest drenge og Der er også piger, men Vi skal være opmærksomme på det, både fordi
nogle af pigerne måske også. Altså Vi har lidt den der med jamen Det kan være måske de lidt mere stille piger, som ikke rigtig bliver opdaget og hvis man man man så kan man måske Sådan lidt bare komme komme lidt under radaren på den måde, men der ser vi altså også nogle gange op II aldersgrupperne og op i aldersklasserne, at drengene også kan begynde at blive mere stille. Ja, fordi de simpelthen oplever, at de ikke bliver forstået, så Det er egentlig nemmere.
Jamen, jeg skal jo bare igennem dagen, så nu prøver jeg bare at sidde her og kukkelure og dagdrømme lidt eller hvad jeg nu gør. Og når Vi har mødt nogle af de børn eller unge mennesker, men der læser, forstår vi godt, men på et tidspunkt bliver lidt opgivende og lidt træt. Ja. Didaktiske greb Trine kommer vi
også de omkring her. Så hvis du skulle give nogle Sådan helt og det folder vi jo ikke meget ud, men bare Sådan tænkte åh de her tiltag i undervisningen kunne være nogle gode didaktiske greb vi kunne starte med. Ja ja. Ja og Der er heldigvis begyndt at være rigtig meget fokus på det, og man kan finde rundt omkring. Kan man virkelig finde rigtig meget god Sådan samling på de her ting efterhånden. Altså noget Der er rigtig vigtigt. Det er at sige jamen de her elever og børn.
De har jo fået et sprogligt input op igennem deres alder, så vi kan ikke bare nøjes med at give dem mere af det sproglige input de får. Vi er nødt til at prøve at tilretteligt Sådan, så de får noget andet end det Vi har gjort, så vi ikke bare gør mere af det samme, og der skal vi tænke meget i at de har rigtig meget brug for at tænke. Bliver sagt meget eksplicit at vi eksplicit fortæller dem forklaringer, regler, mønstre, systematikker. Fordi de ikke er sig selv opdager.
Eksempelvis grammatiske regler. Kunne det være, så er vi nødt til Sådan være meget eksplosive i Vores instruktioner. Det kan også være ordforrådet, hvis Det er et ord de ikke forstår, forklarer helt eksplicit.
Hvad er det, det her ord betyder, og det leder mig så videre til også at sige noget visuelt fordi en ting er jo så at Vi har sagt noget, og så går vi jo ind på den kanal, der måske er sværest for børnene at forholde sig til Det er det der kommer igennem ørerne, så hvis vi kan visualisere også. Og få så meget ned visuelt, som er noget der bliver. Det talte sprog er jo væk, når Vi har sagt det.
Så hvis vi kan få noget visuelt på, så eleven kan forholde sig til det og hele tiden vende tilbage til det, er det en rigtig god ting også. Ja. Mange gentagelser og Det er ikke bare gentagelser i et væk. Det er gentagelser, som er i forskellige relevante kontekster, når de skal lære noget nyt, og hvor de selv får lov at bruge operasætninger også, så de selv får øvet mulighederne også. Det er nok at de hører. Altid nogle gange skal de også selv hvis de har problemer med
at bruge sproget. Salg øvelser på det selvfølgelig. Ja ja og jeg tænker nogle af de dragiske greb du peger på her. Det vil der være rigtig mange af Vores andre elever, der også vil have glæde, så Det er i hvert fald noget af der, hvor vi kan kigge Vores undervisning igennem. Er vi dygtige til visuel understøttelse, bliver der gentagelser også på forskellige måder, hvor eleverne får mulighed for også at formulere sig. Eller skal vi have skruet det
der op for det? Ja ja og så stila ser altså meget som overhovedet muligt. Sådan så vi ikke efterlader nogen på berøringen, men vi prøver så vidt muligt når eleven
skal komme med et eller andet. At vi så også prøver at få dem til at komme i mål med det de gerne vil komme med og give dem noget succes, så vi prøver hele tiden at være ja i zonen for nærmeste udvikling kunne vi sige ikke og skyder vi for højt eller for lavt, så prøver vi at justere ind og give dem lidt mere hjælp, hvis Der er behov for det, så vi hele tiden er inde viser dem hvad de skal gøre.
