Fagbevægelsens dødskamp?

Euer Serie Detroit Place. Pour une planche På en blank og hvor frisk dag, kan jeg høre det selv som fortæller. um mein Verden mit Feuer. Ja, hvis kampdagstemningen skulle være sævet ud af dig efter arbejdernes internationale kampdag i går, så satte jeg stærkt på, at det her stykke musik får den tilbage. Som sagt, i går var det 1. maj. Taler fra ølkasser. Øl i glasset. Og en kamp for bedre vilkår for arbejderen. Men noget har ændret sig.

Flere og flere fravælger en fagforening. Danmarks Demokraterne og Liberal Alliance, de står for næsten en fjerdedel af arbejdervælgerne. Og mens ministerer mødes med fagforeninger og holder taler om arbejdernes vilkår, ja, så har de lige givet sig selv en 12 procents lønstigning. De har en pension som 60 år.

og 12 måneders barsel. Har fagforeningerne sejret sig selv ihjel? Og er det fair, at mens os dødelige skal arbejde mere, så giver politikerne sig selv bedre vilkår? Det er dagens PET-debat. Mit navn er Oliver Breum. Velkommen til. Som altid vil jeg gerne have dig, der lytter med ind i programmet, til at bidrage i debatten med dine holdninger og dine spørgsmål. Ser du dig selv som arbejdervælger? Hvor sætter du dit kryds og hvorfor?

Og har du valgt fagbevægelsen til eller fra? Ring ind på 70 21 1919, så kan du stille spørgsmål til og debattere med. Blandt andet en rød og en gul fagforening og chefredaktøren fra Ekstra Bredt og flere andre. Du kan også sende en sms til 12.12. Husk at skrive P1 først. Lav så et mellemrum og komme din holdning og dit spørgsmål. Så lover jeg, at holdet bag P1-debat

og jer selv. Vi gør vores for at få den givet videre til panelet, som i dag er. Jana Heidmann, velkommen til. Tak for det. Du er formand for Grifa. Det er jeg. En af de gule. Det kommer vi ind på lige om lidt. Knud Brix, du er også velkommen til dig. Tak. Chefredaktør for Eksterbladet, Niels Jespersen, chefredaktør ved Netavisen, P.U. P.U. hedder det? Ikke bare P.U. Det hedder bare P.U. Undskyld, jeg gør det hver gang. Det er okay. Socialdemokratisk Avis, kunne man også kalde det måske. Jo tak.

Tine Aarvig Hugenberg, du er her også. Velkommen til dig. Tak. Tidligere fagforeningsleder og socialdemokrat. Ja, det er jeg stadigvæk. Det holder du fast ved. Nana Højlund, du er her også. Velkommen til dig. Tak skal du have. Næstformand i FHO. Tak, fordi I vil komme, og det mener jeg virkelig i dag. For til dagens debat om fagbevægelsen, så har jeg forsøgt...

at få bare én politiker med fra Socialdemokratiets Folketingsgruppe til at stille op. Der er jo 50 af dem, så jeg tænker, der var gode odds. Ikke en eneste gad at stille op. De er tømmermænd. De er tømmermænd. Det kommer jeg til at spørge jer om, de har blivet også, om I har. Har I det i øvrigt? Er der nogen, der er tømmermænd?

En lille smule. En lille smule. Er man ikke mere ærlig med tørmænd? Jeg tænker, det gør ikke nødvendigvis noget dårligt for programmet. I de her arbejdertider, hvor der er kampdater og samtidig debatter om vores pension, så har Ekstrabladet afsløret, at ministererne de seneste år har fået en lønstigning på 12 procent.

gennemsnittet for os uden for Christiansborg. Det ligger på omkring 4,8. Og ministerne, de kan så i øvrigt, som jeg nævnte før, gå pension som 60-årig og har ret til 12 måneders sparsel. Det vil jeg også gerne have talt med en minister om. Så jeg har inviteret samtlige af slagsen. Der er 25 vælge imellem, men ligesom ekstrabladet...

så er det ikke lykkedes at få en eneste etal. Øvbøv, men derfor er jeg netop så glad for, at jer, der står her i studiet, i gad at være med. Vi begynder med at tale om fagbevægelsen og det faktum, at flere fælger ikke vælger det til, så at sige. Jelle Heitmann, formand for GRIFA. Du er, som jeg sagde før, fra en såkaldt gul fagbevægelse. Hvordan går det hos jer? Hos de frie og uafhængige fagforeninger, der går det faktisk rigtig godt. Vi har fremgang.

Vi vil gerne have flere medlemmer, men det går den rigtige vej. Hvis jeg kigger på min egen forening, Krifa, så har vi alene det sidste år. Der har vi fået 50 procent flere medlemmer blandt det unge segment. Hvor mange har I alt? Medlemmer. Der er vi lige omkring 187.000. Hvad skyldes det, tror du? Nu siger du fremgang hos de unge, og generelt går det godt. Hvad skyldes det? Det, der er hovedsvaret, det er, at vi er jo det moderne svar.

på de moderne udfordringer for det moderne menneske på det danske arbejdsmarked. Hvordan er I moderne? Vi er blandt andet moderne gennem vores overenskomst. i Grifa. Vi er lige her per 1.3. landet en ny overenskomst med Arbejdsgiverforeningen KA. Hvor vi blandt andet har et fertilitetstilbud, som ingen andre på det danske arbejdsmarked har. Og det handler i bund og grund om, at i dag der er det sådan så.

Hvis det er manden, der for eksempel har en udfordring med sædkvaliteten, så kan han få fri til at få foretaget fertilitetsbehandling, altså være inde i en sædbank. Men hans partner, kvinden, kan ikke få betalt frihed. I vores overenskomst er det sådan, at både manden og kvinden kan få betalt frihed til fertilitetsbehandling. Og det er et af de moderne svar.

på det moderne menneskes udfordringer, fordi vi ved, at cirka hver 8. barn i dag kommer til verden gennem fertilitet. Og det er jo måske at stramtene siger, at folk melder sig ud af de røde, men der er i hvert fald færre og færre, der vælger dem til. Jeg tror, at den røde del af fagbevægelsen lige præcis mangler de moderne svar på de moderne menneskers udfordringer. I dag kan vi se, at arbejdsmarkedet bevæger sig fra...

Det kollektive mod det mere individuelle. For eksempel flere og flere mennesker arbejder hjemmefra, flere og flere lønmodtagere forhandler deres egen løn. Så der er en bevægelse fra det kollektiv mod det individuelle. Og det mangler FH-fagbevægelsen simpelthen svar på. Okay, så de står fast i hvad? En tankegang om hvad? Altså, hvad er det, der er forældet ved dem?

Jeg tror simpelthen bare, at man mangler at kommunikere, hvad det er for svar, man har til de moderne lønmodtagere. Nu nævnte jeg et eksempel fra vores overenskomst, nemlig fertilitetsområde. Det er en af den moderne tids helt store udfordringer, der er, hvordan får vi flere børn. Vi understøtter regeringens ønske om at få flere børn, gøre det nemmere, gøre det mere tilgængeligt.

ved at sikre og betale frihed. Og den slags svar, det har vi simpelthen ikke set fra FHO. Nana Højlund, du er, som jeg sagde før, næstformand i FHO. Hvad siger du til det her? Ja, jeg er næstformand i Fagbevægelsens hovedorganisation. Du præsenterer mig som en fagforening, og jeg er jo en hovedorganisation. Byt nu vær med det. Jeg synes jo, at vi er rasende moderne. Det må jeg sige. Vi har lige lukket en overenskomst, en kæmpestor overenskomst for 850.000 ansatte.

med kæmpe flotte stemmeprocenter, og det kan godt være, at vi ikke lige har fertilitet med, men vi har virkelig mange andre ting med. Jeg tror, det er vigtigt at forstå, at vores overenskomster, dem laver vi jo efter en grundig samtale med alle de medlemmer, der er ude i fagforbundene.

Og det vil sige, at det ikke er sådan noget, jeg sidder og finder på, hvad har de nu brug for. Det er faktisk derude, at man har diskussionen. Det synes jeg egentlig ikke er særlig gammeldags. Det synes jeg er enormt moderne. Og så synes jeg jo, at det er problematisk, at vi ligesom hylder det individuelle som det nye, fordi al historie har jo vist, at det er, når vi står sammen og laver gode kollektive aftaler, at vi virkelig kan løfte hinanden.

Og det er jo noget af det, som vi gør i hovedorganisationen sammen med vores forbund. Det er jo, når vi laver en overenskomst, når de gør det over i industrien, så er de i virkeligheden også med til at løfte dem, der er ude i butikkerne, som jo egentlig ikke har de højeste lønninger. Og det er jo sådan en solidaritet. som jeg ville synes var rigtig, rigtig ærgerlig, hvis man begyndte at kalde det for umodernet. Fordi det tror jeg simpelthen er noget af det, der har

skabt noget af den rigedom, vi har i Danmark, det er jeg enormt stolt af, og det har vi været med til, fordi vi har sikret, at man kan leve af den løn, man får, hvad enten man er i en butik, eller man arbejder i industrien. Det er jo meget anderledes, end det er i andre lande. hvor man nogle gange skal have to og tre job, og man har det her begreb working poor. Så at blive kaldt umodernet, det synes jeg er sådan lidt grotesk, og især af Jane og hendes butik.

som jo ikke har noget med en fagforening at gøre, men som alene er sådan en mærkelig klon, hvor man så kan tjene penge på nogle medlemmer, som... Jo langt hen ad vejen har man jo ikke ret mange overenskomster i sin butik. Kan du uddybe det? Hvad gør, at du kalder dem ikke en fagforening? For det første har de jo ikke nogle store brede overenskomster. De har lige med...

En enkelt eller to arbejdsgiver. De er jo ikke en del af en hovedorganisation, hvor man kan sige, at de er en del af den solidaritet, der skal være på kryds og tværs. hvor man har et A-kasse-medlemskab, som kan fylde rigtig meget, og så kan man lave et lille add-on, som forestiller at være et fagforeningsmedlemskab, men som ikke har noget med sagen at gøre. Altså ingen tillidsrepræsentanter, ingen. Ingen store møder, hvor man træffer store vigtige beslutninger i fællesskab.

Det synes jeg ikke er en fagforening. Og I har på ingen måde noget med forretning at gøre hos jer, har han sagt. Selvfølgelig indkræver vi et kontingent, og pengene skal balancere, men først og fremmest så hviler vi jo på demokrati. Er det vores medlemmer, som beslutter? igennem et lidt indviklet system, måske en gang imellem. Det kunne vi nok finde ud af at modernisere lidt. Men det er jo helt afgørende, at medlemmerne kan se, at det, som de går og tænker ude på, deres arbejdsplads er vigtigt.

er det faktisk også det, som fagforeningen er optaget af. Jan, du skal nok fortsætter at svare på det der. Nu talte jeg tal med Jane, det vil jeg også gøre med dig, Nana Højlund. Hvordan ser det ud? Altså med hvad for nogle tal? Medlemmerne i fagforeningerne. Men det er jo rigtigt, at vi har nogle problemer i forhold til de unge. Det er helt rigtigt. Det er som om, at når man er ung, så...

Så forestiller man sig, at det nok skal gå alt sammen, og man ikke behøver at være en del af en kollektiv løsning. Det er lidt ligesom, at man heller ikke lige tjekker sin pensionsopsparing, når man er ung. Så tænker man... Den tid, den sov. Men vi oplever til gengæld også, at i nogle af vores forbund er der en enormt stor interesse for de unge. Så jeg tror også, der er sådan en, måske lidt et holdningsskifte, og måske også lidt sådan...

Der hvor verden befinder sig nu, i forhold til en større usikkerhed, så kigger man sig måske også rundt efter noget, hvor det ikke kun er mig selv. som skal sikre mig resten af mit liv, men jeg har brug for at være en del af et stærkt fællesskab. Men kan vi blive enige om, hvis vi kigger på tallene lige nu helt overordnet set for det, vi kalder de røde fagforeninger, så går det den forkerte vej lige nu?

Ja, altså vi vil gerne have flere medlemmer, helt sikkert. Vi vil gerne have flere, men det går også den forkerte vej. Vi vil gerne have flere medlemmer og sørge for, at nogle af dem, som har valgt jane til, de kan se, at... at vi også har et godt tilbud. Så ja, det går den forkerte vej lige nu? Ja, vi vil gerne have flere medlemmer. Okay, det går ikke den rigtige vej, og det er det, jeg kan tage ud af det her. Jane, hvad siger du til det, du lige får ved her?

Jeg kan godt forstå, at Nana gerne vil have flere medlemmer, fordi det, der er sket med den danske model, det er, at den danske model har udviklet sig til en dansk mindretalsmodel. fordi organisationsgraden i dag er under 50%, og det betyder jo, at Anna og hendes kollegaer, de sidder jo som et mindretal.

og forhandler på vegne af flertallet. Og det kan man jo godt synes er virkelig en mærkelig konstruktion i et ellers demokratisk Danmark, hvor vi har tradition for, at her er det faktisk flertallet, der bestemmer. Men sådan er det ikke i forhold til den danske model. Den har udviklet sig negativt, så vi nu har en dansk mindretalsmodel. Og så må jeg sige til dig, Nana, altså jeg synes, at vi skal...

Vi skal holde tonen her, så vi faktisk siger noget, der er korrekt. Og det er jo ikke korrekt, når du siger, at vi i GRIFA ikke har tillidsrepræsentanter. Det har vi. Vi er en fagforening fuldstændig ligesom... Mange andre fagforeninger med tillidsrepræsentanter, med arbejdsmiljørepræsentanter. Når vores medlemmer kommer i klemme ude på det danske arbejdsmarked, så fører vi sager. Sidste år, der hentede vi omkring 300 millioner hjem til vores medlemmer.

Så det er simpelthen ikke korrekt, at Krifer og de andre gule fagforeninger ikke er fagforeninger som andre. Det er simpelthen ikke korrekt. Hvor mange tillidsrepræsentanter har I? Jeg har ikke den nøjagtige tal i forhold til, hvor mange tillidsrepræsentanter vi har, men det, jeg anholder her, det er, når Nana står og siger, at vi har ikke tillidsrepræsentanter. Det har vi. Men har I 10, eller har I omkring 10.000, som FH og Farbevægelsen har?

Jeg har ikke den nødagtige tal for tillidsrepræsentanter, men det er jo heller ikke det, der er afgørende her. Det, der er afgørende her, det er, at på vores medlemsvirksomheder, der har man mulighed for at vælge tillidsrepræsentanter præcis. på samme måde, som man har på de virksomheder, der har tegnet overenskomst med FO.

Forfatter til en bog, der udkom i går, der hedder De Røde, De Gule og De Unge, som netop handler blandt andet om fagbevægelsen. Da vi skrev sammen i går, så kaldte du fagbevægelsen for en kæmpe succes. Og det må så være historisk set, fordi hvis vi kigger på det lige nu, så er det vel en anden historie? Nej, det mener jeg sådan set ikke. Hvis vi kigger på Danmark, så er det jo et af de lande, hvor faglærte og ufaglærte tjener en høj løn, og hvor vi også har ret få...

tab til konfliktdage, altså vi strækker faktisk ikke særlig meget, vi har en høj produktivitet, som jo både kommer virksomhederne og arbejdstagerne til gode, og det mener jeg, at den rigtige fagbevægelse spiller en stor rolle i. Jeg synes, det er meget sigende, at... at Jana Heidmann ikke regner sine egne medlemmer med, når hun siger, hvilket er korrekt,

at vi har en organisationsgrad nu, der er nede under 50 procent. For det er jo, når du regner de gule medlemmer fra. Altså hvis du tegner de gule medlemmer med, så er vi jo op på omkring 64. Og det er jo fordi, at de gule jo er lidt en flok gratister i det her spil. De tager også for eksempel den 6. ferieuge, deres medlemmer. De har også gavn af, at de rødestiller tillidsrepræsentanter.

at de forhandler overenskomster, at de har en strejkekasse, at de har et beredskab, som arbejdsgiverne respekterer. Og det er jo ligesom at have en kaffekasse på et arbejde. Når det er 9 ud af 10, der betaler til den, så er det okay, at der er en ingratis. Men hvis du er nede og har for eksempel fire, der betaler til kaffekassen, og de seks går og tager, er den gratis, så forsvinder kaffekassen, og så mister vi et gode, vi alle sammen har. Og det er jo det, vi frygter, at vi nærmer os.

den her problematik, hvor der er så få, der til sidst bærer den her byrde, for det koster nogle penge at have den danske model. Men problemet er vel så samtidig med det, du siger, at det kan godt være, at der er nogen, de røde, der står på mål for, at vi har det, vi har i landet. Men det er jo så ikke noget, som bliver valgt til i de her tider, vi har lige nu. Nej, det er fuldstændig korrekt, og jeg er slet ikke ude på at frikende de røde fra kritik, og den er der også masser af i min bog.

Pointen er bare, at det vil altid være dyrere at have rigtige tillidsrepræsentanter. Det vil altid være dyrere at tegne rigtige overenskomster. Det vil altid være dyrere at have et strækkeberedskab. Så selvom de røde, at de både kan, og de skal også blive bedre til at levere en bedre service for færre penge.

så kan de aldrig konkurrere på prisen, og når du spørger unge mennesker for eksempel, hvorfor melder de sig ind i en organisation som Krifa, der er mange grunde til det, også gode grunde, men hovedargumentet er altså prisen, det er fordi det er billigere, og du kan aldrig konkurrere med nogen, der ikke... tager de udgifter, der hænger ved at være en rigtig fagforening. Men hvor ligger problemet så hen? Er det de unge?

der vælger krig for til, de har fremgang, eller er det selve de røde fagforeninger, der ikke kan finde ud af at indrette sig efter det samfund, de unge måske vil have? Det er begge dele, og de røde skal også blive bedre, men så længe nogen kan...

konkurrer, kan man sige, åndfærd ved at ikke have et strækkeberedskab, ikke er ved at have tegne overenskomster, ikke er ved at tage alle de udgifter på sig. Det jo kræver at opretholde den danske model. Jeg kan også spørge, hvor ofte er I ude på arbejdspladserne og kigge efter illegal arbejdskraft?

Hvor ofte er I ude og se, om der bliver svindet med moms? Der er jo også mange politiopgaver, som fagbevægelsen tager til sig. Hvis man frasiger sig alle de opgaver, så er det klart, at man kan gøre det rigtig billigt.

Og så længe at den røde fagbevægelse er stærk nok og rig nok til at tage de samfundsopgaver på sig, så fungerer systemet sådan set. Men vi nærmer os et punkt, hvor der er så få, der bærer de reale udgifter ved den danske model, at vi risikerer, at det bræser sammen. Og det tror jeg vil koste os alle sammen penge. Jene Heitmann fra Grive, der blev næsten sagt snylter, uden at det blev sagt snylter her. Er der en pointe i, at I lever godt af, at der er nogle andre, der står for nogle af vilkårene?

Jeg er virkelig overrasket over, at retorikken her er så hård, at man har brug for at kalde os for nasser og noget nær snyltere. Men det siger jo bare noget om, hvor presset FH-fagbevægelsen er. på medlemmer, fordi det er jo tydeligt for os alle sammen, at man har fejlet. Jeg anerkender fuldt ud af, at man også har nået resultater.

Men det er jo tydeligt for os alle sammen, at man har simpelthen glemt at følge med tiden. Og så lad mig sige til dig, Niels, det er jo en fuldstændig skæv retorik at stå og tale om. rigtige og forkerte overenskomster. Ligesom, altså det findes ikke. Der findes heller ikke rigtige og forkerte politiske partier. Når du nævner vores overenskomster, så er de jo fuldt ud gyldige på det danske arbejdsmarked.

Vi har lige tegnet en overenskomst på transportmarkedet, som er verificeret af Transportministeriet. Altså, der findes ikke rigtige og forkerte, og det er jo bare en retorik fra en pressemand. Det bliver jeg nødt til at sige. Lad os nu tale, Niels, om tingene, som de er, og så lad os anerkende, at vi har da en fælles opgave i at få endnu flere. arbejdere, lønmodtagere, hvad man kalder dem. Vi har da en fælles opgave i at få endnu flere til at melde sig ind i jeres fagforening.

og i vores fagforening. Der har vi da en fælles opgave. Det skal være meget kort. Jeg repræsenterer ikke FO, jeg er faktisk arbejdsgiver. Det er du, det er rigtigt, det er du. Jeg skal lige have lytterne på banen hurtigt. Vi har fået en sms fra Emma, det er til dig. Nelle Holland, du får den i hvert fald. Og dimittenssatsen for dagpenge er så lav, at ingen kan overleve på det. Min skuffelse over min fagforening og A-kasse er enormt.

Og når jeg kommer i job, melder jeg mig ud og tegner en privat lønforsikring. Hvis I ikke kan skabe resultater, som unge og nyuddannede kan se sig selv i, kan fagforeningerne godt glemme at tiltrække de unge. Men jeg er jo meget enig med Emma, at der er alt for dårlige i forhold til vores dagpenge. Det er noget, vi kæmper rigtig meget for, også med den reform, der lige er kommet.

at vi bliver simpelthen nødt til at have et bedre forsikringssystem. For det her forsikringssystem er jo en del af den danske model. Det er jo den der Flexicurity-model. der betyder, at man får nogle penge, hvis man bliver arbejdsløs, men til gengæld er det også nemt for arbejdsgiverne at komme af med arbejdskraften.