Sikre at de har forstået det sikrer, at Der er en måde de kan få. Den opgave løst på og så videre. Og nu træder vi endnu tættere på elevens perspektiv. Eller var det barnet og den unges perspektiv trin? Er det fordi du har dem jo også i hænderne, så du ved faktisk rigtig meget omkring det indefra perspektiv. Så hvis du skulle fortælle noget om, hvordan børnene oplever selv at have delt det altså, hvad er det så de siger til dig?
Altså de er ofte meget opmærksomme på det og kan sætte nogle gange nogle ord på det og sandeligt jo ældre de bliver har de måske nogle ord jeg går tit til det på den måde også at jeg lader dem tegne rigtig meget. Jeg har rigtig mange af dem er faktisk glade for at få lov at tegne nogle ting. Hvordan de har det, hvad Det er Der er svært. Det kan være siden Jeg har set dem sidst, hvis jeg ser dem en gang om ugen. Jeg beder dem om at prøve at tegne. Hvad var nogle nogle gode
sproglige oplevelser? Hvad var noget der var svært og så er det helt frit hvad man har lyst til at at at formidle på den måde. Det går tit godt også en god samtale åbner og så det der så kommer ud af det vil ofte være nogle situationer, hvor de netop er kommet til kort. Noget der har været svært for dem, fordi de ikke har kunnet finde nogle ord eller Der er blevet misforstået. Ofte handler det også om misforståelserne.
Så man måske er blevet grintal eller føler man er blevet grint af, så får vi talt om det, og vi taler rigtig meget om det her med OK. Jamen hvad hjalp dig så i den situation? At hvad gjorde du i den situation? Og så siger de måske jamen så prøvede jeg at sige Sådan og Sådan og Sådan, eller så gjorde jeg Sådan og Sådan. Og så får vi det vendt til fedt. Du havde simpelthen en 2 ting du kunne gøre.
Du havde en god strategi for at gøre noget andet, så du blev faktisk forstået i den sidste ende. Det kunne være Sådan nogle ting, men men jeg hører dem meget Sådan sige. Og Det er jo meget meget individuelt. Børn med DLD er jo sindssygt forskellige, som man også andre børn og alle os andre. Ja, men men men Det er nogle gange det her med at. Det er meget mudret for dem med sproget, og der bliver for mange ord for dem, der bliver simpelthen for mange ord.
Der er for meget af det der ord. Ja Det er Sådan. En af de ting Jeg synes mange af dem kendtager. Og Det er der jo oprigtigt skruer ja. Ja Det er der må nok. Trine nu nærmer vi os en afslutning. Og det her er jo en teaser på at folk jo, at vi alle sammen skal vide endnu mere, men det her var Sådan en lille teaser på i hvert fald at vide noget. Ja så det vi slutter af med. Det er også Sådan et fremadskuende blik og også nogle vigtige de vigtigste pointer for
det du har sagt. Så hvis du skulle sige noget om hvad her håber du på, at der kommer til at ske i fremtiden? Ja. Altså jeg jeg troede noget af det jeg håber mest, hvis vi kigger Sådan overordnet
perspektiv. Det er hvis vi kigger på nu nu ordblinde i området, for eksempel at dysleksiområdet, som vi i dag er rigtig meget inde i. Vi har lovgivning, Vi har alt muligt på det område, mange ved alle ved mere eller mindre hvad ordblindhed er, og det kunne jo være fantastisk, om vi nåede dertil med det LD en også at vi siger DLD og så ved enhver på gaden hver del er. Sådan så Det er noget, vi kan tale om på den måde. Og børnene kan få noget mere
hjælp i det hele taget. Og så bliver jeg bare nødt til og spørge ad den sammenhæng, er det Sådan urealistisk drøm du har eller håb? Nej, det tænker jeg ikke, for Vi har jo nået dertil med dyleks finer lige nu. Der er buller og farver det og alle tager sig af det lige nu, og Der er jeg oplever at mange alle vil bare så gerne prøve at vide noget om det og og komme et sted hen med det af dem som jeg
møder. Og så er det jo en proces Vi skal passe på hinanden i det, fordi Det er også nogen for hvem det virkelig nyt. Og hvor man lige skal Sådan smage på. Hvad er det her for noget? Og hvordan er det lige jeg skal gebærde mig i det? Og det tænker jeg, der skal være plads til, for Vi er forskellige steder II hele den her DLD proces, som Vi er ved at komme
frem til. Men jeg Jeg er ikke så meget i tvivl om, at vi nok skal nå hen til at bare måske 5 år ser det helt anderledes ud. Der sker så meget på det her område lige nu. Og du har også sagt at Det kan jo godt være man som lærer at læse hvad jeg tænker. Nå men det ved alle logo hedder i hele Danmark i alle kommuner de ved lige, men der siger du også. Det er også lidt forskelligt. Hvor man er ikke kunne.