Og der er kommet for store huller, så det er noget af det, vi kæmper for, men jeg er ærgerlig over, at vi ikke har kunne levere et resultat endnu. Man må bare sige, at det jo sådan vilkårene er, det er jo det politiske landskab, vi kæmper imod, og nu har man lige hørt, Liberale Alliance har været ude og sige, at der kun skal være dagpenge i et år.

Så kan jeg da godt forstå, at folk løber skrigende væk fra den model, men så har vi den jo heller ikke længere, for så har vi jo ikke et Flexicurity-model, så er vi jo nødt til at tale om. at det skal være meget sværere at skille sig af med arbejdskraften, når man først har ansat den. Så jeg er enig med hende i, at det skal vi gøre bedre, men hun skulle jo til at blive en del af kampen så, for det bliver bedre.

Det gør man jo ikke ved at tegne en privat forsikring. Men hun føler jo heller ikke, at hun gør det ved at blive en del af en fagforening. Nej, men det tror jeg er en del af det problem, som jeg også prøvede at adressere lidt tidligere i vores diskussion. Det er det her med, at man har en forventning om, at samfundet bare leverer. Arbejdsgiverne er super søde og rare, og alting skal nok gå. Og der er det bare sådan, at det her er en kamp.

Det er en kamp siden vores olleforældres tid, og den stopper aldrig. Og det tror jeg er noget af det, som der er behov for at tale med unge mennesker om, det er... Man er også nødt til at tjekke ind i den kamp, og så kan det være, at det ikke er, at vi ikke har smarte nok måder at lade dem tjekke ind i den på. Det skal vi kigge på, men kampen kommer vi ikke udenom. Når du så hører Jane Heidmann og Grifer fortælle, at I havde en 50% stigning blandt de unge,

Hvad er det så, I skal lære at gribe? Jeg tror, som Jane også sagde, at vi skal være meget bedre til at kommunikere nogle af vores resultater. Det er den ene ting. Og så skal vi nok se på, at det skal være nemmere at være en del af familien. Det er jo også en diskussion. Det er jo vores forbund, der sætter kontingentet. Det er jo ikke noget, jeg som hovedorganisation... Det er rigtigt. Det kunne jeg godt have en holdning til, men det kan være, at jeg skal overlade det til dem.

Og deres kongresser og beslut det, men det er da noget, man kigger på. Nå, vi skal have de sidste i planetet på banen, og jeg skal lige hurtigt sige, at I kan stadig ringe ind på 70 21 19 19, hvis jeg har lyst til at være med i debatten. Knud Brix, vi starter med dig, chefaktør på Ekstrabladet. Du er markerede for. Jamen det var egentlig bare i forhold til det der med, at det var ret morsomt at stå her i midten og høre de to parter. Altså politikerne glemmer jo deres fravær her.

For det er jo dem, der har tilladt, at vi bygger en koloss på lærfødder. Den etablerede fagbevægelse står jo tilbage som en pastiche. Altså jeg ved ikke, om I var ude at se noget 1. maj i går. Altså det er jo... et skuespil, vi laver. Og så står vi der en dag om året, og så vokser de gule fagforeninger. Jeg tror, at samlede de op på omkring 400.000.

Det er jo en politisk beslutning, at det skal være sådan. Og så står de over og klynker i den etablerede fagbevægelse og siger, at de skal blive bedre til at kommunikere. Jamen hold nu op. De unge... De kigger på prisen. De kigger på, hvad koster det her at være med i en gul eller være med. Hvor godt er jeg? Eller skal jeg sejne en lønforsikring? Hvad er det, skal jeg overhovedet være? Jeg synes, at et andet element, vi mangler her, det er jo antallet af folk.

som ikke er organiseret, hverken hos Jane eller over hos FH eller i et eller andet forbund, det stiger jo eksplosivt. Vi har over en million mennesker, som kunne være, men som ikke længere er. repræsenteret i en fagforening. Det er da det, vi bliver nødt til at tale om.

Altså det her, det går langsomt ned ad bakke. Politikerne rejser rundt i verden. Jeg ved ikke, om jeg har set deres rejseprogrammer, hvor de taler om flex security-modeller og det her. Og samtidig så står det hele og eroderer, og der er ikke rigtig nogen, der vil møde op i studiet og snakke om det. Det er problemet. Hvad siger du nu? Du har også stået midten sammen med Knud Brix.

Jamen, man skulle måske tro, at Knud og jeg havde koordineret synspunkterne. Det er faktisk en ret syret oplevelse at stå her, fordi jeg forlod jo fagbevægelsen i 2007, så det efterhåndte mig temmelig mange år siden. Men det er fuldstændig det samme sprog, der bliver brugt. Det er den samme problemstilling, der bliver talt om. Altså, medlemstallet i, dengang hed det LO, det begyndte at dykke i 1996.

Og Nana siger fuldstændig det samme, som der blev sagt dengang. Sorry, Nana. Men jeg har det sådan... Det er måske en lidt langsom action at have på et problem, som er ret massivt, og jeg er fuldstændig opmærksom på. at FH kan ikke løse det her problem alene. Det er forbund og så videre. Men vi ved jo godt, hvad det er, der er problemet. Altså problemet er, når vi taler om de unge, først og fremmest pris.

FH-fagbevægelsen er alt, alt, alt for dyr. Og så siger de, jamen Niels siger, jamen det koster penge at forvalte overenskomsterne, og det ene og det andet, og det tredje og det fjerde. Så siger de, Jamen, det er også rigtigt. Men man kunne jo starte med at lave en fælles e-kasse. Man kunne starte med at nedlægge nogle af alle de der fagblader, man har på kryds og på tværs. Undskyld til journaliststanden. Der er...

sindssygt mange ting, man kunne gøre for at nedbringe den pris. Det er ikke en anden, der beslutter det. Det er jeg fuldstændig med på. Det er forbundet. Men den vilje er der jo ikke. Og det er jo derfor, at et forbund som for eksempel 3F, som har fusioneret sig til at holde et medlemstal på et vist niveau, at de har tabt alle de medlemmer, de har fusioneret. Når det så har jeg sagt, nu står jeg jo her i midten, så vil jeg sige, at det antager jo også en dimension af skuespil.

Janne står og siger, at vi er de moderne. Altså, hvis man læser vedtægterne til kristelig fagbevægelse... Altså, så er de bundet af religiøsitet. Undskyld mig. Altså, hvad er der moderne i det? Og det er jo, altså jeg er fuldstændig græskatolsk, om Krifa har fremgang. Det reelle problem, det er det, som Knud peger på, og det er, at der er en million mennesker, som ikke er tilknyttet organisationerne. Det er måske det enkeltstående.

største problem. Så må de der to mastodonter jo dø eller vokse i fred. Men det største problem, det er, at vi har baseret hele vores beslutningsstruktur, vores organisationsstruktur i Danmark. På det, vi kalder den danske model. Politikerne på en lang række af de sociale områder siger, at det har vi ikke noget med at gøre. Det er noget, der skal besluttes på arbejdsmarkedet. fordi at vi har en dansk model, det forudsætter jo. at flertallet af lønmodtagere er en del af den danske model.

Og det er de ikke i dag. Der er simpelthen en, der hedder også Nana fra Holbæk Godt, der har skrevet en, som er en af dem, der netop ikke er med i nogen fagforening overhovedet. Jana Heiband, du får lov til at svare på det her. Jeg har været medlem af en gul fagforening, Krifa, den du repræsenterer.

fordi jeg desværre ikke havde råd til at være medlem af HK. Da jeg havde brug for hjælp, kunne den gule fagforening ikke hjælpe mig, og jeg kunne ikke få hjælp af tillidsrepræsentanten på min arbejdsplads, for så skulle jeg være medlem af HK. Jeg har nu fået en ny job og droppet at være medlem af en fagforening. Hvad siger du, Jan Heimann, til Nanas sag her?

Ja, jeg synes, det er rigtig ærgerligt at høre, hvis Nana ikke har fået den hjælp, som hun har efterspurgt. Det er jo svært at gå ind i en personsag her. Men jeg hæfter mig ved, at hun ikke har fået hjælp fra den tillidsrepræsentant, som vi kan forstå er afgørende vigtig derude.

på både Niels og Nana, og det kunne man jo måske også lige stille et spørgsmål til at sige, hvad var det tillidsrepræsentation? Man kunne også starte med at stille et spørgsmål ved det første, som er, at hun ikke kunne op.

få hjælp for at gribe. Ja, og det må jeg jo beklage, hvis der er et medlem, som ikke er blevet imødekommet i forhold til den hjælp, man har efterspurgt. Men lad mig lige sige til Tine, i forhold til det at være en værdibaseret organisation, Ja, Krifa er der en værdibaseret organisation.

Vi hviler på et kristent livs- og menneskesyn. Det har noget at gøre med den tilgang, vi har til andre mennesker. Det har noget at gøre med den måde, vi møder mennesker på. Hvis man kigger på vores Trustpilot, så vil man kunne se, at rigtig mange af de kommentarer, der ligger derinde, faktisk handler om, hvordan man bliver set og hørt som medlem i Krifa. Hvis vi kigger på vores NPS-skoer, som er tårnhøj,

Så jeg er slet ikke i tvivl om, at det også hviler på, at vi netop er en værdibaserede organisation. Kan en bekendende muslim blive valgt til jeres hovedbestyrelse? Ja da, det kan man da. Er man medlem af Krifa, så kan man sagtens blive valgt til hovedbestyrelsen. Det er der ikke noget problem i.

Også en bekendende muslim. Tine, vi er ikke et missionshus, vi er ikke en kirke, vi er en moderne fagforening. Det er fordi kodet står for hvad i Grifa? Det er et kristeligt fagforening. Er det en sammenskrivning af? Men prøv lige en gang at høre hele det danske samfund. Al vores lovgivning hviler jo på de 10 bud. For eksempel, du må ikke slå ihjel. Så der er jo ikke noget mærkeligt i, at vi har en 126 år gammel. som netop er værdibaseret og hviler på noget.

som al anden lovgivning øver i det Danmark også hviler på. Nana Højløn, jeg tager lige over til dig. Både Knud Brix og Tine Arvi Høggenberger havde den samme pointe i virkeligheden med, at der er omkring en million mennesker, der ikke er en del af en fagforening. Nu har Nana skrevet ind. I, både GRIFA og jer i FH, forberedelsesorganisation, repræsenterer... arbejderne og står for at hjælpe dem. Vi kan så høre konkret på sms'en her. Der er nogen derude, der måske føler, det er for dyrt,

Og blive hjulpet af jer, der samtidig oplever, at så er der uenigheder mellem fagfølgninger alt efter, hvor man er. Er der ikke en pointe for det, Tine siger blandt andet? At I burde måske, hvis I virkelig kæmpe arbejderens sag, Stå her i dag og sige i studiet, vi kommer til at arbejde sammen, vi kommer til at sætte priserne ned, hvis I vil hjælpe de arbejdere, der sidder og lytter med nu. Altså først og fremmest så kommer vi til at hjælpe de medlemmer derude, der har behov for det.

Altså det er vi jo optaget af. Hvad mindre de medlemmer griber? Ja, det er klart, fordi vi har nogle medlemmer, som er medlem hos os, eller hos de forbund. Jeg har ikke levende medlemmer, jeg har forbund. Men hos de forbund, der er medlem hos os,

Og så synes jeg, jeg deler fuldstændig den der bekymring om den million, fordi det er jo det, der er grundstenen, kan man sige, den danske model. Det er, at vi kan organisere, og vi kan sikre, at folk oplever, at en fagforening også kan give svaret på nogle af de spørgsmål, de har. Og der deler jeg også frustrationen over, at man politisk gerne vil hylde det, at man har en dansk model, men man ikke er så meget tilbøjelig til at gå ind i diskussionen om, hvordan kan man så spille den god.

Og jeg synes, det er rigtig ærgerligt, når man som ung menneske har den oplevelse. Det er jo også det, vi kan, når vi taler med unge, så kan vi jo høre mange sådan nogle oplevelser, hvor man ikke synes, at man er blevet mødt sådan, som man skulle være. Og det må vi jo arbejde med selv også, ligesom alle andre må, at blive meget bedre til sig og sikre. at den oplevelse, man så har med at være medlem af et fagforbund,

at det også står mål med den forventning, man har til at få noget hjælp. Og ifølge Tina Aarvi-Huggenberger, så har I så arbejdet med det her problem i knap 30 år, tror du selv? Jeg tror, vi har arbejdet med det, siden vi blev skabt, fordi vi er jo en del af en udvikling i samfundet. Og lige nu, så fylder det rigtig meget det her med de unge hos os. Og det har det også gjort. kort med, dengang Tine var med.

Så det er jo en diskussion hele tiden. Altså unge mennesker kommer jo også og ligesom stiller nogle krav, som harmonerer med den måde, deres liv er på. Og lige nu... så er der den her bevidsthed om, at det skal nok gå alt sammen, og jeg kan klare mig, jeg tegner bare en privat forsikring. Men vi kan jo også bare se, hvad det betyder. Lige nu har vi en stor kampagne om pensionsalder.

Og det kommer jo bagpå rigtig mange unge mennesker, når man taler med dem om, hvad deres folkepensionsalder er. Og det er jo sådan lidt, hvad kan jeg trække mig tilbage, når jeg er 74 år? Det er lidt sådan en chok. Vi har lavet sådan noget pensionsalder.dk, hvor man kan gå ind og finde. sin pensionsalder. Og det er jo sådan en diskussion, og hvis man ikke har en fagbevægelse, som arbejder for, at man skal kunne trække sig tilbage på en eller anden måde i forhold til sit arbejdsliv.

Jamen så bliver det jo bare nogle politikere, der kommer til at sætte dagsordenen helt alene. Og det tror jeg ville være rigtig farligt. Tine først nu markerer. Jamen, altså, jeg er jo faktisk tilhænger af en god og en stærk fagbevægelse, og man kan sige, at man bare kan kigge over andendammen og se på, hvor hurtigt det kan gå i forhold til at afskaffe. hvad vi troede var noget, der var mejslet i stenen. Nu taler jeg selvfølgelig om Trump.

Så der er jo alt mulig grund til at sige, at rettigheder, det er ikke noget, der er gudsgivet, det er ikke hugget i sten. Det er noget, der hele tiden vedvarende skal forsvares. Når det så er sagt. så kan jeg simpelthen, altså jeg får nærmest den anden, jeg får lyst til at bide i bordkanten. Fordi det er jo, altså det er jo vidderligt ikke rettidigt omhu. Altså...

LO-FH-fagbevægelsen har vidst, hvor alvorligt det her er i over 30 år. Og man har på intet tidspunkt, intet, udvist viljen til at gøre det, der skulle gøres. for at man vendte den her udvikling, og at man rent faktisk fik organiseret nogle af den der million, som var Man har lavet rapporter, og man har bedt forskere, og man har holdt...

hovedbestyrelsesmøder, hvor man har siddet og bekræftet hinanden i, at nu skal man ikke tale om, hvor slemt det er. Man skal tale om, hvor gode vi er. Og så videre, og så videre, og så videre. Men realiteten er jo, at den her udvikling er ikke vendt. Og grunden til, at jeg måske er lidt hård i retorikken, det er jo det her, det har...

dybe, dybe konsekvenser for den måde, som vi organiserer vores samfund på. Det har dybe, dybe konsekvenser for de der to arbejdsgiver, som står her. Hvis hele den model... Den måde, vi forhandler med hinanden på, hvis den bortfalder. Hvis Knud skal individuelt forhandle med hver eneste journalist på Ekstrabladet.

Så tror jeg ikke, at Knud er chefredaktør ret meget længere. Så man er simpelthen nødt til at komme frem i skolen. Og det er ikke Nana, der er nødt til at komme frem i skolen. Det er hendes medlemsforbund. De er nødt til at opgive al deres forfængelighed og deres agerighed, og så må de sætte sig ind til bordet og sige, vi er i det her sammen. Det er jo så modsætningsfyldt. at man er bundet sammen i en hovedorganisation, men i bund og grund, så vil man ikke hinanden.

Fordi tænk, hvis nogen fik mere ud af det, end jeg selv gjorde. Nana Højda, det får lov til at svare på. Jamen, jeg kan godt høre, at det er nogle år siden, Tine, og der er jo også sket noget, efter vi er blevet FH. Jeg synes, der er nogle mega gode takter lige i forhold til det problem, men det er klart, Vi er jo lidt en supertanke, der skal vendes, og jeg forstår godt din utålmodighed. Jeg er næsten lige så utålmodig, som du er af personlighed, men jeg tror bare, man er nødt til at forstå.

At der er for det første nogle, der er jo nogle forbund, det går bedre for. De er selvfølgelig enormt glade for, at de har fundet nogle løsninger. Men det her med at lave den store, forkrummet løsning. Det har svært at gøre i et forbund med 62 eller 65 medlemsorganisationer, som er så forskellige, som de også er. Og det går så ud over arbejderne, eller hvad? Det er svært.

nej, jeg bare giver et svar til Tine, og så vil jeg sige, men det nytter jo selvfølgelig ikke noget, at vi graver os ned i det, det har du fuldstændig ret i. Vi skal jo sikre, at der er et godt tilbud til alle på det danske arbejdsmarked i forhold til at organisere sig. hvad enten de er i en ufaglært stilling, eller de er for eksempel uddannet pædagoger.

Det er vores opgave. Jeg hører dig ikke komme med nogle konkrete løsningsforslag på det, som Tine siger. Så skulle du nok have inviteret et forbund, fordi det var også det, Tine siger. Jeg bestemmer jo ikke, hvordan forbundene ligesom tilrettelægger. deres måde at være forbund på. Men jeg er jo i en diskussion med dem om det. Så vi er jo i en Og jeg forstår godt Tines utålmodighed også, fordi hvis man har været lidt væk fra butikken, så kan man jo måske heller ikke lige se.

at der er sket rigtig meget. Jeg kan ikke se det på medlemsal. Nej, men det er jo... Det er der ikke nogen, der kan jo. Det var egentlig bare lige for at trække det op til en diskussion om, I bliver ved med at tale om de unge, I har lidt tur i den hos de gule, det går ikke så godt hos de røde.

Men det her er jo et større problem end der. Det her er jo et demokratisk problem, fordi de unge, de aner ikke, hvad en fagforening det er. I'm sorry, det gør de simpelthen ikke. Jeg har to drengsel, de er ikke sikker på, at de overhovedet ved, hvad det er, eller hvorfor de skulle have den. Og for mig at se, er det jo lidt den samme, jeg står selv inde på Ekstrabladet. Der er masser af de unge, de ved heller ikke, hvad et medie er.

Vi skal nå dem på TikTok, hvis vi skal nå dem. Der er vi heldigvis vildt populære, men så skal vi lave det der. Så det er bare for at sige, at der er jo noget i den her individualistiske tidsånd, som desværre reducerer dem over på den her side til en form for dinosaur, der er ved at uddø. fordi den næste generation, de lytter måske til Alice Vanuslap, der siger, at du kan selv.

De er jo ikke indbrudet med fællesskab og demokrati på den måde, og det er jo et fint nok slogan for ham, men det her... er jo et spørgsmål om, hvordan ser de unge på verden, de kommer til verden på det tidspunkt, hvor de får en smartphone, rører på TikTok. Altså, de får jo ikke en indføring i det her.

Og så kan man jo godt stå og råbe af dem og sige, det er vigtigt, I skal være organiseret, I skal læse en avis, alt det der. Men det er jo voksne, der står og råber til børn, og I'm sorry, om 10-15 år, så er det ikke jer, der sidder på flæske længere, så er det dem. Og der ville de jo stille nogle helt andre spørgsmål. Hvad skal vi med det her overhovedet? Jeg kan bare tegne forsikringer og alt muligt andet. I er ved at dø.

Og det, der jo er ret vildt, det er, at hvis man kigger tilbage, det her startede jo sådan rigtig for alvor i 90'erne. hvor at Berlinmuren var faldet i 89, og det er the happy 90's, og så har vi været i sådan en eller anden nærmest konstant højkonjunktur lige siden. Der er ingen unge, som tror, at noget ondt kan ske dem i hele verden.

Og det er jo det bedste, at de har det sådan. Det skal vi jo være glade for. De går rundt og har det sådan. Men når man så samtidig har organisationer, som taler et sprog... Hvor man sidder og tænker, øh, er det mig, de taler til? eller er det noget, som skete for 50 år siden her? så skal det jo gå galt. Fordi hvis du ikke føler behovet, og kommunikationen til dig samtidig går helt hen over hovedet på dig.

så har du altså et problem. Jeg vil gerne en rose skrive. Jeg synes, der kommer nogle fine erkendelser fra Jana Heidmann, fordi du... Du regner ikke dine egne medlemmer med i organisationsgren. Jeg kan også høre, at du mener, at HK skal stille tillidsrepræsentanter gratis til rådighed for dine medlemmer. Det er jo det, jeg synes, der er problemet med den her gratis...

tilgang. Jeg kunne også have nogle spørgsmål til, jeg kunne godt tænke mig at stille dig. Jeg ved godt, at jeg ikke får så mange svar, for eksempel hvis jeg spørger, hvor mange af dine medlemmer, der arbejder på jeres overenskomst, og så er det nok lige så upræcist, som det er spurgt til.

til dem tillidsrepræsentanter. Jeg tror heller ikke, hvis jeg spørger dig, hvad får du i løn for eksempel? Jeg tror heller ikke, du vil svare på. Det er nok også, fordi du får en hel del mere, når der er højlånsløn og offentligt tilgængeligt. Det er din ikke. Men noget, jeg kunne tænke dig at spørge dig om, det er, hvad er egentlig dine...

kan man sige, adkomst til at repræsentere lønmodtagere. Har du selv nogensinde været tillidsmand? Har du selv været lønmodtagere på en arbejdsplads? Fordi når jeg kigger på dit tv, og jeg synes, du har et flot og imponerende tv, Så er det jo meget et arbejdsgiver-CV, du har. Og Jana, inden du svarer på det, så beder jeg dig om lige at forholde dig til det, som Knud og Tine sagde først, nemlig at I er ved at dø. Igen, ja. Jo, medierne. Jeg synes, at Knud har en god pointe her, fordi...