Ja det oplever jeg at man skal lige også slå koldt vand i blodet i forhold til til lookederne og passe godt på hinanden. Ja det fordi Det er også lidt nyt at Vi skal tale om DND. Vi har jo altid som lokaleret taget os af sproglige vanskeligheder og sprogforstyrrelser, men Det har ikke altid hede DLD og Det er lidt nyt for os og nu pludselig skal til at sige OK det havde barn eller den her elev har delt det, og Det er ikke alle steder vi Sådan er helt parate til det endnu.
Nogen siger måske jamen Det er måske noget der indikerer at Der er DLD og nogen beskriver de sproglige symptomer som Der er så får. Linjehjælp ud fra det, så Det er også lidt forskelligt hvor man er i det, og det skal man virkelig. Vi skal rumme hinanden i det her, Vi skal passe på hinanden ind i det, og så skal vi også huske, at det tager også tid at finde ud af om et barn har delt.
D fordi at de vanskeligheder, Der er til stede også vigtigt og få sagt, at Det er ikke noget vi bare lige kan teste. Og så siger vi Der er DLD. Det skal også være noget, hvor vi kan se Der er nogle vanskeligheder i hverdagen. Vi skal udelukke det ude i de inputtet der, der betyder noget og så videre ikke så så Det er lidt en proces vi finder ud af sammen, for vi kommer heller ikke ud som bedre og kender
børnene på forhånd. Der er vi jo virkelig afhængige af. At lære og pædagoger og forældre og så videre kan fortælle os noget om, hvordan børnene klarer sig i hverdagen og måske afprøver nogle ting, før vi kan være lidt tydeligere. Så det der. Er vigtigt budskab for os 2 i dag. Det er at sige, Vi er en spæd opstart og der og der sker rigtig meget, så Det er på den måde glædeligt, men også at sige, vi bliver også nødt til Sådan at at have lidt tålmodighed. Det tænker jeg Vi er.
Nødt til. Ja, så Sådan afslutningsvis. Det vil jeg gerne have du Sådan fremhæver de vigtigste pointer, som som man skal tage med sig fra det her interview i dag. Altså noget af det Jeg synes Der er vigtigt at sige. Det er at vi måske skal vi se lidt DLD lidt oftere end vi gør, og Det er fordi Der er DLD alle vegne og nu skal vi bare opdage det alle vegne, men Det er nok vigtigt at vi ser DLD lidt oftere end Vi har gjort hidtil og vi alle sammen hjælpes ad med
det. Og så tænker jeg også, at Vi skal ikke være berøringsangste. Vi skal tale åbent om det, og det gælder også med forældre. Hvis vi tænker, Jeg er et barn. Gad vide om der kunne være noget? Jamen, forældrene har jo lige så meget ret til at indgå i den dialog omkring deres barn. De har fuld ret til at indgå i den dialog, så så så måske også høre forældrene, hvad de tænker om det, og ofte vil man opleve at de siger jamen prøv at hør, vi ved jo godt Der er et eller andet.
Vi har ikke kunne finde ud af hvad Det var. Sådan vil man nogle gange blive mødt, og Det er jo selvfølgelig meget forskelligt. Men men men inddrager måske Vores forældrene. Og selvfølgelig lokopadden. Hvis Det er man står som lærer, er i tvivl altid til lokopaden med ind også. Og så tænker jeg noget af det,
Der er aller aller vigtigst. Det er simpelthen at lærerne skolepersonalet er så vigtige, fordi vi som logo bedre kan jo ikke finde ud af noget omkring de her børn, hvis ikke vi får dem henvist, hvis ikke vi får snakken om dem, så Det er så mega vigtigt at at lærerne ved noget om del d og reagerer på det, når de når de ser, at der kan være noget Der er et tegn på
det. Og at og at vi faktisk også har kompetencerne pædagogerne lærerne til at at se noget Der er bekymrende og så det med at diagnosticere det jer. Det er lige præcis Sådan Det er, og Jeg har i den grad kompetencerne, og vi giver børnene måske en lidt 2. Hvor meget bedre livsbane, hvis vi får fokus på det. Ja altså det må jo da være det sidste ord Trine og de vigtigste ord her til sidst. Så 1000 tak for at gøre os lidt klogere på DLD og så er vi på en vigtig mission sammen.