Nu står vi her i DR. I får været små 4 milliarder om året af skatteyderne. Knud, du får 12,5 millioner. Du plejer at få 17,5 millioner. Nu er det sat ned. Vi er på Pio. Vi får også en masse penge af skatteyderne. Lidt mindre dog. Vi får faktisk også nogle penge af FH. Og jeg er også medlem af Socialdemokratiet, og de har æder med mig også fingrene langt nede i skatteyderne og slommere. Og det er jo fordi, medlemmerne melder sig ud af partierne.

Og så må fællesskab ligesom punkte til. Og det er jo fordi, vi mener, at medier og polispartier, de spiller så afgørende en rolle i den infrastruktur, som er vores folkestyre. Min point er bare, at fagforeningerne, de rigtige fagforeninger, de spiller faktisk en lige så vigtig del af den her infrastruktur. Og jeg siger ikke, at skatteyderne skal betale fagforeninger, for det er ikke den rigtige vej at gå.

Men problematikken er jo den samme, og der er en bred forståelse af, at vi kan ikke bare lade markedet råde, når det kommer til politiske partier, og når det kommer til medier, fordi folk vil gerne læse medier. De gider bare ikke betale for dem. Det er lidt det samme på arbejdsmarkedet. Folk vil jo gerne have den sjette ferie i uge. De vil gerne have overenskomsterne. De vil gerne have tillidsmanden.

de gider bare ikke betale for det. Og det mener jeg er et samfundsproblem, vi er nødt til at have en diskussion af. Det er et samfundsproblem, men det er vel også et fagbevægelsesproblem? Ja, i den grad. Min point er bare, at det er svært at se fagbevægelsen løse det her selv. Hvorfor? Fordi ligegyldigt, hvor meget dygtigere de bliver. Og de skal blive dygtigere. De skal blive mere effektive. De skal levere en bedre service. Det vil altid koste flere penge at have...

Tillidsrepræsentanter, det koster flere penge at have at tegne overenskomster, det koster flere penge at tage ud på byggepladserne og se, om der går illegale arbejdskollegaer rundt derude. om sikkerhedslovgivningen bliver overholdt. Og alle de ting betaler Krifa jo ikke for. Så ligegyldigt selv hvis de røde fagforeninger gjorde det dobbelt så godt, dobbelt så billigt, dobbelt så effektivt.

som de gule. Eller kom på TikTok. Ja, eller for eksempel, at de laver lønninger i chefladet i det røde fagforening, end de har de gule fagforeninger, så kan de ikke konkurrere på pris. De gule er sindssygt dygtige til kommunikation, men kommunikation koster også. Jeg bliver ringet op konstant af det faglige hus. Hvis du ser på, hvordan det faglige hus bruger deres ressourcer, så er det jo over halvdelen af deres ressourcer, omkring 65 procent.

de bruger på telefonsælgere. Så det er jo også nemt nok at have en rigtig god kommunikationsafdeling, hvis man kommer rigtig mange ressourcer i det. Men de ressourcer mangler jo så et andet sted. Holdet bag udsendelsen har lavet en hurtig Google-søgning for mig. Den vil jeg godt lige læse op for jer. Der står her, at det koster... 1.028 kroner om måneden at være medlem af HK, DAE Kasse Plus Fagforeningen. I Krifa, der er prisen 688 kroner om måneden. Jan Heidman, hvad er det, jeg ikke får?

hos Grifa, sådan det er alligevel så meget billigere. Jeg kan jo ikke forklare, hvorfor det er så dyrt i HK, men jeg kan sige, at vi er omkostningsbevidste i Grifa. Vi har fokus på service, nu nævnte jeg før. Der må være noget, jeg ikke får. Der må være noget, I ikke kan tilbyde. Jamen, jeg ved jo ikke, hvad de tilbyder i HK, men jeg kan sige, hvad man får i Krifa. Der får man juridisk bistand, man får hjælp med sit CV.

Som jeg nævnte tidligere, så har vi trukket over 300 millioner hjem til vores medlemmer i vundne sager. Man får overenskomster hos Krifa. Jeg kan ikke stå og svare for, hvad man får hos HK. Der var jo en tillid, der skrev, at hun ikke fik en tillidsrepræsentant. Det kunne være det, man ikke fik for. Jamen, vi har også tillidsrepræsentant. Der var jo så en, der ikke havde.

Nej, det var jo en HK. Nej, nej, det var en lytter, der var medlem af Krifa, og I kunne ikke tilbyde en tidsrepræsentant, så spurgte vedkommende HK's tidsrepræsentant, og HK kunne så ikke hjælpe, fordi vedkommende var medlem af Krifa. Så er det det, man ikke får?

Jamen det kommer jo an på, den virksomhed hun har været på, hvad det er for en, hvem man har tegnet overenskomst med. Og der tænker jeg, der skal man nok lige dykke ned i sagen her for at sige, hvor er det faktisk overenskomsten har været tegnet. Men hvis jeg lige må have lov at svare på Niels personangreb, vil jeg næsten kalde det. Der vil jeg da gerne sige, Niels, jeg vil gerne kvittere for, at du har været inde og kigge på mit CV, og tak for det.

Og nu er det jo ikke, fordi jeg synes, det her program, det skal handle om Jana Heitmann, men du spørger, om jeg nogensinde har haft et almindeligt lønmodtagerjob. Altså Nes, hvis du har læst helt til bunden af mit tv, og det tror jeg simpelthen, du har glemt. at jeg har flere uddannelser, og den allerførste uddannelse, jeg fik i 1991, der blev udlært klinikassistent, og det gjorde jeg hos tandlæge Karen K.Gård i Lyngby. Ved du hvad, jeg har haft et helt almindeligt lønmodtagerjob.

Jeg har haft et helt almindeligt job, hvor jeg mødte kl. 8 om morgenen og gik hjem kl. 4. Jeg har smørt madpakker, jeg har passet mine tre børn, jeg har hængt i en klokkestræng for at hente dem. Jeg har haft det helt almindelige arbejdsliv. Har jeg taget andre uddannelser efter? Ja, det har jeg. Og det tror jeg ikke, man skal klandre nogen. Jeg synes, jeg har hørt mange her.

men i det danske samfund sige, at livslang uddannelse, det er en prioritet. Og det ved jeg også derfor. Så er det stået fast, Janne Heimann, og du har helt ret. Det er jo ikke dit CV, det skal handle om. Men tak for den præcision alligevel. Nå, men jeg synes bare, at Måske Jane leverede lidt af svaret før, at det er klart, at når man er på en HK overenskomst, på en HK arbejdsplads, så er det en rigtig dårlig idé at være medlem af Krifa.

Altså, det var bare den pointe, jeg synes, jeg alligevel understår. Så spørger jeg lige ind til det her, men nu kunne jeg læse, at der var cirka 300-400 kroners forskel på et HK-medlemskab med AKS og Fagforening, og så KRIFA. Man får jo sådan noget mere i den fagbevægelse, men det er der jo så færre, der vil have. Hvad vil der ske, hvis vi...

havde en pris, der lignede at grife. Hvad ville vi miste? Det var noget af det, Niels sagde før, at man er nødt til at kigge på, hvad det er, man får for de penge. Og det er der ingen tvivl om, at man nok også kan kigge på, om man kan gøre noget af det smartere. Det ved jeg også, at HK er i gang med. Men det forsvinder jo ikke, at man sidder i uddannelsesudvalget med til at styre de uddannelser, som man får efterfølgende, at man uddanner tillidsrepræsentanter.

at man sikrer en hel masse ting ude på arbejdspladsen og forhandler over enskomster, og det er hele det demokrati, der følger med. Og det lyder mega kedeligt, det kan jeg godt høre, når jeg står og rammer sig deroppe. Men ikke desto mindre, så er det jo det, der får hjulene til at spænde i den model, som vi har på arbejdsmarkedet. Knud Brix, skyldes det her måske?

at vi har en fagforening, der er måske stoppet lidt med at kæmpe mod systemet, og har indordnet sig det system, vi lever i, og så nøjes man. Det mener jeg ikke på den måde, men... med løn og pension, og måske de blev lidt for tætte venner med dem, der sidder inde på Christiansborg. Ja, det tror jeg da klart, man har sejret af helvede til. Det tror jeg da helt evident, og så synes jeg jo også bare, altså du ved, nu er vi på ekstrabladet,

afsløret Lisette Riesgaard i, der ved at sige en ting omkring sådan noget med seksisme, og så gå rundt og tage folk på røven. Det har også bare været mange uheldige sager. Vi har på det seneste haft sager om, hvordan behandler man så folk? Intern, når man er ansat i et fagforbund, der har de jo heller ikke kunne leve op til deres egne paroler omkring tingene, så der er jo mange dårlige historier om fagforeningen, og man kan sige, at klichébilledet er jo det her pamperibilledet.

Og ved du hvad, altså nogle gange, hvis der er en masse mennesker, der har den opfattelse, så må vi jo prøve at kigge indad og se, hvordan kan vi modernisere os, fordi det kommer simpelthen ikke af sig selv. Jeg har ikke svaret, fordi jeg ikke er ansat der, men når jeg ser på det udefra, så tænker jeg, hold da op, det er værre.

i avisbranchen. Og det siger jeg alligevel en del. Vi skal have en lille pause her i debatten. Vi skal også have en udskifting. Vi siger farvel og tusind tak til dig, Nana Højlund. Jeg så man i FHO, Fagbevægelsens hovedorganisation. Resten af jer, I bliver stået. For om lidt så blev vi velkommen til politisk ordfører i Enhedslisten, Pelle Dragsted. Og så skal vi også vende de forhold, som ministeren har inde på Christiansborg. Og venner. Skal vi så ikke lige her fra 1. maj sende?

en meget klar besked til Alex Vanhoff's lag. Hold dine lange, luskede, liberalistiske fingre langt væk for vores dagpenge. Sådan lød det blandt andet fra de røde taler, der var i går. Her fik du jo Pelle Dragstedt også med at sige...

ham hører vi fra lige om lidt. Der blev skrålet, der blev skålet, der blev alt muligt, da der var arbejderneskampdag i går 1. maj. Samtidig kan vi så fortælle, at flere danskere vælger fagforeningen fra. Mange arbejdsvælgere stemmer på Danmarks Demokraterne. Liberale Alliance, det viser en ny.

spørger. Du er kommet ind i anden del af dagens CPIT-debat, hvor jeg blandt andet spørger, har danskerne brug for en fagbevægelse? Har den sejret sig selv ihjel? Er der for tætte bånd mellem fagbevægelsen og politikerne på Christiansborg? Nu er vi Christiansborg. For dem, der sidder derinde så, og også holdt taler i går, får meget i løbet.

måske ministerne især, i forhold til os andre danskere, der går på arbejde hver dag for at bidrage til velfærdsstaten. Jeg har jo godt tænkt mig at høre din mening. Ring ind på 70 21 19 19 eller send en sms til 1212. Husk at skrive P1 først. Det kunne være, hvis du var arbejdervælger.

være, om du er medlem af en fagforening eller ej, så kunne jeg godt tænke mig at høre fra dig. I dag kan du debattere med en rød, en blå, en chefredaktør og en forfatter til en bog om fagbevægelsen, de røde, de gule og de unge. Mit navn, det er Oliver Breve. Velkommen til.

Tak skal du have. Politisk ordfører ved I Enhedslisten. Du holdt din 1. maj tale i Fælletparken i København i går. Vi hørte lige noget af den her med nogle lange liberale naller hos Alex Vanhoffslag og Liberal Alliance. Hvad var det vigtigste for dig at få sagt i går?

Min tale handlede om mangel på respekt for de mennesker, der arbejder i det her samfund. Både når vi ser på, at folk bliver udsat for vanvittigt farligt arbejdsmiljø, når vi ser på den måde, vores offentlige medarbejdere bliver behandlet på. Så det handlede grundlæggende om respekt, og en ting i respekt, det er jo blandt andet, at hvis man får en fyresædel, så skal man have noget at leve af, også når en krise rammer, som jo typisk varer en 3-4-5 år, og derfor

Det nævnte jo også, som man kunne høre i indslaget, Liberale Alliances forslag om at halvere dagpengene. Det er klart, at det med de luskede liberalistiske fingre, det var sagt med et glimt i år. Ja, ja, det hører sådan en tale til jo. Jeg har spurgt Liberale Alliances, om de vil være med i dag. Det kunne de så desværre ikke. Pelle Dahlsted, er Eneslisten sådan en rigtig arbejderparti?

Vi er i hvert fald et parti, som jeg synes i meget høj grad repræsenterer lønmodtagernes interesser i det her samfund. Altså både når det gælder... Spørgsmålet om sådan noget som, at man ikke skal dø af at gå på arbejde, fordi man bliver udsat for asbest, for eksempel. Men også alt det, der handler om den sociale tryghed, altså den sociale kontrakt. Jeg har nævnt dagpengene, pension.

Et andet spørgsmål. Vi er jo et af de partier, som stemmer imod at hæve pensionsalderen til 70 år. Vi var også med til at lave arnepensionen og meget andet. Så man kan sige, for os betyder det meget, at At huske, at dem, der skaber vores samfund, al velstand, al velfærd, det er lønmodtagere, der går på arbejde. Altså, vi dyrker jo løvens hule og alt sådan noget. Og det er fint, men der er ikke noget, der bliver til noget.

uden dem, der går på arbejde. Altså Danmarks lønmodtagere. Det glemmer vi lidt nogle gange. Lad os lige prøve at høre endnu et klip fra din tale i går. Vi fejrer det arbejdende Danmark. Det er jer, der bygger vejene og broerne og husene. Det er jer, der passer vores børn og ældre. Det er jer, der holder den psykisk syge i hånden. Uden jer, uden Danmarks lønmodtagere, så var der ikke noget Danmark.

Og så kunne jeg jo tilføje, at ja, der ikke stemmer på mit parti, for hvis man kigger på arbejdervælgeren, så har I kun 4% af dem, Demokræs Demokræs Liberale Alliance, de har til sammen næsten en fjerdedel. Ja, men nu må du nok lige have relationerne med i billedet. Altså, vi står jo til omkring 6-7 procent af stemmerne, så jeg tror egentlig, at

Den anden del, vi har arbejdet, vil jeg svare sådan nogenlunde til andelen i befolkningen, men jeg vil selvfølgelig gerne have, at vi havde en meget stærkere repræsentation. Det arbejderbegreb, man bruger i de her målinger, det er jo, så vidt jeg ved, faglærte og ufaglærte arbejder, og det er sådan, man definerer det her. Og der har vi jo nok et lidt bredere billede for mig af en skolelærer, også en arbejder, end en løs ansat på et universitet, er også en arbejder. Så det korte lange er, at...

Vi vil helt sikkert gerne stå også stærkere blandt faglærte og ufaglærte, specielt uden for København, og det arbejder jeg sådan set for hver eneste dag at vinde den tillid hos de mennesker. Det synes jeg... Det synes jeg, vi fortjener, men det skal man jo gøre sig fortjent til. Men når vi kigger på listen, vi kan se, at Socialdemokratiet har mange arbejdervælgerne, de har overhalet Danmarksdemokraterne igen, så kommer Liberal Liance på tredjepladsen.

På fjerdepladsen kommer SF langt nede, der kommer i sig. Altså har de røde tabt arbejderkampen, når vi ser på, hvordan arbejdervælgeren sætter sit kryds? Altså når en fjerdedel... Sæt og krydse for Danmarks Demokrat-Liberale Alliance.

Nej, det synes jeg ikke. Jeg tror altid, at der har været forskellige holdninger. Vi så det også dengang med Fremskridspartiet, som også høstede en del arbejderstemmer. Det gjorde Centrumdemokraterne også. Så der vil altid være en tendens til, at der var nogle arbejdere, der stemte til højre. Og det kan jo være, fordi man er drevet af nogle andre spørgsmål, hvor man ikke kan genkende sig selv i venstrefløjen. Men det er klart, altså...

For mig er der et mål, og meget vigtigt for mig, at vi i enhedslisten repræsenterer Danmarks lønmodtagere. De ser os som deres tillids. mand inde på borgen og ude i kommunerne nede i EU-parlamentet. Knud Brix, du er markeret. Jeg tænker bare, at det må da gøre ondt på Pille, det der. Altså, at man gerne ville være et venstreorienteret parti og repræsentere arbejderne. Men dem, der stemmer på arbejder, der er sådan en forsvindende lille del. De burde jo være repræsenteret af jer, Pelle.

Hvem er det så, der stemmer på her? Er det så sådan nogle velbjerget kystbanesjuselister, og du ved, folk, der har deres på det tørre, og har råd til at have de rigtige holdninger? Det må da gøre mega ondt på dig, det der. Jeg synes egentlig, at jeg har svaret på det, Knud. Hvis vi ser på det som andel af befolkningen, det er det, man skal holde op imod, så er vores vælgere, de repræsenterer i den her.

Sådan som andelen af arbejderne nu engang er i befolkningen. Jeg ville da gerne have, at vi havde en overrepræsentation. Som et parti, som repræsenterer, synes jeg også med vores politik specielt. interesserne for nogle af dem, som måske har lidt lavere løn, som har lidt mere udsatte situationer på arbejdsmarkedet. Så vi kan absolut gøre det bedre, men det billede, du tegner, det kan jeg ikke gælde. I tallet igen var det 4%.

4% af arbejderne synes, at I er dem, der repræsenterer dem bedst. Det må da gøre mega ondt. Hvis enhedslisten nu stod til 20% af stemmerne, så ville det være et problem. Men vi står desværre jo til 6-7% af stemmerne, og der er det egentlig ikke så tosset, at...

at 4% af de samlede arbejdere i det her land stemmer på os. Men jeg vil gerne gøre det meget bedre, så det ikke får stort forsvar på at høre. Vi ser en tendens, og det er ikke kun i Danmark. Det er sådan set på tværs af verden over de sidste par år. Det er også det, som blandt andet den franske økonom Thomas Piketty har beskrevet. hvor mange arbejdervælgere desværre har valgt højefløjspartier, specielt de højepopulistiske partier.

Og det er da en kæmpe udfordring. Det må jeg gerne invitere mig ind i et helt program. Fordi det er noget, jeg spekulerer selvfølgelig ekstremt meget over, hvad det er, der er oversagen til det. Det er da også helt vildt interessant. Hvorfor stemmer de på Støjberg og på Alex Wernerslag? I gamle dage kunne de sige, at de leder fælles bevidsthed.

Okay. Vi vender lige tilbage til det her med fagbevægelsen, som jo også er det, vi taler om i dag, og fagforeningen. Du skrev nemlig, Pelle, der har stået på X. Respekt for arbejdet. Vi vil i dag gøre fagforeninger til en beskyttet titel for dem, der faktisk laver arbejdet og forhandler overenskomst. Samtidig vil vi have lov som kædeansvar og fuldt fradrag for kontingenter til rigtige fagforeninger.

Hvad er de rigtige fagforeninger? Jamen det var, som vi hørte i den første del af jeres program. Det er jo de fagforeninger, som forhandler overenskomster, uddanner tillidsfolk, indgår i trepartsforhandlinger. Altså dem, der er oversagen til, at vi har... seks ugers ferie, at vi har barsel, at vi kan blive hjemme, nogle steder i hvert fald med vores børn, når de er syge. Altså alt, hvad vi har, som er det, som gør lønmede til jeres liv.

trygge og frie og gode. Det er skabt af vores fagbevægelse, eller i hvert fald en rigtig betydelig del af det. Og så har vi så de ikke rigtige fagbevægninger. Det er jo dem, vi kalder de gule. Og det er jo dem, som, og nu siger jeg det hårdt, er en slags blinde passagerer, der nasser på de årenskomster, som andre betaler for, mens de bruger millioner og millioner på reklamekampagner for at lokke medlemmer til.

Og jeg peger ikke fingre af dem, der vælger de gule fagforeninger, fordi selvfølgelig, specielt i en tid med stigende priser og huslejre, så vil man gerne slippe så billigt som muligt. Men jeg kan slet ikke forstå, hvorfor vi som skatteudder skal være med til at subsidiere dem. som bare blinde passagerer. Jeg vil gerne være med til at subsidiere dem, som er med til at løfte vores arbejdsmarkedsmodel med overenskomster og tillidsfolk.

men ikke til fagforretninger. Det er jo bare privat erhvervsliv, vi understøtter. Og det kan godt være, at du ikke peger fingre, men hvis du får ret i det, du siger her med fradragsløsningordningen, hvis den skal ændre, så peger du ikke fingre af dem, men du siger så, at det skal blive dyrere for dig. Ja, det er klart. Så skaber man et positivt incitament til at blive medlem af den fagforening, som forhandler over enskomster.

Altså det er jo sådan lidt mærkeligt, at man kan betale meget lavere pris, men man får alle koderne. Altså sådan bør det jo ikke være. Det er da helt naturligt, at når vi går ind og siger, at vi synes, det er vigtigt, at vi har de her. Altså i Danmark har vi overladt rigtig meget løn. Rigtig meget arbejdstid til overenskomstforhandlinger.