Det er vi. Det er vi velbekomme. Sommerie, så er vi tilbage i studiet og tak for at du sammen med Trine fik gjort mig og forhåbentlig også Vores lyttere klogere på det her med DLD. Det er jo noget Det er i hvert fald 1 1 1 forkortelse som som i hvert fald hos mig ikke er af af noget som er indlysende, hvad jeg lige forbinder det med. Men jeg tænker at. Det, Det har jeg et bedre afsæt for nu. Ja og forhåbentlig også jer der
har lyttet. Med det kommer til at få meget mere fokus de næste mange år. Det er jeg helt sikker på. Og med det så så lukker vi lige DLD boksen lidt i her nu og bevæger os lidt hen til til hvad Det er for nogle tilbud og på kurser og konferencer, som Vi har den næste periode. Og Det kan være du har lyst til at lægge fra land der det. Har jeg og Jeg vil gerne lige lave en lille reklame for Vores ordblinde konference 29. Januar.
Hvor nogle af jer der har lyttet til det her tema naturligt også vil have en interesse for åbenhed, tænkte jeg. Vi har et spændende program, Det er den 29. Januar. Det er Roskilde, og i kan høre både om dyssex vil jeg undervisning vil ligne leth omkring mestringsvejen, så Mette bak Laursen og mie askjær vil gøre os klogere på, så er der nyt forstyrrelsen for undervisnings og kvalitet, hvor trin nobelia som altid kan sætte
en god debat og tanker i gang. Er på læringsforløb på gul testet elever, som jo er et område vi altid er også nysgerrige på hvad hvad hvad hvad er det nu med de gule elever, hvor Det er Thomas mose, AI og LST for alle, hvor marias Frandsen sanco kommer og gør os klogere på det, som jo også er et nyt område for mange af os og så selvfølgelig slut. Tak for i dag kl. 15:25. Og hvad dato var det Det var? Det er den 29. Januar i Roskilde. 29. Januar i Roskilde. Jeg har en et tilbud, som er
lige før. Eller er noget, før Det er den 14. Januar. Fra 14-16 og Det er et gratis tilbud til dem, som er særligt optaget af tysk undervisning. Og havde jeg været rigtig tjekket, så havde jeg selvfølgelig stået formidlet det her på tysk abba. Nine. Nick nithøjde. Så jeg. Jeg tror jeg skal holde mit mit tysk til til når Jeg er på skiferie i Østrig eller i den stil.
Nå men tilbage det her. Det er et cafémøde, som Vores gode tysk konsulent kim han han afholder og han sætter fokus på det her med at bruge billedbøger i tyskundervisningen. Og Det er fra 6 til 9. Klasse og kigge på Sådan hvordan man som sagt kan bruge billedet bøger i undervisningen Sådan til at motivere eleverne til at deltage. Mundtligt i den her undervisning.
Det er som sagt gratis. Det er Vordingborg, og Det er den 14. Januar, og man skal lige have tilmeldt sig inden den 2. januar, og det gør man inde på Vores hjemmeside som og det link som vi sætter ind i showet og med det Maria. Rigtig glædelig jul. Ja rigtig glædelig jul når alle når dertil og så ses vi på den 2 side i 2026. En podcast der handler om
praksis. Tak fordi du lyttede med til CFU absalons podcast praksis, hvis du vil fortsætte din søgen efter læremidler og inspiration, kan vi anbefale, at du besøger Vores hjemmeside, cfuabsalon.dk og husk at du søger og booker læremidler på mitcfu.dk. Endeligt er du som altid velkommen til at kontakte os konsulenter for råd og vejledning. Vi er tilbage med en ny episode af podcasten praksis om cirka en måned, så lyt med næste gang, vi går tæt på praksis på genhør.