Og det er en vigtig del af vores model, og derfor synes jeg, det er fint, at vi sammen skattesubsidierer, at folk er medlem af en fagforening. Men så skal det jo være en fagforening, så skal det jo ikke være en fagforretning. Og det er også derfor, vi foreslår det der med beskyttet titel, for jeg tror... Der er masser af danskere, der er medlem af det faglige hus eller kristelige krig, som ikke aner.

At der ikke er tale om fagforeninger. Altså at de ikke har overenskomt for langt de fleste af deres medlemmer, at de ikke er med til at løfte ansvar. Og det synes jeg egentlig er rimeligt, at det må de kalde sig noget andet, altså forsikringsselskaber. Vi giver det i ordet, Pelt Ravsted, til en af de falske. Dig, Anne Heitmann, formand for Fagforbundet Grif, og du er stadig med os. Hvad tænker du, når enhedslisten vil...

vil ændre det her fradrag, som man jo kan få lige nu på det kontingent, man betaler til sin fagforening, uanset om den er gul eller rød, eller hvis der er en tredje fag har den. Ja, og sådan skal det selvfølgelig være, uanset hvilken fagforening man er medlem af, så skal man have fradrag for det.

Enten skal alle have fradrag, eller også skal ingen have fradrag. Sådan må det være. Og så bliver jeg nødt til måske lige at gentage mig selv lidt fra sidste runde, Pelle. Nu kan jeg jo høre, at du har lyttet med. Altså lige så vel som der ikke findes rigtige eller forkerte arbejderpartier eller... rigtige eller forkerte politiske partier, så findes der jo heller ikke rigtige og forkerte fagforeninger. Hvis jeg skal tale for min egen organisation, KRIFAS, så er vi fuldt ud på omgangshøjde.

med andre fagforeninger. Vi tegner overenskomster, vi har arbejdsmiljørepræsentanter, vi har... tillidsrepræsentanter, vi fører sager på vegne af vores medlemmer. Jeg kan komme lige med et meget aktuelt eksempel faktisk, måske som også tegner lidt forskellen. Det er ikke længe siden, at der var en artikel i Fredericia dagplade. Det handlede om en virksomhed, som ikke udbetalte løn.

til deres medarbejdere. CRIFA valgte at gøre det, at vi erklærede virksomheden konkurs. Det betød, at der var nogle medarbejdere i den her virksomhed. Nogle var medlem af 3F, og nogle var medlem af CRIFA. Vi valgte at gå ind til de medarbejdere, der ikke fik udbetalt løn. Valgte vi at gå ind og give de medarbejdere, vores medlemmer, et lån indtil lønmodtagernes garantifond kunne udbetale penge. Hvad valgte man for 3F? Da journalisten spurgte, der var svaret for 3F.

vi har ikke gjort noget, vi var ramt af sygdom. Og det er da en rigtig, rigtig træls besked at få, når man er medlem af 3F, at man lige pludselig ikke får udbetalt løn, fordi der er nogen i organisationen, der ikke magter det. Og det er jo bare et eksempel på, at Altså, det der med at kalde noget rigtigt og forkert. Lad os nu tale om tingene. Der er sikkert forsikringssager, som man kører udmærket på vegne af sin lønmodtag hos Krife, men det ender bare ikke ved faktum.

at for langt de fleste af jeres medlemmer, der forhandler ikke overenskomst. Og overenskomsterne er nu engang det, som er hovedformålet med fagfølgningen her i landet. Og det er oversagen til, at der er også en eller anden...

Der er også noget, vi nogle gange glemmer som danskere, fordi vi er blevet så vant til det her. Folk ser pludselig, at jeg har historien fra en leder i en virksomhed, hvor en medarbejder kommer ind og siger, Gud, jeg har fået en lønforhøjelse. Vi har da slet ikke haft lønforhandling. og lederen Mopent, som er fagforeningsvendig leder Mopent, minde medarbejderne om, nej, det er fordi, der er noget, der hedder en fagforening, den er du så ikke selv medlem af, men det er sådan set oversagen til.

at du har den her lønfremgang, og det er bare det, altså vi skal huske. at der er altså nogle fagforeninger, som vi skal takke for, når vi lige ser, at der er kommet 1000 kroner mere ind på lønsedlen, som mange har oplevet her i de seneste måneder. Og det er du altså ikke med, og din fagforening ikke med til at skaffe. i forhold til det her, og det må I gerne være.

men I skal ikke have skatteudadkroner til at være det. I driver en privat forretning, og det er fint, men I er ikke en fagforening. Jeg vil bare sige, at i første time skændtes de rydder af de gule, nu skændes de gule som pæle per stedfortræder. Dem vi jo mangler.

Det er regeringen. Det er jo dem, der tillader et system, hvor man på den ene side har de gule, og på den anden side de røde, så kan vi stå og skinne stærlig evighed. Men det er jo magthaverne. Det er jo regeringen, som på en eller anden måde skal skylde og svare på, hvordan skal det her være i fremtiden? Vi kan jo ikke...

kører videre med det her system, som et eller andet sted eroderer sig selv, det giver jo ikke nogen mening. Så det er jo politikere, og det er sjovt nok, Selvom det har været 1. maj, selvom det kongelige danske socialdemokrati rejser rundt og laver lejlighedssange om, hvor vigtig den her model har været, så er der ikke én.

Eneste, der vil stille op og forsvare det. Jeg siger det bare lige igen. Ikke en. Eneste for det kongelige danske socialdemokrati, ud over deres vis, og det skal Niels have ros for, at han er her, ikke også? Men helt ærligt mand, det er jer, der laver systemet, det er jer, der besøger det.

Og så kan I ikke engang komme og forsvare det. Altså, kom nu. Det er godt, du nævner det. 50 inviterede fra Folketingsgruppen ikke engang kunne komme. Jeg inviterede jo også ministrene, Knud Brix. Og det gjorde jeg jo, fordi du og Ekstrablad, dine dygtige journalister der, havde skrevet en artikel, der viste, at inden for det sidste år, der er ministerslønninger stedet med 12. Det kommer jo samtidig med, at vi så skal arbejde mere, alle os andre.

Vil du ikke det prøve at fortælle? Jo, det var jo sådan, det er lidt en tilfældighed, at det så træder i kraft på 1. maj. Det tænker jeg ikke, de har været særlig glade for. Og så var vi jo store nok til at give dem den lille gave og sætte det på forsiden første maj. Og så selvfølgelig også pinde ud, hvad betyder det her for dem. Og jeg er med på, at der er alle mulige teknokratiske årsager til. at de ender med 12%, men det som jo er...

almindelige mennesker, når du forklarer dem, det kan godt være, at du får 1%, eller halvanden, eller to, eller et eller andet, men politikere, de får 12% i lønforhøjelse. Det er jo ingen, der kan forstå. Og det skaber jo en kløft mellem politikerne og dem, de skal repræsentere. De render rundt med nogle gode og frøns, kald det hvad du vil, som bare overhovedet ikke...

er i nærheden af det, der ligner et arbejdsmarked. Og det skaber en kløft, og derfor var vi så venlige at sætte det på forsiden 1. maj, fordi statsministeren alene får en lønforhøjelse på 208.000 kroner om året. Det er det, der 12 procent af hendes løn svarer til. Og så er der alt muligt debat om, ja, men de skal også have en god løn og sådan noget. Ja, selvfølgelig skal de det. Men det her, det handler om goder og om, hvor meget stiger ministerne. De har nogle stigninger, som bare...

ikke er tilnærmelsesvis noget, der ligner almindelige menneskers. Og det er et problem. Og det sker jo samtidig med, at de står blandt andet i fældepakken rundt omkring i hele landet og holder taler til. Bare lige helt kort, for det er faktisk ikke til at holde ud at høre på, men jeg spiller lige en lille smule af, hvad det var, der blandt andet skete i går.

Jeg ved ikke, om alle kan høre det, men igen i år er der kommet en flok udemokratiske aktivister heroppe foran. De er igen kommet for at ødelægge min tale. Det er Peter Hummelgaard, vores justitsminister fra Socialdemokratiet, hvis tale bliver ødelogt her, og stemmen jo nærmest forsvinder.

Det, der sker her, er det blandt andet... Tror du, det er også en reaktion på, at de lever i en boble i en privilegeret verden, hvor du nævnte dem i lønnen. Vi kunne også nævne barsel på 12 måneder. Vi kunne nævne pension som 60 år, imens de siger til os andre, at vi skal i hvert fald bise ved 70.

Jeg er noget, jeg er belastet af, at jeg har været til virkelig, virkelig mange af de der første mig som reporter dengang. Jeg husker mig som politisk reporter. Jeg husker mig altså værre end det der nogle gange. Jeg husker torningfismik. tomater på sig, og det har været virkelig hæftigt, det der. Lige der tror jeg måske ikke, at vi sådan skal male fanden på væggen. Altså det er da klart, selvfølgelig skal en minister ikke bues ud. Lad os da høre, hvad hinanden har at sige.

Men hvad skyldes den der utilfredshed? Det er jeg altså ikke ekspert i. Men jeg kan jo konstatere, at den er der. Og jeg er bare 100.000% sikker på, at hvis du giver magthavene nogle privilegier, som ingen andre har, så skaber det ikke et mere lige samfund, og folk føler sig repræsenteret, der sker det modsatte. Jo tak. Hvad tænker du om den historie, der kom på 1. maj i går? Først en lille rettelse. Vi er altså ikke Socialdemokraternes partiavis, men vi vil gerne være Socialdemokraternes avis.

Jeg synes jo 1. maj, der er jo lidt fodboldstemning over det. Det synes jeg er rigtig hyggeligt, men det skal jo være sådan en familiefodboldkamp, hvor man kan tage sine børn med for eksempel. Og ligesom fodboldmiljøet har deres hooligan-problem, så mener jeg også 1. maj har et hooligan-problem. Altså der kommer simpelthen nogle mennesker kun for at lave ballade, kun for at være aggressive. Og dem skal vi finde en eller anden måde at udgrænse på.

uden at ødelægge den gode stemning, som der også skal være til 1. maj, hvor Pelle kan gå lidt retorisk til stålet. Når man spiller det i radioen, så lyder det måske lidt. lidt off i et radiostudie, men det fungerer altså, når solen skinner, og folk lige har fået en enkelt øl og en grillpølse. Der er god stemning, ja. Ja, præcis. Men der kommer altså nogle mennesker for at ødelægge den gode stemning, og det skal vi finde en eller anden måde at få stoppet på, fordi...

at hvis du fortsætter med det, så er det jo ligesom til en fodboldkamp, så holder familiefædrene, så holder kvinderne op med at komme, så får du kun de der aggressive idioter, der er for at ødelægge dem. Men der kommer også nogle mennesker, der går op på scenen og siger, du skal arbejde til du er 70, så er der lidt uenighed om, du skal blive ældre end det.

Men det kan de altid sige. Det er ikke svært for magthaverne at komme til ord. Du kan faktisk også godt høre nu i studiet, hvad Peter Hummelgaard sagde. Jeg stod dernede blandt botthornene, og jeg kunne ikke høre noget som helst.

Så dem, det her går ud over, det er jo rent faktisk de mennesker, der kommer til 1. maj for at høre talerne. Og så kan man være uenig, og jeg har ikke noget problem med, at folk buer. Man må gerne vise følelser. Men det er jo ikke folk, der kommer for at vise en utilfredshed. Det er jo folk, der kommer for at aktivt ødelægge oplevelsen for andre mennesker. Det er jo en lidt ligegyldigt diskussion, om der står nogen og buer til 1. maj. Det, der er interessant, det er diskussionen om...

Politikernes placering i forhold til befolkningen. Det er den interessante diskussion. Og så kan man... Jeg har et helt andet perspektiv på det end Knud og hans forsid. Altså, jeg har det sådan, at vi skal have... godt lønnet politikere i Danmark, og jeg synes ikke, vores politikere er eksorbitant lønnet. Fordi, at det er... den bedste garanti, vi har. for at ligge så lavt på korruptionsskalaen, som vi gør i Danmark. Vi har masser af eksempler fra lande rundt omkring i verden, hvor at...

Altså jeg siger ikke, at der er en direkte koalition imellem det, men vi har masser af eksempler på lande rundt omkring i verden, hvor korruption er nærmest en accepteret del af den politiske virkelighed. Det er lønnen, jeg talte om her. Så er der de sociale, det man kan kalde de sociale ordninger, 12 månedersparsel, tidlig pension og sådan noget. Det mener jeg faktisk er noget andet, og der mener jeg, at vi har et problem.

Det er jeg sådan set enig med Tine i. Jeg synes ikke, det er løn i sig selv, der er noget problem. Det er jo et viderelag, man oppebærer. Lad os da endelig... Altså, der ved vi da godt, at markedsvilkårene også betyder noget. Hvis de kan få en høj løn ude i det private, hvorfor skulle de så gå ind og blive buet ud i politik? og blive besudlet af alle mulige på de sociale medier. Det er jo ikke nogen, der gider. Så der er jeg sådan set enig med Tine, men det er jo de privilegier.

de opbærer. Altså det her med, at når du har siddet i Folkesinget et år, så kan du få en livslang pension på 35.000 kr. om måneden resten af dine dage. Du skal ikke gøre noget. Du skal bare sidde et år i den stol der. Er der ikke en 20-årsregel? Nej, altså dem, der har valgt ind før 2006, det er jo langt de fleste af dem, vi har ministre nu. De kan jo gå, når de er 60 år. Og så får de ministerpensionen resten af livet. Folketingsmedlemmer får jo også en livslang pension, når du har siddet.

Nej, de har en tredjedelsprevention. Ja, det er, når du opbærer den fulde. Der er en trappemodel. Ja, men den trappe indtræder, når du har siddet et år. Det gør den. Trappen starter. Og så går du nu op til, at du får en livslang pension, for du kan gå, og du kan jo ikke gå tidligere. hvis du er valgt ind før nogle bestemte år. Og det synes jeg bare, det er så langt ude.

Derudover, som du selv sagde, Tine, så er der spørgsmålet om, at de, hvad hedder det, barselsregler, de har, er langt mere lukrative end noget, du kan have. Der er spørgsmålet om, du får, hvad er det, det er 72.000 i det, man kalder omkostningstillæg, som jo dybest set... af sådan lidt ligesom blyerns pengene var i EU i gamle dage, som I kan bruge til forskellige ting og sager. Det er dog ikke nogen mennesker, der er i nærheden at have.

Jeg har ikke noget problem med lønnet, jeg har problem med det samlet... frønsk, kunne du kalde det ved siden af. Pelle Dagstrød, der er kommet en sms, faktisk lidt om det her, til dig fra Mick Roy, der har skrevet en, hej Pelle, jeg vil godt vide, hvorfor vi andre, som ikke er politikere, skal arbejde, til vi bliver 70, men jeres regler er inde på Christiansborg.

følger ikke resten af samfundet. Det er jo præcis det, vi taler om her. Jamen, det skal du spørge nogle andre end mig og Enhedslæsten om, for vi har bekæmpet de privilegier, så længe jeg kan huske. Det har også lykkedes os at komme igennem med noget, det har været, at vi skulle trække de andre partier baglæns ind i det, men...

Som Knud sagde, før i tiden kunne politikere gå på pension som 60-årige. Endnu før det, så kunne man faktisk som minister hæve pension fra det år, man stoppede som minister, altså resten af livet. I dag er det sådan, at alle nyvalgte kan først få deres pension, når de rammer den folkepensionsalder, som alle andre rammer.

Men så har vi det der med, at lige præcis den generation af politikere, der hævede pensionsalderen for alle os andre, de kan gå, når de er 60. For eksempel Mette Frederiksen. Og det er klart, at man kan ikke se den her historie, som Ekstrabladet laver om løn, adskilt fra alt det andet. Også den lille krølle på den historie om løn. at man tænkede jo lønningerne med 5% tilbage under finanskrisen, samtidig med, at man jo altså også skar i kontanthjælp og dagpenge og alt muligt andet.

De mennesker, lønmodtagerne, som blev ramt af det, de har jo ikke fået penge tilbage. Det er ikke blevet opreguleret. Men ministerløn, den har man ligesom gået og gemt. Og så nu, fordi de havde en flertalsregering med alle de gamle.

så kunne de gennemføre det her. Fordi det er jo prøvet hvert år, når vi har skulle forhandle finans, hvor vi har sagt, at det kan I glemme alt om. Altså de 5% skal I bare glemme. De kommer ikke op igen. Men må jeg så ikke bare sige, altså når man hører... Når man hører Peter Hummelgaard og det, han var udsat for, så får man jo næsten lyst til at hæve lønnen for politikere, for det er selvfølgelig totalt utilstedeligt, og jeg havde også selv glæden af.

af de der typer, der skulle holde en tale. Og jeg er helt enig med Niels i, at selvfølgelig skal man kunne stå og bue en tale, men det var ikke det, der skete her. Det er et forsøg på at forhindre andre i at tale.

Det skal man ikke gøre. Det er sådan over den mere totalitære boldgade. Jeg kan godt tænke mig at høre helt kort fra dig, Janne Heibergen, formand for fagformandet i Krifa. Du er jo selv siddet i Folketinget for Venstre. Nu er du ude af det. Når du så kigger på det, er det for gode forhold og vilkår? I har, for jeg har lyst til at sige, havde. som man har generelt i Folketinget. Jeg tænker, at der er en vis form for privilegie.

blindhed. Nu så vi forslaget her for Søren Gade den anden dag med, at der skulle stille psykologhjælp gratis til rådighed for folketingsmedlemmer, eller eks-folketingsmedlemmer. Hvis man ikke bliver valgt ind igen. Ja, præcis. Hvis man ikke bliver valgt. Altså, jeg synes jo ikke, der er så meget anderledes, end mennesker bliver jo desværre opsagt hver eneste dag fra helt almindelige jobs.

Og der er ikke noget hjælp at hente. Så ja, jeg tænker, der er en vis form for privilegieblindhed omvendt. Så tænker jeg også, at hvis vi skal have nogen til at stille op og bidrage til det danske demokrati. så skal der også være nogle forhold, som på forskellig vis er attraktive. Og nu kan man sige, at det her er en diskussion om ministrene, og hvornår de kan gå på pension, og deres forhold. En anden diskussion, det er jo...

det menige folketingsmedlem. Og hvis vi skal have nogen til at stille op, blive buet af, blive skældt ud på de sociale medier, jeg har selv prøvet det, blive råbt af på gaden, blive spyttet efter mine børn. er blevet hængt ud. Det kommer med en pris at bevæge sig ind i politik, og der skal være noget, som man tænker...

Det kunne være attraktivt, som handler om andet end det at bidrage til det danske demokrati, som er det vigtigste. Men vi kan jo have den her diskussion om et år igen, om to år, om tre år, fordi... Du har jo lavet det på en måde, så dem, som skal vedtage de her privilegier, de ønsker, de skal jo løbe hyldende og skrigende væk fra det.

Når det så er midt i en valgperiode, så siger de altid, armen lad os kigge på det, så laver de en vederlags kommission, der kommer frem til, de har nogle helt utidssvarende privilegier, men når man så har et flertal og kan ændre på det, det er det, vi skal huske. Det er de tre store magtpartier. Venstre, Socialdemokratiet, og nu har vi så også Lars Løkke med, han ønsker heller ikke at opgive nogen privilegier, skulle jeg helst sige. Så sker der jo ikke noget.

De er jo enige om, at der skal gøres noget, men når de har magten, så gør de det ikke. Og derfor kan vi have diskussionen næste år og næste år igen. Og imens så står folk og glor på det og siger, hvorfor skal jeg gå på pension som 70-årig? Når du kan som 60, det giver ingen mening. Lise Jespersen, er det for dårligt det her? Jeg synes generelt, at når det kommer til pension, så har politikerne nogle virkelig favorablere og meget ugennemskuelige ordninger.

som man bør gøre noget ved. Den samlede lønpakke er også virkelig, virkelig pæn. Jeg tror, man skal være formand for Grife eller chefredaktør for Eksterbladet for at kunne kigge ned på de lønninger, man modtager der. Men det synes jeg så også,

Det er også færre, at vores folkevalgte får nogle gode vilkår. Men vi skal også være ærlige og sige, om du tvang alle folkevalgte til at arbejde gratis eller betale for at gå på arbejde, så det er altså ikke mange sekunders lavere pension, vi kan få for de penge. Pelle Dagstad, du markerer for en kort kommentar inden programmet vil være slut. Jamen altså, vi skal...

Jeg er ikke helt så deprimeret som dig, Knud, for det er faktisk lykkedes os. Det er godt, når I laver det pres fra Ekstrabladet, og det er svært for politikerne i de andre partier at forsvare det. Jeg har set, hvordan vi skridt for skridt har fået fjernet nogle af de værste privilegier. Så vi skal bare blive ved så på et eller andet tidspunkt.

så skal vi nok komme i mål. Fordi det, der ikke kan forsvares, det kan ikke forsvares, og det her, det kan sgu ikke rigtig forklares. Vi når ikke mere i dagens EP1-debat her dagen der på 1. maj. Vi har talt om fagbevægelse. Vi har lige her til sidst talt om lønning.

inde i Folketinget og blandt ministerne. Tak til alle jer, der var med her i studiet. Tak til jer, der lyttede med. Tak til jer, der skrev ind. Uden jer, så var der ikke noget program. Gitte Hansen, Anne-Sophie Bruun og Anne-Sonja Bruun og Cecilia Ågaard tilbage i programmet. Mit navn er Oliver Breum.